Skip to content

Skip to table of contents

“Mngai el Oterekokl er Tirkel Blak a Rengrir el Chad”

“Mngai el Oterekokl er Tirkel Blak a Rengrir el Chad”

“Mngai el oterekokl er tirkel blak a rengrir el chad el dirrek el sebechir el mo olisechakl er a re bebil.”​—2 TIMOTHY 2:2.

CHELITAKL: 42, 53

1, 2. Ngua ngera uldesuir a rebetok el kirel a urerir?

A REBETOK el chad a omdasu el kmo nglmuut el meklou a ultutelir, me a lechub e ngdiak a ultutelir el oltirakl a ureor el loruul. E a siukang er a bebil beluu, e a lsekum e ngsoad el mo medengelii a chad, e kede oker er ngii el kmo: “Ngera urerem?”

2 A lebebil er a taem e a Biblia a mesaod er a rechad lokiu a ureor el lurruul. El ua omesodel el kmo: “Mateus, el chad er omelai el tax,” me a “Simon el chad el omkar a budel a charm,” me a “Lukas el toktang.” (Mateus 10:3; Rellir 10:6; Kolose 4:14) A lebebil er a taem e a Biblia a mesaod aike el ngerachel el moterekokl er a rechad el kirel a omesiungir. Ka molatk er a King el David, me a profet el Elias me a dirrek el apostol el Paulus. Tirkang a kmal ulemes aika el ngerachel el Jehovah a ulterekokl er tir el kmal mekreos. Me kid me ngdirrek el kired el mo omes a ngii di el ngerachel er a omesiou el moterekokl er kid el kmal mekreos.

3. Ngera me a remechudelang a kirir el olisechakl er a remekekerei? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

3 Ngkmal soad el mesiou er a Jehovah, e dirrek lomes er a omesiunged el kmal mekreos. A ruumesingd er kid a kmal dmeu a rengrir el meruul a urerir, e melatk el kmo kede melemolem el meruul er ngii el mo lmuut er a bo lak el sebeched. Engdi ngklengiterreng e le rechad a mo chuodel, me ngmo diak lsebechir el remuul aike el lurruul er sera dirk lemekekerei el chad. (Olisechakl 1:4) Tiaikid el blekeradel a uchul a omelsemai el kirir a rechedal a Jehovah. Chelechang e a ureor er a berkel a klumech a di meleketek, me a cheldebechelel a Jehovah a ousbech a beches el klekedall me bo el sebechel el merkii a klumech er a ungil chais el mo er a rokui el chad. Engdi lebebil e ngmo meringel er a remechudelang er a delongeled el mesuub aika el beches el tekoi. (Lukas 5:39) Kede dirrek lungil medengei el kmo, a remechudelang a mo mechitechut a bedengir me ngmo diak leua klisichel a bedengir er a uchei. (Osisechakl 20:29) Me ngrolel a bltikerreng a lsekum a remechudelang a olisechakl er a remekekerei el mo meruul a lmuut el bebil er a ngerachel er a chelsel a cheldebechelel a Jehovah.​—Monguiu er a Psalm 71:18.

4. Ngera me ngmeringel er a rebebil el olab a ngerachel el oterekokl a urerir el mo er a rebebil? (Momes er a baks el “ A Uchul me Ngmeringel er Kid el Melilt er a Remo Omtechei er Kid.”)

4 Ngar er a osengir tirke lolab a ngerachel, e ngdiak lebeot el tekoi el lolterekokl a urerir el mo er a remekekerei el chad. Ngsebechel rulleterir el mo mekngit a rengrir sel lolatk el kmo, ngmo diak loruul er tia el kmal sorir lureor. Ngkmal mo mekngit a rengrir sel lolatk el kmo, ngdikea loruul er tia el ileakl el urerir. Me a lechub e te bekikl el kmo a bo lak lomekrael er tia el ureor, e ngmo diak lungil meketmokl. Te locha dirrek lomdasu el kmo ngdiak a temir el olisechakl er a rebebil. E a osisiu el taem, e a remekekerei el chad a kirir el mo oba kllourreng a lsekum ngdirkak lebo er ngii a ngerechelir.

5. Ngera el ker a bo dosaod er tia el suobel?

5 Ngera me ngklou a ultutelel el kirir a remechudelang lolengeseu er a remekekerei el mo meruul a lmuut el bebil er a ngerachel? Te mekera loruul er tiang? (2 Timothy 2:2) E ngera me a remekekerei a kirir mo tabesul a uldesuir sel loureor lobengterir a remechudelang, e klou a klemedengei er tir el odam, e losuub a betok er tir? Me domuchel el mesaod er sel rolel e a King el David a kiltmeklii a ngelekel el sechal el kirel a kmal klou a ultutelel lureor.

A DAVID A MLO UNGIL KUTMEKLII A SALOMON

6. A David, ngmle soal mekerang? E ngera ngdilu er ngii a Jehovah?

6 Ngmle betok el rak el David a chilarm er a odechelakl me ngmle kirel el melukl er a ta el basio el mo er a tang. E a uriul er a bo el king e ngkiliei er a kmal klebokel e ungil blai. Me ngdilu er a profet el Nathan el kmo: “Ka mesekak, ak kiei er a blai el kerrekar el sidar, e a Blil a Telbiil er a RUBAK a di ngar a tento.” Ngkmal uluureng el mo omekedechor er a klebokel tento el kirel a Jehovah. Me a Nathan a dilu er ngii el kmo: “Di bor a ikel momdasu, le Dios a obengkem.” Engdi tiang a dimlak luldesuel a Jehovah. Me ngdilu er a Nathan me bo lsbedii a David el kmo: “Ng kmal diak moleketek er a blai el bo kkie er ngii.” Me alta Jehovah a tilbir el mo er a David el kmo Ngii a di mo blechoel lobengkel, engdi David a mlo medengei el kmo ngta er a rengelekel el sechal a mo omekedechor er a templo. Me ngmlo uangera uldesuel a David?​—1 Kronika 17:1-4, 8, 11, 12; 29:1.

7. Ngmlo uangera uldesuel a David el kirel a ulekrael er a Jehovah?

7 A David a kmal mle soal lomekedechor er a templo er a Jehovah, me nglocha mlo mekngit a rengul. Engdi ngkilengei el melisiich er a ureor el ngelekel er a Salomon a mo oungerachel er ngii. Me a David a ullengeseu lomekrael er a rechad er a ureor, e milengudel a brons me a airong el deel me a silber me a kolt me a dirrek el kerrekar. Ngdimlak lomdasu el kmo ngtecha mo nguu a chetengakl el kirel okedecherul a templo, el uriul e ngmo okedongall el templo er a Salomon. Ngbai millisiich er a Salomon er a ledu el kmo: “Mada rungalek, a RUBAK bo lobengkem, me bo le sebechem el lomelemii a okedecherul a blil a RUBAK el Dios er kau, le ng dilu ikal tekoi el kirem.”​—1 Kronika 22:11, 14-16.

8. Nglocha ngera uchul me a David a ulemdasu el kmo, a Salomon a dirkak bo lsebechel mekedecherur a templo? Me ngera ngriruul ngii el David?

8 Monguiu er a 1 Kronika 22:5. A David a locha ulemdasu el kmo, a Salomon a dirkak bo lsebechel el meruul er tia el kmal klou a ultutelel lureor. Tia el templo a “kirel el kmal mo klebokel,” e a Salomon a “dirk kekeriei e metitur.” Engdi a David a mle medengei el kmo, a Jehovah a mo ngosuir a Salomon el rullii tia el ileakl lureor. Me ngdi riruul aike el sebechel el olengeseu er ngii el mo kltmokl el kirel tia el kmal klou lureor.

BO LEDEU A RENGUM EL OLISECHAKL ER A REBEBIL

Ngdmeu a rengud sel domes er a remekekerei el chad el moterekokl er tir a betok el ureor (Momes er a parakurab 9)

9. Te mekera remechudelang e mo dmeu a rengrir el mesterir a rebebil a ngerechelir? Mosaod er a okesiu.

9 A remechudelang el odam a diak lekirir el mo mechitechut a rengrir, a lsekum e ngmo kirir lomesterir a remekekerei el chad a bebil ngerachel. E le kede rokui el medengei el kmo a kot el klou a ultutelel el tekoi er chelechang, a urerel a Jehovah. Me sel dosisecheklterir a remekekerei el mo meruul a ngerachel, e ngmo sebeched el rokui el rullii tia el ureor. Ka molatk er tiang, sera dirk mkekerei e ke locha ulemes er a demam lomekall er a mlai. Me sera obo mklou, e ngsilodii a tekoi el lurruul er ngii. E a cherengel a taem, e ngmlo er ngii a license er kau e ulemuchel lomekall a mlai. Engdi ngmo lmuut er seikid el taem, e a demam a dirk ulemekrael er kau. Me a lebebil e ngkuk mo omekall, engdi sera lorael el mo chuodel e ngdi mlo kau el tang a omekall. Me a ker a kmo, ngmlo mekngit a rengul a demam sel momekall? Ngdiak, nglocha mle ungil a rengul e le ke ngar ngii el sebechem el oltak er ngii el meliuekl. Me ngdi osisiu, a remechudelang lodam a dirrek el dmeu a rengrir el omes er a remekekerei el bla losisecheklterir el mo kltmokl el kirel a lmuut el bebil er a ngerachel er a chelsel a cheldebechelel a Jehovah.

10. Ngmle uangera uldesuel a Moses el kirel a chetengakl me a dereder?

10 Ngkmal kired el mo kerekikl me lak demechechei a ngerechelir a rebebil. Ngsebeched el nguu a klubeled er a blekerdelel a Moses, er sel taem el rebebil el chad er a Israel a mlo meruul a tekoi el ua reprofet. (Monguiu er a Ulecherangel 11:24-29.) Me a Josua a mle soal merrob er tir, engdi Moses a dilu el kmo: “Kau ke mechechei el kirek? Ak uureng el le chulekum a RUBAK a mesterir a rokui el chedal a reng er ngii e rulleterir el rokui me te mengedecheduch el ua re profet.” A Moses a mle ungil medengei el kmo a Jehovah a omekrael er tia el tekoi. E ngii el Moses a dimlak el soal a chetengakl a lebo er ngii, e ngbai mle soal a lebo er ngii a ngerechelir a rokui el mesiungel a Jehovah. E kid a kuk mekerang? Ngdmeu a rengud a lsekum a rebebil a mukngerachel el mo meruul a bebil lureor er a chelsel a cheldebechelel a Jehovah?

11. Ngera ngdilu ta lodam el kirel a ngerachel el moterekokl er a rebebil?

11 Te kmal betok a rudam el tir a blak a rengrir el oureor el betok el rak el mesiou er a Jehovah, e dirrek el mla osisecheklterir a remekekerei el mo ngmai a lmuut el betok el ngerachel. Ngsebeched el mo mesaod er a odam er kid el Peter. Chelsel a 74 el rak el losiou el mui el taem, e ngchiloit a 35 el rak el mesiou el ngar er a obis er a Resioning er a Jehovah er a beluu er a Europe. Ngkmal mle kemanget el taem el loureor el ngar er a Service Department. E a uriul e tia el ngerachel a mlo er a Paul, el kekerei el chad el Peter a ullisechakl er ngii. Me a Peter, ngmlo mekngit a rengul er sera lebo er ngii tia lomelodech? Ngdiak, ngbai dilu el kmo: “Ngkmal dmeu a renguk e le te ngar ngii a rudam el mla mosisechakl e kongei el mo meruul a meklou lureor, e kmal blak a rengrir e ungil el meruul ngii lureor.”

MOLECHOLT A OMENGULL EL MO ER A REMECHUDELANG

12. Ngera klubeled el denguu er a omerellel a Rehoboam?

12 Sera bo leking a ngelekel a Salomon el Rehoboam, e nguleker a uldasu er a remechudelang el kirel a beches el ngerachel el moterekekla er ngii. Engdi nguleiit a tekingir! E bai mlo oltirakl a uldesuir tirke el di ua meklungel el chad. Me tia el omerellel a mlo uchul a klou el tellemall. (2 Kronika 10:6-11, 19) Me ngera kede suubii er tiang? Nguchul a llomeserreng, a lsekum kede olengit a ulekrael er tirke el mechudelang e meklou a klemedengei er tir er kid. Me a remekekerei el chad a diak lekirir el morimel el mo meruul a tekoi el kmal di ua lurruul er a ngar er a mong. Engdi ngdirrek el kirir el mo mengull a uldesuir a remeklou el chad, e diak lekirir el di mereched el mo omdasu el kmo, a rolel a loruul a tekoi a dikea loureor er chelecha el taem.

13. Te mekera remekekerei e mo ungil loureor lobengterir a remechudelang er a delongeled?

13 A lebebil er a taem, e a remekekerei a mukngerachel el mo omes a urerir a remechudelang, e meklou a klemedengei er tir er a delongeled. Me ngkmal ungil a bo losuub a betok er tirka el mechudelang. El ua tekingel a Paul el ngike el mlo meruul er sel urerel a Peter, el mlo oungerachel a ureor er sel Bethel department. Ngdilu el kmo: “Ak mle blechoel mengoit a taem el oker a uldesuel a Peter, e dirrek el millisiich er a rebebil el mo meruul er a osisiu el tekoi.”

A Paulus a milengoit er a klou el taem el olisechakl er a Timothy, me a Timothy a mlo ungil mesuub

14. Ngera kede suubii er sel rolel e a Timothy me a Paulus a dilak loureor?

14 A Timothy a kmal mle kekerei er a apostol el Paulus, engdi te dilak loureor. (Monguiu er a Filipi 2:20-22.) A Paulus a dilu er a Rekristiano er a Korinth el kmo: “Ak ulderechii a betik er a renguk e blak a rengul el ngelekek el oltirakl er a Rubak, el Timothy el me omeklatk er kemiu er a rolel otireklel a Kristus el kultirakl er ngii, e olisechakl er ngii er a Ikelesia er ker me ker.” (1 Korinth 4:17) Me ngsebeched el mesang el kmo, a Paulus me a Timothy a kmal mle ta rengrir el dmak loureor e kaingeseu er a delongelir. E a Paulus a milengoit a temel lolisechakl er a Timothy “er a rolel a otireklel a Kristus,” e a Timothy a kmal mlo ungil suub ngii el tekoi. A Paulus a kmal mle betik a rengul er a Timothy e mle ulterekokl a rengul el kmo, ngmo ungil lomekerreu er a rudam me a rudos el ngar er a Korinth. Me a remechuodel a sebechir loukerebai er a Paulus, e mo blak a rengrir el olisechakl er a rebebil rudam er tir el mo meduch el omekerreu er a ongdibel.

A NGERECHELEL A DERTA ER KID A KMAL MEKLOU A ULTUTELEL

15. Ngmekera Rom 12:3-5 e ngosukid el mo kongei a omelodech?

15 A taem el dekiei er ngii a kmal kosekedelang, me a meues el cheldebechelel a Jehovah a di meleketek el okiu a betok el rolel. Me tiang a belkul a kmo, ngbetok a tekoi el di mengedengodech. E a bebil er ngii a ngar ngii a lerellii er kid, me a lechub e ngmo kired el outekangel er ngii. Ngmo ngosukid el mo oba klengariourreng, e mo blechoel el melatk a klungiaol el bo dengai lokiu a Renged, e bai diak di domdasu el kirel aike el soad er chelechang. E sel doruul uaisei, e ngmo er ngii a kltarreng er a delongeled. A Paulus a milluches el mo er a Rekristiano er a Rom el kmo: Ak “melekoi er a ta ma tar kemiu el kmo, lak bo momdasu el kmo kom kmal ngarbab el mo engelakl a uldesuiu.” E a uriul e ngmilsaod el kmo a derta el klekedellel a bedenged a ngar ngii a ileakl el urerel, me a derta el chedal a ongdibel a dirrek el ngar ngii a ileakl el ngerechelel.​—Rom 12:3-5.

A rokui el chedal a Jehovah a sorir el loureor el kirel a Renged, e meruul a ngii di el ngerachel el moterekokl er tir

16. Ngera sebechel derta el Kristiano el meruul er ngii me lolemolem el ngar ngii a budech me a kltarreng, er a chelsel a cheldebechelel a Jehovah?

16 Kid el rokui el chedal a Jehovah a kmal soad loureor el kirel a Renged, e kongei el mo meruul a ngii di el ngerachel el moterekokl er kid. Me a remechudelang lodam a sebechir el olisechakl er a remekekerei el chad. Me ngmo sebechir a remekekerei el kuk mo ngmai a lmuut el betok el ngerachel el okiu a omengull me a tabesul el rolel a tekoi. Me a rebechiil el odam a kmal loba omereng el saul el kirir a rebecherir el kongei el olengeseu er tir sel lebo er ngii a ngeldechel a tekoi. Tirka el redil a sebechir el loukerebai er a Prisila, el kmal mle blak a rengul lolengeseu er a bechil el Akuila.​—Rellir 18:2.

17. Ngerang ngullisechakl a Jesus el mo er a disaiplo er ngii?

17 A Jesus a milecherei a kot lungil kerebai el kilengei el olisechakl er a rebebil. Ngmle ungil medengei el kmo, a rebebil a dirk kirir el melemolem el meruul er a urerel. Ngdirrek el mle ungil medengei el kmo a redisaiplo er ngii a diak lemecherrungel, engdi ngmle ulterekokl a rengul el kmo, te mo merkii a klumech er a ungil chais el mo er aike el beluu el dimlak lebo er ngii. (Johanes 14:12) Me ngmle blak a rengul el olisechakl er tir, e tir a mle sebechir el lomerk er a klumech el mo er aike el beluu el mle sebechir el mong.​—Kolose 1:23.

18. Ngera lureor a bo doruul er ngii er a ngar medad el klebesei? E ngera lureor a doruul er ngii er chelechang?

18 Sera lemad a Jesus, e a Jehovah a ulekisii er a kodall e milsa lmuut el betok el ngerechelel me a klisichel a dereder el kuk “ngar bab er a rokui el mengedereder er a melidiul, ma rulab a klisiich ma re ngar a deruchall, ma omerreder, ma re merreder; e telechull er a dui el kuk ngarbab er a rokui el dui er a klisichel omerreder.” (Efesus 1:19-21) Me a lsekum e ngmelemolem el blak a rengud el mesiou er a Jehovah, e sel demad er a uchei er a Armakedon, e kede lmuut el mo mekiis e mo er ngii a lmuut el betok el meklou a ultutelel el urered er a chelsel a beches el beluulechad. Engdi chelechang e ngar ngii a ileakl el ngerecheled el rokui el kired lomerk er a klumech er a ungil chais, e meruul er a remo disaiplo. Me kid el rokui, el meklou me a remekekerei, bo leblak a rengud el rokui el melemolem el meruul er a urerel a Rubak.​—1 Korinth 15:58.