Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 37

Mkengei el Olengesenges er a Jehovah​—E Ngera Uchul e Mekerang?

Mkengei el Olengesenges er a Jehovah​—E Ngera Uchul e Mekerang?

“Ma le ua isei, e ng diak bai lesal kirel ngii el Chedam el mo mengedereder a rengud?”​—HEB. 12:9.

CHELITAKL 9 A Jehovah a King er Kid!

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera uchul me ngkired lolengesenges er a Jehovah?

NGKMAL kired lolengesenges * er a Jehovah, e le ngii ngike el Ulemeob er kid. Tiaikid a uchul me ngar ngii a llemeltel louchais er kid el kmo ngera kired el meruul me a diak lekired. (Och. 4:11) Ngkot lungil a rolel a omengederederel, e tiang a ta er a ungil luchul me kede olengesenges er ngii. Ngar a reksi er a klechad e te kmal betok el chad a mla mengedereder er a rebebil. Engdi sel domekesiu er a rolel a longedereder el mora rolel er a Jehovah, e kede mo mesang el kmo a Jehovah a kot el mellomes a rengul e kot el betik a rengul, e bekokuii e chubechub el Merreder.​—Exo. 34:6; Rom 16:27; 1 Jn. 4:8.

2. Ngar a Hebru 12:9-11, e ngera ike el uchul me ngkired el mo olengesenges er a Jehovah?

2 A Jehovah a soal a bo dolengesenges er ngii e le ngii a Demad el betik a rengul er kid, el diak lebelkul a kmo kede medakt el tomellii a rengul. Ngar a babilengel a Paulus el mora rechad er a Hebru e ngmilsaod el kmo, ng “kirel ngii el Chedam el mo mengedereder a rengud” e le ngii a olisechakl er kid el “kirel a klungioled.”​—Monguiu er a Hebru 12:9-11.

3. (a) Ngokiu a ngera el rolel e kede ochotii el kmo kede olengesenges er a Jehovah? (b) Ngera el ker a bo dosaod?

3 Kede olengesenges er a Jehovah lokiu sel debo er a tkurrebab el sebeched loltirakl er ngii el kirel a rokui el tekoi e dirrek el diak dultuil er a di uldesued el kirel a kmo ngera ungil me a ngera mekngit. (Osi. 3:5) Ngmo beot er kid lolengesenges er a Jehovah er a cherengel a taem el dosuub el kirel aike el ungil blekerdelel. E ngera uchul? E le aika el blekerdelel a uchetemel a rokui el tekoi el loruul. (Psa. 145:9) Me a cherengel a taem el dosuub el kirel a Jehovah, e ngmengal mukeroul a bltkil a rengud el bedulngii. E sel bo lebetik a rengud er a Jehovah, e ngmo diak dousbech a betok el llach el omekrael er kid el kmo ngera kired el meruul me a ngera diak. Kede bai melasem el mo omdasu e omelechesiu a tekoi el soal a Jehovah a doruul. (Psa. 97:10) Engdi a lebebil er a taem e ngdiak lebeot el tekoi el bo dolengesenges er a Jehovah. Ngera uchul? E ngera sebechir a rudam el mesiou el mechuodel, me a rechedam me a rechedil el suub er a kerebil a Kabernor Nehemia, me a King David, me a Maria el delal a Jesus? Tia el suobel a mo onger aika el ker.

A UCHUL ME NGMO MERINGEL ER KID LOLENGESENGES ER A JEHOVAH

4-5. A doltirakl er a Rom 7:21-23, e ngera uchul me ngsebechel mo meringel er kid lolengesenges er a Jehovah?

4 A ta er a uchul me ngmo meringel er kid lolengesenges er a Jehovah a kid el mludiukes er a klengit e dirrek el diak demecherrungel. Me a lebebil e ngmo diak lsoad lolengesenges er a Jehovah. A Adam me a Eva er a bo lomtok er a Dios e lekelii sel blul el rodech, e ngmlo di tir el melilt a tekoi el kirel a ungil me a mekngit. (Gen. 3:22) Me chelecha el taem, e a ruumesingd el chad a mengemikr a llechul a Jehovah, me te dirrek el ua Adam me a Eva el sorir el di tir el melilt el kmo ngera ungil e ngera mekngit.

5 Ngmo lmuut er tirke el medengelii e betik a rengrir er a Jehovah me ngdirrek el lebebil er a taem e ngmo meringel er tir lolengesenges er Ngii. A apostol Paulus a mlo chormii tia lomelsemai. (Monguiu er a Rom 7:21-23.) Me kid a di ua Paulus el soad el meruul a melemalt er medal a Jehovah. Engdi ngkmal kired el blechoel oltngakl er tia el blekerdeled el soad el mo meruul a mekngit.

6-7. Ngera ta er a uchul me ngsebechel mo meringel er kid lolengesenges er a Jehovah? Mosaod.

6 A ta er a uchul me ngmo meringel er kid lolengesenges er a Jehovah, a kid el mekesuseu er a uldasu me a siukang er a beluu el demlukeroul er ngii. A betok el uldesuir a rechad a omtok a soal a Jehovah. Me ngkired el melasem er a tkurrebab el sebeched el mo diak domdasu el uai tir. Me bo dosaod er a ta el olechotel.

7 Ngar a bebil beluu e a rengeasek a morimel el mo oureor el mengereker a betok ludoud. A odos el ngklel a Mary * a mlo chormii tia el omelsemai. A uchei er a bo lodengelii a Jehovah, e ngmlora ta er a kot lungil skuul er a belual. A rechad er a blil a ulerrimel er ngii el mo oureor el mengereker a betok ludoud e bo lechetengakl el chad. Ngii me ngmle soal tia el uldasu. Me nguaisei, engdi a uriul er a losuub el mo medengelii a Jehovah e bo lebetik a rengul er ngii, e ngmlo ngodechii a turrekong er ngii. Engdi tiang a meringel er ngii el tekoi, me ngdilu el kmo: “A lebebil e ak mesang a techall el sebechek el oureor el korker a betok ludoud, engdi ak medengei el kmo tia mo uchul e ngmo diak a temek el mesiou er a Jehovah. Ngokiu a blekerdelel a klengar el kmlukeroul er ngii, e ngmle meringel er ngak el oltngakl a tekoi. Me ngmle kirek lolengit er a Jehovah me lengesukak el mo sebechek loltngakl a omengesuseu el mo oureor er a ureor el ngii a sebechel tomellii a omesiungek el mo er Ngii.”​—Mt. 6:24.

8. Ngera kede mo mesaod er ngii er chelechang?

8 Me kede mla suubii el kmo ngmo uchul a klungioled sel dolengesenges er a Jehovah. Engdi tirke el ngar ngii a klisichir el mengedereder el ua rudam el mesiou el mechuodel, me a rechedam me a rechedil a ngar ngii a lmuut el klou el uchul me ngkirir loltirakl a ulekrael er a Dios. Nguchul e ngmo sebechir el ngosuterir a rebebil. Me chelechang e kede mo mesaod a bebil kerebai el ngar a Biblia el sebechel losisecheklid er a rolel a dongedereder el rullii a Jehovah el mo dmeu a rengul.

A TEKOI EL SEBECHIR A REMECHUODEL EL SUUB ER A NEHEMIA

A remechuodel el teloi a ureor el meketmokl er a Blil a Ongdibel, el di ua Nehemia el ullengeseu er a okedecherul a cheotelel a Jerusalem (Momes er a parakurab 9-11) *

9. Ngera lomelsemai a blo lechelebangel a Nehemia?

9 A Jehovah a mla omekngerachel er a remechuodel er a klou a ultutelel lureor, el mo omekerreu er a rechedal. (1 Pe. 5:2) Ngsebechir el suub a betok er sel rolel e a Nehemia a ulemekerreu er a rechedal a Dios. Ngii el mle kabernor er a beluu er a Juda a uchul me ngmle klou a klisichel el mengedereder. (Neh. 1:11; 2:7, 8; 5:14) Ka di molatk a bebil lomelsemai el blo lechelebangel a Nehemia. Ngmlo medengei el kmo a templo a bla bo lousbech er ngii el meruul a tekoi el oltuub er a Jehovah. E dirrek el dikea lomesterir a rechad er a Levait a tenget el kirel mo er tir el ua ledilu er tir a Jehovah. Me a rechad er a Judea a dikea loltirakl a llach el kirel a Ulengull el Sils, e a rebebil el sechal a mla mo becherir a redil el diak longull er a Jehovah. Me a Kabernor el Nehemia a mocha kirel el mesmechokl er tia el meringel tekoi.​—Neh. 13:4-30.

10. Ngmilekera Nehemia el kirel a omelsemai el blo lechelebangel?

10 A Nehemia a dimlak lousbech er a klisichel el mengedereder el orrimel er a rechad el mo oltirakl a di uldesuel. Ngbai ngmle blak a rengul el meluluuch el olengit a ulekrael er a Jehovah, e dirrek lullisechakl er a rechad lolab a llechul a Jehovah. (Neh. 1:4-10; 13:1-3) Ngdirrek el uleba klengariourreng e oureor lobengterir a rudam er ngii lolengeseu er tir el lmuut el toketekii a cheuatel er a Jerusalem.​—Neh. 4:15.

11. A doltirakl er a 1 Thesalonika 2:7, 8, e ngkirel mo uangera omerellir a remechuodel el mo er tirke el ngar a ongdibel?

11 A remechuodel a locha diak bo lechelebangel a osisiu el mondai el ua Nehemia, engdi ngsebechir loukerebai er ngii el ngar a betok el rolel. El ua tiang, te blak a rengrir loureor el mo uchul a klungiolir a rudam me a rudos. Ngdirrek el diak lomdasu el kmo te kuk ngarbab er a rebebil e le tir el ngar ngii a deruchellir el mengedereder. Ngbai kmal medemedemek a omerellir el mora rudam me a rudos er a ongdibel. (Monguiu er a 1 Thesalonika 2:7, 8.) Tir el kmal ngariou a rengrir e mera el betik a rengrir er a rechad a uchul me te ungil mengedecheduch. A Andrew el mla mesiou el ta er a remechuodel el betok el rak a kmo: “Ak mla mtebengii el kmo a rudam me a rudos a mo beot er tir el mei er kid a lsekum kede mo bekokuii e ungil sechelei. Aika el blekeradel a rulleterir a rechad er a ongdibel el mo beot er tir el olengesenges er a remechuodel.” A ta er a meketeketa el mesiou el ta er a remechuodel el Tony a kmo: “Ak melasem loltaut a ulekrael el ngar a Filipi 2:3, el mo omes er a rechad el kuk ungil er ngak. Tiang a ngosukak el mo kerekikl me ngdiak kurrimel er a rechad el mo olengesenges er ngak.”

12. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kirir a remechuodel el mo ngariou a rengrir?

12 A remechuodel a kmal kirir el mo ngariou a rengrir el ua Jehovah el ngariou a rengul. Alta Jehovah a ngike el Kot el Ngarbab el Merreder, engdi ngkongei el “mer iou” el mo olekiis “er a re mechebuul er a chebechab.” (Psa. 18:35; 113:6, 7) E a mera er ngii, a Jehovah a ouketui er tirke el mekedidai a rengrir.​—Osi. 16:5.

13. Ngera uchul me a odam el mesiou el ta er a remechuodel a kirel el “orekedii a chural”?

13 A odam el mesiou el ta er a remechuodel el kongei lolengesenges er a Jehovah a kirel el “orekedii a chural.” E le a lsekum e ngdiak, e ngar ngii a techellel el mo mekngit a tekingel el mora chad el diak lolecholt a omengull el bedulngii. (Jak. 1:26; Gal. 5:14, 15) A Andrew el dulsaod er ngii er a uchei a kmo: “A lebebil er a taem, e ngsoal mo mekngit a tekingek el bedul a odam me a lechub a odos el dimlak lolecholt a omengull el bedul ngak. Me nguaisei, engdi ak melatk a kerebai er tirke el blak a rengrir el chad el ngar a Biblia, e tiang a mla ngosukak el mo medengelii a klungel a ultutelel a bo lengariou a rengud.” Me a remechuodel a ochotii a blekongesenges er tir el mora Jehovah lokiu sel bo lebetik a rengrir e lungil mengedecheduch er a rechad er a ongdibel, el uldimukl er a rekldemir el mechuodel.​—Kol. 4:6.

A TEKOI EL SEBECHIR A RECHEDAM EL SUUB ER A KING DAVID

14. Ngera el ngerachel a bla loterekeklii a Jehovah er a rechedam, e ngmengerechir er tir er a ngerang?

14 A Jehovah a mla omekngerachel er a rechedam el mo bdelul a telungalek er tir, e dirrek el mengerechir er tir el mo olisechakl e mellach er a rengelekir. (1 Ko. 11:3; Efe. 6:4) Engdi ngar ngii a telkelel a klisichir, e te dirrek el mo mesaod er tir er a Jehovah el ngii ngike el Uchelel a telungalek. (Efe. 3:14, 15) A rechedam a ochotii a blekongesenges er tir el mora Jehovah lokiu sel lousbech er a klisichir el meruul a tekoi el loldeu er a rengul. Ngsebechir el suub a betok er a rolel a klengar er a King David.

A rolel a loluluuch a chedam a kirel lochotii el mora telungalek er ngii el kmo ngoba klengariourreng (Momes er a parakurab 15-16) *

15. Ngera uchul me a King David a ungil kerebai el kirir a rechedam?

15 A Jehovah a tiltkii a David el dimlak di blo el bdelul a telungalek er ngii, e ngdirrek el mlo mengedereder er a rokir el renged er a Israel. Me ngii el mle king a uchul me ngmle klou a klisichel. A lebebil er a taem, e ngmlo ousbech er a klisichel el ngar a mekngit el rolel, e dirrek el mlo remuul a oberaod el klengit. (2 Sa. 11:14, 15) Engdi ngkilengei lorrenges a omellach er a Jehovah, me sera loluluuch e nguluuchais er a Jehovah er aike el rokui el mlara rengul. E millasem er a tkurrebab el sebechel el olengesenges a omellach er a Jehovah. (Psa. 51:1-4) Me a lmuut el tang, ngmle ngariou a rengul e kilengei a ungil uleklatk el mlara rebebil el sechal me a redil. (1 Sa. 19:11, 12; 25:32, 33) A David a siluub a tekoi er aike el cheleuid lomerellel e rirellii a Jehovah el mo kot el klou a ultutelel er a klengar er ngii.

16. Ngera el tekoi a sebechir a rechedam el suub er a David?

16 Me bo dosaod a bebil omerellel a King David el sebechir a rechedam el ngmai a klubelir er ngii el uaikang: Lak mousbech er a klisiich el lebilskau a Jehovah el mengedereder el ngar a mekngit el rolel. Mkengei el kmo ke mlo cheleuid, e dirrek el mkengei a uleklatk er a rebebil el mengai a uchetemel er a Bades. Cho bom uaisei, el mo ngariou a rengum, e a telungalek er kau a mo oba omengull el bedulkau. Me sel moluluuch lobengkel a telungalek er kau, e mouchais a rokui el ngar a rengum el mora Jehovah, me bo lsebechel a telungalek er kau el mo melechesuar el kmo ke ultuil er a Jehovah el kirel a ngeso me a ulekrael. E a ngaruchei, e mrellii a omesiungem el mora Jehovah el mo kot el klou a ultutelel er a klengar er kau. (Dut. 6:6-9) Sel kot el klou a ultutelel el sengk el sebechem el msa telungalek er kau, a sel ungil kerebai er kau.

A TEKOI EL SEBECHIR A RECHEDIL EL SUUB ER A MARIA

17. A Jehovah, ngmla oterekeklii a ngera el ngerachel er a rechedil?

17 A Jehovah a mla mesterir a rechedil a klou a ultutelel el ngerachel er a telungalek e dirrek el mla mesterir a telkael el klisiich el mo mengedereder er a rengelekir. (Osi. 6:20) Me a tekoi el loruul me a lolekoi a rechedil a ngar ngii a lerellii er a klengar er a rengalek. (Osi. 22:6) Ka molatk a tekoi el sebechir a rechedil el suub er a omerellel a Maria el delal a Jesus.

18-19. Ngera sebechir a rechedil el suub er a omerellel a Maria?

18 A Maria a kmal mle ungil medengei a Bades. Me nguleba klou lomengull el bedul a Jehovah e dirrek el mle kmes a deleuill er ngii lobengkel. Ngkilengei lolengesenges a ulekrael er a Jehovah, alta e tia mlo uchul a klou el omeldechel a klengar er ngii.​—Lk. 1:35-38, 46-55.

A lsekum a chedil a kmal mesaul a bedengel, me ngii a dirk kirel lmuut el mo blak a rengul lolecholt er a bltkil a rengul el mora telungalek er ngii (Momes er a parakurab 19) *

19 Kemiu a rechedil a sebechiu loukerebai er a Maria el ngar a betok el rolel. El mekerang? A kot, e ngkirem el blechoel lolekes er a deleuill er kau me a Jehovah lokiu sel mosuub er a Biblia el di kau el tang, e mo blechoel meluluuch. A ongerung, ngkirem el kongei el oldeu er a rengul a Jehovah lokiu sel molodech a blekerdelel a klengar er kau. El ua tiang, alta e ke mlukeroul el rechad er a blim a blechoel mereched el ngmasech a rengrir e mo mekngit a tekingir el mora rengelekir. Me ke locha mlukeroul el omdasu el kmo aikang a di ungilbesul a doruul el mora rengeleked. Me ngmo lmuut er a uriul er a cho msuub a llechul a Jehovah, me ngdirk mo meringel er kau el kilmeklii a ngesechel a rengum er a rengelekem el ileakl sel bo lak lorrenges er kau er a taem el lemesaul a bedengem. (Efe. 4:31) Me ngar chouaika el taem, e ngkmal klou a ultutelel el kirem lolengit er a Jehovah me lengesukau. A chedil el Lydia a kmo: “A lebebil er a taem, e a kmal mo blak a renguk el meluluuch me bo el chelellakl a renguk me lak bo lemekngit a tekingek el mora ngelekek el sechal er sel taem el bo lak lorrenges er ngak. A lebebil e ngar a melengel a cheldechedechak e ngdi ngar a renguk e ak meluluuch lolengit a ngeso er a Jehovah. Me a nglunguuch a kmal ngosukak el mo chelellakl a renguk.”​—Psa. 37:5.

20. Ngera lomelsemai a bo lechebangel a rebebil chedil? E mekera e sebechir el mo mesisiich er tia lomelsemai?

20 A rebebil el chedil a locha kuk mo meringel er tir lochotii el mora rengelekir el kmo ngbetik a rengrir er tir. (Tit. 2:3, 4) A rebebil el redil a mlukeroul er a chelsel a telungalek el dimlak a kmes el deleuill er tir me a redemerir me a rederrir. Me a lsekum e ngmle uaisei a ulekurulem, e lak moruul a osisiu el cheleuid el leriruul a demam me a delam. A chedil el kongei el olengesenges a soal a Jehovah a locha mo kirel mesuub er a rolel e ngolecholt er a bltikerreng el mora rengelekel. Me nglocha mo meringel er ngii el melodech er a rolel a lomdasu, e lomelechesiu, e loruul a tekoi. Engdi tiang a sebechel meketmokl, e aike el omelodech el loruul a di mo uchul a klungiolel ngii me a telungalek er ngii.

MOLEMOLEM LOLENGESENGES ER A JEHOVAH

21-22. A doltirakl er a Isaia 65:13, 14, e ngera el klungiaol a dengai sel dolengesenges er a Jehovah?

21 A King David, a mle medengei el kmo nguchul a klungiaol sel dolengesenges er a Jehovah. Ngmilluches el kmo: “A llechul a RUBAK a melemalt, me tirkel oltirakl a mo dmeu a rengrir; ma loltobed el tekingel a kmal melemalt, el omekllomes a uldasu. Ng meskak a klemedengei, ngak el mesiungem; me ngak a nguu omeksullek a kulengesenges.” (Psa. 19:8, 11) Me chelechang e ngsebeched el mesa klekakerous er a blekerdelir tirke el kongei lolengesenges er a Jehovah me tirke el oltngakl a ulekrael er Ngii. Tirke el kongei lolengesenges er a Jehovah a “mo mengitakl er a deurreng.”​—Monguiu er a Isaia 65:13, 14.

22 A lsekum a rudam el mesiou el remechuodel me a rechedam me a rechedil a mo olengesenges er a Jehovah, e ngmo ungil a klengar er tir, e mo er ngii a deurreng er a telungalek er tir, e dirrek el mo er ngii a kltarreng er a chelsel a ongdibel. Engdi a ngaruchei er ngii el rokui, te mo oldeu er a rengul a Jehovah. (Osi. 27:11) Tiaikid a kot el klou el deurreng el diak a ngii di el deurreng el sebechel mo mekesiur!

CHELITAKL 123 Morrenges er a Dios e Moltirakl a Tekingel

^ par. 5 Tia el suobel a mo smodii a uchul me ngkired el mo olengesenges er a Jehovah. Ngdirrek el mo mesaod aike el tekoi el rudam el mesiou el mechuodel, me a rechedam, me a rechedil a sebechir lousbech er a klisichir el Jehovah a mla mesterir el meruul. Ngsebechir el mesuub a kerebai er a Kabernor Nehemia, me a King David, me a Maria, el delal a Jesus.

^ par. 1 OMESODEL A TEKOI: A tekoi el olengesenges me a bekongesenges a mekngit a belkul er a uldesuir a rechad el morimel el mo olengesenges er a ta er a chad. Me nguaisei, engdi a rechedal a Dios a melilt el mo olengesenges er ngii, me ngdiak lomes er tia el blekongesenges er tir el ngar a mekngit el rolel.

^ par. 7 A bebil ngakl el ngar tia el suobel a mlengodech.

^ par. 62 OMESODEL A SIASING: A ta er a remechuodel el oureor lobengkel a ngelekel el sechal el omekbeches er a Blil a Ongdibel, el di ua Nehemia el ullengeseu er a okedecherul a cheotelel a Jerusalem.

^ par. 64 OMESODEL A SIASING: A chedam el meluluuch el mora Jehovah el omtechei er a telungalek er ngii.

^ par. 66 OMESODEL A SIASING: A kekerei el buik el mengoit a betok el sikang lousekool a video games e dirkak leruul a urerel er a blai me a lechub e ngsubelel. E a delal a kmal mesaul a bedengel er a uriul er a ureor, e mellach er ngii el diak loba ngasecherreng me a lechub e ngmekngit el tekoi.