Skip to content

Skip to table of contents

Lako Bechei a Chelitecheterir a Rebebil Me Lolibas er Kau

Lako Bechei a Chelitecheterir a Rebebil Me Lolibas er Kau

“Bo mkausubes a mlo mekngit er a delongeliu.”​—KOL. 3:13.

CHELITAKL: 53, 28

1, 2. Ngmilekerang a Biblia er a lomlaoch el kirel a ngelsecheklel a ildisir a rechedal a Jehovah?

 MELIUEKL er a beluulechad, e ngar er ngii a ta el cheldebechel el tir a kot el betik a rengrir er a Jehovah e sorir el mesiou er Ngii, e tirkang a Sioning er a Jehovah. Alta e ngar er ngii a chelitecheterir, e dirrek el mo remuul a cheleuid, engdi Jehovah a omekrael er tirka el chedal el ousbech er a chedaol reng er ngii. Ka me bo dosaod a bebil el rolel e ngomekngeltengat er tir.

2 Ngar sel rak er a 1914, e te di mle kesai el chad a milengull er a Jehovah. Engdi Ngii a mla omekngeltengat er tia el ureor er a berkel a klumech, el uchul me a rebetok el miliol a mla suubii a klemerang er a Biblia e mla mo Sioning er ngii. Me a Jehovah a mesaod er tia el klou el ildois el kmo: “Ng mo lmuut er a kot el kekerei e kot el ngariou el telungalek me ng mo chetengakl el ua tar a mesisiich el beluu! Ak mo otutii tiang el di mereched sel le mei sel kirel belsechel. Ngak a RUBAK!” (Isa. 60:22) Me chelecha el sils e ngkmal mla obeketakl a otutel tia el ulaoch. A rechedal a Jehovah a ua klou el beluu, e le ngar er ngii a 150 el beluu er a beluulechad el ildois er a rechad el kiei er a chelsel a kuk kesai er a ildisir a rechedal a Jehovah.

3. Te mla mekerang a remesiungel a Dios e ochotii a bltikerreng er a delongelir?

3 Ngar er tia el taem er a uriul sils, e a Jehovah a mla ngosuterir a rechedal el smisichii a bltikerreng er a delongelir. Me te oukerebai er ngii el Dios, el ‘Dios er a bltikerreng. (1 Jn. 4:8) Me a Jesus a milengelechel er a rultirakl er ngii el mo “kaubltikerreng,” e dirrek el dilu er tir el kmo: “Cho bo mkaubltikerreng, e a rokui el chad a mo medengei el kmo kom obengkek.” (Jn. 13:34, 35) Me a remesiungel a Jehovah a mla ochotii tia el rolel a bltikerreng e le ngdimlak lekengei el mo er a mekemad. El ua tiang, sera Ongeru el Mekemedil a Beluulechad, e te bekord el 55 el miliol el chad a mlad. Engdi a rechedal a Jehovah a dimlak a ta el lekengei el mekodir a ta el chad er a temel tia el mekemad. (Monguiu er a Mika 4:1, 3.) Tiaikid a uchul me ngdiak lechelsechusem er a ‘rsechir a rechad.’​—Rel. 20:26, BT.

4. Ngera uchul me ngutebengall tia el ildisir a rechedal a Jehovah el di meleketek?

4 A rechedal a Dios a di meleketek a ildisir alta e ngar er ngii a kot el mesisiich el cherrouir el Satan, el ngii a “mekngit el chelid er tial beluulchad.” (2 Ko. 4:4) Ngika ousbech er a cheldellel a balatiks er tia el beluulechad me a chais er a beluu el melasem el merrob er a ureor er a berkel a klumech el kirel a ungil chais. Engdi ngkmal diak el sebechel el torebengii tia el ureor. Me nguaisei, engdi ngii el Satan a medengei el kmo ngkmal di kedeb ku temel me ngkmal blak a rengul el merrob er kid me bo lak dongull er a Jehovah.​—Och. 12:12.

A OMELSEMAI EL KIREL A BLAKERRENG ER KID

5. Ngera uchul me a rebebil a locha mo tomellii a rengud? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

5 A remesiungel a Dios a suubii el kmo ngklou a ultutelel el kirir el mo betik a rengrir er a Dios me a rechad. A Jesus a dilu el kmo: “‘Bo le betik a rengum er a Rubak el Dios er kau er a rengum el rokir, ma klengar er kau el rokir, ma uldesuem el rokir.’ Tiaikid a kot el ngarbab el llach e kot el klou a belkul. E a ongerul klou a belkul a di ua ingii, el dmu el kmo, ‘Bo le betik a rengum er a ngar bitar kau el ua le betik a rengum er kau.’” (Mt. 22:35-39) Me nguaisei, engdi a Biblia a meketeklii el kmo ngokiu a kngtil a Adam e a rokui el chad a mechell el diak lemecherrungel. (Monguiu er a Rom 5:12, 19.) Me a lebebil er a taem e a chad er a chelsel ongdibel a dulii me a lechub e ngrullii a tekoi el tomellii a rengud. Me sel bo leuaisei, e kede mo mekerang? Ngdi melemolem el mesisiich a bltkil a rengud el mo er a Jehovah? Kede melemolem el blak a rengud el mo er a Jehovah me a rechedal? A Biblia a ouchais el kirir a rebebil el mesiungel a Dios el dilung me a lechub e te riruul a tekoi el tomall a rengrir a rebebil. Me bo desa el kmo ngera sebeched el suub er a tekoi el dilubech el mo er tir.

Ke mo mekerang oleko ke kiliei er a beluu er a Israel er sel taem er a Eli me a rengelekel el sechal? (Momes er a parakurab 6)

6. A omerellel a Eli el dimlak lollach er a rengelekel, ngmle sebechel el mo uchul a ngerang el kirir a rebebil?

6 A Eli a mle ngarbab el prist er a beluu er a Israel, engdi a reteru el ngelekel el sechal a dimlak lolengesenges a llechul a Jehovah. Me a Biblia a mesaod er tir el kmo: “A rengelekel a Eli el sechal a mle chelsengsang. Ng dimlak lomekerreu er a RUBAK.” (1 Sa. 2: 12) A Eli a mle ungil medengei a mekngit el omerellir a rengelekel, engdi ngdimlak bo lungil mellach er tir. Me a cherengel a taem e a Jehovah a ulemals er ngii me a rengelekel. Me a uriul e ngmlo diak el sebechel a klengelakel er ngii el melemolem el mesiou el ngarbab el prist. (1 Sa. 3:10-14) Me oleko ke kiliei er sel taem er a Eli e mle medengei el kmo ngmilechititerir a rengelekel me te meruul a mekngit el tekoi, e ngmlo mechitechut a rengum? Tia el blekeradel, ngchiltechetur a blakerreng er kau el mo er a Jehovah el mo uchul e ke meterob e mo diak mosiou er a Ngii?

7. Ngmilekerang a David e ruebet er a oberaod el klengit? Me ngmilekerang a Dios?

7 A David a kmal mle betok a ungil blekerdelel el uchul me a Jehovah a kmal mle betik a rengul er ngii. (1 Sa. 13:13, 14; Rel. 13:22) Me nguaisei, engdi ngii el David a riruul a tekoi el kmal mle mekngit. Sel taem er a lengar er a mekemad a Uria e ngmlo mechiuaiu lobengkel a bechil el Bathseba, me ngmlo dioll. Me ngulemart er tia el tekoi e le ngdimlak el soal a rechad a bo lodengei. Me ngmilekedongii a Uria el mei e dmu er ngii me bo lrei er a blil, e le ngulemdasu el kmo a bo lrei e ngmo bad lobengkel a Bathseba, me a rechad a mo omdasu el kmo a ngalek a ngelekel a Uria. Engdi a Uria a dimlak lekengei el mo remei. Me a David a uldureklii el mo er a medal a mekemad me ngmlad. Me ngokiu aika el oberaod el kngtil a David, e a telungalek er ngii a kmal mlo chuarm. (2 Sa. 12:9-12) Me nguaisei, engdi ngokiu a klechubechub er a Jehovah e nguluusubes a kngtil, e le ngmle ungil medengei el kmo a David a kmal soal el meruul a llemalt. (1 Ki. 9:4) Me oleko ke kiliei er sel taem, e ngmo uangera uldesuem el bedul a David? Ngmo diak mosiou er a Jehovah?

8. (a) Ngmilekerang a Petrus e mo diak lotaut a tekoi el ledilung? (b) Ngera uchul me a Jehovah a millemolem el ousbech er a Petrus er a uriul er a lerellii a cheleuid?

8 A Jesus a ngileltii a Petrus el mo ta er a apostol. Me nguaisei, engdi a lebebil e a Petrus a dmu me a lechub e ngremuul a tekoi el diak lemelemalt. Ngmle ta el taem e ngdilu el kmo ngdiak a ta el bo lechitii a Jesus el mo lmuut er a taem el rechad el rokui a choitii. (Mk. 14:27-31, 50) Engdi uriul er a lobdechem a Jesus e a rokui el apostol el uldimukl er a Petrus a chiliis e choitii. E a uriul e ngii el Petrus a mlo edei el taem el ledu el kmo ngdiak lodengelii a Jesus. (Mk. 14:53, 54, 66-72) Me ngkmal mlo ouuchel er a rengul er a omerellel. Me nguaisei, engdi Jehovah a uluusubes er a Petrus e millemolem el ousbech er ngii. Me oleko ke mle ta er tirke el disaiplo er sel taem e mle medengei a tekoi el leriruul a Petrus, e ke di melemolem el ultuil a klaumerang er kau er a Jehovah?

9. Ngera me ke oumerang el kmo a Dios a di blechoel el meruul a llemalt?

9 Me ngokiu aika el tekoi el dilubech e kede mesang el kmo a rebebil el mesiungel a Jehovah a riruul a mekngit el tekoi, e dirrek el tilemall a rengrir a rebebil. Me ke mo mekerang sel leduubech aika el tekoi er chelechang? Ngmo diak ko bo er a miting me a lechub e ke mo cheroid er a Jehovah? Me a lechub e ke ungil medengei el kmo a Jehovah a chubechub el Dios me alta e ngmengiil er ngii el chad el mo obult er a mekngit el omerellel? Me nguaisei, engdi te ngar er ngii a rechad el mo remuul a oberaod el klengit engdi ngdiak louuchel er a rengrir el kirel a tekoi el lerirellii. Me kau, ke oumerang el kmo a Jehovah a medengelii tiang me ngmo sumecheklii er sel kot el ungil el temel? Nglocha mo nguu ngii el chad el otebedii er a ongdibel a lsekum ngmo kirel. Ke oumerang el kmo a Jehovah a di blechoel el meruul a ungil me a llemalt?

MOLEMOLEM EL BLAK A RENGUM

10. Ngera ngmle medengei a Jesus el kirel a chelitechetul a Judas Iskariot me a Petrus?

10 Ngar er a Biblia e kede menguiu el kirir a rebetok el tir a millemolem el blak a rengrir el mo er a Jehovah me a rechedal, alta e a rebebil el iliuekl er tir a mirruul a oberaod el klengit. A Jesus a kot el ungil kerebai. Ngmiluluuch el ta el kesus el olengit a ngeso er a Demal, e sola e mlochu melilt er a re 12 el apostol. Engdi a uriul e a ta er tir el Judas Iskariot a ulterur a Jesus. Me a apostol el Petrus a dirrek el dilu el kmo ngdiak lodengelii a Jesus. (Lk. 6:12-16; 22:2-6, 31, 32) Me alta e a rechapostol a tilemellii a rengul a Jesus, engdi ngdimlak bo lekesib a rengul er a rechedal a Jehovah me a lechub e bo lekesib a rengul er a Jehovah. Ngbai millemolem el kmeed er a Demal e blak a rengul el mesiou er ngii. Me tia mlo uchul me a Jehovah a milsa omeksullel er a lokisii er a kodall, e a uriul e ngrirellii el mo King er a Rengedel el ngar er a eanged.​—Mt. 28:7, 18-20.

11. Ngera ngdmu ulaoch el kirir a remesiungel a Jehovah er chelecha el taem?

11 A kerebil a Jesus a rullid el mo soad el oba blakerreng el mo er a Jehovah me a rechedal, e ngar er ngii a ungil uchul me kede meruul uaisei. Ngsebeched el mesang el kmo a Jehovah a omekrael er a remesiungel er chelecha el taem er a ulebongel. Ngolengeseu er tir el mo omerk er a klemerang er a beluulechad el rokir, e di tir el tang a meruul er tia el ureor. Te mera el ngar er a kltarreng e dmeu a rengrir el rokui e le Jehovah a ngike el olisechakl er tir, e melekoi el kmo: “Te mo mengitakl er a deurreng.”​—Isa. 65:14.

12. Ngkirel mo uangera uldesued el kirel a chelitecheterir a rebebil?

12 Me ngkmal dmeu a rengud e le Jehovah el omekrael er kid e ngosukid me ngsebeched el meruul a betok el ungil tekoi. Engdi a rechedal tia el beluulechad er a Satan a kmal ngodech e le ngdiak a omeltkir el kirel a ngar mederir el klebesei. Me ngkmal klebelung el tekoi a lsekum kede mo cheroid er a Jehovah me a rechedal e le ngar er ngii a chad er a chelsel a ongdibel el rirellii me a lechub e ngdillii a tekoi el tomellii a rengud! Ngbai kmal kired el melemolem el blak a rengud el mo er a Jehovah e oltirakl a ulekrael el lomeskid. Ngdirrek el kired el melasem el mesmechokl a uldesued me a rengud el kirel a chelitecheterir a rebebil.

KE MO MEKERANG?

13, 14. (a) Ngera me ngkirel el mo klou a rengud el bedul a rebebil? (b) Ngera el telbiil a kired el melatk?

13 Ke mo mekerang a lsekum a chad, a rullii me a lechub e ngdulii a tekoi el tomellii a rengum? A Biblia a omeklatk er kid el kmo: “Lak di le mereched el ngmasech a rengum, ele te di mekebelung a di olengasech a rengrir.” (Oli. 7:9) Kid el rokui a diak demecherrungel me kede mo remuul a cheleuid. Me ngdiak el kired el omdasu el kmo a rudam er kid a kirir el di blechoel el melekoi e meruul a melemalt. Ngdirrek el diak lungil a lsekum kede di melatk a cheleuid el omerellir, e le bo deuaisei e ngmo diak ledeu a rengud el mesiou er a Jehovah. Me a lmuut el tang, a klaumerang er kid a mo mechitechut el mo uchul e kede mo cheroid er a ongdibel er a Jehovah, e mo diak dosiou er ngii e dirrek el mo diak a omeltked el mo kiei er sel beches el beluulechad er ngii.

14 Me ngera sebechel el ngosukau me ngmelemolem el dmeu a rengum el mesiou er a Jehovah, el mo lmuut er a taem el lemekngit a rengum? Lak mobes er tia el kmal ungil telbilel a Jehovah el kmo: “Ak meruul er a beches el beluulchad ma beches el melidiul. A ikel dilubech el tekoi er a ngar a mong a kmal di mo diak a melatk.” (Isa. 65:17; 2 Pe. 3:13) A Jehovah a mo meskau aika el klengeltengat a lsekum ke melemolem el blak a rengum el mo er ngii.

15. Ngera ngdilu Jesus el kired a lsekum a rebebil a tomellii a rengud?

15 Chelechang, e ngdirkak bo desiseb er a beches el beluulechad. Me a lsekum a chad a tomellii a rengud e ngkired el melatk aike el tekoi el soal a Jehovah a bo doruul. A Jesus a dilu el kmo: “A lsekum kom ousubes a kngterir a re chad el ekor kemiu, e a Demmiu el ngar a eanged me ng dirrek el mo ousubes a kngtmiu. E ngdi lsekum ng diak mousubes, e a Demmiu a diak bo lousubes a kngtmiu.” E sel taem el Petrus a uleker er a Jesus el kmo ngdi “mo euid” el kuusubes er ngii, e ngdilu er ngii el kmo: “Ng diak, ng diak di leuid, ng bai mo okeuid el euid el chachisois.”​—Mt. 6:14, 15; 18:21, 22.

16. Ngera el ungil kerebai a lulechotii a Josef?

16 A kerebil a Josef a osisecheklid el kirel a omerelled el bedul tirke el tomellii a rengud. Ngii me a ochellel, a ngelekel a Jakob er a Rahel, engdi te ngar er ngii a reteruich el bebil er a rengelekel a Jakob el sechal. Engdi ngkmal mle betik a rengul er a Josef. Tia el omeruul a rirelleterir el kmal mlo imis el mechechei er a Josef me te ulterur me ngmlo sibai er a beluu er a Ekipten. Betok el rak er a uriul e a king er a Ekipten a tiltkii a Josef el mo ongeru el merreder er a beluu, e le ngkmal mlo soal a dechal a rengul er a ureor. Me sera lebo er ngii a bosech, e a rubekul a Josef a mlo er a Ekipten el mo omechar a kall. Ngdimlak ledengchii a Josef e ngdi ngii a dilengcheterir. Alta e ngkmal mle mekngit a omerellir el mo er ngii engdi ngdimlak lomekcharm er tir, e bai millasem er tir me bo lodengei el kmo te mla obult er a mekngit el omerellir me a lechub e ngdiak. Me sera bo lodengei a Josef el kmo ngmla mengodech a blekerdelir, e ngsilebedeterir el kmo ngii ngtechang, e dirrek el milengelaod er tir e dilu el kmo: “Lak kom medakt. Ak mo omekerreu er kemiu ma re mekekerel ngelekiu.”​—Gen. 50:21.

17. Ke mo mekerang a lsekum a chad a tomellii a rengum?

17 Lak mobes, kede rokui el ngar er ngii a chelitechetud, me kede dirrek el locha mo tomall a rengrir a rebebil. Me sel bo modengei el kmo ke mla tomellii a rengul a chad, e moltirakl a ulekrael el medung er a Biblia. Molengit a klausubes er ngii e molasem el rullii a budech er a delongeliu. (Monguiu er a Mateus 5:23, 24.) Kid a dirrek el soad a rechad a lousubes a kngtid, me ngkired el meruul er a osisiu el tekoi. A Kolose 3:13 a kmo: “Bo mkausubes a mlo mekngit er a delongeliu, a le bor ngii a ultutakl el kirel a tar a re chad. Ng kiriu el mo kausubes, el ua ia Rubak el mla ousubes a telemelliu.” Me a lsekum ngmera el betik a rengud er a rudam er kid, e ngkmal diak el kired el mengemekl a kngtil a rengud el bedul tir el kirel a tekoi el letilemellii er a uchei. (1 Ko. 13:5) Me sel dousubes er a rebebil, e a Jehovah a dirrek el mo ousubes er kid. E a lsekum a chad a rullii a cheleuid, e ngkired el mo chubechub el ua Demad el Jehovah, el kmal chubechub el bedul kid.​—Monguiu er a Psalm 103:12-14.