Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 38

“Mer Ngak, . . . E Ak Mo Meskemiu a Ulengull”

“Mer Ngak, . . . E Ak Mo Meskemiu a Ulengull”

“Mer ngak, kemiu el rokui el chorma er oberaod el chelungel, e ak mo meskemiu a ulengull.”​—MT. 11:28.

CHELITAKL 17 Ngkmal Soak

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. A doltirakl er a Mateus 11:28-30, e ngera el telbiil a lerirellii a Jesus?

A JESUS a rirellii a kmal ungil telbiil el mora seked el ulerrenges er ngii. Ngdilu el kmo: “Mer ngak, . . . e ak mo meskemiu a ulengull.” (Monguiu er a Mateus 11:28-30.) Tiang a dimlak leklsuul el telbiil. Ka di molatk er sel tekoi el lerirellii el kirel a redil el chilarm er a kmal meringel el secher.

2. Ngera ngmirruul er ngii a Jesus el kirel a ta el redil el silecher?

2 Ngika el redil a kmal uluusbech a ngeso. Ngmla omes er a rebetok el toktang, el millatk el soal mo ungil er a secherel. Engdi uriul er a 12 el rak, e ngdimlak a sebechel el ngosuir. Me a doltirakl er a Llach, e ngdimlak leklikiid. (Lev. 15:25) E sola e rirenges el kmo a Jesus a sebechel el omekungil er tirke el chuarm, me ngmlo osiik er ngii. Me sera lebetik er ngii, e ngrirtechii a rsel a bilel, me ngdi mle mereched el mo ungil! Engdi Jesus a dimlak di lomekungil er ngika el redil, ngdirrek el omerellel el mo er ngii a ulechotii el kmo ngmle betik a rengul er ngii e milengull er ngii. El ua sera loleker er ngii el kmo “rungalek.” Me ngika el redil a ulterekokl el kmal mlo mesisiich a rengul e miltik a ulengull!​—Lk. 8:43-48.

3. Ngera el ker a bo donger?

3 Momtab el kmo ngii el redil a mlora Jesus. Ngmirruul a tekoi me bo el sebechel el mora Jesus. Me ngdi osisiu er chelecha el taem, el kired el meruul a tekoi me bo el sebeched el ‘mor’ a Jesus. Chelecha el taem, e a Jesus a diak bo lokiu a mengasireng el rolel e lomekungil a secherir tirke el ‘mor’ ngii. Engdi ngdirk omekedong er kid el kmo: “Mer ngak, . . . e ak mo meskemiu a ulengull.” Me ngar tia el suobel, e kede mo onger aika el eim el ker el kmo: Kede mekera e ‘mor’ a Jesus? Ngera mle belkul a tekingel a Jesus er a ledu el kmo: “Mnguu ongelungel er ngak el cholngii”? Ngera sebeched el suubii er a Jesus? Ngera uchul me a ureor el lomeskid a mo uchul a ulengull er kid? E kede mekera e melemolem el metik a ulengull er a cheungel a ongelungel er a Jesus?

“MER NGAK”

4-5. Ngera bebil er a rolel e ngsebeched el ‘mor’ a Jesus?

4 A ta er a rolel e ngsebeched el ‘mor’ a Jesus a okiu sel dosuub aike el rokui el sebeched el kirel a tekingel me a omerellel. (Lk. 1:1-4) Ngerecheled el di kid el mesuub el kirel aike el lolekoi a Biblia el kirel a Jesus. Kede dirrek el ‘mor’ a Jesus lokiu sel dolilt el mo metecholb e mo disaiplo er a Kristus.

5 A lmuut el ta er a rolel e ngsebeched el ‘mor’ a Jesus a okiu sel debo er a remechuodel er a ongdibel sel dousbech a ngeso. A Jesus a ousbech er tirka el “sengk” el omekerreu a sib er ngii. (Efe. 4:7, 8, 11; Jn. 21:16; 1 Pe. 5:1-3) Ngkired el mo er tir el mo olengit a ngeso. Ngdiak el sebeched el omdasu el kmo a remechuodel a medengei uldesued me aike el dousbech. Ka molatk a tekingel a odam el ngklel a Julian el dilu el kmo: “Ngmla er ngii a secherek a uchul me ngmlo diak kusiou el ngar er a Bethel, me a ta er a sechelik a dilu er ngak me ak mo olengit er a remechuodel me be loldingel er ngak e lolisiich er ngak. Sera uchelel, e ak ulemdasu el kmo ngdiak kuusbech er ngii. Engdi uriul e ak mlo olengit a ngeso, me tia el odngelir tirka el mechuodel a ta er a kmal mle ungil sengk el kngiluu.” A reblak a rengrir el mechuodel el uai tirke el teru el odam el mlo oldingel er a Julian, a sebechir el ngosukid el mo medengelii a “chomelebedebekel a Kristus,” el belkul a kmo, kede mo medengei e oukerebai a uldesuel me a blekerdelel. (1 Ko. 2:16, BT; 1 Pe. 2:21) Tiakid a ta er a kot el ungil el sengk el sebechir el meskid.

“MNGUU ONGELUNGEL ER NGAK EL CHOLNGII”

6. Ngera mle belkul a tekingel a Jesus er a ledu el kmo: “Mnguu ongelungel er ngak el cholngii”?

6 Me a Jesus er a ledu el kmo: “Mnguu ongelungel er ngak el cholngii,” e ngsebechel a belkul a tekingel el kmo “Mkengei er a omengederederek.” Ngdirrek el sebechel a belkul a tekingel el kmo “Mei me mobengkek el mengol er a ongelungel, e dedak el oureor el mora Jehovah.” Me aika el eru el tekoi a belkul a kmo, ngar ngii a kired el meruul.

7. A doltirakl er a Mateus 28:18-20, e ngera el ureor a mla moterekokl er kid, e sebechel mo ulterekokl a rengud er a ngerang?

7 Kede kongei er a okedongel a Jesus sel detib a klengar er kid el mora Jehovah e bo demetecholb. A Jesus a omekedong er a rokui el chad el mei er ngii, e diak bo loltngakl er a chad el kmal soal el mesiou er a Dios. (Jn. 6:37, 38) Tirke el rokui el oltirakl er a Kristus a ngar ngii a ileakl el techellir el mo teloi er a ureor el Jehovah ulengit er a Jesus el mo meruul er ngii. Me ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo, a Jesus a mo blechoel lobengked e ngosukid el meruul er tia el ureor.​—Monguiu er a Mateus 28:18-20.

“MOSUUB ER NGAK”

Besterir a rebebil a ulengull el di uai a Jesus (Momes er a parakurab 8-11) *

8-9. Ngera uchul me a rengariou a rengrir el chad a mle sorir el mo kmeed er a Jesus? E ngera el ker a sebeched el di kid el oker?

8 A rengariou a rengrir el chad a mle sorir el mo kmeed er a Jesus. (Mt. 19:13, 14; Lk. 7:37, 38) E ngera uchul? Ka molatk er a klekakerous er a Jesus me a Refarisi. Tirka el mengeteklel a klechelid a dimlak lolecholt a bltikerreng e mle mekedidai a rengrir. (Mt. 12:9-14) A Jesus a ulecholt a bltikerreng e mle ngariou a rengul. A Refarisi a mle sorir el mo merael a chisir e mo ngarbab el chad er a buai. Engdi Jesus a dimlak lolisiich chouaika el blekeradel, e bai ulsisecheklterir a redisaiplo er ngii el mo ngariou a rengrir e mo mesiou er a rebebil. (Mt. 23:2, 6-11) A Refarisi a milengedereder er a rechad lokiu sel lomekdakt er tir. (Jn. 9:13, 22) Engdi Jesus a bai millisiich er a rebebil lokiu a ungil omerellel me a tekingel.

9 Kau, ke mla mesuub aika el tekoi er a Jesus? Di lekau el oker el kmo: ‘A rechad, te medengelkak el medemedemek e ngariou a renguk? Ngak, ak kongei el meruul a ngariou el ureor el kirir a rebebil? Ngak, ngungil a omerellek el mora rebebil?’

10. Ngmle uangera uldesuir tirke el uluureor el obengkel a Jesus?

10 A Jesus a rirellii el mo beot er a rechad el oureor el obengkel, e mle dmeu a rengul el olisechakl er tir. (Lk. 10:1, 19-21) Ngmillisiich er a redisaiplo er ngii el mo oker a ker, e dirrek el mle soal mo medengei a uldesuir. (Mt. 16:13-16) Me ngdi uai a dellomel el ngar er a blil a dellomel el mukeroul, a redisaiplo a dirrek el ulengeriakl. Te mle kerekikl el omtab a tekoi el lullisechakl a Jesus e mlo ourodech a ungil rodech.

Bo lebeot er a rechad el mei er kau e bo mungil sechelei

Bo leblak a rengum e mteloi er a ureor

Bo lengariou a rengum e mungil chad er a ureor *

11. Ngera el ker a kired el melatk?

11 Kau, ngar ngii a klisichem el mengedereder er a rebebil? A leuaisei, e di lekau loker el kmo: ‘Ngak, ngua ngera omerellek el bedul a rechad er a urerek me a lechub a rechad er a blik? Ngak, ak melisiich a budech? Ak melisiich er a rechad el mo oker a ker? Ak kongei el orrenges a uldesuir?’ Ngkmal diak el soad el mo ua Refarisi, el mlo kesib a rengrir er a rechad el uluumededenger a tekingir, e dirrek el uleldechelakl er tirke el dimlak lekengei a uldesuir.​—Mk. 3:1-6; Jn. 9:29-34.

“ME KOM MO METIK ER A ULENGELLIU”

12-14. Ngera uchul me a ureor el lulterekeklii a Jesus er kid a meskid a ulengull?

12 Ngera uchul me kede metik a ulengull sel doruul er a ureor el Jesus a ulterekeklii er kid? Ngkmal betok a uchul, engdi kede di mo mesaod a bebil.

13 Ngar ngii er kid a rekot el ungil el oungerachel er a ureor. A Jehovah, el Ngike el Kot el Ngarbab el Oungerachel er a Ureor, a diak el mekngit el mastang me lak loba omereng el saul. Ngbai kmal oba omereng el saul el kirel a ureor el doruul er ngii. (Heb. 6:10) E dirrek el omeskid a klisiich el dousbech el mo kutmeklii tia el ureor el mloterekokl er kid. (2 Ko. 4:7; Gal. 6:5) E a Jesus el King er kid, a meskid a cherrungel el kerebai el sebeched el oltirakl er ngii. (Jn. 13:15) Me a remechuodel el omekerreu er kid a melasem el oukerebai er a Jesus, el ngii ngike el “Ngarbab el Mengkerengel a sib.” (Heb. 13:20; 1 Pe. 5:2) Te melasem er a tkurrebab el sebechir el olecholt a blekokuii me a blekeu e dirrek el melisiich er kid sel lomekrael e lomekerreu er kid.

14 Ngar ngii er kid a rekot el ungil sechelid. Ngdiak a ngii di el chad el oba kot el ungil klausechelei me a ta el moktek er a klengar el uai kid. Ka di molatk, kid a ngar ngii a ileakl el techelled el oureor el obengterir a rechad el kmal ungil a blekerdelir engdi ngdiak lomdasu el kmo te kuk ungil er a rebebil. Ngmeklou a duch er tir engdi ngdiak di el tir el chemat er tir, e dirrek el omes er a rebebil el kuk ngarbab er tir. Te omes er kid el diak di dekldemir er a ureor, e kede dirrek el sechelirir. E tia el deleuill er kid me tir a kmal kmes me te kongei el mo mad el kired!

15. Ngkirel mo uangera uldesued el kirel a ureor el doruul er ngii?

15 Ngar ngii a kot el ungil urered. Kede olisechakl er a rechad er a klemerang el kirel a Jehovah e omeketakl a blulak el lomerk a Diabelong. (Jn. 8:44) A Satan a omekcharm er a rechad el olab a blulak el rulleterir el mo diak a omeltkir. El ua tiang, ngsoal a bo doumerang el kmo a Jehovah a diak bo lousubes er kid el kirel a kngtid, e dirrek el kid a diak a chad el betik a rengul er kid. Aikang a kmal mekngit el blulak el rulleterir a rechad el mo mechitechut a rengrir! Engdi sel de ‘bor’ a Kristus, e ngmusubes a kngtid. E a mera er ngii, a Jehovah a kot el betik a rengul er kid el rokui. (Rom 8:32, 38, 39) Nguchul a klou el deurreng sel dengesuterir a rechad el mo ultuil er a Jehovah e desterir el mo ungil a klengar er tir!

MOLEMOLEM EL METIK A ULENGULL ER CHEUNGEL A ONGELUNGEL ER A JESUS

16. Ngera klekakerous er a ongelungel el soal a Jesus a dongol er ngii me aike el bebil er a ongelungel?

16 A ongelungel el Jesus a soal a dongol er ngii a kuk ngodech er aike el bebil er a ongelungel el kired el mengol. El ua tiang, a uriul er a ta el sils el loureor, e a rebetok a diak di lemesaul a bedengir e ngdirrek el diak el deu a rengrir. Engdi kid a kuk ngodech e le uriul er a dousbech a temed el mesiou er a Jehovah me a Kristus, e ngkmal dmeu a rengud. Kede locha mo mesaul a bedenged er a uriul er a doureor el ta el sils me ngmo kired el outekangel e mora miting er sel kebesengei. Engdi kede blechoel el me remei er a uriul er a miting el ungil a rengud e dirrek el mesisiich a rengud. Ngdi osisiu el mo er sel domerk er a klumech e dosuub er a Biblia el di kid el tang. Me sel doutekangel el meruul aikang, e ngmo dmeu a rengud e dirrek el metik a ulengull.

17. Ngera uchul me ngkired el mo kerekikl e mo tabesul a osenged?

17 Ngkirel mo tabesul a osenged. E le derta er kid a ngar ngii a telkael el klisichel. Me ngkired el mo kerekikl el melatk el kirel aike el tekoi el doruul. El ua tiang, ngsebeched el mengoit er a klou el temed el mengudel a tekoi er a kerruul. Ka momtab er a tekingel a Jesus el mora ta el merau el chad el uleker er ngii el kmo: “Ngera bo krellii e ak mo nguu a diak a ulebengelel klengar?” Ngii el kekerei el chad a uleltirakl er a Llach. E dirrek el mle ungil chad e le Ebangkelio er a Markus a melekoi el kmo a Jesus a “mle betik a rengul er ngii.” Me a Jesus a dilu er ngii el chad el kmo: “Morael el mo oterau a ikel rokui el ngar ngii er kau” e “mei me moltirakl er ngak.” Me ngii el chad a mle soal loltirakl er a Jesus, engdi ngmle meringel er ngii el chemoit a “betok a kloklel.” (Mk. 10:17-22) Me ngultngeklii a ongelungel er a Jesus e millemolem el sibil a “kerruul.” (Mt. 6:24, BT) Omko ngkau, e ke milekerang?

18. Ngera kired el meruul er ngii a lebebil er a taem, e ngera uchul?

18 A lebebil er a taem e ngungil a dolatk el kirel aike el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er kid. E ngera uchul? Me bo el sebeched el mesa el kmo kede ungil ousbech a klisiched el ngar er a ungil rolel. Ka momtab a tekingel a ta el kekerei el chad el Mark a ngklel el dilu el kmo: “Ngmle betok el rak el kulemdasu el kmo ngmle beot a klengar er ngak. Ak mle pioneer, engdi ak mle blechoel el omdasu el kirel a udoud me a rolel e ngmo ungil a klengar er ngak. E seikid e ak mlo melatk er a uchul me ngkmal merengela klengar er ngak. Ak mlo mtebengii el kmo ak di blechoel el meruul aike el soak, e sola msa Jehovah aike el mo medechel el temek me a klisichek.” A Mark a ngildechii a uldesuel me a rolel a klengar er ngii me bo el sebechel el meruul a lmuut el betok el ngar er a omesiungel el mora Jehovah. Ngmelekoi el kmo: “A lebebil er a taem, e ak mo bekikl el kirel a udoud, engdi ngokiu a ngelsuil a Jehovah me a Jesus, e ngsebechek lultaut a osengek er a omesiungek el mora Jehovah.”

19. Ngera uchul me ngklou a ultutelel a bo lemelemalt a osenged er a tekoi?

19 Kede mo melemolem el metik a ulengull er cheungel a ongelungel er a Jesus a lsekum e kede meruul a edei el tekoi. A kot, bo lemelemalt a osenged er a tekoi. Kid a meruul er a urerel a Jehovah, me ngkirel meketmokl el oltirakl er a rolel er Ngii. Kid a chad er a ureor, e a Jehovah a Mastang er kid. (Lk. 17:10) A lsekum kede melasem el meruul er tia el urerel el oltirakl er a roled, e ngkmal mo meringel er kid. Ngmo lmuut er a kmal mesisiich el kerbou me ngdi ngii el tomellii e mo mechitechut a lsekum ngdi blechoel loltirakl a soal e omtok er a ongelungel er a mastang er ngii. Engdi a lsekum kede meruul er a urerel a Jehovah loltirakl er sel soal, e kede mo remuul a tekoi el dimlak domdasu el kmo ngsebeched, e mo mesisiich er a ngii di el ringel el dimlak domdasu el kmo ngsebeched. Lak dobes el kmo ngdiak a chad el sebechel torebengii a moktek er a Jehovah me lak lemeketmokl!​—Rom 8:31; 1 Jn. 4:4.

20. Ngera kirel mo moktek er kid e kede mengol er a ongelungel er a Jesus?

20 A ongerung, bo lemelemalt a moktek er kau. A moktek er kid a soad el mengebkall er a betik er a rengud el Demad el Jehovah. A rechad er a taem er a Jesus el mirruul a tekoi e le ngmle merechorech a rengrir me a lechub e ngar ngii a bo lenguu a mlo diak el deu a rengrir me te chilitii a ongelungel er a Jesus. (Jn. 6:25-27, 51, 60, 66; Fil. 3:18, 19) Engdi tirke el mirruul a tekoi e le ngbetik a rengrir er a Dios me a rengar bita er tir a mle dmeu a rengrir el mengol er tia el ongelungel er a klengar er tir er tia el chutem, el omeltkir a mo mesiou el obengkel a Kristus el ngar er a eanged. Me kid a di uai tir el melemolem el dmeu a rengud e le kid el melemalt a moktek er kid e mengol er a ongelungel er a Jesus.

21. A doltirakl er a Mateus 6:31-33, e ngera ngmo meruul er ngii a Jehovah?

21 A ongedei, bo lemelemalt a uldesuem el kirel aike el mo er ngii. Kid a mla ngiltii a klengar el kirel a omelenget me a klou el ureor. A Jesus a ulemeklatk el kmo kede mo modechelakl. Engdi ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo meskid a klisiich el dousbech er ngii el outekangel a ngii di el omelsemai. Me a cherengel a taem el doutekangel, e kede mengal mo mesisiich. (Jak. 1:2-4) Kede dirrek el medengei el kmo a Jehovah a mo meskid aike el dousbech, me a Jesus a mo omekerreu er kid, me a rudam me a rudos a mo melisiich er kid. (Monguiu er a Mateus 6:31-33; Jn. 10:14; 1 Th. 5:11) Me ngera ngodech el dirk dousbech er ngii?

22. Kede oba omereng el saul el kirel a ngerang?

22 Ngike el redil el lulemekungil er ngii a Jesus a miltik a ulengull er seikid el osisiu el sils. Engdi ngsebechel el melemolem el ngar er a ulengull el diak a ulebengelel a lsekum e ngmlo blak a rengul el disaiplo er a Kristus. Me a omomdasu, e ngmilekerang? A lsekum e ngileltii el mo mengol er a ongelungel er a Jesus, e ka di molatk er a omeksaul el bo lenguu, el sebechel el mo mengedereder el obengkel a Jesus el ngar er a eanged! Ngdiak a ngii di el tekoi el lechiloit el mo sebechel mekesiur sel klengeltengat. Me a doba omelatk el mo kiei el mo cherechar el ngar er a eanged me a lechub e ngar tia el chutem, me kid a di oba klou el omereng el saul el kirel a okedongel a Jesus el kmo: “Mer ngak!”

CHELITAKL 13 A Kristus a Kerebai er Kid

^ par. 5 A Jesus a omekedong er kid el mo obengkel. Me ngera kired el meruul el mo kongei er tia el okedongel? Tia el suobel a mo onger er tia el ker, e dirrek el mo omeklatk er kid el kirel a rolel e ngsebeched el nguu a ulengull sel doureor el obengkel a Kristus.

^ par. 60 OMESODEL A SIASING: A Jesus a milsterir a rechad a ulengull el okiu a betok el rolel.

^ par. 66 OMESODEL A SIASING: El ua Jesus, a odam a ochotii el kmo ngsebechel mesterir a rechad a ulengull el okiu a betok el rolel.