Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 50

Klaumerang me a Omeruul a Sebechel Mo Uchul a Chad a Obasech el Melemalt

Klaumerang me a Omeruul a Sebechel Mo Uchul a Chad a Obasech el Melemalt

“[Moltirakl] ra ultil chochil a kloumerang el mlara Abraham el demad.”—ROM 4:​12, BT.

CHELITAKL 119 Ngkired el Oba Mera el Klaumerang

NGAR TIA EL SUOBEL a

1. Ngera el ker a locha bo doker er ngii sel dolatk er a klaumerang er a Abraham?

 ALTA te betok el chad a mla remenges chisel a Abraham, engdi a rebetok a diak lodengelii. Engdi kau a medengei a betok el kirel a Abraham. El ua tiang, ke medengei el kmo a Abraham a lomekedong er ngii el “demerir tirkel rokui el oumerang.” (Rom 4:11) Engdi ke locha mo melatk, ‘Ngmera el sebechek lotirakl a ultil ochil a Abraham e mo oba klaumerang el lulebang?’ Chochoi, ngkmal sebechem.

2. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dosuub er a kerebil a Abraham? (Jakobus 2:​22, 23)

2 A ta er a rolel e kede mekurulii a klaumerang el lulebang a Abraham a oeak a dosuub er a kerebil. Ngulerrenges a tekingel a Dios e millukl el mo kiei er a cheroid el beluu, kiliei a tento el betok el rak, e kilengei el mo tongetengii a betik er a rengul el ngelekel er a Isak. Aika el omerellel ochotii el kmo ngkmal mle mesisiich a klaumerang er ngii. A klaumerang me a omerellel a Abraham a uchul me ngngiluu a kengei er a Jehovah e mlo sechelil a Jehovah. (Monguiu er a Jakobus 2:​22, 23.) A Jehovah soal a rokui el chad, el luldimukl er kau, a lengai aika el osisiu el klengeltengat. Tia uchul me a Paulus me a Jakobus a mlukreng el mo meluches el kirel a kerebil a Abraham. Ka me dorriter er a kerebai er ngii el losaod er ngii a 4 el bliongel er a babier er a Rom me a 2 el bliongel er a babier er a Jakobus. Aika el teblo el bliongel a mesaod er a kmal klou a ultutelel el tekoi el kirel a Abraham.

3. Ngera el osisiu el bades a lulemelekl er ngii a Paulus me a Jakobus?

3 A Paulus me a Jakobus ulemelekl a tekoi el debetik er a Genesis 15:6 el kmo: “A Abram a uluumerang er a RUBAK, mitia ia uchul ma RUBAK ulemasech er ngii el melemalt.” A chad obasech el melemalt sel lsekum a Dios omes er ngii el diak a telemellel me a lechub e ngodeuir a rengul. Ngmera el ileakl el tekoi el Dios a omasech er a chad el diak el cherrungel e ngar er a klengit el kmo, ngmelemalt. E locha kmal soam el mo obasech er a Dios el kmo ke melemalt, e sebechel uaisei. A lsoad el mo medengelii a rolel e kede obasech el melemalt, e ngkired el kot e kede mo medengelii a uchul me ngsebeched el melekoi el kirel a Abraham el kmo ngmelemalt.

KEDE OUSBECH ER A KLAUMERANG A LSOAD EL OBASECH EL MELEMALT

4. Ngera uchul me a rechad a diak lemelemalt?

4 Ngar er a babilengel a Paulus el mora rechad er a Rom e ngdilu el kmo, a rokui el chad a ngar er a klengit. (Rom 3:23) Me ngmekera chad e sebechel lobasech el melemalt me a lechub e ngdiak a telemellel e nguu a kengei er a Dios? A Paulus uluusbech er a kerebil a Abraham el ngosukid el mo medengelii a nger er tia el ker.

5. Ngera uchul me a Jehovah ulemasech er a Abraham el melemalt? (Rom 4:​2-4)

5 A Abraham a mle kiei er a Kanaan er sel taem el Jehovah ulemasech er ngii el melemalt. Ngera uchul me a Jehovah dilu el kmo ngmelemalt el chad? Le Abraham el ullengesenges er a Llach er a Moses? Ngdiak. (Rom 4:​13, BT) A Llach a mlora renged er a Israel er a 400 el rak er uriul er a Dios a ledu el kmo a Abraham a melemalt. Me ngngera uchul me a Dios ulemasech er ngii el melemalt? A Jehovah ulechotii a krasia er ngii er a Abraham e ulemasech er ngii el melemalt el klaumerang er ngii a uchul.—Monguiu er a Rom 4:​2-4.

6. Ngmekera Jehovah lomasech er a chad el ngar er a klengit el melemalt?

6 A Paulus a dilu el kmo a chad sel lotuil a klaumerang er ngii er a Dios, “ingii chobasech a kloumera er ngii el kmo ngllemeltel.” (Rom 4:​5, BT) A Paulus a dirrek el dilechelir el kmo: “Tiaikid a belkul sel lullekoi er ngii a David el kirel a klengeltengat el mor a chad el Dios a omasech er ngii el kmo ng melemalt, el ileakl er a ikel loruul: ‘Te ngeltengat tirkel chad el mekngit el blekerdelir a mla musubes, ma kngterir a mla mesuld! Ng ngeltengat ngikel chad el Rubak a diak bo lomasech a kngtil!’” (Rom 4:​6-8; Psa. 32:​1, 2) A Dios ousubes a kngterir tirke el otuil a klaumerang er tir er ngii. Ngsmuld aika el kngterir. Klaumerang er tir a uchul me a Dios omes er tir el dikea telemellir e melemalt.

7. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a reblak a rengrir el mesiungel a Dios er a irechar a mle melemalt?

7 Me alta Abraham, David, me a relmuut el bebil er a reblak a rengrir el mesiungel a Dios a lomasech er tir el melemalt, engdi te dirk diak el mecherrungel. A klaumerang er tir a uchul me a Dios omes er tir el diak a telemellir, tokubets sel domekesiu er tir er tirke el diak a klaumerang er tir er a Dios. (Efe. 2:12) Ngua lolekoi a Paulus el ngar er a babilengel, a klaumerang a usbechall a lsoad a lebo er ngii a deleuill er kid me a Dios. Tia mle klemerang el kirel a Abraham me a David, e dirrek el uaisei el kired.

NGMEKERA KLAUMERANG ME A OMERUUL E DMAK LOUREOR?

8-9. Ngera el cheleuid el uldasu a lobang a rebebil el kirel aike el lulluches a Paulus me a Jakobus, e ngera uchul me te omdasu el uaisei?

8 A remengeteklel a klechelid a mla mo betok el dart el rak el di lekaititekangel el kirel a deleongel er a klaumerang me a omeruul. A rebebil er tir olisechakl el kmo ngdi kirem loumerang er a Rubak el Jesus Kristus e kau a mo suobel. Ke locha mla rongesterir el melekoi el kmo, “Mkengei er a Jesus me bo msobel.” Te locha mo melekoi a tekingel a Paulus el kmo: “Dios a omasech er ngii el kmo ng melemalt, el ileakl er a ikel loruul.” (Rom 4:6) Me nguaisei, a rekuk bebil a kmo ke “mo suobel” loeak obo moldingel aike el basio el ikelesia kmo ngchedaol e dirrek el meruul a ungil. Te locha mo melekoi aike el lolekoi a Jakobus 2:24: “A chad oeak omerellel e mo ungil er a rengul a Dios; ng diak di loumerang e le merekong.”

9 Aika el kakerous el klaumerang a uchul me a rebebil er a rechad er omeluches a tekoi er a klechelid a kmo, a Paulus me a Jakobus a diak el tang a uldesuir el kirel aike el kirel a chad el meruul me lenguu a kengei er a Dios. A remengeteklel a klechelid a locha mo melekoi el kmo a Paulus a uluumerang el kmo, ke di ousbech el mo oumerang e kid a nguu a kengei er a Dios, e a Jakobus a uluumerang el kmo a ungil omeruul a rullii a chad el mo oba kengei er a Dios. A ta el brobesong er a klechelid er a Klekristiano a kmo: “A Jakobus a dimlak lutebengii a uchul me a Paulus a millisiich el kmo a chad a di ousbech el mo oumerang e seikid ngmo obasech el melemalt, ngdiak loeak omeruul.” Me nguaisei, engdi Paulus me a Jakobus a mlukreng er a Jehovah el mo meluches aikang. (2 Ti. 3:16) Me nglocha ngar ngii a beot el rolel e kede mo medenge belkul a tekingir. Ngsebeched el meruul er tiang loeak a dorriter a tekoi el leliluches.

Paulus a dilu er a Rechijudea el Kristiano el mlara Rom el kmo ngklaumerang a usbechall el diak el urerel a Llach er a Moses (Momes er a parakurab 10) c

10. Ngera el ‘omeruul’ a lulsaod er ngii a Paulus? (Rom 3:​21, 28, BT) (Dirrek el momes er a siasing.)

10 Ngera el ‘omeruul’ a losaod er ngii a Paulus er a 3 me a 4 el bliongel er a Rom? Ngika milsaod el kirel a “urerel a llach,” el ngii a llach er a Moses el lengiluu a rechad er a Israel er a Rois el Sinai. (Monguiu er a Rom 3:​21, 28, BT. b) Sera temel a Paulus e a rebebil Chijudea el Kristiano a mle meringel er tir a kongei el kmo, ngmla mo diak doltirakl er a Llach er a Moses e doruul a tekoi el lulengerechir a Llach. Me a Paulus uluusbech er a kerebil a Abraham el lomeketakl er ngii el kmo a chad a diak lousbech er a “urerel a llach” el melai er a kengei er a Dios. Ngbai ousbech er a klaumerang. Tia kmal melisiich er kid le ngolterekokl er a rengud el kmo, a lengar ngii a klaumerang er kid er a Dios me a Kristus e ngsebeched el nguu a kengei er a Dios.

Jakobus a millisiich er a Rekristiano me lochotii a klaumerang er tir el ngar er a ‘omerellir’ el ua lak longetukel sel loruul a ungil el mora rechad (Momes er a parakurab 11-12) d

11. Ngera el ‘omeruul’ a lulsaod er ngii a Jakobus?

11 Me nguaisei, a ‘omeruul’ el losaod a 2 el bliongel er a Jakobus a diak el losisiu er a “urerel a llach” el losaod er ngii a Paulus. A Jakobus a mesaod aike el tekoi el loruul a Rekristiano er a klengar er tir er a bek el sils. A tekoi el loruul a Kristiano ochotii el kmo ngbliochel a klaumerang er ngii er a Dios me a lechub e ngdiak. Molatk a eru el tekoi el losaod a Jakobus.

12. Ngmilekera Jakobus e smodii a deleongel er a klaumerang me a omeruul? (Dirrek el momes er a siasing.)

12 A kot e a Jakobus a dilu el kmo a Rekristiano kirir el diak longetukel. Ngomekesiu er tiang loeak a lousbech er a chad el meruul a ungil el mora chad el merau e metengel osengel er a chad el chebuul. A Jakobus a dilu el kmo ngika el chad a locha kmo ngngar ngii a klaumerang er ngii, engdi omerellel ochotii el kmo ngdiak. (Jak. 2:​1-5, 9) Ongerung, e a Jakobus a mesaod el kirel a chad el mesa ‘chodam malechub e ngodos el diak a bilel me a lechub e ngngesonges a kelel’ e diak el ngesuir. Mo lmuut me a lolekoi el kmo ngngar ngii a klaumerang er ngii, engdi ngdimlak el mocholt er a omerellel me a klaumerang er ngii a diak a ultutelel. Ngua lolekoi a Jakobus, “kloumera me ngdirrek el uaisei, el lak chomerellel e ngulekoad.”—Jak. 2:​14-17, BT.

13. Ngmilekera Jakobus e omekesiu er a klaumerang el chemolt er omeruul? (Jakobus 2:​25, 26)

13 A Jakobus a millekoi el kirel a Rahab el kmo ngkmal ungil kerebai er a klaumerang el me chemolt er omeruul. (Monguiu er a Jakobus 2:​25, 26.) Ngika rirenges chisel a Jehovah e mlo mtebengii el kmo ngolengeseu er a rechad er a Israel. (Jos. 2:​9-11) Me ngulechotii a klaumerang er ngii loeak omerellel. Ngmle protect er a reteru el ourabek er a tellemall. Tia uchul me ngika el diak el cherrungel el redil el diak el chad er a Israel a ua Abraham el ulebasech el melemalt. A kerebai el leketmeklii ochotii a klungel a ultutelel a klaumerang a lemocholt er omerelled.

14. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo aike el lulluches a Paulus me a Jakobus a diak el kebosech?

14 Tirka el teru el milluches er a Biblia el Paulus me a Jakobus a milsaod er a klaumerang el ngar er a eru el rolel. A Paulus a millekoi er a Rechijudea el Kristiano el kmo ngkmal diak el sebechir el nguu a kengei er a Jehovah loeak a loltirakl er a Llach er a Moses. A Jakobus a milsaod er a klungel a ultutelel a Rekristiano a lochotii a klaumerang er tir loeak a loruul a ungil el mora rechad.

A klaumerang er kau, ngodbechau el mo meruul aike el lekengei a Jehovah? (Momes er a parakurab 15)

15. Ngera bebil er a rolel e kede ochotii a klaumerang er kid el ngar omerelled? (Dirrek el momes a siasing.)

15 A Jehovah diak lolekoi el kmo ngkired el meruul osisiu el tekoi el lurruul a Abraham e seikid e kede obasech el melemalt. E ngbai kmal betok a rolel e ngsebeched el lochotii a klaumerang er kid el ngar omerelled. Ngsebeched loutkeu er a rebeches el mei er a ongdibel, olengeseu er a rudam me a rudos er kid el mera el lousbech a ngeso, e meruul a ungil el mora rechedal a telungalek er kid, el ngii a tekoi el soal a Dios e mo omekngeltengat er kid el kirel. (Rom 15:7; 1 Ti. 5:​4, 8; 1 Jn. 3:18) E a ta er a kot el klou a ultutelel el rolel e kede ochotii a klaumerang er kid a sel deblak a rengud lomerk er a klumech el mora rechad. (1 Ti. 4:16) Kid el rokui a sebeched lochotii el ngar er a omerelled el kmo, kede oumerang el kmo a telbilel a Jehovah mo tmaut me a rolel a loruul a tekoi a kot lungil. Sel doruul el uaisei, e ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Dios a omasech er kid el melemalt e omekedong er kid el sechelil.

OMELATK A KLOU A ULTULEL EL KIREL A KLAUMERANG

16. Ngmilekera omelatk e ngar ngii a lerellii er a klaumerang er a Abraham?

16 A 4 el bliongel er a Rom ouchais er a lmuut el ta er a tekoi el sebeched el suubii er a Abraham: a omelatk a kmal klou a ultutelel. A Jehovah tilbir el kmo ngoeak a Abraham e a “betok el beluu” a mo mukngeltengat. Molatk er tia el mera el ungil omelatk el mle sebechel a Abraham lomes el beduluchei el kirel. (Gen. 12:3; 15:5; 17:4; Rom 4:17) Me nguaisei engdi sera lebo el 100 a rekil a Abraham me a Sara le 90 a rekil e ngdirkak el lebo er ngii a ngalek. Ngar er a osengir a redi chad e ngkmal diak a rolel e a Abraham me a Sara mo oungalek. Tia kmal mle sebechel melasem er a klaumerang er a Abraham. Engdi a Abraham “a di uluumerang e mengiil el mo lmuut er ser a bol lak a ungil el uchul e longiil, misei ia uchul me ngmlo ‘demal a betok el beluu.’” (Rom 4:​18, 19) Cherengel a taem e ngtilaut a omelatk el lulebang. Ngmlo demal a Isak, el ngike el ngalek el kekedel er a loureng er ngii.—Rom 4:​20-22.

17. Kede mekera medengei el kmo ngsebeched el lobasech el melemalt e sechelil a Dios?

17 Ngkmal sebeched el nguu a kengei er a Dios e obasech el melemalt el sechelil el di ua Abraham. Tiakid a lullisiich er ngii a Paulus er a loluches el kmo: “Sel tekoi el kmo ‘ng ulebasech el kmo ng melemalt’ a dimlak le meluches el di kirel [a Abraham]. Ng dirrek el melluches el kired a re mo obasech el kmo kede melemalt, ele kid el oumera er ngii el ulekisii a Rubak er kid el Jesus er a kodall.” (Rom 4:​23, 24) Ngua Abraham, kede ousbech er a klaumerang me a omeruul me a dirrek el omelatk. A Paulus a melemolem el mesaod er a omelatk el dobang er a 5 el bliongel er a Rom. Tia bo dosaod er ngii er a ongingil suobel.

CHELITAKL 28 Mo Sechelil a Jehovah

a Ngkmal soad el nguu a kengei er a Dios e obasech er ngii el melemalt. Tia el suobel a mo ousbech aike el lulluches a Paulus me a Jakobus el ngosukid el mo uaisei er osengel a Jehovah. Ngdirrek el mo mesaod er a rolel e a klaumerang me a omeruul a klou a ultutelel a lsoad el nguu a kengei er a Jehovah.

b Rom 3:​28, BT: Kid chousbech el kmo a chad a muklemalt ra kloumerang, el diak loeak a urerel a llach.

c OMESODEL A SIASING: Paulus a millisiich er a Rechijudea el Kristiano me bo lulturk osengir er a klaumerang, el diak el “urerel a llach” el ua oubail a bail el mellemau a resmelel, meruul er a Baskua, me a siukang er omeriso.

d OMESODEL A SIASING: A Jakobus a millisiich er kid el mo ochotii a klaumerang loeak a meruul a ungil el mora rechad, el ua olengeseu er a remechebuul.