Skip to content

Skip to table of contents

Ngungil el Chelderoder el Oltirakl er a Babilengel a Dios

Ngungil el Chelderoder el Oltirakl er a Babilengel a Dios

“A RUBAK a uleak a llemesel a rengul el mebii a beluulchad, e uleak a klemedengei el locha eanged er a le ngar ngii.”​—OSI. 3:19.

CHELITAKL: 15, 16

1, 2. (a) Ngua ngera uldesuir a rebebil el kirel a tekoi el kmo a Dios a ngar er ngii a cheldebechelel? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

 A DIOS, ngar er ngii a cheldebechelel? A rebebil a kmo: “Ngdiak dousbech er a cheldebechel el omekrael er kid. Ngdi mo er ngii a deleuill er kid me a Dios, e ngungiang.” Me tiang, ngmelemalt el uldasu? Ngerang a klemerang el tekoi?

2 Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a tekoi el ochotii el kmo a Jehovah el Dios a chelderoder a tekoi el loruul. Kede dirrek el mo mesaod el kmo ngmo uangera uldesued sel lemei a ulekrael el mla er a cheldebechelel a Jehovah. (1 Ko. 14:33, 40) Sel taem er a rekot el Kristiano me chelecha el taem er kid, e a Bades a mla ngosuir tia el meues el cheldebechelel a Jehovah el rullii a kot el klou el ureor er a berkel a klumech er a ungil chais. Me kid el meruul a tekoi el oltirakl er a Biblia e olengesenges a ulekrael el lomeskid a cheldebechelel a uchul, me kede ungil kltmokl, e budech a delongeled, e ngar er a kltarreng el ua ta el ongdibel.

A JEHOVAH A DIOS EL CHELDERODER A TEKOI EL LORUUL

3. Ngera oterekeklii a rengum el kmo a Jehovah a kmal ungil chelderoder a tekoi el loruul?

3 A rokui el blebelel a Dios a meketeklii el kmo Ngii a kot el ungil el chelderoder a tekoi el loruul. A Biblia a kmo: “A RUBAK a uleak a llemesel a rengul el mebii a beluulchad, e uleak a klemedengei el locha eanged er a le ngar ngii.” (Osi. 3:19) Kede di medengei a “di dertelkib el olechotel a klisichel. Ng di omengelulau er ngii el de rirenges.” (Job 26:14) Me nguaisei, engdi tia el di telkib el klemedengei er kid el kirel a planet, me a btuch me a galaxy a meketeklii el kmo ngkmal mengasireng aika el klekedall e kmal ungil el chelderoder. (Psa. 8:3, 4) A chelsel a ta el galaxy a ngar er ngii a betok el miliol el btuch el dmak el merael el ngar er a blechebechel. Ngmekera e mo uaisei? E le aika el planet el ngar tia el solar system a merael el meliuekl er a sils el di ua lorael el oltirakl a llechul a traffic! Me aika el tekoi a kmal meketeklii el kmo ngkmal mellomes a rengul a Jehovah el ngike el “rirellii a eanged” me a chutem, me ngkmal rredemelel a nguu a odanges me a blakerreng me a omengull er kid.​—Psa. 136:1, 5-9.

4. Ngera me a tekoi er a science a dirkak bo el sebechel el onger a betok el ker?

4 A tekoi er a science a mla meketakl a betok el tekoi el kirel tia el melidiul me a chutem el rullii a klengar er tia el chutem el mo beot. Engdi ngmla er ngii a betok el ker el dimlak el sebechel el longer. El ua tiang, tirke el mesuub a btuch a kmal diak el sebechir el smodii sel rolel e ngmlo er ngii a melidiul me a lechub sel uchul me kede kiei er tia el chutem el ngklel a Earth el mui er a betok el klengar. Me a redi chad a dirrek el diak el sebechir el smodii sel uchul me a klechad a dirk oureng el kiei el mo cherechar. (Oli. 3:11) Me ngera me ngkmal betok a ker el diak dodengei a nger er ngii? A ta er a uchul, a rebetok el scientist me a relmuut el bebil a melisiich er a uldasu el kmo ngdiak a dios, e melisiich er a klaumerang el kmo kede mla er a mongkii el mei. Engdi ngar er a Biblia el babilengel a Jehovah, e ngonger a ker el ngii a omekberaod a uldesuir a rebetok el chad.

5. Ngokiu a ngera el rolel e a klengar a ultuil er a tekoi el bla leketmokl a Dios?

5 Kid a kiei el klengar er kid a ultuil er a mla meketmokl el llechul a klengar el Jehovah a miluchelii. A rechad er a dengki me a ralm me tirke el engineers, me a rumekall a skoki me a rechad er a botk a rokui el meruul a urerir el oltirakl a mla meketmokl el rolel a loruul aika el tekoi. El ua chad er a botk el meruul er a urerel el oltirakl er a rolel e ngmla meketmokl a bedengel a chad. Me ngungil medengei el kmo ngkirel ker a chaidirengul me ngdiak el mechesang el osiik er ngii. Me kede rokui el oba omengull el kirel a klengar el bla leketmeklii a Dios. Me a lsekum kede melasem el mo meruul a tekoi el lomtok er a llechul a gravity, e ngulterekokl el mo uchul a kodelled!

AIKE EL BLA LECHEDERODER A DIOS

6. Ngera me a remengull er a Jehovah a kirir el mo chelderoder a tekoi el loruul?

6 Tia el melidiul a kmal ungil chelderoder a tekoi er a chelsel. Sei a uchul me kede medengei el kmo a Jehovah a kmal soal a remengull er ngii a bo lungil el chelderoder a tekoi el loruul. Nguaisei, a Jehovah a mla meskid a Biblia el sebechel el lomekrael er kid. Me a lsekum kede kiei el diak deteloi er a cheldebechelel, e doltirakl a llechul, e ngmo diak ledeu a rengud e mo chuarm a klengar er kid.

7. Ngera meketeklii el kmo a Biblia a kmal ungil kltmokl el babier?

7 A rebebil a omdasu el kmo a Biblia a di babilengir a rebebil el chad er a Judea me a Rekristiano. Engdi tiang a babilengel a Jehovah, e ngii a millilt er a rechad el mle soal a bo loluches er ngii. Me ngkmal ungil a blechebechel a tekoi er a chelsel el di melisiich er a ta el uldasu el omuchel er a Genesis el mo er a Ocholt. E a moktek er ngii a di melisiich er a llemeltel a Jehovah el mengedereder, e dirrek el mesaod a otutel a moktek er ngii el kirel tia el chutem el okiu a Rengedel, el longedereder er ngii a Kristus el ngike el ‘uldidellel a rasech.’​—Monguiu er a Genesis 3:15; Mateus 6:10; Ocholt 11:15.

8. Ngera me kede medengei el kmo a rechad er a Israel a mle ungil chelderoder a tekoi el loruul?

8 A rechad er a Israel er a irechar a mle ungil el kerebai e le tir el uleltirakl a llechul a Dios. Me ngar er a cheungel a Llach er a Moses e a ‘redil a milsiou er a tungelel a Tento er a RUBAK.’ (Exo. 38:8) Me ngmla er ngii a ulterekokl el rolel sel bo lolukl er a delengcheklir me a dirrek el tento. E a uriul e a King el David a milengedereder er a rolel a bo loruul a urerir a reprist me a rechad er a Levi er a chelsel a templo. (1 Kr. 23:1-6; 24:1-3) Me sel taem el rechad er a Israel a ullengesenges er a Jehovah, e ngulemekngeltengat er tir me ngmle budech a delongelir e dmak el ngar er a kltarreng.​—Dut. 11:26, 27; 28:1-14.

9. Ngera ochotii el kmo a ongdibel er a rekot el Kristiano a mle ungil chelderoder a tekoi er a chelsel?

9 Me a ongdibel er a rekot el Kristiano a dirrek el mlukrael e millai a klungiolir el okiu a ulekrael er a chelechad er a ruungerachel el tir a apostol er a Jesus. (Rel. 6:1-6) E a uriul e te mlo er ngii a relmuut el bebil el mlo chedal a chelechad er a ruungerachel. (Rel. 15:6) Me a ulekrael me a uleklatk a mileketmokl el okiu a babier el lulluches tirka el chad me a lechub e ngtirke el ullengeseu er tir. (1 Ti. 3:1-13; Tit. 1:5-9) Me ngmilekerang a ongdibel e ngmai a klungiolir er a ulekrael el lulemesterir a chelechad er a ruungerachel?

10. Ngera dilubech er sel taem er rechad a ullengesenges a ulekrael el mla er a chelechad er a ruungerachel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

10 Monguiu er a Rellir 16:4, 5. A rudam el omtechei er a chelechad er a ruungerachel a mirrael el oldingel ‘ngiil beluu e milsterir a ruumerang a ikel llach el meltib er a re apostol ma re mechuodel el ngar a Jerusalem.’ Me a lsekum a ongdibel a oltirakl aika el ulekrael e te lmuut el mo “mesisiich el oumerang e mle bek el sils el lorael el mo betok.” Me ngera kede suubii er tirka el chad el sebechel el ngosukid er chelechang?

ME KAU, KE OLTIRAKL A ULEKRAEL?

11. Te mo mekerang tirke el mla metutk el oungerachel sel lengai a ulekrael er a cheldebechelel a Dios?

11 Te mo mekerang a rechedal a Chelechad el Omekerreu a Obis er a Resioning er a Jehovah, me tirke el odam el oldingel a ongdibel me a remechuodel er a ongdibel, sel lengai a ulekrael er a cheldebechelel a Dios er chelechang? A Biblia el babilengel a Jehovah a meskid a ulekrael el kired el mo olengesenges e oltaut. (Dut. 30:16; Heb. 13:7, 17) Me a chad el di melekoi a mekngit e omtok, a diak a basio er ngii er a chelsel a cheldebechelel a Dios. E le tia el blekeradel a di tomellii a bltikerreng me a budech me a kltarreng er a chelsel a ongdibel. Ngmera el tekoi, a Kristiano el blak a rengul a diak lekengei el mo kedidai a rengul e lomtok el ua omerellel a Diotrefes. (Monguiu er a 3 Johanes 9, 10.) Me ngungil a dolatk el kmo: ‘Ngak, ak melisiich er tirke el blechoel el lobengkek? Ak kongei el oltirakl e melisiich aike el ulekrael el lomeskid a rudam el oungerachel?’

12. Ngera el ulekrael a mla meketmokl el kirir tirke el mengilt el mo mechuodel me a remo mesiou er a ongdibel?

12 Ka molatk er a tekoi el dirk el tilbir a Chelechad er a Ruungerachel. Ngar sel “Ker el Mla er a Remenguiu” er a Ongkerongel er a November 15, 2014, el tekoi er a Merikel, e ngmesaod er a beches el rolel e te mengilt tirke el mo mesiou el mechuodel me a lechub e te mo mesiou er a ongdibel. Tia el suobel a mesaod er a rolel e a chelechad er a ruungerachel a melutk er a remo meruul aika el ureor er a taem er a rekot el Kristiano. Me ngulemuchel er sera September 1, 2014, e ngike el odam el oldingel a ongdibel a mo melutk er tirke el mo mesiou el mechuodel me a remo mesiou er a ongdibel. Me ngika el odam el oldingel a ongdibel a melasem el mo medengelterir tirka el odam, e dirrek el mo oldingel a obliil el obengterir a lsekum ngmo er ngii a techall. Ngdirrek el kerekikl el omtab a blekerdelir a rechedal a telungalek er ngika el odam. (1 Ti. 3:4, 5) Me a chelechad er a remechuodel me a odam el oldingel a ongdibel a kerekikl el merriter a Bades me bo el sebechir el ungil el melilt er a remo meruul aika el ngerachel.​—1 Ti. 3:1-10, 12, 13; 1 Pe. 5:1-3.

13. Kede mekerang e ochotii el kmo kede oltirakl a ulekrael lomeskid a remechuodel?

13 Ngkmal kired el mo oltirakl a ulekrael el mengai a uchetemel er a Bades el lomeskid a remechuodel. Tirka el blak a rengrir el klekerengel a delebechel er a Dios a mukrael el okiu a “ikel klemerang” el debetik er a Babilengel a Dios. (1 Ti. 6:3) Ka molatk a tekingel a Paulus el kirir tirke el diak loltirakl a ulekrael er a ongdibel. Tirka el chad a “mesaik me te di kiei el diak a ngeral loruul e di mengesengsang.” A remechuodel a ulemeklatk er tir engdi ngdimlak lolengesenges aika el uleklatk. Me ngmle kirel a ongdibel el mekera er tir? A Paulus a dilu el kmo: “Bo modengelii e mongeroid er kemiu er ngii.” Me tiang a mle tabesul el uleklatk e le ngdiak el belkul a kmo ngika el chad a mocha cherroued. (2 Th. 3:11-15) Me a remechuodel er chelechang a locha mo oltobed a cheldecheduch el kirir a rechad el diak lekengei el oltirakl a uleklatk er a ongdibel el ua omeruul, el chad a omak er a deleuill er ngii me a chad el diak losiou er a Jehovah. (1 Ko. 7:39) Ngmo uangera uldesuem a lsekum a rudam a oltobed a chouaika el cheldecheduch? A lsekum ke medengelii a chad el meruul er tia el tekoi, e ke mo mengeroid er kau er ngii? A blakerreng er kau me a melemalt el omerellem a sebechel el rullii me ngmo ngodechii a blekerdelel e lmuut el mei er a Jehovah. [1]

BO MUNGIL KLTMOKL E BUDECH E LE TA RENGMIU

14. Kede mekerang e olengeseu el mengikiid er a ongdibel?

14 Ngsebeched el kaingeseu el rokui me ngmelemolem el klikiid a ongdibel sel doltirakl a ulekrael el mengai er a Tekingel a Dios. Ka molatk er a tekoi el dilubech er a Korinth er a irechar. A Paulus a chiloit a klisichel me a temel el omerk er a klumech er sel beluu e kmal mlo betik a rengul er a rekldemel el “chedaol el chedal a Dios” el mla er isei. (1 Ko. 1:1, 2) Engdi ngkmal mlo mekngit a rengul er a lerenges el kmo a ongdibel a mla mecherei a chad el meruul a deleboes me ngmelemolem el ngar er a ongdibel! Me a Paulus a milengelechel er a remechuodel me bo lodikii ngika el chad el belkul a kmo ngkirir el otebedii me ngmo diak el chedal a ongdibel. E le lsekum e ngsorir a lolemolem el klikiid a ongdibel, e ngkmal kirir a remechuodel el nguu a “omkukel a blauang” el choitii. (1 Ko. 5:1, 5-7, 12) Me kid sel dekengei el olengesenges er a tekoi el bla letibir a remechuodel el kirel a chad el diak lobult er a mekngit el omerellel, e kede dirrek el olengeseu el mengikiid er a ongdibel e dirrek a omerelled a locha sebechel el mo uchul e a chad el mlo mekngit a obult er a kngtil e mo olengit a klausubes er a Jehovah.

15. Kede mekerang e toketekii a budech er a chelsel a ongdibel?

15 A ta er a mondai el dilubech er a Korinth a mle kirel el soadel. A rebebil el rudam a mlo kaotutakl er a blil a kerrekeriil. Me a Paulus a uleker er tir el kmo: “Ng diak bai lungil a di berekakl a mekngit el ekor kemiu?” (1 Ko. 6:1-8) Me a osisiu el tekoi a mo er ngii er chelecha el taem. A lebebil er a taem e ngmetemall a delongelir a rudam el tekoi er a siobai el mo uchul e te oriid a ududir me a lechub e ngmlo merael a cheleblad el omeruul. Me a rebebil a mla mo oltutakl er a rudam er tir er a kort. Engdi a Babilengel a Dios a ngosukid el mesang el kmo ngbai ungil a doriid a klokled er a bai dotubii a ngklel a Dios me a lechub e detemellii a budech er a chelsel a ongdibel. [2] Me a lsekum ngsoad el mesmechokl a oberaod el mondai me a klaititekangel e ngkmal kired el otutii sel uleklatk er a Jesus. (Monguiu er a Mateus 5:23, 24; 18:15-17.) Sel doruul el uaisei, e kede toketekii a kltarreng er a chelsel a telungalek el tir a mengull er a Jehovah.

16. Ngera uchul me a rechedal a Dios a kirir el mo ta rengrir?

16 A Babilengel a Jehovah a meketeklii sel uchul me ngmengerechir er a rechedal el mo ta rengrir. Me a milluches er a psalm a dmu el kmo: “Ng meral ungil, e deurreng sel le dak el kiei a rudam el ta rengrir!” (Psa. 133:1) Me a rechad er a Israel sel lolengesenges er a Jehovah e ngkmal mle ungil el chelderoder a tekoi el loruul e ta rengrir. A Dios a ulemlaoch el kirel a mo blekerdelir a rechedal er a ledu el kmo: “Ak mo oldak er kemiu el ua sib el ngar a chesimer.” (Mik. 2:12) Me a lmuut el tang, a Jehovah a ulemlaoch el okiu a profet el Sefania el kmo: “E sola e ak mo melodech er a re chad er a ngodech el beluu, me ng di mo ngak el tang a bo loluluuch er ngak; ng diak loluluuch a ngodech el chelid. Te rokui el di mo olengesenges er ngak.” (Sef. 3:9) Me kede kmal mereng a saul e le ngar er ngii a techelled el mo mengull er a Jehovah el ngar er a kltarreng!

A remechuodel a melasem el lolengeseu er a chad el mla touchakl (Momes er a parakurab 17)

17. Te mekerang a remechuodel e sumechokl a mondai e diak letemellii a kltarreng er a ongdibel?

17 A remechuodel a kmal kirir el mo kerekikl me ngmelemalt a omelilt el loruul, e meketmokl el okiu a bltikerreng a lsekum ngsorir a lolemolem el klikiid, e le ngar er a kltarreng a ongdibel. A Paulus a mle medengei el kmo a bltikerreng er a Dios a diak lemeteketek e le kid el chubur a chad e dirrek el dimlak lolechib er a medal er a chad el meruul a mekngit. (Osi. 15:3) Me Paulus a dimlak lemeterob, e ngbai lilechesii a mesisiich el tekingel, engdi ngolechotel a bltikerreng el babilengel el mo er a rudam er ngii er a Korinth. Me a uriul er a sesei el buil e ngmlo sebechir el mesa ngelsecheklel a ureor e le remechuodel a ullengesenges aika el ulekrael. Me a lsekum a Kristiano a mo touchakl el dimlak el durengul, e a remechuodel a kirir el melasem el ngosuir el meklemeltii a uldesuel el oba tekingel a Dios.​—Gal. 6:1.

18. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a ulekrael el medung er a Tekingel a Dios a ullengeseu aike el ongdibel er a irechar? (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

18 Me ngbleketakl el kmo a mlukrael el uleklatk el ngar er a Babilengel a Dios a ngilsuterir a Rekristiano er a Korinth me a lmuut el bebil el beluu me ngmillemolem el klikiid e budech e ngar er a kltarreng a ongdibel er tir. (1 Ko. 1:10; Efe. 4:11-13; 1 Pe. 3:8) Me tia mlo uchul e a rudam me a rudos er sel taem a mlo sebechir el churrengelii a omesiungir. Me a Paulus a dilu el kmo a ungil chais a “mla mosisechakl el mor a re bek el chad er a beluulchad.” (Kol. 1:23) Me chelechang e a klemedengei el kirel aike el klebokel el moktek er a Dios a oberkang er a beluulechad el olechotel a blakerreng er tirke el chedal a ta el telungalek el oba kltarreng e omerk er tia el klumech. Me a ongingil el suobel e kede mo mesa sel olechotel el kmo te kmal dmeu a rengrir el oltirakl er a Biblia, e dirrek el mla tuib a rengrir el mo mengebkall er a Rubak el Dios el Jehovah.​—Psa. 71:15, 16.

^ [1] (parakurab 13) Momes er a Organized to Do Jehovah’s Will, er a 134-136 el llel.

^ [2] (parakurab 15) A lsoam a lmuut el omesaod el kirel a blekeradel el Kristiano a melatk el oltutakl er a ta er a Kristiano, e momes er a babier el “Keep Yourselves in God’s Love,” er a 223 el llel er a footnote.