Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 18

“Ak Mlor a Klaidesachel e Mla Rokir”

“Ak Mlor a Klaidesachel e Mla Rokir”

“Ak mlor sel tkul er bab el sebechek er a klaidesachel . . . , e mla rokir.”​—2 TI. 4:7.

CHELITAKL 129 Kede Melemolem el Outekangel

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Kid el rokui, ngkired el mekerang?

KAU, ngsoam el remurt er a meringel el rurt, el ileakl a lsekum ke smecher me a lechub e ngmesaul a bedengem? Nglocha diak. Nguaisei, engdi a apostol Paulus a dilu el kmo a rokui el mera el Kristiano a ngar a klaidesachel. (Heb. 12:1) Me kid el rokui el mekekerei me a remechudelang, mesisiich me a remechitechut, a kmal kired loutekangel el mora ulebongel a lsekum ngsoad el mo melai a nguked el Jehovah a omeskid.​—Mt. 24:13.

2. Ngera uchul me a Paulus a mla er ngii a ilmeklel el mesaod er a tekoi el ua losaod a 2 Timothy 4:7, 8?

2 A Paulus a mle mimokl el dulii tiang e le ngmlo er a ‘tkul er bab el sebechek er a klaidesachel . . . , e mla rokir.’ (Monguiu er a 2 Timothy 4:7, 8.) Engdi ngera el ileakl el rurt a lulsaod er ngii a Paulus?

NGERANG A KLAIDESACHEL?

3. Ngera el klaidesachel a lulsaod er ngii a Paulus?

3 A lebebil e a Paulus a uluusbech a tekoi el mileketmokl er a Grik er a irechar el ua okesiu sel lolisechakl a meklou a ultutelel el suobel. (1 Ko. 9:25-27; 2 Ti. 2:5) Ngmle betok el taem el lomekesiu er a klengar er a Kristiano el mora klaidesachel. (1 Ko. 9:24; Gal. 2:2; Fil. 2:16) A chad el omuchel el remurt er tia el “klaidesachel” sel letibir a rengul el mora Jehovah e bo lemetecholb. (1 Pe. 3:21) Ngmo lochedii a teb er sel taem el Jehovah a msa ngkedel el klengar el mo cherechar.​—Mt. 25:31-34, 46; 2 Ti. 4:8.

4. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

4 Ngera bebil klaisisiu er a klaidesachel me a klengar er a Kristiano? Ngar ngii a betok el rolel. Me bo dosaod a edei er ngii. A kot, e ngkired el remurt er sel melemalt el rael; ongerung, e ngkmal kirel lultaut a osenged er a teb; e a ongedei, e ngkired el melemolem el remurt alta e kede mo chelebangel a mondai.

MOLTIRAKL ER A MELEMALT EL RAEL

Ngkmal kired el rokui el merael er a rolel a klengar er a Rekristiano (Momes er a parakurab 5-7) *

5. Ngera el rael a kired el oltirakl er ngii, e ngera uchul?

5 A chad er a rurt a kmal kirel loltirakl er a melemalt el rael a lsekum ngsoal el mo rredemelel a nguu a nguked. Me ngdi osisiu, a lsekum e ngsoad el mo nguu a nguked el klengar el mo cherechar, e ngkmal kired loltirakl er a rolel a klengar er a Kristiano. (Rel. 20:24; 1 Pe. 2:21) Me nguaisei, engdi a Satan me a rultirakl er ngii a chetirir a bo doltirakl er a rolel a klengar er a Rekristiano; ngbai sorir a dolemolem el ‘teloi er tir.’ (1 Pe. 4:4) Te melenguul er a rolel a klengar er kid, e melekoi el kmo a rael el lokiu ngii a ungil, e dirrek el mo uchul a ilmokl. Engdi ngdi blulak a tekingir.​—2 Pe. 2:19.

6. Ngera ke suubii er a blekerdelel a Brian?

6 A rechad el kiei loltirakl er tia el beluulechad er a Satan, a di kmedu el mo medengei el kmo a rael el lengileltii a diak bo luchul a ilmeklir, e ngbai rulleterir el mo sibil a Satan. (Rom 6:16) Ka molatk er a blekerdelel a Brian. A rechad er a blil a millisiich er ngii el mo oltirakl er a rolel a klengar er a Rekristiano. Engdi sera bo lengeasek, e ngmlo oumededenger er a klengar er ngii. Me ngtilbir el mo teloi er a rechad er tia el beluulechad er a Satan. Ngdilu el kmo, “Ngkmal dimlak kudengei el kmo tia el ilmokl el ble kngibes er ngii a mo uchul a betok el mekngit el tekoi el kirek. A cherengel a taem, e ak kmal mlo imis el melim a rrom, e ousbech a mekngit el kar, e ngar a deleboes lomeruul. Ak liluut el mo mesisiich melai a mekngit el kar. . . . Ak ulemuchel lolterau a kar me bo lsebechek el lomelemii tia el rolel a klengar er ngak.” Cherengel a taem, e a Brian a tilbir el mo kiei loltirakl a Llechul a Jehovah. Ngmlo ngodechii a klengar er ngii, e mlo metecholb er a rak er a 2001. Chelechang e ngdmeu a rengul el kiei loltirakl er a rolel a klengar er a Rekristiano. *

7. Ngera eru el rael el dechelebangel el ua losaod a Mateus 7:13, 14?

7 Ngklou a ultutelel el dengiltii a melemalt el rael el bo dokiu ngii! A Satan a soal a derokui el mo diak dorael er a obutek el “siseball el mor a klengar” e bo dorael er a meteu el rael el ruumesingd el chad er tia el beluulechad a merael er ngii. Tiang a merael chisel e beot a omerael el mo er ngii. Engdi tia “siseball el mor a tellemall.” (Monguiu er a Mateus 7:13, 14.) Ngkmal kired el mo mui loumerang er a Jehovah e olengesenges er ngii, a lsekum ngsoad el melemolem el ngar er a melemalt el rael me lak demekesuseu er tirke el diak loltirakl a llechul a Jehovah.

BO LULTAUT A OSENGEM ME LAK MESIBAS

Ngkirel el mo ultaut a osenged e kerekikl me lak dolibas er a rebebil (Momes er a parakurab 8-12) *

8. Ngmo mekerang a chad el remurt a lsekum e ngmesibas?

8 Tirke el remurt er a kemanget el rurt a kerekikl lomes er a rolir me lak lemesibas. Me nguaisei, engdi te locha mo mesibas a lsekum a ta er a chad el remurt a ruebet er a delluchel e soibesengii. Me a lsekum te mesibas, e te mekiis el melemolem el remurt. Ngdiak lomdasu el kirel sel uchul me te milsibas, ngbai di ultaut a osengir er a mo meloched er a teb me a nguked el lolatk el mo melai er ngii.

9. Kede mo mekerang a lsekum kede mesibas?

9 Ngar tia el rurt el dengar ngii e nglocha mo betok el taem el demesibas, loak a tekinged me a omerelled. Me a lechub a rekldemed er a rurt a remuul a cheleuid el tomall a rengud. Ngdiak lemechas a rengud sel leduubech aika el tekoi. Kede rokui el diak demecherrungel, e dirrek el remurt er a osisiu el obutek el rael el mora klengar. Me ngklou a techall el bo desibesengii a tang. A Paulus a dilu el kmo a lebebil e ngmo er ngii a “klaotutakl” er a delongeled. (Kol. 3:13, BT) Engdi lak di dolatk a tekoi el millibas er kid, e bai dotaut a osenged er a nguked el bo denguu. Engdi lsekum kede mo mesibas, e doutekangel el mekiis e dolemolem el remurt. A lsekum ngmo kesib a rengud e mo diak dolemolem el mesiou er a Jehovah, e ngdiak a rolel e derekir a klaidesachel, e denguu a ngkeded. Me a lmuut el tang, kede bai mo uchul a omelibas el mora rebebil el tir a melasem el remurt er a obutek el rael el mora klengar.

10. Ngoeak a ngera rolel e ngdiak ‘dolibas’ er a rebebil?

10 A ta er a rolel e ngdiak bo ‘dolibas’ er a rekldemed er a rurt, a sel dekengei lotirakl a uldesuir er a bai di dolisiich a uldesued. (Rom 14:13, 19-21; 1 Ko. 8:9, 13) Ngokiu tiaikid el rolel, e kede kuk ngodech er tirke el ngar a mera el klaidesachel. Tirkang a kaisichai er a delongelir, e derta er tir a remurt el mo melai er a di ngkedel. Tirkang a di omdasu aike el mo uchul a klungiolir. Me te locha mo meliekl er a tang me bo lsebechir el mo er medal omerael. Engdi kid a diak dekaisichai er a delongeled. (Gal. 5:26; 6:4) A turrekong er kid a olengeseu er a rebetok el me obengked el mo meloched er a teb e mo nguu a ngkedel a klengar. Me kede melasem loltaut a ulekrael er a Paulus el kmo, “Bo le beiusech a medemiu el omes a ikel mo klungiolel a ta ma tang er a delongeliu e lak di momdasu er a di kemiu.”​—Fil. 2:4.

11. A chad er a rurt, ngdi ultaut a osengel er a ngerang, e ngera uchul?

11 Me a lmuut el tang, tirke el kaidesachel, a di ultaut a osengir er a rael el ngar mederir, e le ngdi sorir el mo melodech er a teb. Alta e ngdiak el sebechir el mera el mesa teb, engdi ngua di lomes er tir el mo rokir, e nguu a ngkedir. Me te di ultaut a osengir er a mo rokir a rurt e nguu a ngkedir.

12. A Jehovah, ngdmeu a rengul el meskid a ngera el tekoi?

12 Ngar tia el rurt el dengar ngii, e a Jehovah a dmeu a rengul el mesterir a rechedal a ulterekokl el nguked sel lerekir a rurt el kirel a klengar el mo cherechar el ngar a eanged me a lechub a baradis el chutem. A Biblia a smodii tia el nguked, me ngsebeched el melatk er sel rolel a klengar er kid er sel taem. A cherengel a taem el dolatk er a telbilel a Jehovah el kirel a ngar medad, e ngmengal mo blak a rengud loutekangel a ngii di el tekoi el mo melibas er kid.

MOLEMOLEM EL REMURT ALTA E KE CHUARM OMELSEMAI

Kede melemolem el remurt er a rurt el mora klengar alta e kede chuarm a mondai (Momes er a parakurab 13-20) *

13. Ngera el klungiaol a dobang el diak er tirke el chad er a rurt?

13 Tirke el rirurt aike el rurt er a Grik, a mle kirir loutekangel a omelsemai el ua chelitechetul me a ringelel a bedengir. Engdi aike el rokui el lurruul a di mle ultuil er a osisechakl me a di klisichel a bedengir e merekong. Kid a di uai tirke el rirurt, e le kede dirrek el mosisechakl er a rolel a derurt, me a rurt el dengar ngii. Engdi ngar ngii a klungiaol el dobang el diak er tir. A Jehovah a sebechel melisiich er kid e le tia el ngelsuil a diak a telkelel. Me a lsekum kede ultuil er Ngii, e ngtibir el diak di lolisechakl er kid, e ngdirrek el smisichid!​—1 Pe. 5:10.

14. Ngmekera 2 Korinth 12:9, 10 e ngosukid loutekangel a omelsemai?

14 A Paulus a mlo chuarm a betok lomelsemai. Me a lmuut el tang, a rebebil a uleltuub me a ruldechelakl er ngii, e a lebebil e ngkmal mlo mechitechut a bedengel e dirrek el mle kirel loutekangel er a teluo el “toched” er a bedengel. (2 Ko. 12:7) Engdi ngdimlak lebechei aika lomelsemai me bo luchul e bo lak losiou er a Jehovah. (Monguiu er a 2 Korinth 12:9, 10.) Tiaikid a mle uldesuel a Paulus a uchul me a Jehovah a ngilsuir loutekangel a rokui el meringel lomelsemai.

15. Ngera sebeched el mo chormii a lsekum kede oukerebai er a Paulus?

15 Kid a dirrek el locha mo motuub e modechelakl el klaumerang er kid a uchul. Nglocha mo kired loutekangel a chelitechetul a bedenged me a sechered. Engdi a doukerebai er a Paulus, e a derta er a omelsemai el decharm er ngii a meskid a techelled el mo chormii a bltkil a rengul a Jehovah me ngelsuil.

16. Ngera sebechem el meruul alta e ngsmecher a bedengem?

16 Kau, ke di dengarech er a bet me a lechub e ke ngar a wheelchair? Ngmechitechut a ochim me a lechub e ngmekngit osengem? A leuaisei, e ngdirk sebechem el mesiou er a Jehovah el teloi er a remekekerei e mesisiich a bedengir? Ngkmal sebechem! A rebetok el mechuodel me a rechitechut a remurt er a rael el mora klengar. Ngdiak lsebechel di klisichir e loruul er tia lureor. Te bai ngmai a omelisiich er a Jehovah sel lorrenges a miting er a Rekristiano lokiu a dengua. Te dirrek el teloi er a remeruul er a remo disaiplo sel lousioning el mora retoktang, nurse me a rechederir.

17. Ngua ngera uldesuel a Jehovah el mora remechitechetong a bedengir?

17 Lak bechei a chelitechetul a rengum el secherem a uchul me lerellau el mo omdasu el kmo ngdikea lsebechem el rurtii a rael el mora klengar. A Jehovah a kmal betik a rengul er kau el klaumerang er kau el bedulngii me a rokui el tekoi el murruul el kirel er aika el mereko el betok el rak. Chelechang e ngkmal ileakl el taem el mousbech er ngii, e ngii a kmal diak bo lecheroid er kau. (Psa. 9:10) Ngbai mengal olekeed er ngii er kau. Molatk a tekingel a ta el odos, el chilarm a betok el secherel el kmo: “Ngkmal betok a secherek a uchul, me ngmerael mo kesai a techellek louchais er a klemerang el mora rechad. Engdi ak medengei el kmo a telkib el tekoi el krellii a odeuir a rengul a Jehovah, e rullak me ngdmeu a renguk.” Me sel bo lemechitechut a rengum, e lak momdasu el kmo ngdi kau el tang. Molatk er a kerebil a Paulus me a mengelaod el tekingel el kmo: “Ng di ungil er a renguk a kmechitechut, . . . ele sel kmechitechut, e ak bai mo mesisiich.”​—2 Ko. 12:10.

18. Ngera el meringel el blekeradel a lecharm er ngii a rebebil?

18 A rebebil el remurt er a rurt el mora klengar a chelebangel er a ta er a omelsemai. Te chuarm er a blekeradel el diak lsebechir a rechad el mesang. El ua tiang, te outekangel er a ringelel a uldasu me a lechub e te di bekikl e suebek a rengrir. Ngera uchul me tirka el blak a rengrir el mesiungel a Jehovah a chuarm er a ileakl el rolel omelsemai? E le chad el chelam a chimal me a lechub e ngar a wheelchair, a sebechir a rokui el chad mesang a mondai er tir e locha mo sorir el ngosuterir. Engdi tirke el kirir loutekangel a sebekreng me a ringelel a uldesuir a locha diak a mo medengei el kmo te chuarm. A ringelir a di osisiu ngii me a ringelel a chad el chelam a chiuesel, engdi ngdiak lenguu a osisiu el rolel a bltikerreng me a ulekerreu e le ngdiak lsebechir el mesang el kmo ngchuarm.

19. Ngera kede suub er a blekerdelel a Mefiboseth?

19 A lsekum e ngar ngii a chelitechetul a bedengem e omdasu el kmo ngdiak a medengelii a ringelem, e ngungil molatk a blekeradel el dilubech el mora Mefiboseth. (2 Sa. 4:4) Ngchilarm e le ngmle chitechut, e dirrek a King David a mle cheleuid loukerrekeriil er ngii. Aikang a dilubech el mora Mefiboseth el diak el kngtil a uchul. Engdi ngdimlak lebechei ngii el tekoi me lerellii el mo mekngit a uldesuel; ngbai uleba omereng el saul el kirel aike el ungil tekoi er a klengar er ngii. Ngmirreng a sulel a David el kirel a ungil blekerdelel el bedulngii er a uchei. (2 Sa. 9:6-10) Me sera bo lecheleuid a David loukerrekeriil, e ngmlo ungil lomtab a tekoi. E dimlak lebechei a cheleuid er a David me lerellii el mo kesib a rengul. Ngdirrek el dimlak loltelechakl er a Jehovah el kirel a omerellel a David. Ngbai ulsiik a rolel e mo sebechel lolengeseu er a king el lengileltii a Jehovah. (2 Sa. 16:1-4; 19:24-30) A Jehovah a liluches a chisel a Mefiboseth er a chelsel a Tekingel me ngsebeched el ngmai a klubeled er ngii.​—Rom 15:4.

20. Ngera ngrullii er a uldesuir a rebebil a ringelel a uldasu? E ngsebechel mo ulterekokl a rengrir er a ngera el tekoi?

20 A rebebil el rudam me a rudos el chuarm el sebekreng a uchul a locha mo meringel er tir el teloi er a rechad. Nglocha mo meringel er tir el ngar a meklou el kldibel, engdi te melemolem el ngar a miting er a ongdibel, me aike el ta el sils el ongdibel, me a meklou el ongdibel. Ngmeringel er tir el mengedecheduch er a rechad el diak lodengelterir, engdi te mengedecheduch er a rechad sel loldingel a obliil. A lsekum ke uaisei, e lak momdasu el kmo ngdi kau el tang. A rebetok a di ua uldesuem. Lak mobes, a Jehovah a dmeu a rengul er a blakerreng er kau. Kau el dirk melemolem el blak a rengum a meketeklii el kmo ngdirk omekngeltengat er kau e omeskau a klisiich el mousbech er ngii. * (Fil. 4:6, 7; 1 Pe. 5:7) A lsekum ke melemolem loutekangel a chelitechetul a bedengem me a uldesuem e mesiou er a Jehovah, e bo lulterekokl a rengum el kmo ke oldeu er a rengul a Jehovah.

21. Ngokiu a ngelsuil a Jehovah, e kede rokui el sebeched el mekerang?

21 Ngungil a rengud e le ngar ngii a klekakerous er a mera el klaidesachel me sel lulsaod er ngii a Paulus. Ngar a mera el klaidesachel e ngdi ngike el chad el mo kot a nguu a ngkedel. Engdi tiang a kuk ngodech, e le tirke el rokui el blak a rengrir loutekangel e merael er a rolel a klengar er a Rekristiano a mo nguu a nguked el diak a ulebengelel klengar. (Jn. 3:16) Ngar sel mera el klaidesachel, e a rokui el remurt a kirel el mesisiich a bedengir e le lak e ngmo diak lsebechir el mo kats er a rurt. Engdi ngar tia el klaidesachel el dengar ngii, e a rebetok er kid a mechitechut a bedengir, engdi kede outekangel. (2 Ko. 4:16) Ngoeak a ngelsuil a Jehovah, e kede rokui el remurt el mo lochedii a teb!

CHELITAKL 144 Moturk a Medam er a Sengk!

^ par. 5 A rebetok el mesiungel a Jehovah er chelechang a chuarm a mondai e le te chudelang, me a lechub e te smecher er a oberaod el secher. E kid el rokui a dirrek el mo mesaul a bedenged a lebebil er a taem. Me sel dolatk er a tekoi el klaidesachel e ngua lemeringel tekoi. Tia el suobel a mo smaod a rolel e ngsebeched el rokui el outekangel e rurtii a rurt el kirel a klengar el ua lulsaod a apostol Paulus.

^ par. 6 Momes er a suobel el “The Bible Changes LivesThe Bible Changes Lives,” el ngar er a January 1, 2013, el A Ongkerongel el ngar er a tekoi er a Merikel.

^ par. 20 A lsoam el mo medengei a lmuut el bebil er a rolel a doutekangel a sebekreng me aike el blo lecharm er ngii a rebebil e mlo mesisiich er ngii, e momes er a May 2019 el prokuram el ngar a on jw.org®. Momes er cheungel a LIBRARY > JW BROADCASTING®.

^ par. 63 OMESODEL A SIASING: A chudela el odam a dirk mechesang el meruul er a omesiungel me lorael er a rolel a klengar er a Kristiano.

^ par. 65 OMESODEL A SIASING: Ngsebeched el melibas er a rebebil a lsekum kede orrimel er tir el mo melim a rrom me a lechub e ngdiak lulengeasek a omelmid.

^ par. 67 OMESODEL A SIASING: Mo lmuut er a taem el le dengarech er a bet er a osbitar, me ngii el odam a melemolem er a rolel a klengar er a Kristiano lousioning el mo er tirke lomekerreu er ngii.