Skip to content

Skip to table of contents

Bsa Jehovah a Rokui el Sebekreng er Kau

Bsa Jehovah a Rokui el Sebekreng er Kau

“Moterekokl a ikel rokui el tekoi el suebek a rengmiu er ngii [er a Jehovah], ele ng kerekikl el omekerreu er kemiu.” ​—1 PE. 5:7.

CHELITAKL: 23, 38

1, 2. (a) Ngera me ngmo suebek a rengud? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

 CHELECHA el taem, e a Satan a “omibais el mol mei el ua ongumk el laion el osiik er a bo lomerkakl er ngii.” (1 Pe. 5:8; Och. 12:17) Tiaikid a uchul me ngkmal meringel a klengar er a remesiungel a Dios. Tirke el mesiungel er a irechar a dirrek el mle suebek a rengrir a lebebil er a taem. El ua losaod er ngii a Biblia el kmo, a King el David a dirrek el mlo suebek a rengul a lebebil er a taem. (Psa. 13:2) E a apostol el Paulus a mlo chuarm el ‘sebekreng er ngii [el] kirel a ikelesia el rokui.’ (2 Ko. 11:28) Me kede mo mekerang sel lebo lsebek a rengud?

2 A betik a rengul el Demad el ngar er a eanged a ullengeseu er a remesiungel er a irechar el kirel a sebekreng er tir, e dirrek el kmal soal ngosukid er chelechang. Me a Biblia a mengelechel er kid el kmo: “Moterekokl a ikel rokui el tekoi el suebek a rengmiu er ngii, ele ng kerekikl el omekerreu er kemiu.” (1 Pe. 5:7) Me ngmekerang a doruul er tiang? Kede mo mesaod a eua el rolel a doruul er ngii. Ngsebechem el (1) meluluuch, (2) menguiu e melebedebek er a Tekingel a Dios, (3) becherei a chedaol reng er a Jehovah me lolengeseu er kau, e (4) ouchais a sebekreng er kau el mo er a chad el moumerang er ngii. Me sel moltaut aika el eua el rolel, e molasem el omtab er a ungil el rolel e ngmo diak di lsebek a rengum.

MOTEREKOKL A SEBEKRENG ER KAU ER A JEHOVAH

3. Ngmekera ‘doterekokl a ikel rokui el suebek a rengud er ngii’ er a Jehovah?

3 Me sel kot el rolel e kede msa Jehovah a rokui el sebekreng er kid a okiu a nglunguuch. Ngika el Demad el ngar er a eanged a kot el soal sel mouchais er ngii er aike el rokui el omekberaod er a rengum. A David el ta er a milluches er a Psalm a ullengit er a Jehovah er a ledu el kmo: “Mrengesii a nglunguchek e Dios.” E ngar tia el osisiu el psalm e ngdirrek el dilu el kmo: “Bsa RUBAK a berredem, e ng mo ngosukau.” (Psa. 55:1, 22) Me sel mruul aike el rokui el sebechem el mesmechokl er a mondai er kau, e moluluuch el mo er a Jehovah me lengesukau me bo lak di lsebek a rengum. Engdi ngmekera nglunguched e ngosukid? Ngmekera e ngosukid me ngmo diak di lsebek a rengud?​—Psa. 94:18, 19.

4. Ngera me ngkmal klou a ultutelel el doluluuch sel bo lsebek a rengud?

4 Monguiu er a Filipi 4:6, 7. Ngmekera Jehovah a longer a nglunguuch el mera el ngar er a rengud? Ngsebechel el cholleklii a rengud me ngmo budech a uldesued, e ngosukid me ngmo diak di dolatk er a mondai, e di lekid el omekberaod er a rengud. Te betok el rudam me a rudos a mla chormii tia el ngeso me ngmlo mechelaod a rengrir, me kau me ngdirrek el sebechem el mo mechelaod a rengum. Me a “budech er a Dios” a sebechel el ngosukau el mo mesisiich er a ngii di el sebekreng! Me ngkmal sebechem el oumerang er a telbilel a Jehovah el kmo: “Ngak a Dios er kau, me lak a ngeral bo medakt er ngii. Ak mo rullau el mo mesisiich, e ngosukau.”​—Isa. 41:10.

A BUDECH ER A DIOS A MEI EL OKIU A TEKINGEL

5. Ngmekera Tekingel a Dios e ngosukid el mo budech a rengud?

5 A ongeru el rolel e ngmo budech a rengud a sel donguiu e dolebedebek a bades er a Biblia. E ngera me tiang a kmal klou a ultutelel? E le Biblia a Tekingel a Dios, me ngellechukl er ngii a ulekrael el mla er ngika el Ulemeob er kid. Me a lsekum ke mo dmolech el melatk el kirel a uldesuel a Dios, e melebedebek a ulekrael er ngii, e ngmo smisichau er sel taem el lesebek a rengum er a kmung ngerang. Ngrullau el mo chelellakl a rengum. A Jehovah a mle bleketakl a omesodel el kirel a omengiuel a Tekingel el kmo: “Bo mesisiich, e bo bekeu” e bai “lak medakt ma lechub e le telirm a rengum.”​—Jos. 1:7-9.

6. Ngmekera tekingel a Jesus e mo uchul a klungiolem?

6 Ngar er a Tekingel a Dios, e kede menguiu el kirel sel rolel er a Jesus a longedecheduch er a rechad. Me a rechad a kmal mle sorir el lorrenges er ngii, e le cheldechedechal a kmal milengelaod e melisiich a rengrir, el ileakl tirke el mechitechetong e chormang a uldesuir. (Monguiu er a Mateus 11:28-30.) A Jesus a kmal mle kerekikl a uldesuir a rechad, me a sebekreng er tir. (Mk. 6:30-32) Ngtilbir el mo olengeseu er a rechapostol el ulebengkel el merael, me ngdirrek el mo ngosukid er chelechang. Tiang a diak lebelkul a kmo, ngkmal kired el mo obengkel a Jesus e ngolengeseu er kid. Ngikang a King er kid er chelechang, me ngdirk melemolem el oubltikerreng el bedulkid. Me bo lulterekokl a rengum el kmo, ngdi kmeed er kau er sel taem el bo lsebek a rengum, e ngosukau er sel kot el ungil el taem. Ngii a omeskid a omelatk me a blekeu el ngosukid el mo outekangel a ngii di el sebekreng.​—Heb. 2:17, 18; 4:16.

A UNGIL BLEKERADEL A MEI LOKIU A CHEDAOL RENG

7. Ngmekerang a dengai a klungioled er a chedaol reng er a Dios?

7 A Jesus a tilbir el kmo, a Demad a mo meskid a chedaol reng er ngii er sel taem el dolengit er ngii. (Lk. 11:10-13) Me ngmekera tia el ongedei el rolel e ngosukid el kirel a sebekreng er kid? A chedaol reng er a Dios me a lechub e ngklisichel, a ngosukid el mekeroul a ungil blekeradel el ngii a blekerdelel ngika el Dios el olab a bek el klisiich. (Kol. 3:10) Ngar er a Biblia, e ngmesaod aika el blekeradel el rodech er a reng. (Monguiu er a Galatia 5:22, 23.) Me sel dukeroul aika el ungil blekeradel, e ngmo uchul a ungil deleuill er kid me a rebebil, e dirrek el ngosukid el mo meduch el oibngid er a blekeradel el mo uchul a sebekreng. Me bo dosaod er sel rolel e ngileakl el sebechel a rodech er a reng el ngosukid.

8-12. Ngmekerang a rodech er a reng e ngosukau?

8 “Bltikerreng me a deurreng me a budech.” Ngmo diak di lsebek a rengum sel molecholt a omengull el mo er a rechad. E ngerang? Sel molecholt er a bltikerreng me a ungil lomeruul, e mchat er a rechad, e ngosukau el mo oltngakl a mekngit el blekeradel el ua sel lekesib a rengum, e lechecherd a rengum e lemeringel a uldesuem. Seikid e ngmo beot er kau el meruul a budech er a delongelem kau me a rebebil.​—Rom 12:10.

9 “Kllourreng me a ungil lomeruul me a klechubechub.” A Biblia a kmo: “Bai bo bekokuii er a delongeliu e mkaukerreu e mkausubes.” (Efe. 4:32) Me sel dekengei el olengesenges a ulekrael, e ngmo budech a delongeled kid me a rebebil, el uchul me ngsebeched el oibngid er a blekeradel el sebechel el mo uchul a sebekreng er kid. Ngdirrek el mo beot er kid el mesmechokl a tekoi el duubech e le kid el diak demecherrungel.

10 “Klaumerang.” Chelecha el taem, e ngkmal klou a sebekreng el kirel a udoud me a kerruul. (Osi. 18:11) Me kede mekerang e oibngid er tia el sebekreng? Ngkmal kired el olengesenges er a uleklatk el ledillii a apostol el Paulus el kmo, “bo lungil a rengmiu er a ikel ngar ngii er kemiu.” Me a mesisiich el klaumerang er kid er a Jehovah a rullid el mo mui loumerang el kmo, ngmo meskid aike el dousbech. Ngmla tibir el kmo: “Ng kmal diak bo kchitau ma ka bo kubes er kau.” Tiaikid a uchul me ngsebeched el mo ua Paulus el dilu el kmo: “A Rubak a olengeseu er ngak me ng diak bo kmedakt. Ng ngera sebechel a chad el rullii el mer ngak?”​—Heb. 13:5, 6.

11 “Delemedemek me a kllourreng.” Ka di molatk er a klungel a ultutelel a dolecholt er a delemedemek me a kllourreng. Aika el blekeradel a ngosukid me ngdiak bo doruul me a lechub e dedu tekoi el mo uchul a sebekreng, e dirrek el mo uchul e kede oibngid er a ‘cheldechuderreng, ma ngasecherreng . . . ma klaiuediu, ma otuub, ma bek el teletelel a klauketui.’​—Efe. 4:31.

12 A klengariourreng a usbechall me bo lsebeched el mui el ultuil er a “mesisiich el chimal a Dios” e ‘doterekokl a ikel rokui el suebek a rengud er ngii.’ (1 Pe. 5:6, 7) A Jehovah a mo olengeseu er kau e omekerreu er kau, a lsekum e ngmo ngariou a rengum. Me sel bo modengei aike el sebechem el meruul me aike el diak el sebechem, e ngmo diak di multuil er a di kau. Ngmo kosadel a sebekreng er kau, e le kau el ultuil er a Dios.

“LAK EL SEBEK A RENGMIU”

13. Ngera mle belkul a tekingel a Jesus el kmo: “Lak el sebek a rengmiu”?

13 Ngar er a Mateus 6:34 (monguiu), e kede metik er a ulekrael el ledillii a Jesus el kmo: “Lak el sebek a rengmiu.” Kede locha mo omdasu el kmo tia el ulekrael a kmal meringel er kid el oltaut er ngii. Engdi ngera mle belkul a tekingel a Jesus? Kede mla suubii el kmo, a David me a Paulus a dirrek el mlo suebek a rengrir a lebebil er a taem. Me a tekingel a Jesus a dimlak lebelkul a kmo, a chad el mesiou er a Dios a kmal diak a ta el bo lsebek a rengul. Ngbai millasem el olengeseu er a redisaiplo er ngii el mo medengei el kmo, a diak a ultutelel el tekoi me a lechub a klou el sebekreng, a kmal diak el sebechel el sumecheklii a mondai el mo er ngii. A bek el sils e ngmo er ngii a sebekreng, me a Kristiano a muklatk el kmo, ngbai ungil a lak di lengii el melechel a mondai er ngii loeak sel lomdasu a tekoi er a ngar a mong, me a lechub e ngmondai er a ngar medal el klebesei. Me ngmekera ulekrael er a Jesus, e ngosukid el kosadel a sebekreng er kid?

14. Kede mekerang e mo ua David el kosadel a sebekreng er a rengud?

14 A lebebil er a taem, e a rechad a mo suebek a rengrir el kirel a cheleuid el leriruul er a uchei. Ngkmal mo mekngit a uldesuir el kirel a tekoi el leriruul, alta e ngkmal meketeketang el tekoi. A King el David a dirrek el kmal mlo ouedikel a rengul a lebebil er a taem el kirel a cheleuid el leriruul, me ngdilu el kmo: “Ng ouedikel a renguk e ongingd er a ringel.” (Psa. 38:3, 4, 8, 18) Engdi ngar er a chelsel tiaikid el blekeradel, e a David a uleba llomeserreng e mlo ultuil a klaumerang er ngii er a klechubechub er a Jehovah, me a klausubes er ngii. Me ngkmal mlo mechelaod a rengul e le ngmlo medengei el kmo, a Dios a mla ousubes er ngii.​—Monguiu er a Psalm 32:1-3, 5.

15. (a) Ngera lmuut el sebeched el suub er a omerellel a David? (b) Ke mekerang e kosadel a sebekreng er kau? (Momes er a baks el “ A Bebil er a Rolel a Dongesadel a Sebekreng er Kid.”)

15 A lebebil, e nglocha kuk mo suebek a rengum el kirel a tekoi el mchelebangel er ngii er chelechang. El ua tiang, a David a lilechesii a Psalm 55 er sel taem er a lesal medakt el kmo a rechad a mo mekodir. (Psa. 55:2-5) Me ngmilluluuch el olengit er a Jehovah me lengesuir el kirel a mondai er ngii, engdi ngmle ungil medengei el kmo, ngar er ngii a tekoi el mle kirel el meruul er ngii. (2 Sa. 15:30-34) Me ngsebechem el nguu a klubelem er a David. Ngungil a lako bechei a sebekreng me lomekberaod er a uldesuem, e bai mosiik a rolel e ke sumecheklii a mondai er kau, e mo mui el oumerang el kmo a Jehovah a mo omekerreu er kau.

16. Ngmekera belkul a ngklel a Dios e smisichii a klaumerang er kau?

16 A lebebil, e a Kristiano a mo suebek a rengul el kirel a mondai el locha sebechel el mo duubech er a uriul. Engdi ngbai diak a belkul el lsebek a rengum el kirel a tekoi el dirkak leduubech. E ngerang? E le ngbetok el taem e ke ulemdasu el kmo ngkmal mo meringel, engdi ngdiak bo leuaisei. Me a lmuut el tang, lak mobes el kmo, a Dios a sebechel el sumechokl a ngii di el mondai el mo er ngii. E a belkul a ngklel a kmo, “Ngike el Uchul e Omekdubech.” (Exo. 3:14) Me ngkmal ungil a lak di lsebek a rengud el kirel a ngar medad, e le ngklel a Dios a ochotii el kmo, a rokui el moktek er ngii el kirel a klechad a mo tmaut. Me bo lulterekokl a rengum el kmo a Dios a mo omekngeltengat er a reblak a rengrir, e dirrek el ngosuterir el kosadel a sebekreng er tir er a tekoi el dilubech er a uchei me chelechang me a dirrek el ngar medad.

MONGEDECHEDUCH ER A CHAD EL MOUMERANG ER NGII

17, 18. Ngmekera ungil rolel a cheldecheduch, e ngosukau el kosadel a sebekreng er kau?

17 A ongeua el rolel e ngsebechem el metik a ngeso er sel taem el bo lsebek a rengum, a oeak a ungil rolel a cheldecheduch er a delongelem kau me a chad el moumerang er ngii. A bechim me a lechub a kmeed el sechelim, me a lechub e ngta er a remechuodel er a ongdibel, a locha sebechel el ngosukau el mo ungil medengelii a blekeradel el mchelebangel er ngii. A Biblia a kmo: “A sebekreng a mekberedii a rengul a chad, e a ungil tekoi a rullii el mo ungil a rengul.” (Osi. 12:25) Ngdirrek el mesaod el kmo: “A lak a ngesou er a uldasu e ng mecheuid a uldasu, e ngdi le betok a ngesou er a uldasu e a uldasu a mo ungilbesul.”​—Osi. 15:22.

18 A miting er a ongdibel er kid a dirrek el ngosukid el kosadel a sebekreng er a rengud. E le ngar er aike el miting er a bek el sandei, e kede mo teloi er a rudam me a rudos er kid el tir a omekerreu er kid, e sorir el melisiich er kid. (Heb. 10:24, 25) Me tia el rolel a omelisiich a smisichau, e dirrek el ngosukau me ngmo beot er kau el kosadel a sebekreng er a rengum.​—Rom 1:12.

A DELEUILL ER KAU ME A DIOS A KOT EL UNGIL ROLEL A OMELISIICH

19. Ngmekera e mo ulterekokl a rengum el kmo, a deleuill er kau me a Dios a mo smisichau?

19 A ta er a remechuodel er a ongdibel er a Canada a silubii el kmo, ngkmal klou a ultutelel el lebsa Jehovah a rokui el sebekreng er ngii. Ngikang a kmal meringel a urerel el sensei, e dirrek el adviser er a rengalek er a skuul, e dirrek el ngar er ngii a rektel el rullii me ngmo suebek a rengul. Me ngera ngilsuir el mo mesisiich? Ngkmal blak a rengul el melisiich er a deleuill er ngii me a Jehovah. E a remera el sechelil a dirrek el olengeseu er ngii er a chelsel a meringel el taem, e ngii a dirrek el di bleketakl el ouchais aike el ngar er a uldesuel el mo er a bechil. Me a lmuut el tang, a rekldemel el mechuodel me a odam el oldingel a ongdibel, a olengeseu er ngii el mo oba osengel a Jehovah el kirel a blekeradel el lengar er a chelsel. Me a toktang er ngii a dirrek el ngosuir el mo ungil medengelii a rektel, me ngmlo sebechel el melodech a temel er a urerel, e osiik a techall el mo olengull e dirrek el exercise. Me a cherengel a taem, e ngmlo meduch el omtebechel er a uldesuel me a rengul. E sel bo lemeringel er ngii el mtebechelii a mondai er ngii, e ngmai el rokui el msa Jehovah me ngolengeseu er ngii.

20. (a) Ngmekera debsa Dios a rokui el sebekreng er kid? (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

20 Ngar tia el suobel, e kede mla suubii a klungel a ultutelel a debsa Jehovah a rokui el sebekreng er a rengud el okiu sel doluluuch el mo er ngii, e donguiu er a Tekingel, e dolebedebek aike el donguiu. Kede dirrek el silubii a klungel a ultutelel a debecherei a chedaol reng er Ngii me lolengeseu er kid, e dongedecheduch er a chad el doumerang er ngii, e debo er aike el miting er a Rekristiano. Me ngar er a ongingil el suobel, e kede mo suubii sel rolel e a Jehovah a ngosukid el mo oba omelatk el kirel a sengk el bo dolai er ngii.​—Heb. 11:6.