Skip to content

Skip to table of contents

“A Jehovah, a Di Ta el Dios er Kid”

“A Jehovah, a Di Ta el Dios er Kid”

‘Israel, molatk er tiang! A RUBAK el di ngii el tang a RUBAK el Dios er kid.’​—DUT. 6:4.

CHELITAKL: 138, 2

1, 2. (a) Ngera me ngkmal merael chisel a tekoi el medung er a Duteronomi 6:4? (b) Ngera me a Moses a dilu ika el tekoi?

 A RECHAD er a Judea a mlo betok el rak el ousbech a tekoi el medung er a Duteronomi 6:4 el tedebechel a ileakl el nglunguchir. E tiang a okedongall el Shema, el mengai er aike el tekoi el ngar tia el bades el tekoi er a Hebru. Me ngbetok er tir a melekoi er tia el nglunguuch er a bek el tutau me a kebesengei el olechotel a blakerreng er tir el mo er a Dios.

2 Ngar sel ulebongel el cheldechedechal a Moses e ngdilu ika el tekoi el mo er a rechad er a Israel. E sel rak er a 1473 er a uchei er a Kristus, e tirka el chad a mla er a beluu er a Moab el kltmokl el mochu imuul er a omoachel er a Jordan el mo melai er a Beluu er a Nglat. (Dut. 6:1) A Moses a milengetakl er a rechad el 40 el rak me ngmle soal el melisiich er tir el mo oba blekeu me bo el sebechir el outekangel aike el ringel el mochu er ngii. Ngmle kirir el mo mui el oumerang er a Dios er tir el Jehovah, e mo blak a rengrir el bedulngii. Me aika el ulebongel el tekingel a mera el millisiich er tir. A uriul er a losaod a Teruich el Llach me a lmuut el bebil er a llechul a Jehovah, e ngulemeklatk er tir er tia el mesisiich el uleklatk el ngar er a Duteronomi 6:4, 5. (Monguiu.)

3. Ngera el ker a bo dosaod er tia el suobel?

3 A rechad er a Israel a mle medengei el kmo ngdi ta el Jehovah a ‘RUBAK el Dios’ er tir. Me tirke el mle blak a rengrir a milengull er ngika el di ta el Dios el ngii a Dios er a ruchelir. Me ngera me a Moses a ulemeklatk er tir el kmo ngdi ta el Jehovah a Dios er tir? Ngera me a klaumerang a kirel el dmak ngii me a bltkil a rengud el mo er a Dios er a rengud el rokir me a bedenged me a uldesued me a klisiched el rokir? E mekera tekoi el medung er a Duteronomi 6:4, 5 e ngar er ngii a belkul el kired er chelechang?

NGDI TA EL JEHOVAH A DIOS ER KID

4, 5. (a) Ngera belkul a tekoi el ‘di ngii el tang a RUBAK’? (b) Ngera klekakerous er a Jehovah me aike el chederir a rechad?

4 Ngdiak a uai ngii. A tekoi el “di ngii el tang el RUBAK” a belkul a kmo ngdiak a ua Jehovah, e dirrek el diak a sebechel el mo mekesiur me a lechub e ngmo uai ngii. Ngera uchul me a Moses a uluusbech er tia el tekoi? Ngbleketakl el kmo ngdimlak lolasem el mesaod el kmo a klaumerang el kirel a trinidad a cheleuid. E le Jehovah a ngike el Ulemeob er a eanged me a chutem e Ngii a Merreder er a chutem me a melidiul. Ngdi ngii el tang a mera el Dios e diak a mo uai ngii. (2 Sa. 7:22) Me a tekingel a Moses a di ulemeklatk er a rechad er a Israel el kmo, ngmle kirir el mengull er a di ta el Jehovah. Ngdimlak el kirir el mesuub er a rechad el kiliei er bita er tir el milengull a betok el bedengel a klsuul el chelid. Tirka el chad a uluumerang el kmo aika el chederir a ngar er ngii a klisichel el omtebechel a eltel me a debel me a chetemel a beluu.

5 El ua tiang, a rechad er a Ekipten a milengull er a chelid er a sils el Ra, me a redil el chelid er a eanged el Nut, me a chelid er a chutem el Geb, me a chelid er a Nile-el Hapi, me a lmuut el betok el bedengel a charm el louchelid. Me a Jehovah a ulechotii el kmo ngii a lmuut el ngarbab er aika el rokui el klsuul chelid er sera lodurokl aike el Teruich el Ringel el mo er a belurir. Ngike el kot el ngarbab el chelid er a rechad er a Kanaan, a Baal. E te uluumerang el kmo nguchul a klengar er tir, e dirrek el chedul a eanged me a chull me a ses el eolt. Me ngar er a betok el basio e te mle ultuil er a Baal el kirel a ulekerreu. (Ule. 25:3) Me a rechad er a Israel a mle kirir el diak lobes el kmo, a Dios er tir el Jehovah a ‘di ngii el tang a RUBAK’ el diak a mo uai ngii.​—Dut. 4:35, 39.

6, 7. Ngera ta er a belkul a ‘di ngii el tang,’ e mekera Jehovah e ochotii el kmo ng ‘di ngii el tang’?

6 Ngdiak lemengodech, e blak a rengul. A tekoi el ‘di ngii el tang a RUBAK’ a dirrek el belkul a kmo ngsebeched el ultuil er aike el moktek er ngii me a tekoi el loruul. E le ngii el Jehovah a diak el kakebosech me a lechub e lak lulterekokl a tekoi el loruul. Ngdi blechoel el blak a rengul, e diak lemengodech, e klemerang. El ua tiang, ngtilbir el mo er a Abraham el kmo a ruldidellel a rsechel a mo kiei er a Beluu er a Nglat. Me ngriruul a betok el mengasireng el tekoi el melemolem el oltaut er a telbilel. Me a 430 el rak er a uriul er a ledelii tia el telbilel, e ngdirrek el dirkak lemengodech a moktek er ngii.​—Gen. 12:1, 2, 7; Exo. 12:40, 41.

7 A betok el rak er a uriul e a Jehovah a ulemekedong er a rechad er a Israel el kmo, te sioning er ngii e dilu er tir el kmo: “Ng diak a ngodech el dios er bitar ngak; ng kmal di dimlak, el kmal diak le bor ngii.” Ngdirrek el mileketeklii el kmo, ngkmal diak lemengodech a moktek er ngii er a ledu el kmo: “Ng diak a sebechel chemiis er a klisichek; ng diak a sebechel ngmodech a ikel kuruul.” (Isa. 43:10, 13; 44:6; 48:12) Me kid er chelechang a kmal di ua rechad er a Israel el oba ileakl el techall el mo mesiou er a Dios el ngii a diak el sebechel el mengodech, e kmal sebeched el ultuil er ngii!​—Mal. 3:6; Jak. 1:17.

8, 9. (a) A Jehovah, ngmengerechir er a remengull er ngii el mo mekerang? (b) Ngmilekera Jesus er a lolsiich a tekingel a Moses?

8 A Moses a ulemeklatk er a rechad er a Israel el kmo a bltkil a rengul me a ulekerreuil a Jehovah a kmal diak el sebechel el mengodech. Me a Jehovah a dirrek el mengerechir er tir el mo blak a rengrir e mo betik a rengrir er Ngii, er a rengrir me a uldesuir me a klisichir el rokir. Me a ruungalek a mle ngerechelir lolisechakl er a rengelekir el kirel a Jehovah er a bek el taem, me bo el sebechir el mengull er ngika el di ta el Dios er tir.​—Dut. 6:6-9.

9 A Jehovah a kmal diak lemengodech a moktek er ngii me ngdiak el sebechel melodech a llechul el kirir a remera el mengull er ngii. Me a lsekum ngsoad loldeu er a rengul, e ngkmal kired el mengull er ngii el mera el ngar er a rengud, e mo betik a rengud er ngii er a rengud el rokir me a uldesued me a klisiched el rokir. E a Jesus a dilu el kmo tiaikid a kot el ngarbab e kot el klou a ultutelel el llach. (Monguiu er a Markus 12:28-31.) Me chelechang e kede mo mesuub er a rolel e ngsebechel a omerelled el ochotii el kmo kede oumerang el kmo “A Jehovah, a Di Ta el Dios er Kid.”

BSA JEHOVAH A CHERRUNGEL EL BLAKERRENG ER KAU

10, 11. (a) Ngkirel mo uangera omengull er kid el mo er a Jehovah? (b) Te milekerang a rebuik er a Hebru e ochotii a cherrungel el blakerreng er tir el mo er a Jehovah?

10 A Jehovah a di ta el mera el Dios er kid. Me kede msa cherrungel el blakerreng er kid el okiu sel dongull er ngii el di ngii el tang. Ngdiak el sebechel a omengull er kid el mo er a Jehovah el chelsechusem er a ngodech el chelid me a lechub e ngklsuul el osisechakl. A Jehovah a diak di el Dios el kuk ngarbab er a bebil el chelid me a lechub e lekuk mesisiich er tir. Ngbai di ngii el tang a mera el Dios, me ngkmal kirel el di ngii el tang a dongull er ngii.​—Monguiu er a Ocholt 4:11.

11 Ngar er a babier er a Daniel e kede menguiu el kirir a remekekerei el chad el Daniel me a Hanania me a Misael me a Asaria. Te mle blak a rengrir el mengull er a Jehovah me ngdimlak lekengei el menga kall el diak leklikiid. Ngdirrek el dimlak lekengei el mo terrob e mengull er a kolt el bleob el lerirellii a Nebukadnesar. E le te mle medengei el kmo a blakerreng er tir el mo er a Jehovah a mle kirel el cherrungel, me ngdi Ngii el tang a kirir el mengull er ngii.​—Dan. 1:1-3:30.

12. A lsoad el msa Jehovah a cherrungel el blakerreng er kid e ngkired el mengikiid er kid er a ngerang?

12 Ngkmal kirel a Jehovah el mo kot er a chelsel a klengar er kid. Me a lsekum ngsoad el msa cherrungel el blakerreng er kid e ngkired el mo kerekikl me lak dengai a bebil er a tekoi el mo ngaruchei er Ngii. E aikang ngera el tekoi? Ngar er aike el Teruich el Llach, e a Jehovah a dilu er a rechedal el kmo ngdiak el kirir el mengull a bleob el chelid. (Dut. 5:6-10) E chelecha el taem e ngkmal imis el betok a bleob el chelid el bebil er ngii a meringel er kid el dmangch. Engdi Jehovah a kmal dirkak lemengodech a llechul, e ‘di ngii el tang a RUBAK.’ Mada me bo desa rolel e ngsebeched el mengikiid er kid er a omengull el bleob.

13. Ngsebeched el omuchel el mo betik a rengud er a ngerang?

13 Ngar er a Kolose 3:5 (monguiu), e kede menguiu el kirel a tekoi el sebechel el tomellii a cherrungel el blakerreng er kid el mo er a Jehovah. Kede mo medengei el kmo a rechorecherreng a dirrek el ta er a rolel a omengull el bleob. Ngmekerang e mo uaisei? A lsekum ngkmal mo soad a betok el udoud me a lechub e ngklalo, e ngsebechel el mo ua mesisiich el chelid el omtebechel er a klengar er kid. Me a rokui el klengit el medung er tia el bades a dirrek el rolel a omengull el bleob. Me a lsekum kede kmal mo oureng aika el tekoi, e ngsebechel rullii a bltkil a rengud el mo er ngii el kuk mo ngaruchei er a bltkil a rengud el mo er a Jehovah, el ngii a kirel el ‘di ngii el tang a RUBAK’ er kid. Me ngkmal diak el soad el mo uaisei a uldesued.

14. Ngera el omengelechel a ledillii a Johanes el kirel a bltkil a rengud el mo er a Dios?

14 A apostol el Johanes a dirrek el millisiich er a osisiu el tekoi. Ngmilengelechel er a chad el betik a rengul er a “ikel rokui el tekoi er a beluulchad, el ikel mekngit el ngelbesel a klechad ma ikel leues a chad e nguibes er ngii, ma ikel rokui el uchul e ng kedidai a rengrir [el kmo ngdiak a] tar ngii el mlar a Chedam el mei.” (1 Jn. 2:15, 16) Me ngkmal kired el mo blechoel el merriter er kid me lak bo lebetik a rengud er tia el beluulechad. E le ngklou a techelled el mo soad a omilil me a rechad me a rolel a bail me a omengetmokl er tia el beluulechad. Me a lechub e ngmo soad el meruul a “ngarbab el tekoi” el okiu a ngarbab el skuul. (Jer. 45:4, 5) A beches el beluulechad a kmal di kmedu el mei, me lak dobes a tekingel a Moses! Me a lsekum kede mo ungil medengelii e mo oumerang el kmo a Jehovah a di ta el mera el Dios er kid, e kede kongei el msa cherrungel el blakerreng er kid e melemolem el mesiou er ngii el oltirakl a soal.​—Heb. 12:28, 29.

DOLEMOLEM EL MELEKETEK ER A BUDECH

15. Ngera me a Paulus a ulemeklatk er a Rekristiano el kmo ngdi ta Dios er tir el Jehovah?

15 Me a tekoi el ‘di ngii el tang a RUBAK’ a ngosukid el mo medengei el kmo a Jehovah a soal a remesiungel a lolemolem el ngar er a kltarreng e bo le tang a moktek er a klengar er tir. Ngar er aike el ongdibel er a Rekristiano er a irechar e te mla er ngii a rechad er a Judea me a Grik me a rechad er a Rom me a relmuut el bebil er a rechad er a ngodech el beluu. Ngmle kakerous a blekerdelel a klengar me a siukang me a dirrek el uldesuir. Sei a uchul me ngmle meringel er a rebebil el kongei a beches el rolel a omengull me a lechub e lekengei el mengoit aike el dimla siukang er tir. Me a Paulus a mle kirel el omeklatk er tir el kmo a rokui el Kristiano a kirel el di tang a Dios er tir el Jehovah.​—Monguiu er a 1 Korinth 8:5, 6.

16, 17. (a) Ngera el ulaoch a toutang er chelechang, e ngera bla leketmeklii? (b) Ngera el tekoi a sebechel el tomellii a kltarreng er kid?

16 E kuk mekerang a Rekristiano er chelechang? A profet el Isaia a dilu el kmo: “A ngar medad el sils,” e a rechad er a betok el beluu a mo dmak el mengull er a Jehovah, me te mo melekoi el kmo: “Kede mo mesuub er sel soal a doruul er ngii; kede mo merael er a ikel rael el bla lengilt.” (Isa. 2:2, 3) Me ngkmal dmeu a rengud el omes er a otutel tia el ulaoch er chelechang! A rudam me a rudos er kid a chad er a kakerous el beluu, e melekoi a kakerous el omelekoi, e dirrek el kakerous a siukang er tir. Engdi kede oba kltarreng e dmak el mengull er a Jehovah. Me nguaisei, engdi kid el kakerous el chad a uchul me a lebebil er a taem e ngmo meringel er kid el dmak.

Me kau, ngblak a rengum el melisiich er a kltarreng er a chelsel a ongdibel? (Momes er a parakurab 16-19)

17 Ngua ngera uldesuem el kirir a rudam me a rudos er kau el kuk ngodech a siukang er tir, me a tekingir me a bilir me a kelir me a omerellir? Ke mo mengeroid er kau er tir e di obengterir tirke el mchad er a ta el beluu? Ngmo ua ngera uldesuem el bedul a remechuodel er a ongdibel el tir a mekekerei er kau me a lechub e te chad er a ngodech el beluu? A lsekum ngdiak dekerekikl e ngsebechel aika el klekakerous er a delongeled el mo tomellii a kltarreng er kid.

18, 19. (a) Ngera el uleklatk a medung er a Efesus 4:1-3? (b) Kede mekerang e mo sebeched el lomelemii a kltarreng er a chelsel a ongdibel?

18 Kede mekerang e oibngid er aika el chetituokel el tekoi? A Paulus a ulemeklatk er a Rekristiano el kiliei er a Efesus el ngii a mle merau el beluu, el lekiliei er ngii a rechad el kakerous a blekerdelel a klengar er tir. (Monguiu er a Efesus 4:1-3.) Ngmilsaod a blekeradel el klengariourreng me a delemedemek me a kllourreng me a bltikerreng. Ngulemekesiu aikang el mo er a mesisiich el tang, el melisiich er a blai me ngmelemolem el dechor. Me a blai a sebechel el melemolem el mesisiich a lsekum a chad a blak a rengul el mengetmokl er ngii. Me a Paulus a mle soal a Rekristiano er a Efesus a bo leblak a rengrir el melisiich “er a kltarreng el loliukes er ngii a Chedaol Reng.”

19 Me kid el rokui a kmal kirel el mo blak a rengud el melisiich er a kltarreng er a chelsel a ongdibel. Ngmekerang a doruul er tiang? A kot e ngkired el omekeroul, e olecholt aika el blekeradel el lulsaod a Paulus el klengariourreng me a delemedemek me a kllourreng me a bltikerreng. E a ongerung, e ngkirel el mo blak a rengud el melisiich er a ‘budech el merenged el oldak er kid.’ A rraurreng er a delongeled a sebechel el tomellii a kltarreng er kid, me ngkmal kirel el mo blak a rengud el kasmechokl me bo el sebechel a budech me a kltarreng er a delongeled el melemolem.

20. Kede mekerang e ochotii el kmo kede medengelii a belkul a tekoi el ‘Jehovah a di ngii el tang a RUBAK el Dios er kid’?

20 A Jehovah a ‘di ngii el tang a RUBAK el Dios er kid.’ Tiang a kmal mesisiich el tekoi! Tia el uleklatk a millisiich er a rechad er a Israel el mo sebechir el outekangel a meringel el blekeradel er sera bo lolai er a Beluu er a Nglat. Aika el tekoi a dirrek el sebechel el smisichid el mo outekangel er a taem er a kloul ringel e mo sebeched el mo soiseb er a Baradis el chutem el ngar er ngii a budech me a kltarreng. Mada dolemolem el msa Jehovah a cherrungel el blakerreng er kid. Ngkirel el mo betik a rengud er ngii e mesiou er ngii er a rengud me a uldesued me a klisiched el rokir, e mo blak a rengud el melisiich er a kltarreng me a budech er a delongeled kid me a rudam er kid. Sel dolemolem el meruul uaisei e ngulterekokl a rengud el kmo kede mo mesa otutel a tekingel a Jesus el mo er tirke el ua sib er ngii el kmo: “Mei, kemiu el ngeltengat er a Demak! Mei e mnguu sel renged el di mla mekedmokl el kiriu er ser a lobeob a beluulchad.”​—Mt. 25:34.