Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 53

Remekekerei el Odam, Bom Kristiano el Mla Mukeroul

Remekekerei el Odam, Bom Kristiano el Mla Mukeroul

“Bo lemesisiich a rengum e mochotii el kmo ke mera el sechal.”—1 KI. 2:​2, NW.

CHELITAKL 135 A Ungil Tekingel a Jehovah el Kmo: “Bo le Mellomes a Rengum e Rungalek”

NGAR TIA EL SUOBEL a

1. Ngera kirel a Kristiano el sechal el meruul er ngii me bo lungilbesul?

 KING David a dilu er a Salomon el kmo: “Bo lemesisiich a rengum e mochotii el kmo ke mera el sechal.” (1 Ki. 2:​1-3NW) Ngklou a ultutelel a rokui el Kristiano el sechal a loltaut aika el tekoi. A bo lungilbesrir e ngkirir el suubii el mo olengesenges a llechul a Dios e oltaut omellach er a Biblia el ngar er a bek el tekoi el loruul. (Lk. 2:52) Ngera uchul me ngklou a ultutelel a bo el Kristiano el mla mukeroul a remekekerei el odam?

2-3. Ngera uchul me ngklou a ultutelel a kekerei el odam a bo le Kristiano el mla mukeroul?

2 A Kristiano el sechal a betok a meklou a ultutelel el ngerachel el lolab er a chelsel a telungalek me a dirrek el ongdibel. E kemiu el mekekerei el odam a ulterekokl el mla melatk el kirel a ngerachel el bo molab er a ngar medad. Nglocha ngar ngii a turrekong er kau el mo pioneer, ministerial servant, e a uriul e ngsoam el mo mesiou el ta er a remechuodel er a ongdibel. Nglocha dirrek el soam el mo bechiil e oungalek. (Efe. 6:4; 1 Ti. 3:1) A lsoam el otaut aika el turrekong e mo ungil kutmokl, e ngkirem el mo Kristiano el mla mukeroul. b

3 Ngera sebechel ngosukau el mo Kristiano el mla mukeroul? Ngngar ngii a meklou a ultutelel el duch el kirem el suub. Me ngngera sebechem el meruul er chelechang el prepare el kirel a ngii di el ngerachel el bo molab er a ngar medad e mo ungil kutmokl ngii el ngerachel?

BAKES EL MO KRISTIANO EL MLA MUKEROUL

Sel moukerebai aike el ungil blekerdelel a Jesus e ngngosukau el mo sechal Kristiano el mla mukeroul (Momes er a parakurab 4)

4. Ngsebechem el metik er a rungil kerebai er ker? (Dirrek el momes er a siasing.)

4 Moukerebai er a rungil kerebai. A Biblia mesaod er a rebetok lungil kerebai el sebechir a remekekerei el sechal loukerebai er tir. Tirka el sechal el kiliei er a irechar a mle betik a rengrir er a Jehovah e ullab a kakerous el ngerachel el omekerreu er a rechedal a Dios. Ngdirrek el sebechiu el metik er a rungil el kerebai er a rudam el mla mukeroul el Kristiano er a chelsel a telungalek er kemiu me a ongdibel. (Heb. 13:7) E ngar ngii a cherrungel el kerebil a Jesus Kristus. (1 Pe. 2:21) Sel mkerekikl el mesuub ngii el kerebai, e momtab aike el blekerdelir el kmal soam. (Heb. 12:​1, 2) E mngiltii a rolel e ke mo oukerebai er tir.

5. Ngmekera sebechem el mo ungil omtab a tekoi, e ngera uchul me tia kmal klou a ultutelel? (Psalm 119:9)

5 Msuubii e “morekedii a . . . utebengel a tekoi.” (Osi. 3:21) A chad lomtab a tekoi a melatk a rokui el tekoi er a uchei er a loruul a tekoi. Me ngmeringel el loureor el mo suubii el mo meduch lomtab a tekoi e molemolem el meruul el uaisei. E ngerang? Tia el beluulechad a mui er a remekekerei el chad el tir a meruul a tekoi loltirakl er a di uldesuir me a rengrir. (Osi. 7:7; 29:11) A media a dirrek el klou a lerellii er a rolel omomdasu e moruul a tekoi. Engdi ngmekera omsubii el mo meduch lomtab a tekoi? Momuchel loeak omsuub a omellach er a Biblia e moltak er a rolel e aikang a uchul a klungiolem. E mousbech ngii el omellach el olengeseu er kau el meruul omelilt el ngii a odeuir a rengul a Jehovah. (Monguiu er a Psalm 119:9.) Sel omsubii el mo omdasu el uaisei, e ngkmal mo ngosukau el mo Kristiano el mla mukeroul. (Osi. 2:​11, 12; Heb. 5:14) Molatk er a rolel e a omsubii el mo omtab a tekoi a mo ngosukau er aika el eru el blekeradel: (1) omerellem el bedul a rudos, me (2) sel molilt el mengetmokl er kau.

6. Ngmekera ungil ultebengel a tekoi e ngosuir a kekerei el odam el mo olecholt omengull el bedul a rudos?

6 Chad el mla suubii el mo omtab e omdasu el ua Jehovah a mo ochotii omengull el mora redil. Ng normal a lsekum a kekerei el odam a soal a odos e soal lebo el kasisiik. Me nguaisei engdi a chad el mla suubii el mo omdasu el ua Jehovah a diak bo lolekoi, loluches, me a lechub e loruul a ngii di el ngerang el mora odos el rullii el mo omdasu el kmo ngsoal date er ngii, a lsekum e ngdiak lolatk a mo bechil. (1 Ti. 5:​1, 2) E a lsekum e ng date er a odos, e ngkmal diak bo letemellii a ungil chisel a odos loeak a di el tir el terung el dmak e diak a chad el chaperone er tir.—1 Ko. 6:18.

7. Ngmekera ungil ultebengel a tekoi e ngosuir a kekerei el odam el melilt a rolel a loubail e longetmokl er ngii?

7 A dirrek el ta er a rolel e a kekerei el odam ochotii el kmo ngmla mo meduch lomtab a tekoi a sel loubail e longetmokl er ngii. Oumesingd er a taem e a bail el haeri a ble le design e promote a rechad el diak longull er a Jehovah e kiei el ngar er a deleboes. Me a bail el loruul a kmes e kosekes e rulleterir a resechal el mo ua teletelel a redil. Me a kekerei el odam el mesuub el mo Kristiano el mla mukeroul a ousbech omellach er a Biblia me a rungil el kerebai er a ongdibel el omekrael er a rolel a longetmokl er ngii. Ngsebechel di ngii el oker: ‘A omelilt er ngak, ngochotii el kmo a kungil el omdasu e dirrek el melatk a uldesuir a rebebil? A rolel a kuubail ngrullii el mo beot er a rechad a mtebengii el kmo ngak a mesiungel a Dios?’ (1 Ko. 10:​31-33; Tit. 2:6) A kekerei el odam el mla suubii el mo omdasu el ua Jehovah a diak di lenguu omengull er a rudam me a rudos er ngii, ngdirrek a Demal el ngar er a eanged.

8. Ngmekera kekerei el odam e sebechel suubii el mo sebeched lultuil er ngii?

8 Lsebeched el lultuil er kau. A kekerei el chad el sebeched lultuil er ngii a kerekikl el meruul a ngerechelel. (Lk. 16:10) Molatk er a cherrungel el kerebil a Jesus. Ngdimlak el lemeterekakl a ngerechelel ngbai kiltmokl a rokui el ngerachel el Jehovah milsang mo lmuut er aike el taem el meringel er ngii. Ngmle betik a rengul er a rechad tokubets a redisaiplo er ngii, e kilengei el tongetengii a klengar er ngii el kirir. (Jn. 13:1) Moukerebai er a Jesus e bo meringel loureor el kutmokl a ngii di el ngerachel el mngai. E a lak modengelii a rolel a doruul er ngii, e bo lengariou a rengum e molengit a ngeso er a rudam el mla mukeroul el Kristiano. Lak moruul er sel kot el kekerei el sebechel meketmokl. (Rom 12:11) E bai mcherrengelii a ngerechelem e lak moruul el “kirir a re chad, e ng [bai] kirel a Rubak.” (Kol. 3:23) Nguaisei, ngdiak mcherrungel me sel bo mecheuid e leboriou a rengum e mouchais cheleuid el mriruul.—Osi. 11:2.

MSUUB A USBECHALL EL DUCH

9. Ngera uchul me a kekerei el odam a kirel suub a usbechall el duch?

9 A bom Kristiano el mla mukeroul e ngkirem el suub a duch. Aika mo ngosukau el kongei a ngerachel er a ongdibel, metik a ureor e mo blak a rengum loureor el mesiou er kau me a lechub e ngtelungalek er kau, e mo er ngii a ungil deleuill er kau me a rebebil. Molatk a bebil er aika el usbechall el duch.

Omenguiu me a omeluches a mo uchul a klungiolem kau me a ongdibel (Momes er a parakurab 10-11)

10-11. Ngmekera mo klungiolel a kekerei el odam me a ongdibel sel lesubii el mo meduch el menguiu e meluches? (Psalm 1:​1-3) (Dirrek el momes er a siasing.)

10 Msuubii el mo meduch el menguiu e meluches. A Biblia melekoi el kirel a chad el dmeu a rengul e ungilbesul el kmo ngmengoit a taem er a bek el sils el menguiu e melebedebek er a Tekingel a Dios. (Monguiu er a Psalm 1:​1-3.) Sel longuiu er a Biblia er a bek el sils e ngmo medengelii a rolel a Jehovah omdasu, e tia ngosuir el mo ungil omdasu e mo meduch loltaut a Bades. (Osi. 1:​3, 4) Kede ousbech er a chouaitirka el sechal er a ongdibel. E ngerang?

11 A rudam me a rudos er kid a omes el bedul a rudam el kirel a ulekrael el mengai er a Biblia. (Tit. 1:9) A lsekum ngsebechem el menguiu e meluches, e ngsebechem el prepare a cheldecheduch me a comment el ngii a mo klungiolir a rechad er a ongdibel e smisiich a klaumerang er tir. Ngdirrek el mo sebechem el meluches a notes sel mosuub me sel omorrenges a cheldecheduch er a miting, assembly, me a convention. Aika el notes er kau a mo ngosukau el meleketek er a klaumerang er kau e melisiich er a rebebil.

12. Ngera sebechel ngosukau el mo meduch lorrenges e ungil mengedecheduch?

12 Msuubii el mo meduch lorrenges e ungil mengedecheduch. A odam el Kristiano a kirel suubii el mo meduch el meruul er tiang. A chad el meduch el meruul er tiang orrenges e melasem el mo understand aike el ngar er a uldesuel me a rengul a chad. (Osi. 20:5) Ngsebechel suubii el mo meduch el menguiu er a medal a chad, me a bedengel me a delecherul a ngerel. Ngdiak el sebechem el suubii tiang olak mongoit a taem lobengterir a rechad. A lsekum ke ousbech a electronics el mengedecheduch er a rechad el ua email me a text, e ngmo meringel er kau a mengedecheduch er a chad sel omchelebangel er ngii er a medal. Me molasem losiik a rolel a mengedecheduch er a chad er a medal.—2 Jn. 12.

Ngungil omsubii a duch el ngii a mo ngosukau el metik a ureor (Momes er a parakurab 13)

13. Ngera dirrek el kirel a kekerei el sechal el suubii? (1 Timothy 5:8) (Dirrek el momes er a siasing.)

13 Msuubii el mo meduch el di kau el support er kau. A Kristiano el sechal el mla mukeroul a kirel sebechel support er ngii me a delengcheklel. (Monguiu er a 1 Timothy 5:8.) Ngar er a bebil beluu e a remekekerei el odam a locha suub a ileakl el duch er a demerir me a lechub e ngta er a chederir. E ngar er a kuk bebil er a beluu e a kekerei el odam a locha mo suubii a ileakl el duch me a lechub e ngureor er a high school. Me nguaisei el klou a ultutelel omsubii a ileakl el tekoi el mo ngosukau el metik a ureor. (Rel. 18:​2, 3; 20:34; Efe. 4:28) Bo le ngar ngii a chisem el chad er a ureor e dirrek el chad el mechelii a tekoi e rokir. Omoruul el uaisei e ngmo sebechem el metik er a urerem e diak moridii. Aika el blekeradel me a duch el bla desaod a dirrek el meklou a ultutelel el kirel a Kristiano el sechal me bo el sebechel kutmokl aike el locha mo ngerechelel er a ngar medal. Ka me dosaod a bebil er ngii.

MENGETMOKL EL KIREL A NGAR MEDAD

14. Ngmekera kekerei el odam a longetmokl er ngii el mo mesiou el mui el taem?

14 Mui el taem el mesiou. Te betok er a Rekristiano el sechal el mla mukeroul ulemuchel el mesiou er a Jehovah el mui el taem er a ledirk mekekerei. A kekerei el odam sel bo le pioneer e ngngosuir el mo meduch lobengterir a rekakerous el chad. Ngdirrek el ngngosuir el mo meduch el ousbech a udoud el longereker. (Fil. 4:​11-13NW) Ungil rolel e a odam omuchel er a mui el taem el omesiou a auxiliary pioneer. A rebetok omuchel el auxiliary pioneer el telkib el taem e tia ngosuterir el mo regular pioneer. Sel bo de pioneer e ngdirrek el mekengii a rael el mora lmuut el bebil er a omesiou el mui el taem el ua mui el taem el lolengeseu lomekedechor me a lechub e ngmora Bethel.

15-16. Ngmekera sebechel a kekerei el odam el qualify el mo mesiou er a ongdibel?

15 Ministerial servant me a lechub e ngta er a remechuodel. A Rekristiano el sechal a kirir el ngar ngii a turrekong er tir el mo mesiou er a rudam me a rudos er tir el ta er a remechuodel. A Biblia kmo a resechal el oureor el mo melai er tia el ngerachel a “osiik er a kot el ungil el ureor.” (1 Ti. 3:1) Uchei er a bo losiou a odam el ta er a remechuodel e ngkirel mo ta er a ministerial servant. A re ministerial servant olengeseu er a remechuodel er a betok el rolel. A remechuodel me a re ministerial servant a ngariou a rengrir el mesiou er a rudam me a rudos er tir e blak a rengrir el omerk er a klumech. A remekekerei el odam a sebechir el mo ministerial servant er a le dirk ngeasek. E a re ministerial servant a sebechir el mo mesiou ta er a remechuodel er a ledirk bo le lluich me a derengel a rekrir.

16 Ngmekera sebechem el qualify el mo ngmai aika el ngerachel? A Biblia ouchais a blekeradel el mousbech. Me nguaisei engdi ngkirem el diak mobes el kmo aika el blekeradel a mengai uchetemel er a Biblia me a dirrek el bltikerreng er kau el mora Jehovah, telungalek er kau, me a ongdibel. (1 Ti. 3:​1-13; Tit. 1:​6-9; 1 Pe. 5:​2, 3) Molasem el mo understand aike el kirem el meruul. E moluluuch el mora Jehovah lolengit er ngii me lengesukau el remuul aike el kirem el mo qualify. c

Jehovah soal a bechiil el sechal a bo lebetik a rengul er a bechil me a rengelekel e lomesterir aike el lousbech er a bedengir, uldesuir me a rengrir, me a klereng er tir (Momes er a parakurab 17)

17. Ngmekera kekerei el odam e sebechel mengetmokl er ngii el mo bechiil el sechal e bdelul a telungalek? (Dirrek el momes er a siasing.)

17 Bechiil el sechal e bdelul a telungalek. A Jesus a dilu el kmo a rebebil el odam el Kristiano el mla mukeroul a locha mo melilt el di mesobil. (Mt. 19:12) Me nguaisei a lsekum ke melilt el mo bechiil e ke mo ngmai a ngerachel el bechiil el sechal e bdelul a telungalek. (1 Ko. 11:3) A Jehovah expect er a bechiil el sechal el mo betik a rengul er a bechil e omsa aike el lousbech er a bedengel, uldesuel me a rengul, me a klereng er ngii. (Efe. 5:​28, 29) Aike el blekeradel me a duch el dulsaod er tia el suobel el ua mo meduch lomtab a tekoi, oba omengull el bedul a redil, e sebeched lultuil er kau, a mo ngosukau el mo ungil bechiil el sechal. Ke mo kltmokl el meruul a ngerechelem el bechiil el sechal e bdelul a telungalek.

18. Ngmekera kekerei el odam e sebechel mengetmokl er ngii el mo chedam er a ta er a klebesei?

18 Chedam. Uriul er a bo bechiil e ke locha mo oungalek. Ngera sebechem el suub er a Jehovah el kirel a mo ungil chedam? Ngkmal betok. (Efe. 6:4) A Jehovah uluuchais er a Ngelekel er a Jesus el kmo ngbetik a rengul er ngii me ngii odeuir a rengul. (Mt. 3:17) A lsekum ke mo oungalek e bo blechoel lolterekokl a rengrir a rengelekem el kmo ngbetik a rengum er tir. Mblechoel el chemat er tir er aike el ungil tekoi el loruul. A rechedam loukerebai er a Jehovah ngosuterir a rengelekir el mo resechal me a redil el mla mukeroul el Kristiano. Ngsebechem el mengetmokl er kau el kirel a ngerechelem el chedam loeak omolecholt er a bltikerreng el mora rechedal a telungalek er kau me a ongdibel e momekerreu er tir e mouchais er tir el kmo ngbetik a rengum er tir e appreciate er tir. (Jn. 15:9) Tia mo ngosukau el kirel aike el ngerachel el bo mngai er a ngar medad el ua bechiil el sechal e chedam. Engdi chelechang e bo lsebechel a Jehovah, telungalek er kau, me a ongdibel el lousbech er kau.

NGERA KE MO MERUUL ER NGII ER CHELECHANG?

A rebetok el mekekerei el sechal el mla mosisechakl er a Tekingel a Dios e oltaut aike el losuub er a klengar er tir a mla mukeroul el Kristiano (Momes er a parakurab 19-​20)

19-20. Ngera mo ngosuterir a remekekerei el odam el mo Kristiano el sechal mla mukeroul? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

19 Remekekerei el odam, ngdiak di el automatic a bom Kristiano el mla mukeroul. Ngkirem el oukerebai er a rungil el kerebai, suubii el mo meduch lomtab a tekoi, e suub a usbechall el duch, e mengetmokl er kau el kirel a ngerachel el bo mngai er a ngar medad.

20 Ke locha mo feel er a klou el berraod sel molatk aike el kirem el meruul. Engdi ngkmal sebechem el kutmokl. Lak mobes el kmo a Jehovah a kmal soal lolengeseu er kau. (Isa. 41:​10, 13) Nguaisei a rudam me a rudos er kau er a ongdibel a dirrek el mo ngosukau. Sel bom ngike el chad el Jehovah soal obo muai ngii, e ngmo dmeu a rengum er a klengar er kau. Ngkmal betik a rengmam er kemiu el odam! A Jehovah lomekngeltengat er kemiu el loureor el mo Rekristiano el sechal el mla mukeroul.—Osi. 22:4.

CHELITAKL 65 Bo Dolengeriakl!

a Te kmal usbechall er a ongdibel a rudam el mla mukeroul. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod er a rolel e kemiu el mekekerei el odam a sebechiu el mo Kristiano el mla mukeroul.

b Momes er a “Omesodel a Tekoi” el ngar er a uleak uchei el suobel.