Skip to content

Skip to table of contents

A Krasia er a Dios a Mla Rullemiu el Mo Mimokl

A Krasia er a Dios a Mla Rullemiu el Mo Mimokl

“Ng diak le kirel a klengit el mengedereder er kemiu, . . . e ko bai ngar eungel a krasia er a Dios.”​—ROM 6:14.

CHELITAKL: 2, 29

1, 2. Ngmekerang a Rom 5:12 e ngosukid?

 A ROM 5:12 a kmo: “A klengit a siliseb er a beluulchad el okiu a tal chad, ma kodall a ulekiu a klengit el mei, ma kodall a ulemerk el mor a re chad el rokui, ele rokui a mlor a klengit.” Tiang a ta er a Bades el dungil medengelii, e blechoel el ousbech er ngii sel dolisechakl er a rechad el kirel a Biblia.

2 Tia el Bades a betok el taem el dousbech er ngii er a babier el Ngerang Mera el Lolisechakl a Biblia? me a What Can the Bible Teach Us? Me sel dosuub er a 3 me a 5 me a 6 el bliongel el obengterir a rengeleked me a rechad, e kede blechoel el mo menguiu er a Rom 5:12. Me kede locha mo ousbech er tia el bades el ngosuterir el mo medengelii a uchul me tia el chutem a diak el baradis, me sel uchul me kede ousbech er a olubet el tenget, me a dirrek el sel uchul me kede mad. Engdi tia el bades a dirrek el sebechel el ngosukid el rokui el mo oba klou el omereng el saul el kirel a deleuill er kid me a Jehovah. Ngdirrek el ngosukid el mo oterekeklii a rengud el mo oldeu er a rengul, e melemolem el lomes el beduluchei el kirel aike el rokui el bla letib el kired.

3. Ngera uchul me ngkired el melatk er a blekerdelel a klengar er kid?

3 Ngklengiterreng e le kid el rokui a ngar er a klengit, me kede mo remuul a cheleuid er a bek el sils. Engdi a Jehovah a kot el chubechubechad. Ngmedengei el kmo ngdiak demecherrungel e dirrek el kongei el ousubes a kngtid. (Psa. 103:13, 14) A Jesus a dmu er kid el kmo, ngkmal kired el olengit er a Dios me ngousubes a kngtid. (Lk. 11:2-4) Me sel lousubes aike el klengit el deriruul er a uchei, e ngkmal kired el obes e diak deluut el mo melatk. Me bo dosaod er a rolel e a Jehovah a sebechel el ousubes a kngtid.

A ROLEL E A JEHOVAH A OUSUBES A KNGTID

4, 5. (a) Ngera ngosukid el mo ungil medengelii a Rom 5:12? (b) Ngera belkul a “krasia er a Dios”?

4 A babier er a Rom el ileakl a 6 el bliongel, a ngosukid el mo medengelii a uchul me a Jehovah a sebechel el ousubes a kngtid. Ngar er a 3 el bliongel, e kede suubii el kmo a “rokui el chad a mlor a klengit.” Me a Paulus a silodii el kmo: “Ngdi tir a muklemalt el oeak a krasia, e tia sengk er a Dios el okiu a Jesus Kristus el ngii a rulleterir el mo mimokl.” (Rom 3:23, 24) A tekoi er a Grik el mloiuid el “krasia er a Dios” a meskid a uldasu el kmo, kede meruul a ungil e diak dongerechir er a techil a omerelled.

5 A ta er a mellomes a rengul el chad a silodii el kmo, tia el tekoi er a Grik a blechoel el melutk aike el bla leruul a Dios me a Kristus el losebelii a klechad er a klengit me a kodall. Me a New World Translation el tekoi er a Merikel a oliuid er tia el tekoi er a Grik el “krasia er a Dios.” Me bo dosaod aike el bla leruul a Dios el kired, me a rolel e a krasia er Ngii a mo uchul a klungioled er chelechang, me a dirrek sel rolel e ngmeskid a omelatk er a ngar medad el klebesei.

6. Te rua techang a sebechir el mo ngmai a klungiolir er a krasia er a Dios, e ngoeak a ngera el rolel?

6 A Adam el mlo er a klengit a uchul, me a klengit me a kodall a mo er a rokui el chad el diak el mecherrungel. Seikid a uchul me a Biblia a melekoi el kmo, “ng oeak a kngtil a tal chad e a kodall a mlo omuchel el mengedereder.” Engdi a Jehovah a ulechotii a klou el krasia er ngii, e dirrek el kiltmeklii a rolel el mo olsobel er a rokui el chad el okiu a “di tal chad el Jesus Kristus.” (Rom 5:12, 15, 17) Me ‘ngoeak a blekongesenges er a di tal chad e a re betok el chad a mo muklemalt er medal a Dios.’ E dirrek el sebechir el omes el beduluchei el kirel a “diak a ulebengelel klengar el okiu a Jesus Kristus.”​—Rom 5:19, 21.

7. Ngera me a sengk er a Dios a olechotel a klechubechub, e dirrek el diak derredemelel a nguu?

7 Ka di molatk: A Jehovah a mle sebechel el diak lolenget er a Ngelekel el mo olubet. Engdi ngokiu a klou el klechubechub er ngii, e ngkiltmeklii tia el tekoi el olsobel er kid er a klengit me a kodall. Ngdiak a ta er kid el rredemelel aike el tekoi el bla leketmokl a Dios me a Jesus el kired. Me kede kmal oba klou el omereng el saul e le ngmlo sebechir el ousubes a kngtid e meskid a techelled el mo kiei el mo cherechar! Mada me dochotii a omereng el saul er kid el mo er a Dios el okiu a blekerdelel a klengar er kid.

MERENG A SULEL A DIOS ER A KLOU EL KLECHUBECHUB ER NGII

8. Ngera el uldasu a kmal kired el otngeklii?

8 Kede ungil medengei el kmo, a Dios a kongei el ousubes a kngtid el mo lmuut er a oberaod el klengit. Engdi tiang a diak lebeskid a llemelted el mo meruul a klengit e domdasu el kmo, a ‘Jehovah a di mo ousubes a kngtid.’ Sel taem er a dirk el chad a rebebil el apostol, e ngmla er ngii a rebebil el Kristiano el mle uaisei a uldesuir. (Monguiu er a Jude 4.) Me chelecha el taem e ngdirrek el kired el kerekikl me lak demekesuseu el mo omdasu el uaisei.

9, 10. Ngmilekerang a Paulus me a relmuut el bebil e mengubet er a belsel a klengit me a kodall?

9 A Paulus a dilu er a Rekristiano el kmo ngcheleuid a uldesuir a lsekum te omdasu el kmo, a lolemolem el meruul a klengit me a Dios a di mo ousubes a kngterir. Ngulemeklatk er tir el kmo ngkirir el mo diak lomdasu el kmo te “mla mad el kirel a klengit.” (Monguiu er a Rom 6:1, 2.) Me ngera mle belkul a tekingel?

10 Me ngokiu a olubet el tenget, e a Dios a uluusubes a kngtil a Paulus me a rebebil el Kristiano er sel taem. A Jehovah a dirrek el uluusbech er a chedaol reng er ngii el merodel er tir el mo ngelekel. Me a lsekum te melemolem el blak a rengrir, e te mo kiei er a eanged e mo obengkel a Jesus el mengedereder. Engdi tir el dirk kiliei er a chutem er sel taem, me a ker a kmo, te mekera e “mad el kirel a klengit”? A Paulus a ulemekesiu a tekoi el meketeklii el kmo ngmo mengodech a blekerdelel a klengar er tir, e dilu el kmo a uriul er a lemad a Jesus, e ngmilekiis e mlengodech a klengar er ngii el mlo diak el sebechel el lmuut el mad. Sei a uchul me a “kodall a dikea klisichel er ngii.” Me ngdi osisiu, tirka el Kristiano a dirrek el ua lemlad, e lemengodech a klengar er tir e le klengit a dikea klisichel er tir. Me seikid el taem el mei e te kiei el ngar er a tkurrebab el sebechir el oldeu er a rengul a Dios. El belkul a kmo te “mla mad el kirel a klengit e di ngar er chelechang el kirel a Dios el obengkel a Kristus Jesus.”​—Rom 6:9, 11.

11. Te mekerang a Rekristiano er chelecha el taem e “mad el kirel a klengit”?

11 E kid a kuk mekerang e “mad el kirel a klengit”? A ngar er a mong e kede mirruul a klengit e dimlak dodengei el kmo ngua ngera uldesuel a Jehovah el kirel a omerelled. Me kede mle ua “sibai er a deleboes e meruul a mekngit.” (Rom 6:19, 20) Engdi sera desuubii er a Biblia sel rolel a klengar el soal a Dios, e kede millodech a klengar er kid, e tilbir a rengud el mo er Ngii e mlo metecholb. Ngmlo mesisiich a urunguled el soad el olengesenges er a Jehovah, e kiei el blekerdelel a klengar er kid a odeuir a rengul. Me kede mla ‘mengubet er a klengit e mo sibil a llemalt.’​—Rom 6:17, 18.

12. Ngera el omelilt a kirel a derta er kid el meruul er ngii?

12 Me nguaisei, engdi kid a dirk ngar er ngii a techelled el melilt. A Paulus a dilu el kmo: “Misei e lako bechei a kirel mad el bedengiu me le chederdall ra klengit me loltirakl a di ngelbesel a bedengiu.” (Rom 6:12, BT) Me ngar er ngii a eru el tekoi el kmo, ngsebeched el mechei a mekngit el uldesued me a urunguled me ngomekrael er kid me a lechub e ngbai kid a omtebechel er a rengud me a uldesued. Me ngungil a dolatk el kmo: ‘Ngak, ak mecherei a mekngit el uldesuek me ngmukeroul el mo uchul e ak mo er a klengit? Me a lechub ak di mereched el otngeklii?’ A lsekum kede oba dmolech el omereng el saul el kirel a krasia er a Dios, e kede mo er a tkurrebab el sebeched el oldeu er a rengul.

NGSEBECHEM EL OLTNGAKL A MEKNGIT

13. Ngera me ngulterekokl a rengud el kmo ngsebeched el meruul a llemalt?

13 A irechar, e a rebebil el chad er a Korinth el mle merechorech me a remengolchotaor, me a rengar er a laokreng me a remengull a bleob, me a recheltelaol, a mlo medengelii a Jehovah e mlo betik a rengrir er Ngii, e dirrek el mlo melodech a blekerdelir. Te mlo merur er aike el mle omerellir. (Rom 6:21; 1 Ko. 6:9-11) Me a Rekristiano er a Rom me ngdirrek el mle kirir el melodech a omerellir. A Paulus a dilu er tir el kmo: “E dirrek el lako modars a klekedellel a bedengiu el mora klengit me le klekedall ra chelebirukel, e bai mchad el mlukngar ra chelsir ar mla mad, me modersemiu ra Dios el odars a klekedellel a bedengiu ra Dios el klekedall ra llemalt.” (Rom 6:13, BT) Me ngmle ulterekokl a rengul a Paulus el kmo, a lsekum te melemolem el meruul a llemalt e ngmo sebechir el nguu a klungiolir er a krasia er a Dios.

14, 15. Ngera el ker a kired el melatk?

14 Ngdi osisiu er chelechang, el rebebil el rudam me a rudos a locha dirrek el mle ua blekerdelel a klengar er tirke el mla er a Korinth. Engdi sera bo lodengelii a Jehovah e te millodech a klengar er tir el ua le “mlekikiid.” Me kid el rokui a lsekum ngsoad el oldeu er a rengul a Jehovah e ngkired el melodech a klengar er kid. Me ngme lmuut er chelechang, e ngdirk soad el ochotii el kmo kede mereng a sulel a Dios el kirel a krasia er ngii. Tiaikid a uchul me ngsoad el oltngakl a mekngit el uldesued, e melemolem el ousbech er a klengar er kid el mesiou er a Jehovah.

15 Me ngbleketakl el kmo, ngkmal kired el mengeroid er kid er a oberaod el klengit el ua lurruul a rebebil el chad er a Korinth. Ngkmal diak el sebeched el omdasu el kmo, kede meruul aika el tekoi engdi a Jehovah a di mo olecholt er a krasia er ngii el mei er kid e ousubes a kngtid. E kuk mekerang el kirel a klengit el ua lak loberaod? Kid, kede kltmokl el mo olengesenges er a Jehovah er a chelsel a mekekerei me a meklou el tekoi?​—Rom 6:14, 17.

16. Kede mekerang e mo medengei el kmo, ngdiak di el ike el klengit el lurruul a rebebil er a rechad er a Korinth a kired el oleiub er kid er ngii?

16 Ka molatk er a apostol el Paulus er a loluches el kmo: “Ngdi ngak a chad el mo mad, el mloterau el sibai er a klengit. Ng kmal rrau a renguk er a blekerdelek; ele ng diak kuruul er sel soak e bai meruul er sel chetik.” (Rom 7:14, 15) Me alta e ngdimlak loruul a tekoi el medung er a 1 Korinth 6:9-11, engdi ngkilengei el kmo ngmla er a klengit. Ngkmal mle soal loldeu er a rengul a Jehovah a uchul me ngmle blak a rengul loltngakl a mekngit el omeruul. (Monguiu er a Rom 7:21-23.) Mada me bo doukerebai er ngii e debo er a tkurrebab el sebeched el olengesenges er a Jehovah.

17. Ngera uchul me ngsoad el mo melemalt a omerelled?

17 El ua tiang, kede ungil medengei el kmo sel dosiou er a Jehovah e ngkmal kirel el melemalt a omerelled. (Monguiu er a Osisechakl 14:5; Efesus 4:25.) Ngkmal diak el soad el mo ua Satan el ngii a “demal a bek el blulak.” Lak dobes el kmo a Ananias me a bechil a mlad e le tir el ulumulak, sei a uchul me ngdiak el kired el omulak. (Jn. 8:44; Rel. 5:1-11) Engdi a melemalt el omeruul a diak el di sel lak domulak e le merekong. A lsekum kede oba omereng el saul el kirel a krasia er a Dios, e ngkmal kirel a bek el tekoi el doruul el mo melemalt.

18, 19. Ngera belkul a bo lemelemalt a omerelled?

18 A chad a sebechel el omulak alta ngdiak lolekoi a blulak. El ua tiang, a Jehovah a dilu er a rechad er a Israel el kmo: “Lak morechorech ma lechub e mongeblad ma lechub e momulak.” Me ngera me ngkired el oltirakl er tiang? A Jehovah a dmu el kmo: “Bo mchedaol, ele ngak el RUBAK el Dios er kemiu a chedaol.” (Lev. 19:2, 11) Me alta e ngdiak domulak, engdi a lsekum kede meruul a uldesuir a rechad el mo omdasu er a tekoi el diak leklemerang, e ngbelkul a kmo kede omulak.

Me kid, kede mla oterekeklii a rengud el mo diak domulak e dongeblad? (Momes er a parakurab 19)

19 El ua tiang, a chad a dmu er a merrederel me a lechub tirke el ledak loureor el kmo, ngkirel el mereched el merael e le ngmo er a ukeruul. Engdi tiang a diak el mera el tekoi, e ngbai soal lorreched el merael. A ukeruul el lebo er ngii a di mo melai a kerul me a lechub e ngdi mo harau er a belsel er a osbitar. Me ngika el chad, ngmelemalt a omerellel me a lechub e ngomulak? A omerellel a rirelleterir a rebebil el mo oumerang er a diak lemera el tekoi. A lebebil, e a rechad a omulak er a rebebil me bo el sebechir el ngmai a sorir me a lechub e te meruul uaisei e le ngchetirir el obals. Engdi kid a olengesenges er a Jehovah el dilu el kmo: Lak “mongeblad.” Me ngsoad el olengesenges er Ngii me bo lemelemalt a omerelled.​—Rom 6:19.

20, 21. Ngera el tekoi a dirrek el kired el mengeroid er kid er ngii el ochotii el kmo, kede mereng a saul el kirel a krasia er a Dios?

20 Me ngbleketakl el kmo, ngkired el mengeroid er kid er a laokreng me a cheltelaol er a rrom, me a lmuut el bebil er a oberaod el klengit. Engdi ngdirrek el soad el mengeroid er kid er a ngii di el tekoi el sebechel el tomellii a rengul a Jehovah. El ua tiang, ngdiak di dongeroid er kid er a deleboes el omeruul e lemerekong, e ngdirrek el kired el mengeroid er kid er a rolel a ongelaod el melisiich a deleboes el tekoi. Ngdirrek el diak el kired el mo cheltelaol, engdi ngdiak lebelkul a kmo, me ngsebeched el melim el mo er sel taem el bocha decheltelaol. Alta e ngkmal meringel er kid el oltngakl aika el tekoi, engdi ngkmal sebeched el oltngakl.

21 Me ngsoad el mo oltaut a tekingel a Paulus el kmo: “A bedengiu el mo tmurk a klengar er ngii a mla mo diak le kirel a klengit el mengedereder, me di moltirakl a ngelbesel a klechad er kemiu.” (Rom 6:12; 7:18-20) Ngmera el tekoi, ngdiak el sebeched el oibngid er a rokui el klengit. Engdi sel leblak a rengud el oltngakl a bek el klengit, e kede ochotii a omereng el saul er kid el kirel a krasia el lulechotii a Dios me a Kristus.

22. Ngera el sengk a domes el beduluchei el kirel, a lsekum kede oba omereng el saul el kirel a krasia er a Jehovah?

22 A Jehovah a mla ousubes a kngtid, e dirk sebechel el melemolem el ousubes. Me kede kmal oba omereng el saul el kirel a krasia er ngii! Mada bo leblak a rengud el mengeroid er kid er a tekoi el louketui, alta e a rebebil a omes el kmo ngdiak el mekngit. Me kede omes el beduluchei el kirel a ngera el sengk? A Paulus a dilu el kmo: “Ngdi chelechang, e kom mla mengubet er a klengit e mla mo sibil a Dios, me ng cherrungel a klengar er kemiu el chemau a Dios, e a omeksullel, a diak a ulebengelel klengar.”​—Rom 6:22.