Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 35

A Jehovah a Omes er a Rengariou a Rengrir el Mesiungel el Mekreos

A Jehovah a Omes er a Rengariou a Rengrir el Mesiungel el Mekreos

“RUBAK . . . komekerreu er a re ngariou el chad.”​—PSA. 138:6.

CHELITAKL 48 Merael el Obengkel a Jehovah er a Bek el Sils

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngua ngera uldesuel a Jehovah el bedul a rengariou a rengrir? Mosaod.

A JEHOVAH a betik a rengul er a rengariou a rengrir el chad. Me ngdi tirke el ngariou a rengrir a sebechir el mo kmes a deleuill er tir me Ngii. Engdi ngcheroid er a “re mekedidai a rengrir.” (Psa. 138:6) Kid el rokui a soad loldeu er a rengul a Jehovah e bo dechermii a bltkil a rengul. Me ngbetok a ungil luchul me ngkired el mesuub el mo ngariou a rengud.

2. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

2 Ngar tia el suobel, e kede mo mesaod a nger er a edei el ker el kmo: (1) Ngerang a klengariourreng? (2) Ngera uchul me ngkired el mesuub el mo ngariou a rengud? (3) Ngoingerang e ngmo meringel er kid lolecholt er a klengariourreng? Kede mo mesang el kmo sel dokurulii a klengariourreng, e kede mo oldeu er a rengul a Jehovah e dirrek el mo uchul a klungioled.​—Osi. 27:11; Isa. 48:17.

NGERANG A KLENGARIOURRENG?

3. Ngerang a klengariourreng?

3 A chad el ngariou a rengul a diak lomdasu el kmo ngkuk klou a ultutelel er a rebebil. Ngdiak el kedidai a rengul. A Biblia a mesaod el kmo a chad el ngariou a rengul a tabesul a uldesuel el kirel a deleuill er ngii lobengkel a Jehovah el Dios me a dirrek el rebebil. Ngungil medengei el kmo a rebebil a dirrek el ngar ngii a klungiolir.​—Fil. 2:3, 4.

4-5. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a chad el domes er ngii el ua lengariou a rengul a locha diak leuaisei a blekerdelel?

4 A rebebil a meruul er tir el ua lengariou a rengrir, engdi mera er ngii ngdiak. Te locha sekemerur. Me a lechub e te olecholt omengull e ungil omerellir e le te mlosisechakl er a rechad er a blirir el mo meruul uaisei. Engdi mera er ngii te mekedidai a rengrir. Me a cherengel a taem e ngmo chemolt sel mera el blekerdelir.​—Lk. 6:45.

5 E a rebebil el kuk di mereched lolecholt a uldesuir a diak lebelkul a kmo ngmekedidai a rengrir. (Jn. 1:46, 47) Me nguaisei, engdi a rebebil el ungil mengedecheduch me a lechub e ngklou a duch er tir a kirir el mo kerekikl me lak di lultuil er a duch me a klemedengei er tir. Me alta nguaisei a blekerdeled me a lechub e ngdiak, engdi kid el rokui a kmal kired el melasem lomekeroul er a klengariourreng.

A apostol Paulus a mle ngariou a rengul e dirrek el dimlak lomdasu el kmo ngklou a ultutelel chad (Momes er a parakurab 6) *

6. Ngera kede suubii er a blekerdelel a apostol Paulus el mocholt er a 1 Korinth 15:10?

6 Molatk er a blekerdelel a apostol Paulus. A Jehovah a uluusbech er ngii el meleketek a beches el ongdibel er a kakerous el mats. Me nglocha riruul a lmuut el betok el kirel omesiungel a domekesiu er ngii el mora ngii di el ta er tirke el apostol er a Jesus Kristus. Me nguaisei, engdi Paulus a dimlak a ta el longididai er ngii er a delongelir a rudam er ngii. Ngmle ngariou a rengul e kmo: “Ele mera er ngii e ngak a kot el ngar uriul er a re apostol, el diak lungil a kmokedong el apostol, ele kuleldechelakl er a Ikelesia er a Dios.” (1 Ko. 15:9) E ngii el Paulus a mileketeklii el kmo ngar ngii a ungil deleuill er ngii lobengkel a Jehovah e le Jehovah el mlo bekokuii el bedul ngii, el dimlak el belkul a kmo a Paulus a mle ileakl el chad me a lechub e ngriruul a betok el tekoi. (Monguiu er a 1 Korinth 15:10.) Me kede nguu a klubeled er a klengariourreng er a Paulus el ngar a babilengel el mora rechad er a Korinth el ileakl sel dolatk er a rebebil el mlara ongdibel el lulsiik a rolel e olecholt el kmo te kuk ngarbab er ngii!​—2 Ko. 10:10.

Karl F. Klein, a ngariou a rengul el odam el milsiou el chedal a Chelechad er a Ruungerachel (Momes er a parakurab 7)

7. Ngoeak a ngera el rolel e a odam el betok a rechad el medengelii a ulechotii a klengariourreng?

7 A rebetok el chedal a Jehovah a ngmai a omelisiich er a blekerdelel a klengar er a Brother Karl F. Klein, el milsiou el ta er a chedal a Chelechad er a Ruungerachel. Ngar a chisel a klengar er ngii, e a Brother Klein a uleba klengariourreng e uluuchais el kirel a betok el chelitechetul me a mondai er a klengar er ngii. El ua tiang, ngar aike el rak er a 1920, e ngmle ketengel el mo oldingel obliil e miltik el kmo ngkmal meringel er ngii me ngmlo diak loruul er tia el tekoi el bekord el eru el rak. E a uriul el ngar a taem el losiou el ngar a Bethel, e ngmlo telkib el taem el kesib a rengul er a odam el milellach er ngii. Ngdirrek el mlo smecher el kmal mlo meringel a uldesuel, engdi uriul e ngmlo mesisiich. Me nguaisei, engdi ngmlo er ngii a techellel el remuul a betok lungil e meklou a ultutelel lureor. Me tia el blekerdelel el di mle ngii louchais aika el chelitechetul a meketeklii el kmo a Brother Klein a kmal mle ngariou a rengul alta e te mle betok a rechad el medengelii! Me a rebetok el rudam me a rudos a medengelii a Brother Klein el kirel tia el bleketakl el chisel a klengar er ngii. *

NGERA UCHUL ME NGKIRED EL MESUUB EL MO NGARIOU A RENGUD?

8. Ngoeak a ngera el rolel e a 1 Petrus 5:6 a ngosukid el mo medengei el kmo a klengariourreng a oldeu er a rengul a Jehovah?

8 A kot el klou el uchul me ngkired lomekeroul er a klengariourreng, a kid el soad loldeu er a rengul a Jehovah. A apostol Petrus a mileketeklii tiang. (Monguiu er a 1 Petrus 5:6.) A babier el “Come Be My Follower” a mesaod el kirel a tekoi el ledilu Petrus el kmo: “A kldidairreng a di ua dok. Ngkmal klou a telemellel. Ngblekeradel el sebechel rullii a chad el klou a duch er ngii el mo diak a ultutelel er a Dios. Engdi a klengariourreng, a sebechel rullii a chad el diak a duch er ngii el mo klou a ultutelel er a Jehovah. . . . [Ngii] a . . . kmal dmeu a rengul el mo omekngeltengat er a chad el ngariou a rengul.” * Me a kot lungil tekoi el sebeched el rullii a sel derellii a Jehovah el mo dmeu a rengul.​—Osi. 23:15.

9. Ngera uchul me a dolecholt er a klengariourreng e ngsorir a rechad el me kmeed er kid?

9 A lsekum ngmo ngariou a rengud e ngdiak di bo doldeu er a rengul a Jehovah, e ngdirrek el mo uchul a betok el klungioled. A lsekum ngmo ngariou a rengud, e a rechad a mo sorir el me kmeed er kid. E ngera uchul? Ka di molatk el kmo te uangera blekerdelir el chad a soam lobengterir? (Mt. 7:12) Ngdiak lsoad lobengkel a chad el di soal meruul a soal, e diak lekengei lorrenges a uldesuir a rebebil. Engdi ngungil a rengud lobengterir a rudam me a rudos el tir a ‘chubechubchad, e kaubltikerreng el odam, e bekokuii e oba ngariourreng.’ (1 Pe. 3:8) Me a lsekum kede oba klengariourreng e ngsoad el teloi er a rechad el ngariou a rengrir, me tir a dirrek el sorir lobengked.

10. Ngera uchul me ngbeot er a rengariou a rengrir el chad el outekangel a mondai er a klengar er tir?

10 A klengariourreng a dirrek el rullii a klengar er kid el mo beot. Kede locha mo mes me a lechub e kede mo chelebangel a bebil tekoi er a klengar el kid a omdasu el kmo ngdiak el tabesul. A mellomes a rengul el King Salomon a dilu el kmo: “Ak mla meseterir a re sibai el ngar a uos, e a re ngalek er a ilteet a di merael el ua re sibai.” (Oli. 10:7) A rechad el ngar ngii a duch er tir a diak leblechoel el ngmai odanges. E a lebebil er a taem e tirke el diak a kmal duch er tir a ngmai odanges. Me nguaisei, engdi Salomon a miltebengii el kmo nguchul a llomeserreng a lsekum kede kongei er a rolel a klengar er kid, e bai diak doba ngasecherreng lomdasu el kmo ngkirel a klengar er kid el kuk mo ngodech. (Oli. 6:9) A lsekum ngmo ngariou a rengud, e ngmo beot er kid el kongei er a blekerdelel a klengar er kid el mo lmuut er aike el chetid el tekoi.

NGOINGERANG E NGMO MERINGEL ER KID LOBA KLENGARIOURRENG?

Ngera uchul me ngmo meringel el dolecholt er a klengariourreng er a chelsel chouaitia el blekeradel? (Momes er a parakurab 11-12) *

11. Kede mo mekerang a lsekum a chad a omeklatk er kid?

11 Ngklou a techelled er a bek el sils el olecholt er a klengariourreng. Aikakid a bebil er ngii. Sel denguu a uleklatk. Lak dobes el kmo a lsekum a chad a kongei el omeklatk er kid, e kede locha mla rullii a klou el cheleuid el kuk klou er sel domdasu er ngii. Ngar chouaika el taem e sel lomeklatk er kid a chad e nglocha mo soad loltngakl er ngii el uleklatk. Nglocha mo mekngit a tekinged el bedul a chad el ulemeklatk er kid me a lechub sel rolel er a lomeklatk er kid. Engdi a lsekum ngmo ngariou a rengud, e kede melasem el mo melemalt a osenged el kirel a tekoi el mileketmokl.

12. A doltirakl er a Osisechakl 27:5, 6, e ngera uchul me kede mereng a sulel a chad el mle omeklatk er kid? Mosaod.

12 A ngariou a rengul chad a mereng a saul el kirel a uleklatk el lenguu. Ke domekesiu er ngii er tiang: Oleko ke ngar a miting er a Rekristiano. E a uriul er a cho mongedecheduch er a rebebil kldemem er a klaumerang, e a ta er tir a choteklau el mo cheroid e subedau el kmo ngar ngii a tbetbil a kall el ngar a delongelel a ungelem. Ke ulterekokl el mo merur. Me kau, ke mo mereng a sulel el mle subedau? A mera er ngii, ke locha bai oureng el kmo ulekum a chad a mle mereched el subedau! Me ngdi osisiu, ngkirel mo ngariou a rengud e mereng a sulel a kldemed er a klaumerang el mle bekeu a rengul el omeklatk er kid. Kede omes er ngii el chad el sechelid el diak el cherroued.​—Monguiu er a Osisechakl 27:5, 6; Gal. 4:16.

Ngera uchul me kede ousbech er a klengariourreng er sel taem el rebebil a ngmai a ileakl el ngerachel er a omesiou? (Momes er a parakurab 13-14) *

13. Ngoeak a ngera el rolel e kede ochotii a klengariourreng sel lengai a ileakl el techall er a omesiou a rebebil?

13 A lsekum a rebebil a ngmai a ileakl el techall er a omesiou. A odam el mesiou el ta er a remechuodel a melekoi el kmo: “A lebebil er a taem e kumes er a rebebil el ngmai a ileakl el techall er a omesiou, e ak mo melatk el kmo ngera uchul me ngdimlak kmengilt.” Me kau, ngmla ta el bo leuaisei a uldesuem? Ngungil tekoi e le kid el loureng el meruul a lmuut le betok el kirel a Jehovah. (1 Ti. 3:1) Me nguaisei, engdi ngkmal kired el mo kerekikl a tekoi el domdasu. E le a lsekum ngdiak dekerekikl, e ngsebechel a kldidairreng el mukeroul er a rengud. El ua tiang, a sechal el Kristiano a sebechel lomuchel el omdasu el kmo ngdi ngii a rredemelel a ileakl el ngerachel er a ongdibel. Me a lechub a Kristiano el bechiil redil a mo omdasu el kmo, ‘A bechik a meduch el meruul er tia el ngerachel el kuk meduch er ngike el odam!’ Me nguaisei, engdi a lsekum kede oba klengariourreng, e ngkmal kired el kerekikl el mengikiid er a rengud er a ngii di el rolel a kldidairreng.

14. Ngera kede suubii er a omerellel a Moses er sera lemukngerachel a rebebil el mo mesiou lobengkel?

14 Ngsebeched el ngmai a klubeled er a blekerdelel a Moses er sera lomes er a rebebil el ngmai a ileakl el ngerachel er a omesiou. Ngii el Moses a mle mekreos er a ngerechelel el ulemekrael er a rechad er a Israel. Engdi ngmlo uangera uldesuel a Moses er sel taem el Jehovah a milsterir a rebebil a duch er tir el mo mesiou lobengkel a Moses? Ngdimlak bo lemechechei. (Ule. 11:24-29) Nguleba klengariourreng e dirrek el kilengei er a rebebil el mo olengeseu er ngii el meruul er a ureor el oukerrekeriil er a rechad. (Exo. 18:13-24) Me ngbelkul a kmo ngmlo klungiolir a rechad er a Israel e le te mlo betok a meruul er a ureor. Me ngokiu tiang e kede mo mesang el kmo a Moses a mle kerekikl el kirel a tekoi el mo olengeseu er a rechad er a bai di lolatk el soal melai a betok el ngerachel. Me ngkmal ungil kerebai el kired! Me lak dobes el kmo ngmo klou a ultuteled er a uldesuel a Jehovah a lsekum ngmo ngariou a rengud e mo diak domdasu el kmo ngar ngii a ileakl el duch er kid. Alta e ‘ngarbab [a] RUBAK e ngdi ngomekerreu er a re ngariou el chad.’​—Psa. 138:6.

15. Ngera el beches el omeldechel a klengar a blo lechelebangel a rebetok?

15 Sel lemengodech a blekerdelel a klengar er kid. Ngar aika el mereko el rak, e a rebetok el rudam me a rudos el mla mesiou er a Jehovah el betok el rak a ngilai a beches el rolel a omesiungir. El ua tiang, sera 2014, e a rudam el milsiou el district overseer me a rebecherir a mlokedong el mo meruul a kuk bebil er a ngerachel. Ngdirrek el ulemuchel er tiaikid el osisiu el rak el rudam loldingel a ongdibel a mo diak loruul er tia el rolel a omesiou sel lebo el 70 a rekrir. E tirke el rudam el mo 80 a rekrir me a lechub e ngbetok a mo diak losiou el tebechelel a chelechad er a remechuodel er a ongdibel. Ngdirrek el ngar aika el mereko el rak, e a rebetok el ngar er a Bethel a mlodurech el mo mesiou el pioneer. E a rebebil a mlo diak losiou el mui el taem e le ngsecherel a bedengir, me a ngerachel er a telungalek, me a lmuut el bebil el tekoi er a klengar er tir a uchul.

16. Ngoeak a ngera el rolel e a rudam me a rudos er kid a ulechotii a klengariourreng er a lemengodech a rolel a omesiungir?

16 Chouaika el omeldechel a tekoi a dimlak lebeot el kirir tirka el rudam me a rudos. Ngbleketakl el kmo, ngkmal mle sorir aika el di mla ngerechelir, el oumesingd er ngii a bla loruul el betok el rak. Me a rebebil a kmal mlo mekngit a rengrir. Engdi cherengel a taem, e ngmlo sebechir el ngmodech a uldesuir. E ngera uchul? E le sel kot el klou a ultutelel el tekoi er a rengrir, a bltkil a rengrir el mora Jehovah. Te ungil medengei el kmo te tilib a klengar er tir el mora Jehovah el diak lureor, me a deruchall, me a lechub a ngerachel. (Kol. 3:23) Ngdmeu a rengrir el melemolem el mesiou er a Jehovah el meruul a ngii di el rolel a omesiou. Te ‘oterekokl a ikel rokui el tekoi el suebek a [rengrir] er ngii,’ e le te medengei el kmo ngomekerreu er tir.​—1 Pe. 5:6, 7.

17. Ngera uchul me kede mereng a saul e le Tekingel a Dios el melisiich er kid el omekeroul er a klengariourreng?

17 Me kede kmal mereng a saul el kirel a Tekingel a Dios el melisiich er kid el omekeroul er a klengariourreng. Sel bo lengariou a rengud e a rechad a mo sorir lobengked me kid a dirrek el mo soad el teloi er tir. Ngmo beot er kid loutekangel a mondai er a klengar er kid. E a ngaruchei er ngii el rokui, kede lmuut el mo kmeed er ngika el Demad el ngar a eanged. Me ngkmal dmeu a rengud sel dodengei el kmo alta ngii “Ngikel ngar bab,” engdi ngbetik a rengul e omes er a rengariou a rengrir el mesiungel el mekreos!​—Isa. 57:15.

CHELITAKL 45 A Uldesuek Lomotech er a Rengum

^ par. 5 Ngkmal klou a ultutelel el bo lengariou a rengud. Me ngerang a klengariourreng? Ngera uchul me ngkired el mesuub el mo ngariou a rengud? E ngera uchul me ngsebechel mo meringel er kid loba klengariourreng sel lemengodech a blekerdelel a klengar er kid? Tia el suobel a mo mesaod el kirel aika el meklou a ultutelel ker.

^ par. 7 Momes er a suobel el Jehovah Has Dealt Rewardingly With Meel ngar a October 1, 1984, el The Watchtower.

^ par. 8 Momes er a 3 el bliongel er a parakurab 23.

^ par. 53 OMESODEL A SIASING: Ngar a blil a odam e a apostol Paulus a olecholt er a klengariourreng el milil teloi er a rebebil el uldimukl er a remekekerei el ngalek.

^ par. 57 OMESODEL A SIASING: A odam el kongei a uleklatk er a Biblia el lomsang a kekerei el odam.

^ par. 59 OMESODEL A SIASING: A chudela el odam a diak el mechechei er a kekerei el odam el ngii a dmeu a rengul meruul er a ngerechelel er a ongdibel.