Skip to content

Skip to table of contents

“Mkasisiich e Mkateketek a Klungioliu, el Ua Ikel Moruul er Chelechang”

“Mkasisiich e Mkateketek a Klungioliu, el Ua Ikel Moruul er Chelechang”

“Mongedecheduch er a re chad a lsekum ng ngar ngii cho mobang el osisechakl el mo remuul a rengrir el mo ungil.”​—REL. 13:15.

CHELITAKL: 53, 45

1, 2. Msodii a uchul me a omelisiich a kmal klou a ultutelel.

 A 18 A REKIL el Cristina a kmo: “A rechad er a blik a kmal diak el sebechir el chemat er ngak, e te bai di melekoi a terechedek. [1] Me ngkmal mo mekngit a renguk. Te dmu er ngak el kmo ak chelsengsang e diak a ngera el kudengei, e dirrek el kmal kedelebuu. Me ak di lmangel e mo chetik el mengedecheduch er tir. Ak dirrek el mo omdasu el kmo ngkmal diak a ultutelek.” Ngkmal klengiterreng a lsekum kede kiei el di diak a omelisiich el dengai!

2 A omelisiich a kmal ngar er ngii a klisichel el smisichii a rengul a chad. A Ruben a kmo: “Ngmla mo betok el rak el kuldechelakl er a uldesuek el di blechoel el omdasu el kmo ngkmal diak a belkuk el chad. Engdi e ak uleldingel el obengkel a ta el odam el miltebengii el kmo ngmle mekngit a renguk er sel sils. Me ngmle kerekikl el orrenges er ngak, e a kuuchais er ngii a mondai er ngak. E a uriul e ngulemeklatk er ngak er a tekingel a Jesus el kmo, a derta er kid a kuk mekreos er a betok el sisebangiau. Ngkmal imis el soak tia el bades me ak di blechoel el melatk er ngii. Me a tekingel ngika el odam a kmal millisiich er a renguk.”​—Mt. 10:31.

3. (a) Ngera omesodel a apostol el Paulus el kirel a omelisiich? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 Kede medengei el kmo a Biblia a melisiich er a klungel a ultutelel a deblechoel el kasisiich. A apostol el Paulus a milluches el mo er a Rekristiano er a Hebru el kmo: “Bo mkerekikl e rudam er ngak, me lak le bor ngii er a delongeliu a chad el imis el mekngit a rengul e diak loumerang me ng mo ikrii e mo cheroid er a di ngar el Dios. E bai le bek el sils el mchachelechel, . . . me lak a tar kemiu el mo medecherecher a rengul el oeak a chelebeldil a klengit.” (Heb. 3:12, 13) Me sel momtab aike el taem el mngiluu a omelisiich e ke mo medengelii a klungel a ultutelel a dekasisiich. Me chelechang e kede mo mesaod aika el ker el kmo: Ngera me ngklou a ultutelel a omelisiich? Ngera kede suubii er a rolel a lolisiich a Jehovah me a Jesus me a Paulus? E kede mekerang e mo ungil el melisiich er a rebebil?

KEDE ROKUI EL OUSBECH A OMELISIICH

4. Ngtecha ousbech a omelisiich? E ngera me ngmeringel er a rechad el chemat er a rebebil er chelecha el taem?

4 Kid el rokui a ousbech a omelisiich. E ileakl el klemerang sel demukeroul el mo klou. A professor el Timothy Evans a melekoi el kmo: “A rengalek a ousbech a omelisiich el di ua dellomel el ousbech a ralm. Me sel dechetengii a ngalek e ngmo ungil a rengul e mo omdasu el kmo ngar er ngii a ultutelel el chad.” Engdi kede kiei er a taem er a uriul sils, me a rechad a di melatk er a di tir, e mla mo mekelekolt a bltikerreng er tir, e kmal dikea tekoi er a omelisiich el derenges. (2 Ti. 3:1-5) Me a rebebil el oungalek a kmal diak el sebechir el chemat er a rengelekir, e le te mlukeroul el rechad er a blirir a dimlak lechat er tir. Me a rebetok el chad el oureor a mengeremrum e le ngdiak a chad el chemat er tir el kirel a urerir.

5. Ngera uldimukl er a omelisiich?

5 A omelisiich a blechoel el mo er ngii sel sekum a chad a chemat er a tang el kirel aike el tekoi el blo lungil el remuul. Ngdirrek el sebeched el mo uchul a omelisiich sel dechat er a rebebil el kirel a ungil el blekerdelir me a lechub e kede melisiich er a remechitechut a rengrir. (1 Th. 5:14) Me sel dobengterir a rudam me a rudos er kid el mesiou e ngmo er ngii a techelled el mesaod a bebil el tekoi el mo uchul a omelisiich. (Monguiu er a Olisechakl 4:9, 10.) Me kid, kede osiik a techall e mo ouchais er a rebebil er sel uchul me ngbetik a rengud er tir e dirrek el chemat er tir? A uchei er a donger er tia el ker, e ngungil a bo dolatk er tia el bades el kmo: “A ungil tekoi odesebii a rengul a chad, me ng ungil a le medung er sel kirel el belsechel.”​—Osi. 15:23.

6. Ngera me a Diabelong a soal el mengitechut er kid? Mosaod.

6 A Satan el Diabelong a kmal soal el mengitechut er kid e le ngmedengei el kmo sel bo demechitechut e ngmetemall a deleuill er kid me a Jehovah me a lmuut el bebil er a tekoi er a klengar er kid. A Osisechakl 24:10 a kmo: “A lsekum ke mo mechitechut sel bo le chetituokel a tekoi, e kau a mechitechut.” Me a Satan a uluusbech a betok el ringel me a ultelechakl el mo mengitechut er a melemalt el chad el Job, engdi tia el mekngit el omerellel a dimlak el sebechel el choitechetur a klaumerang er a Job. (Job 2:3; 22:3; 27:5) Me kid a dirrek el sebeched el mo mesisiich er a ulekbetil a Diabelong el okiu sel dolisiich er a telungalek er kid me a dirrek el rechad er a ongdibel. Tiang a mo uchul e kede rullii a blid me a Blil a Ongdibel el mo basio er a omerteled, e dirrek el mo dmeu a rengud el ngar er a chelsel.

A RUNGIL KEREBAI ER A OMELISIICH EL NGAR ER A BIBLIA

7, 8. (a) Ngera el kerebai a ochotii el kmo a Jehovah a omes er a omelisiich el kmal klou a ultutelel? (b) Ngera sebechir a ruungalek el meruul me bo loukerebai er a Jehovah? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

7 Jehovah. A ta er a milluches er a psalm a dilu el kmo: “A RUBAK a kmeed er tirkel chelam a rengrir; ng olsobel er tirkel di dikea omeltkir.” (Psa. 34:18) Me a Jeremia er sera lesal mo medakt e bo lemechitechut a rengul, e a Jehovah a millisiich er ngika el blak a rengul el profet. (Jer. 1:6-10) E ka di molatk er sel rolel er a Dios er a lolisiich er a chudelang el Daniel el lulderchii a anghel el mo melisiich er ngii e ledu er ngii el kmo ‘a Dios a betik a rengul er ngii.’ (Dan. 10:8, 11, 18, 19) Me kau, ngsebechem el dirrek el mo melisiich er a rudam me a rudos er kau el pioneer me a remechudelang el tir a mechitechetong?

8 A Dios a dimlak lomdasu el kmo ngii me a betik er a rengul el Ngelekel el Jesus a mla dmak el loureor el kemanget el taem me ngdiak a belkul el lechat e lolisiich er ngii er a lengar tia el chutem. Ngbai mla er ngii a eru el taem el Jesus a rirengesii a ngerel a Demal el ngar er a eanged e kmo: “Ngkaikid a betik er a renguk el Ngelekek, el ngii odeuir a renguk.” (Mt. 3:17; 17:5) Me a Dios a mera el chilat er a Jesus e ulechotii el kmo ngdmeu a rengul er a omerellel. Me ngulterekokl el kmal mlo mesisiich a rengul er a bo el eru el taem el lerenges aika el tekoi, e tiang a sel taem er a uchelel a omesiungel me a dirrek el sel ulebongel el rak er a klengar er ngii er tia el chutem. A Jehovah a dirrek el ulderchii a anghel el mo melisiich er ngii er sera lesal mlo mekngit a rengul er sel kesus er a uchei er a kodellel. (Lk. 22:43) Me a lsekum kede oungalek, e bo doukerebai er a Jehovah el blechoel el melisiich e chemat er a rengeleked el kirel aike el ungil el tekoi el loruul. Ngdirrek el kired el lmuut el mo blak a rengud el olengeseu er tir er sel taem el lechelebangel a omelsemai el kirel a blakerreng er tir sel lengar er a skuul.

9. Ngera kede suubii er a omerellel a Jesus el mo er a rechapostol er ngii?

9 Jesus. Sel kesus er a longetmokl er a Chedaol Belsoil a Jesus, e ngmilsa el kmo a kldidairreng a dirk ngar er a uldesuir a rechapostol er ngii. Me nguleba klengariourreng e remisu a ocherir, engdi tir a dirk mle kaititekangel el kmo ngtecha er tir a kot el ngarbab, me a Petrus a dirrek el di millekoi a ngarbab el tekoi. (Lk. 22:24, 33, 34) Me nguaisei, engdi Jesus a chilat er tirka el blak a rengrir el apostol er ngii e le te di ulebengkel er a taem er a ringel. Me ngulemlaoch el kmo te mo meruul a lmuut el meklou el ureor, me ngmillisiich er tir el kmo a Dios a betik a rengul er tir. (Lk. 22:28; Jn. 14:12; 16:27) Me ngsebeched el melatk el kmo, ‘Ngak ak oukerebai er a Jesus el chemat er a rengelekek me a relmuut el bebil el kirel aike el ungil el loruul me a lechub ak di omes a chelitecheterir?’

10, 11. Ngmekerang a omerellel a Paulus e ochotii el kmo ngklou a belkul el bo lolisiich er a rebebil?

10 A apostol el Paulus. Ngar er a babilengel a Paulus e ngkmal chilat er a rekldemel el Kristiano. Ngmilleboteb a beluu el obengterir el betok el rak me ngmle ungil medenge chelitecheterir, engdi ngdi milsaod aike el klungiolir. El ua sera losaod er a Timothy el kmo: “Betik er a renguk e blak a rengul el ngelekek el oltirakl er a Rubak,” el ngike el mo omekerreu er a rebebil el Kristiano. (1 Ko. 4:17; Fil. 2:19, 20) Ngika el apostol a dirrek el milsaod er a Titus el mo er a ongdibel er a Korinth el kmo, ng “kldemek el kimdak el oureor el kiriu.” (2 Ko. 8:23) Ngulterekokl el kmal mlo mesisiich a rengul a Timothy me a Titus er a bo lodengelii a uldesuel a Paulus el bedul tir!

11 A Paulus me a Barnabas a mlo ocherur a kodall er a lluut el mo er aike el beluu el lemlodechelakl er ngii. Te liluut el mo er a Listra me bo el sebechir el melisiich er tirke el beches el disaiplo me lolemolem el mesisiich a rengrir er a chelsel a taem er a meringel el ultok el mo er tir. (Rel. 14:19-22) E ngar er a Efesus e a Paulus a mlo chelebangel er a seked el kmal mle kesib a rengrir. Me a bades er a Rellir 20:1, 2, BT a kmo: “Uriul ra le merekong tial uldikel, e a Paulus a childelterir ar Ubengkel a Jesus e mlengelechel e melmesumech er tir e tilobed el mora Masedonia. Me ngmelliuekl a ikel renged e mellisiich rar Ubengkel a Jesus ra betok el tekoi, e uriul e ngmlora Griik.” Me a omelisiich a kmal mle klou a ultutelel el tekoi er a rengul a Paulus.

A ROLEL A OMELISIICH ER CHELECHANG

12. Ngera me aika el miting er kid a mo uchul e kede melisiich e dirrek el ngmai a omelisiich?

12 A ta er a uchul me a Demad el ngar er a eanged a mla kutmeklii a rolel me kede mo er a bek el miting, a mo sebeched el melisiich e dirrek el ngmai a omelisiich. (Monguiu er a Hebru 10:24, 25.) Me kede di ua rultirakl er a Jesus, e le kede mo dmak e mesuub e dirrek el kasisiich er a delongeled. (1 Ko. 14:31) A Cristina el dulsaod er ngii er a uchelel tia el suobel a kmo: “A kot el soak er a chelsel aike el miting a sel bltikerreng me a omelisiich el knguu. A lebebil e ngkmal mekngit a renguk sel kbo er a Blil a Ongdibel. Engdi a rudos a me er ngak, e mechulak e chemat er ngak el kmo ak kmal klebokel. Te dirrek el ouchais el kmo ngkmal betik a rengrir er ngak, e dmeu a rengrir el omes er ngak el olengeriakl er a omesiungek. Me sel lolisiich er ngak e ngkmal mo ungil a renguk!” Me ngkmal mo uchul a ongelaod a lsekum a derta er kid a rullii a ngerechelel el melisiich me kede dul kaingeseu e “mo mesisiich el oumerang!”​—Rom 1:11, 12.

13. Ngera me tirke el meklou a klemedengei er tir el mesiungel a Dios a dirrek el ousbech a omelisiich?

13 Mo lmuut er tirke el meklou a klemedengei er tir el mesiungel a Dios me te dirrek el ousbech a omelisiich. Ka molatk er a Josua, el milsiou er a Dios el betok el rak. A Jehovah a dilu er a Moses me bo lolisiich er ngii el kmo: “Moterekokl a tekoi er a Josua e molisiich er a rengul, ele ng ngii a mo oeak uchei er tirkal chad el mo imuul el mo melai er a beluu el momes er ngii.” (Dut. 3:27, 28) Me a Josua a moterekekla er ngii a klou el ngerachel el kirel el mo mengetakl er a rechad er a Israel el mo melai er a Beluu er a Nglat. A Josua a mlo ousbech a omelisiich e le uriul e te mlo oumekemad a betok el beluu e mlo mechitechut a ta er aika e beluu. (Jos. 7:1-9) Me a Josua a mera el mle kirel el nguu a omelisiich me bo el lebekeu el kutmeklii a ngerechelel! Me a derta er kid, bo el sebeched el melisiich er a remechuodel el uldimukl er tirke el odam el me oldingel er a ongdibel er kid, el tir a kmal meringel el oureor el omekerreu a delebechel er a Dios. (Monguiu er a 1 Thesalonika 5:12, 13.) A ta el odam el oldingel a ongdibel a kmo: “A lebebil er a taem e a rudam a meluches a babier el mereng a sulam el mlo sebecham el mo oldingel er tir. Me aki mengetmokl aika el babilengir e mo menguiu er sel taem el kora mekngit a rengmam. Aikang a dirrek el kmal melisiich er kemam.”

A rengeleked a mo mesisiich sel dungil el melisiich er tir (Momes er a parakurab 14)

14. Ngera ngosuterir a rokui el meklou me a mekekerei el mo oltaut a ulekrael er a Biblia?

14 A Rekristiano el mechuodel me a ruungalek a mla mtebengii el kmo ngkmal lungil sel lousbech a ulekrael er a Biblia el chemat e melisiich er a rechad. A Paulus a uluusbech er tia el ulekrael e chilat er a Rekristiano er a Korinth me te kmal mlo mesisiich a rengrir e millemolem el meruul a llemalt. (2 Ko. 7:8-11) A Andreas el teru rengelekel a kmo: “A omelisiich a ngosuir a ngalek me ngmukeroul a uldesuel me a dirrek el deleuill er ngii me a Dios. Ngmo sebechir el remenges a ulekrael sel momesterir el okiu a omelisiich. Alta e a rengeleked a medengei a melemalt el tekoi, engdi a omerellel a llemalt a mo blekerdelel a klengar er tir el okiu sel dolisiich er tir.”

A UNGIL ROLEL A OMELISIICH

15. Ngera ta er a ungil rolel e ngsebeched el melisiich er a rebebil?

15 Moreng a sulir a rekldemem er a klaumerang el kirel a blakerreng er tir me a ungil blekerdelir. (2 Kr. 16:9; Job 1:8) A Jehovah me a Jesus a omes er a klaingeseu er kid el kirel a ureor er a Renged el kmal klou el tekoi, alta e ngdi kekerei a ngelsuid e le ngchelitechetul a bedenged me a ngelsengesed a uchul. (Monguiu er a Lukas 21:1-4; 2 Korinth 8:12.) A rebebil er a remechudelang er a delongeled a blak a rengrir el mei e onger er a miting, e dirrek el teloi er a odingel er a bek el blsechel. Me ngkmal ungil el tekoi sel dechat er tir e dolisiich er tir.

16. Ngera me ngdiak el kired el meterob el melisiich er a rebebil?

16 Mousbech a bek el techall el melisiich er a rebebil. Ngera me ngdiak mchetengii a chad sel mesang el rullii a ungil tekoi? Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er a Paulus me a Barnabas er a lengar er a Antiok er a beluu er a Pisidia. A remengeteklel a blil ongdibel er sel beluu a dilu er tir el kmo: “Rudam, ng somam cho mongedecheduch er a re chad a lsekum ng ngar ngii cho mobang el osisechakl.” Me a Paulus a kilengei e ultebedii a kmal mle ungil cheldecheduch. (Rel. 13:13-16, 42-44) Me ngera me ngar er ngii a ungil tekoi el sebeched el dmung, e diak dolekoi? Kede mtebengii el kmo sel deblechoel el chemat e dolisiich er a rebebil e ngmukeroul el blekerdeled, e a rechad a dirrek el kuk mo melisiich er kid.​—Lk. 6:38.

17. Ngua ngera delechel a tekinged el chemat e melisiich er a rebebil?

17 Bo mchubechub e le bleketakl a tekingem. Ngkmal klou a lengesuir sel deblechoel el chemat e dolisiich, engdi a tekingel a Jesus el mo er a Rekristiano er a Thiatira a ochotii el kmo nglmuut el ungil sel lebleketakl a tekinged. (Monguiu er a Ocholt 2:18, 19.) Me a lsekum kede oungalek e ngkmal ungil a dochotii el mo er a rengeleked el kmo kede mereng a sulir er a okurulel a deleuill er tir me a Dios. Ngdirrek el sebeched el chotengii a mesobil el chedil er sel rolel a lomekeroul er a rengelekel alta e ngchelebangel a betok el omelsemai. Ngkmal klou a klungiolel a chouaika el rolel a omelisiich!

18, 19. Ngmekerang a dolisiich er tirke el ousbech a omelisiich?

18 A Jehovah a diak bo el ileakl el melisiich er a derta el chad el ua sera ledu er a Moses me bo lolisiich e lechat er a Josua. Me nguaisei, engdi ngdmeu a rengul sel dolisiich er a rekldemed er a klaumerang me a relmuut el bebil. (Osi. 19:17; Heb. 12:12) El ua tiang, ngsebeched el mereng a sulel a odam el ultebedii a cheldecheduch me sel rolel a ulekrael el lulsaod er ngii me a lechub e ngilsukid el mo medengelii a belkul a bades. A ta el odos a lilechesii a babilengel el mo er a odam el mle oldingel er a ongdibel er tir e ultebedii a cheldecheduch el kmo: “Alta e ngdimlak el sal kemanget a temed el chadecheduch, engdi ke mlo medengelii a ringelel a uldesuek e chillodak e silsichak. Me ngkmal soak cho bo modengei el kmo sera cho motebedii a cheldechedecham me sera dechadecheduch, e ak mlo omes er ngii el ua sengk el mla er a Jehovah el mei.”

19 Me kede ulterekokl el mo metik a betok el rolel e ngsebeched el kasisiich er a delongeled a lsekum kede otireklii a ulekrael er a Paulus el kmo: “Mkasisiich e Mkateketek a Klungioliu, el Ua Ikel Moruul er Chelechang.” (1 Th. 5:11, BT) Kede rokui el ulterekokl el mo odeuir a rengul a Jehovah a lsekum kede melemolem el kasisiich er a delongeled er a bek el sils.

^ [1] (parakurab 1) A bebil el ngakl a mlengodech.