Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 52

Remekekerei el Odos, Bom Kristiano el Mla Mukeroul

Remekekerei el Odos, Bom Kristiano el Mla Mukeroul

“Me a redil me ngdirrek el kirir el . . . tabesul omerellir, e oba blakerreng er a bek el tekoi.”—1 TI. 3:​11, NW.

CHELITAKL 133 Mongull er a Jehovah er a Taem er a Klengeasek er Kau

NGAR TIA EL SUOBEL a

1. A lsoad el mo Kristiano el mla mukeroul, e ngera kired el meruul?

 NGKMAL mechas a rengud er a rechedel a ngalek el mukeroul el mo klou el chad. Tia el okurulel a di ngii el merael. Engdi ngngar ngii a kirel el meruul a chad a lsekum ngsoal mo Kristiano el mla mukeroul. b (1 Ko. 13:11; Heb. 6:​1NW) A bla demukeroul el Kristiano e ngkirel ngar ngii a dmolech el deleuill er kid me a Jehovah. Kede dirrek lousbech er a chedaol reng er ngii el omekeroul a blekeradel el ngii odeuir a rengul, suub a duch el usbechall, e mengetmokl er kid el kirel a ngar medad.—Osi. 1:​5, NW.

2. Ngera kede suubii er a Genesis 1:​27, e ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

2 A Jehovah ulemeob er a rechad el sechal me a redil. (Monguiu er a Genesis 1:27.) Kede mesa el kmo, a resechal me a redil a kakerous a teletelir engdi ngngar ngii a lmuut el bebil er a rolel e te kakerous. El ua tiang, a Jehovah er a lomeob e ngmle ileakl a moktek er ngii el kirel a sechal me a redil, me a derta er tir a ngar ngii a blekeradel me a duch el lousbech el mo ngosuterir el kutmokl a ngerechelir. (Gen. 2:18) Ngar tia el suobel e kede mo mesaod aike el sebechel a kekerei el odos el meruul me bo el Kristiano el mla mukeroul. E a ongingil el suobel e kede mo mesaod aike el sebechir a remekekerei el odam el meruul.

MOKEROUL A BLEKERADEL EL NGII ODEUIR A RENGUL A JEHOVAH

Sel moukerebai er a reblak a rengrir el odos el ua Rebeka, Esther, me a Abigail, e ngngosukau el mo Kristiano el redil el mla mukeroul (Momes er a parakurab 3-4)

3-4. A remekekerei el odos ngsebechir el metik er a rungil kerebai er ker? (Dirrek el momes er a siasing.)

3 A Biblia mesaod el kirir a redil el mle betik a rengrir er a Jehovah e milsiou er ngii. (Momes er a suobel el “Women in the Bible—What Can We Learn From Them?” el ngar er a jw.org.) Tirka ullab aike el blekeradel el losaod a bades el lemlengai er ngii tia el suobel el kmo, ng “tabesul omerellir, e oba blakerreng er a bek el tekoi.” Me a dirrek el rudos a sebechir el metik er a redil er a ongdibel el mla mukeroul el Kristiano el sebechir el loukerebai er tir.

4 Remekekerei el odos, ko medengelterir a rudos el tir a kutmeklii a ungil kerebai el sebechiu el loukerebai er tir? Momtab aike el lungil el blekerdelir. E molatk a rolel e ngsebechiu el dirrek lolecholt ngii el blekeradel. Ngar er aika el merael el mei el parakurab e kede mo mesaod a eru el blekeradel lousbech a redil el mla mukeroul.

5. Ngera uchul me a klengariourreng a klou a ultutelel el kirel a Kristiano el redil el mla mukeroul?

5 A klengariourreng a klou a ultutelel el blekeradel el dousbech er ngii a lsoad el mo Kristiano el mla mukeroul. A lsekum a redil a ngariou a rengul e ngmo er ngii a ungil deleongel er ngii me a Jehovah me a rechad. (Jak. 4:6) El ua tiang, a redil el betik a rengul er a Jehovah a ngariou a rengul el support er a blechebechel a dereder el bla leketmeklii a Demal el ngar er a eanged. (1 Ko. 11:3) Tia el omellach a ngar ngii a ileakl el rolel e kede doltaut er ngii er a chelsel ongdibel me a chelsel a telungalek. c

6. Ngera sebechir a remekekerei el odos el suub er a klengariourreng er a Rebeka?

6 Molatk er a kerebil a Rebeka. Ngika mle mellomes a rengul el redil, el chelsel a klengar er ngii e nguleba blekeu el melilt a tekoi el loruul e mle medengei el kmo ngoingerang e ngkirel kutmeklii a tekoi. (Gen. 24:58; 27:​5-17) Engdi ngulechotii a omengull e millemolem el chederedall. (Gen. 24:​17, 18, 65) A lsekum e ngmoriou a rengum el ua Rebeka e support er tirke el bla lolterekokl er tir a Jehovah el mo omekrael, e ke mo ungil kerebai el kirir a rokui el chedal a telungalek er kau me a ongdibel.

7. Ngmekera remekekerei el odos e sebechir loukerebai er a rolel e a Esther ulechotii a klengariourreng?

7 Rokui el Kristiano el mla mukeroul ousbech er a klengariourreng. A Biblia kmo a “rengariou a rengrir a oba llomeserreng.” (Osi. 11:​2NW) A Esther a mle ngariou a rengul e meluu er a Dios. Klengariourreng er ngii a uchul me ngdimlak el bo el kedidai a rengul er a lebo el kuin. Ngulerrenges er a ulekrael er a ta er ngii er a Mordekai. (Est. 2:​10, 20, 22) Ngsebechem el dirrek el lochotii a osisiu el klengariourreng loeak omolengit a ungil ulekrael e motirakl.—Tit. 2:​3-5.

8. A doltirakl er a 1 Timothy 2:​9, 10 (BT) e ngmekera klengariourreng e ngosuir a odos el mo ungil melilt a rolel a loubail e longetmokl er ngii?

8 A Esther a dirrek el lulechotii a klengariourreng el ngar er a lmuut el ta er a rolel. “Ngkang a mle ungil redil el ungil a teletelel,” engdi ngdimlak lolechau osengir a rechad el mo er ngii. (Est. 2:​7, 15) Ngmekera sebechel a redil Kristiano e ngmai a klubelel er a kerebil a Esther? A ta er ngii a losaod er ngii a 1 Timothy 2:​9, 10 (BT). d (Monguiu.) Ngar tiang e a apostol Paulus a melekoi er a redil el Kristiano me bo lulserechakl el blsiochel er a ungilbesul el bail. A tekoi er a Grik el lousbech er ngii a Paulus ochotii el kmo, a bilel a redil a olecholt omengull e dirrek lochotii el kmo ngmelatk a uldesuir a rechad. Kede kmal chemat er kemiu el odos el kmal ungil loubail!

9. Ngera sebeched el suub er a Abigail?

9 Sekutaberreng a dirrek el ta er a blekeradel el kirir a rokui el mla mukeroul el Kristiano lolecholt er ngii. Ngngera sekutaberreng? Sel duch el mo medengelii a ungil me a mekngit e mo meruul er a melemalt. Molatk er a Abigail. A bechil a rirellii a mekngit el tekoi el ngii a mo uchul a klou el tellemall el mora rokui el chedal a delengcheklir. Ngii el lullebang a sekutaberreng e di mle mereched el mo rullii a melemalt el tekoi a uchul me ngulsobel a betok el klengar. (1 Sa. 25:​14-23, 32-35) Sekutaberreng a dirrek el ngosukid el mo medengelii a taem el dongedecheduch me a taem el di deluk. Ngdirrek el ngosukid el mo tabesul sel dolecholt a klemeriarreng er kid er a rechad.—1 Th. 4:11.

MSUUB A USBECHALL EL DUCH

Ngera el klungiaol obla mngai e le kau el mla mo meduch el menguiu e meluches? (Momes er a parakurab 11)

10-11. Ngmekera e a obo meduch el menguiu e meluches e mo uchul a klungiolem kau me a rebebil? (Dirrek el momes er a siasing.)

10 A redil Kristiano kirel suub a duch el usbechall er a klengar er a bek el sils. A bebil el duch el lesuub a ngalek el redil sel dirk lekekerei a mo ngosuir er a klemengetel a klengar er ngii el rokir. Molatk er a bebil er ngii.

11 Msuubii el mo meduch el menguiu e meluches. Ngar er a bebil siukang, e ngdiak el klou a ultutelel a redil a bo lemeduch el menguiu e meluches. Me nguaisei, engdi aika el duch a meklou a ultutelel el kirir a rokui el Kristiano. e (1 Ti. 4:13) Lak becherei a ngii di el ngerang me le stob er kau a suubii el mo meduch el menguiu e meluches. Ngera el klungiaol a bo mngai? Chouaika el duch a mo ngosukau el metik a ureor. Ngmo beot er kau a mesuub er a Biblia e olisechakl er ngii el mora rechad. Ngaruchei er ngii, sel monguiu er a Biblia e molebedebek er ngii e ke mo kmeed er a Jehovah.—Jos. 1:8; 1 Ti. 4:15.

12. Ngmekera Osisechakl 31:26 e sebechel ngosukau el mo meduch lorrenges e ungil mengedecheduch?

12 Msuubii el mo meduch lorrenges e ungil mengedecheduch. Ngklou a ultutelel a loruul er tiang a Rekristiano. A disaiplo el Jakobus a meskid a ungil el ulekrael el kirel tiang. Ngkmo: “A re bek el chad bo le mereched el orrenges, e le meoud el mengedecheduch.” (Jak. 1:19) Sel mkerekikl lorrenges er a chad el mengedecheduch “e bo mchubechubchad.” (1 Pe. 3:8) A lsekum e ngdiak em understand a tekingel me a lechub e ngtekoi lomelechesiu er ngii, e moker a ungil ker. E molatk er a uchei er a mongedecheduch. (Osi. 15:28) Di lekau el oker: ‘A tekoi el bo kulekoi, ngklemerang e mo melisiich? Ng nice a tekoi el kulekoi?’ Mngai a klubelem er a rudos el mla mukeroul el Kristiano el tir a meduch lorrenges e ungil mengedecheduch. (Monguiu er a Osisechakl 31:26.) Momtab er a rolel omongedecheduch. Sel moruul er tiang, e ngmo beot er kau a mo er ngii a ungil deleuill er kau me a rebebil.

Redil el mla suubii el mo meduch el omekerreu er a delengchokl a klengeltengat el mora telungalek er ngii me a ongdibel (Momes er a parakurab 13)

13. Ngmekera omsubii el mo meduch el mengetmokl er a delengcheklem? (Dirrek el momes er a siasing.)

13 Msuubii el mo meduch el omekerreu er a delengcheklem. Ngar er a betok el beluu e te redil a blechoel lorrurt er a delengchokl. A delam me a lechub e ngta er a odos a sebechel ngosukau el mo meduch el meruul er tiang. A odos el Cindy a kmo: “A ta er a tekoi el ksilubii er a delak a klungiolel sel demeringel loureor. Ngii el ulsisecheklak el mo meduch el meruul a kall, mengetmokl, merasem, e shopping a uchul me ngsebechek el di ngak e sebechek el meruul a betok el ngar er a omesiungek el mora Jehovah. A delak a dirrek lulsisecheklak el mo meduch lomtechakl er a rechad, e tia uchul me ak mla meet er a rudam me a rudos el sebechek el loukerebai er tir.” (Osi. 31:​15, 21, 22) A redil el chad er a ureor e meduch lomtechakl er a rechad el mla suubii el mo meduch el omekerreu er a delengcheklel, a klengeltengat el mora telungalek er ngii me a ongdibel.—Osi. 31:​13, 17, 27; Rel. 16:15.

14. Ngera ke suubii er a experience er a Crystal, e ngera ungil bo lulturk osengem er ngii?

14 Msuubii el mo meduch el di kau. Ngklou a ultutelel a rokui el Kristiano a bo lemeduch el di tir. (Fil. 4:11) A odos el Crystal a kmo: “Sera ak ngar er a high school e a rechad er a blik a millisiich er ngak el mo melai a class el sebechek el suub a duch er ngii, el ngii a mo ngosukak er a klengar er ngak. A demak a millisiich er ngak el mo melai a accounting, e tia kmal mla ngosukak.” Me a lmuut kung, lak di mosuub a duch el ngii a mo ngosukau el metik a ureor, msuubii el mo meduch lousbech a udoud. (Osi. 31:​16, 18) Bo lulturk osengem er a turrekong er kau er a klereng, loeak sel lak omblals e bai momekbeot er a klengar er kau e bo lungil a rengum er aike el ngar ngii er kau.—1 Ti. 6:8.

MENGETMOKL EL KIREL A NGAR MEDAD

15-16. Ngmekera remesobil odos e klungiaol el mora ongdibel? (Markus 10:​29, 30)

15 Sel bo molab aike el blekeradel lodeuir a rengul a Jehovah e msuub a duch el usbechall, e ke mo kltmokl el kirel a ngar medam. Molatk a bebil er a tekoi el sebechem el meruul.

16 Ngsebechem el melemolem el mesobil el telkib el taem. Ngua lolekoi a Jesus, a rebebil el redil a mo melilt el diak bo lebechiil, mo lmuut me a lsekum a siukang er tir a melisiich a chebechiil. (Mt. 19:​10-12) E blekeradel a uchul me a rebebil a kuk dirk mesobil. Ngsebechel mo ulterekokl a rengum el kmo a Jehovah me a Jesus a diak lemetengel osengir er a Rekristiano el mesobil. A remesobil lodos el meliuekl er a beluulechad el rokir a klengeltengat el mora ongdibel er tir. Bltikerreng me a klemeriarreng er tir er a rebebil a uchul me te mla mo ua el sister me a lechub e te derrir a rebetok er a ongdibel.—Monguiu er a Markus 10:​29, 30; 1 Ti. 5:2.

17. Ngmekera kekerei el odos e sebechel mengetmokl er ngii er chelechang el mo teloi er a mui el taem el omesiou?

17 Ngsebechem el mo teloi er a mui el taem el omesiou. Oumesingd er a Rekristiano el omerk er a klumech a redil. (Psa. 68:11) Kau, ngsebechem el plan el mo teloi er a mui el taem el omesiou? Nglocha sebechem el mo pioneer, olengeseu a ureor lomekedechor, me a lechub e ke mo Bethelite. Moluluuch el kirel a turrekong er kau. Mongedecheduch er a rebebil el mla ruedem chouaika el turrekong e bo modengelii a rolel e ke qualify. Em tibir a rolel e ke mo rodemii a turrekong er kau. Sel bo mteloi er a mui el taem e ngmo sebechem el ngmai a lmuut el bebil er a techall er omesiou.

A lsekum ke melatk el mo bechiil e bo mkerekikl el melilt er ngike el molatk er ngii el mo bechim (Momes er a parakurab 18)

18. Ngera uchul me a odos a kirel kmal mo kerekikl sel lolilt er a mo bechil? (Dirrek el momes er a siasing.)

18 Ke locha melilt el mo bechiil. Aike el blekeradel me a duch el bla desaod a mo ngosukau el mo ungil bechiil el redil. E a lsekum ke melatk el mo bechiil e ngkirem el lungil melilt er a mo bechim. Tia ta er a kot el klou a ultutelel el omelilt el bo moruul er ngii. Lak mobes el kmo ngike el mo bechim a mo bdelum. (Rom 7:2; Efe. 5:​23, 33, BT) Di lekau el oker: ‘Ngika ngmla mukeroul el Kristiano? Ngnguu a Jehovah el mo kot er a klengar er ngii? A omelilt el loruul ngochotii a llomeserreng? Ngsebechel di bleketakl louchais a lsekum ngmlo cheleuid? Ngolecholt omengull el mora redil? Ngsebechel support er ngak er aike el kuusbech er a bedengek, uldesuek me a renguk, me a klereng er ngak? Ngmeruul a ngerachel el mla moterekokl er ngii? El ua tiang, ngngera el ngerachel er a ongdibel a lolab e uangera teletelel a loruul aika el ngerechelel?’ (Lk. 16:10; 1 Ti. 5:8) Me nguaisei, a lsoam el metik er a chad el ngii a mo ungil bechiil el sechal e ngdirrek el kirem el mo ungil ongebechiall.

19. Ngera uchul me a ngerachel el “olengeseu” a chetengakl?

19 A Biblia kmo, a ungil bechiil el redil “olengeseu” er a bechil e “kldemel.” (Gen. 2:18) Tia ngbelkul a kmo a bechiil el redil a ngariou er a bechil? Ngdiak! A ngerechelel el lolengeseu er a bechil a chetengakl el mo er ngii. Lak dobes el kmo a Biblia mesaod er a Jehovah el kmo, ng “olengeseu” er kid. (Heb. 13:6; Psa. 54:4) A bechiil el redil a ngeso el mora bechil sel le support er ngii e lolengeseu er ngii el loltaut omelilt el kirel a telungalek er tir. Ngii el betik a rengul er a Jehovah a uchul me ngmeleketek er a ungil chisel a bechil. (Osi. 31:​11, 12; 1 Ti. 3:11) Ngsebechem el mengetmokl er kau el kirel tia el ngerachel loeak omsisichii a bltkil a rengum el mora Jehovah e molengeseu er a rebebil sel omngar er a blai me sel omngar ongdibel.

20. Ngera ngsebechel rullii a chedil?

20 Ke locha mo oungalek. Uriul er a obo bechiil e kom locha mo melilt el mo oungalek. (Psa. 127:3) Me ngungil di uchei e ke melatk el kirel. Aike el blekeradel me a duch el bla desaod er tia el suobel a mo ngosukau el mo ungil bechiil el redil e mo ungil chedil. A bltikerreng er kau, ungil omerellem, me a kllourreng er kau a mo uchul a deurreng er a chelsel a telungalek er kau, me a rengelekem a mo feel er a bltikerreng e feel safe.Osi. 24:3.

A rebetok el mekekerei el redil el mla mosisechakl er a Tekingel a Dios e oltaut aike el losuub er a klengar er tir a mla mukeroul el Kristiano (Momes er a parakurab 21)

21. Ngera uldesued el kirir a rudos er kid, e ngerang? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

21 Ngkmal betik a rengmam er kemiu e rudos el kirel aike el rokui el moruul el kirel a Jehovah me a rechedal. (Heb. 6:10) Ko meringel loureor el omekeroul a blekeradel e mesuub a duch el ngii a rullii a klengar er kemiu me a klengar er tirke el iliuekl er kemiu el lmuut el mo ungil, e dirrek el prepare er kemiu el kirel a ngerachel el bo molab er a ngar medad. Kom kmal mekreos er a cheldebechelel a Jehovah!

CHELITAKL 137 A Reblak a Rengrir el Redil

a Kemiu el mekekerei el odos a kmal mekreos er osengir a rechedal ongdibel. Ngsebechiu el mukeroul el Kristiano loeak a omomekeroul a blekeradel el ngii odeuir a rengul a Jehovah, omsuub a duch el usbechall, e mongetmokl er kemiu el kirel a ngerachel el bo molab er a ngar medad. Seikid e ko mo oldeu a rengmiu er a betok el klengeltengat el ngar omesiungiu el mora Jehovah.

b OMESODEL A TEKOI: A chad el mla mukeroul el Kristiano a oltirakl a ulekrael er a chedaol reng er a Dios el diak el llomeserreng er tia el beluulechad. Ngoltirakl er a kerebil a Jesus, ngmeringel el loureor me lolemolem el mesisiich a deleuill er ngii me a Jehovah, e olecholt er a mera el bltikerreng el mora rebebil.

d 1 Timothy 2:​9, 10, BT: Mar dil bo lodenge rur e ulserechakl el blsiochel ra ungilbesul bail, e lak lolidai a chierir e lolecha kolt malechub e ngngisel a chesiuch e loubail a meringel a cheral bail, e bai le blsiochel ra ungil lurreor, le tia redemelir tirikel redil lochotii chomeluu ra Dios.

e A lsoam omesodel a uchul me a omenguiu a kmal klou a ultutelel, e momes er a suobel el “Why Reading Is Important for Children—Part 1: Read or Watch?” el ngar er a jw.org.