Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 19

“A King er a Diluches” er a Taem er a Ulebongel

“A King er a Diluches” er a Taem er a Ulebongel

“Ngar er a taem er a ulebongel, e a king er a dimes a mo oldechelakl er ngii [el king er a diluches].”​—DAN. 11:40, NW.

CHELITAKL 150 Mosiik er a Dios el Kirel a Osobel

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngokiu a ulaoch er a Biblia, e kede mo medengei a ngera el tekoi?

NGERA el tekoi a kmedu el mo duubech el mora rechedal a Jehovah? Kede medengelii a nger er tiang. A ulaoch er a Biblia a ouchais a meklou a ultutelel tekoi el kmedu el mo er ngii. A ta el ileakl el ulaoch a ngosukid el mo medengei a tekoi el bo loruul a bebil mesisiich el kabelment. Tiang a llechukl er a 11 el bliongel er a Daniel, el mesaod el kirir a reteru el king, el king er a diluches me a king er a dimes, el mo kaumekemad. A klou el tedebechel tia el ulaoch a mla tmaut, me ngulterekokl a rengud el kmo aike el dirk medechel er ngii me ngmo tmaut.

2. Ngera meklou a ultutelel el tekoi el kired el melatk sel dosuub a ulaoch er a Daniel, el ua losaod a Genesis 3:15 me a Ocholt 11:7 me a 12:17?

2 A bo dungil medengelii a ulaoch el ngar a 11 el bliongel er a Daniel, e ngkired el melatk el kmo tiang a di mesaod el kirir a remengedereder me a kabelment er aike el beluu el betok el chedal a Dios a kiei er ngii me a lechub e ngar ngii a odechelakl er ngii. Alta e a rechedal a Dios a di mekesai a domekesiu er tir el mora rechad er a beluulechad, engdi ngera me te blechoel mo chuarm el kabelment a uchul? E le Satan me a beluulechad er ngii a di ta uldesuir el sorir el olekngemed er tirke el rokui el mesiou er a Jehovah me a Jesus. (Monguiu er a Genesis 3:15 me a Ocholt 11:7; 12:17.) Me a ulaoch el ngar a Daniel a kirel kaisisiu ngii me a bebil er a ulaoch el ngar a Biblia. E a mera er ngii, ngmo melemalt a klemedengei er kid er a ulochel a Daniel sel domekesiu er ngii er a kuk bebil er a bades er a Biblia.

3. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel me sel ongingil?

3 Mada me bo dosaod er a Daniel 11:25-39. Kede mo dongchii el kmo ngtecha king er a diluches me a king er a dimes el ulemuchel er a 1870 el mora 1991, e dirrek el mo medengelii a uchul me ngkirel lobeketakl er a rengud a telkib er tia el ulaoch. Ngar a ongingil suobel, e kede mo mesaod er a Daniel 11:40–12:1, me bo dodengei el kmo ngera el tedebechel tia el ulaoch a ouchais el kirel a taem el ulemuchel er a 1991 el mo lmuut er a mekemad er a Armakedon. Me sel mosuub aika el eru el suobel, e ngungil mousbech er a chart el “Teru el Kautok el King er a Taem er a Ulebongel.” Me a kot e ngkired el mo medengelterir tirka el teru el king el ngar tia el ulaoch.

DONGCHII A KING ER A DILUCHES ME A KING ER A DIMES

4. Ngera el edei el tekoi a ngosukid el mo dongchii a king er a diluches me a king er a dimes?

4 A dui el “king er a diluches” a dial ngike el merreder a beluu el ngar a diluches er a Israel, e a “king er a dimes” a merreder a beluu el ngar a dimes er a Israel. Ngera me kede melekoi el uaisei? E le anghel a dilu er a Daniel el kmo: “Ak mlei me bo momtab a ikel mo duubech er a re chedam er a ngar medad el sils.” (Dan. 10:14) Me ngmo lmuut er a Pentekost er a 33 C.E., e a renged er a Israel a mle chedal a Dios. E ulemuchel er seikid el taem el mei, e a Jehovah a mileketeklii el kmo, ngomes er a redisaiplo er a Kristus el chedal. Me a oumesingd er a tekoi el ngar tia el ulaoch er a 11 el bliongel er a Daniel, a mesaod el kirir a redisaiplo er a Kristus el diak el renged er a Israel. (Rel. 2:1-4; Rom 9:6-8; Gal. 6:15, 16) Ngdirrek el mesaod el kirir tirke el mlo king er a diluches me a king er a dimes er a kakerous el taem. Me nguaisei, engdi tirka el kakerous el king a ngar ngii a tekoi el lekaisisiu er ngii. A kot, e te milengedereder aike el beluu el betok el chedal a Dios a kiliei er ngii me a lechub e ngar ngii a odechelakl er ngii. E a ongerung, a omerellir el bedul a rechedal a Dios a meketeklii el kmo te kmal uluuketui er a mera el Dios el Jehovah. E a ongedei, te mle kaumekemad er a delongelir el kirel a klisiich.

5. Ngmla er ngii a king er a diluches me a king er a dimes er a rak er a 100 el mora rak er a 1870? Mosaod.

5 Telkib el taem er a uriul er a rak er a 100, e a rebetok el klsuul Kristiano a siliseb er a ongdibel er a remera el Kristiano. Te ullisechakl a klsuul el tekoi, e ulemart a klemerang el ngar er a Tekingel a Dios. Me seikid el taem el mo lmuut er aike el ulebongel el rak er a 1800, e ngdimlak a teleketek el cheldebechellir a rechedal a Dios el ngar tia el chutem. E a klsuul Klekristiano a milleketek el ua mekngit el dellomel, me ngmlo meringel medangch a remera el Kristiano. (Mt. 13:36-43) Ngera me tia klou a ultutelel? E le ngmeketeklii el kmo a tekoi el dechuiu el kirel a king er a diluches me a king er a dimes a diak losaod el kirir a reking me a lechub a kabelment el mla er ngii er a rak er a 100 el mora rak er a 1870. E le ngdimlak a teleketek el cheldebechellir a rechedal a Dios el sebechir loldechelakl er tir. * Engdi telkib el taem er a uriul er a 1870, e a king er a diluches me a king er a dimes a liluut el me duum. Kede mekerang e mo medengei?

6. Ngoingerang e ngliluut el meteketek a cheldellir a rechedal a Dios? Mosaod.

6 Ngulemuchel er a rak er a 1870 el mei, e ngmilteketek a kekerei el cheldellir a rechedal a Dios. Tiaikid sel rak el Charles T. Russell me a rebebil a miluchelii a klas el kirel a omesubel a Biblia. A Brother Russell me a resechelil a milsiou el oderuchel el mo ‘kudmeklii a rael’ er a uchei er a lemeteketek a Rengedel a Mesias. (Mal. 3:1) Seikid e ngliluut el mo er ngii a kekerei el cheldellir a rechad el tir a mesiou er a Jehovah el ngar a melemalt el rolel. Ngmla er ngii a kabelment er sel taem el mo oldechelakl er a remesiungel a Dios? Me bo domes.

NGTECHA KING ER A DIMES?

7. Ngtecha mle king er a dimes el mo lmuut er a Kot el Mekemad?

7 Ngar a rak er a 1870, e a Britain a mlo kot el klou el renged er tia el chutem, e kot el mesisiich a klsoldau er ngii. A ulaoch er a Daniel a mesaod er a kekerei el orus el mlo mesisiich er a kldei el orus. Tia el kekerei el orus a omtechei er a Britain, e aike el bebil a omtechei er a France, Spain, me a Netherlands. (Dan. 7:7, 8) Me a Britain a mle king er a dimes el mo lmuut er a Kot el Mekemad. Seikid el taem, e a beluu er a Merikel a mlo kot el merau el beluu, e ulemuchel el mo dmak loureor ngii me a Britain.

8. Ngtecha king er a dimes er chelecha el taem er a ulebongel?

8 Sel taem er a Kot el Mekemad, e a Merikel me a Britain a dilak loumekemad, e mlo kot el mesisiich el beluu. Seikid el taem e te mlo okedongall el Anglo-American World Power. El ua lulemlaoch a Daniel, ngika el king a milengudel er a “kmal klou e mesisiich el cheldebechel er a re soldau.” (Dan. 11:25) Me ngar tia el taem er a uriul sils, e a king er a dimes a dirk melemolem el Britain me a Merikel. * E techang a kuk mlo king er a diluches?

NGTECHA KING ER A DILUCHES?

9. Ngoingerang e ngmlo er ngii a beches el king er a diluches? E milekera tmaut a ulaoch er a Daniel 11:25?

9 Sera 1871, el ta el rak er a uriul er a leteketekii a cheldellir a rechad el mesuub er a Biblia a Russell me a resechelil, e ngmlo er ngii a beches el king er a diluches. Seikid el rak e a Otto von Bismarck a chiludel a bebil beluu me ngmlo mesisiich el renged er a Germany. E a Wilhelm I a mlo king er tia el beches el renged, e ngileltii a Bismarck el mo mengeteklel a kabelment. * Ngar a chelsel aike el uleak uriul el rak, e a Germany a mlo mengedereder a bebil beluu er a Africa me a Pacific Ocean, e millasem el mo mesisiich er a Britain. (Monguiu er a Daniel 11:25.) A Germany a childelii a mesisiich el urrurt er a resoldau el di mle kmeed el mo mesisiich er a Britain. Me sera kot el mekemad, e a Germany a uluusbech er a klsoldau er ngii el oumekemad er a recherrouel.

10. Ngmilekera tmaut a ulaoch el ngar a Daniel 11:25b, 26?

10 A Daniel a dirrek lulemlaoch el kirel a tekoi el mo duubech el mora renged er a Germany me a urrurt er a klsoldau er ngii. Tia el ulaoch a mesaod el kmo a king er a diluches a “diak bo le tekoi a ikel lolatk.” E ngera uchul? E le “[remeruul] a cheleblad a mo torbengii . . . e tirkel chad er a kelulau er ngii el kmal kmeed er ngii me tobengkel el omengur a mo tomellii.” (Dan. 11:25b, 26a) Sel taem er a Daniel, e tirke el milenga ‘kelel ma imelel’ a king a mle uldimukl er a rengarbab el ofiser el milsiou el ngar “medal a king.” (Dan. 1:5) Tia el ulaoch ngmelutk er a rua techang? Ngmelutk el kirir a rengarbab a deruchellir el ofiser er a renged er a Germany el uldimukl er a rengarbab el soldau, me a rumekrael er a resoldau el tir oureor lobengkel a king. A tekoi el lurruul a mlo uchul, me a king a urridii a klisichel, e a beches el kabelment er a Germany a milteketek. * Tia el ulaoch a dirrek el mesaod er a telemellel a mekemad er a delongelel ngii me a king er a dimes. Ngmesaod el kirel a king er a diluches el kmo: “Ma re betok el soldau er ngii a mo mokoad, e a cheldebechel er a re soldau a di mokngemed.” (Dan. 11:26b) Me ngokiu tia el ulaoch, e sera kot el mekemad, e a resoldau er a Germany a ‘mlokoad’ e a rebetok a ‘mlokngemed.’ Tia el mekemad a mlo uchul a kodellir a rekuk betok el chad er a ngii di el mekemad el mla er ngii er a uchei er seikid el taem.

11. Ngmilekera king er a diluches me a king er a dimes?

11 A Daniel 11:27, 28 a mesaod a tekoi el dilubech er uchei er a Kot el Mekemad el kmo, a king er a diluches me a king er a dimes a “mo dmak el omengur er osisiu el tebel, ngdi chelebeldil a rengrir a uchul me te mo kautingaol.” Ngdirrek el mesaod er a king er a diluches el kmo ngmo ngmai “a ikel rokui el klalo.” E tiang a mera el dilubech. A Germany me a Britain a mle chadecheduch e oterekeklii el kmo ngsorir a budech, engdi a tekingir a ulebeketakl el kmo ngdi blulak er sera lomuchel el kaumekemad er a 1914. Me sera bo el 1914, e a Germany a mlo ongeru el merau el beluu er a beluulechad. E sola e tilaut a ulaoch er a Daniel 11:29, me a uchelel a 30 el kekerei el bades, el Germany a uluumekemad er a king er a dimes engdi ngmlo mechitechut.

A REKING A OLDECHELAKL ER A RECHEDAL A DIOS

12. Ngmilekera king er a diluches me a king er a dimes er sel taem er a kot el mekemad?

12 Sera 1914 el mei, e tirka el teru el king a millemolem el kaumekemad, e oldechelakl er a rechedal a Dios. El ua tiang, ngar a kot el mekemad, e a kabelment er a Germany me a kabelment er a Britain a ulemekcharm er a remesiungel a Dios, e le tir el dimlak lekengei el mo teloi er a mekemad. E a kabelment er a Merikel a milengelebus er tirke el ulemekrael er a ureor er a berkel a klumech. Tia el odechelakl a ultutii a ulaoch el medung er a Ocholt 11:7-10.

13. Ngmilekera king er a diluches er aike el rak er a 1930, me a taem er a ongeru el mekemad?

13 E ngar aike el rak er a 1930, el ileakl sel taem er a ongeru el mekemad, e a king er a diluches a kmal mle meringel loldechelakl er a rechedal a Dios. Sel taem el Nazi a ngiluu a klisiich er a beluu er a Germany, e a Hitler me a rultirakl er ngii a tirrebengii a urerir a rechedal a Dios. Ngika el king er a diluches a milekodeterir a rebetok el dart el chedal a Jehovah, e uldureklterir a rebetok el telael el mora concentration camp. Aika el tekoi a lulemlaoch a Daniel. A king er a diluches a milerrob er a berkel a klumech me ng “milengidokel er a Templo” e ‘milerrob er a tenget er a bek el sils.’ (Dan. 11:30b, 31a) A mengeteklir el Hitler, a tilbir el kmo ngmo omekoad er a rokui el chedal a Dios el ngar a beluu er a Germany.

A BECHES EL KING ER A DILUCHES A ME DUUM

14. Ngtecha mlo king er a diluches er a uriul er a ongeru el mekemad? Mosaod.

14 A uriul er a ongeru el mekemad e a Soviet Union a mlo king er a diluches, e mlo mengedereder a betok el beluu el lulengedereder a Germany. A Soviet Union a kmal di ua mekngit el kabelment er a Nazi, el mle meringel lomekcharm er tirke el nguu a omengull el mora Dios el mo kot er a klengar er tir.

15. Ngmilekera king er a diluches er a uriul er a bo lemerek a Ongeru el Mekemad?

15 Telkib el taem er a uriul er a bo lemerek a Ongeru el Mekemad, e a beches el king er a diluches el Soviet Union me aike el kabelment el olengeseu er ngii a mlo oldechelakl er a rechedal a Dios. A Ocholt 12:15-17 a omekesiu er a odelecheklel el mora rechedal a Dios el ua “imui.” Me a doltirakl er tia el ulaoch, e a king er a diluches a milerrob er a urered er a berkel a klumech e uldureklterir a rebetok el telael el chedal a Jehovah el mora Siberia. Me ngar a uchelel a uriul sils, e a king er a diluches a liluut el medechel a odelecheklel el mora rechedal a Dios, engdi ngdirkak a ta el bo lsebechel torebengii a urerir. *

16. Ngmekera Soviet Union e otutii a ulaoch er a Daniel 11:37-39?

16 Monguiu er a Daniel 11:37-39. Ngmilekerang a king er a diluches e mo “oumededenger er a chelid el lulsiou er ngii a ruchelel”? Ngmle soal lolekngemed a rokui el klechelid me bo lsebechel nguu a klisiich el lulebang. Me ngulemuchel er a 1918, e a kabelment er a Soviet a ultebedii a tekingel el mora bek el skuul me bo lolisechakl el kmo ngdiak a Dios. Ngmilekerang e mlo “mengull er a chelid el mesebechakl a cheuatel”? Ngmilengoit a betok el udoud el meleketek a urrurt er a klsoldau er ngii e mirruul a betok el klekedall er a mekemad me bo lemesisiich. Me a cherengel a taem, e a king er a diluches me a king er a dimes a mlo er ngii a klekedellir er a mekemad el sebechel mekodeterir a rebetok el biliol el chad!

A RETERU EL KING EL DMAK LOUREOR

17. Ngera “Melemall a Chedaol”?

17 A king er a diluches a mla oureor lobengkel a king er a dimes el meruul er a ta el klou a ultutelel lureor. Te “dolemii a Melemall a Chedaol.” (Dan. 11:31) A “Melemall a Chedaol” a United Nations.

18. Ngera me a United Nations a okedongall el “Melemall a Chedaol”?

18 A cheldebechel er a United Nations a di ua “Melemall a Chedaol” e le ngmelekoi el kmo ngsebechel el rullii a budech er a beluulechad, ngdi mera er ngii, ngdi ta el Rengedel a Dios a sebechel rullii. A ulaoch a dirrek el mesaod el kmo ngika “Melemall a Chedaol” e le ngmo olekngemed a rokui el klsuul klechelid.​—Momes er a chart el “Teru el Kautok el King er a Taem er a Ulebongel.

NGERA UCHUL ME NGKIRED EL MO MEDENGEI AIKA EL TEKOI?

19-20. (a) Ngera me ngkired el mo medengei aika el tekoi? (b) Ngera el ker a bo donger er ngii er a ongingil el suobel?

19 Ngkired el mo medengei, e le ngmeketeklii el kmo sera 1870 el mora 1991, e a ulochel a Daniel el kirel a king er a diluches me a king er a dimes a mla tmaut. Me kede oumerang el kmo aike el medechel er ngii el ulaoch me ngmo tmaut.

20 Sera 1991, e a Soviet Union a mlo diak a klisichel. Me ngtecha king er a diluches er chelechang? A ongingil el suobel a mo onger er tia el ker.

CHELITAKL 128 Outekangel el Mo er a Ulebongel

^ par. 5 Kede omes a olechotel a ulochel a Daniel el kirel a “king er a diluches” me a “king er a dimes” el di toutang. Ngmekerang e mo ulterekokl a rengud er tiang? E ngera uchul me ngkired el mo ungil medengelii a belkul tia el ulaoch?

^ par. 5 Tiaikid a uchul me ngdikea dosaod el kmo a Emperor Aurelian er a Rom (270-275 C.E.) a “king er a diluches” me a lechub a Queen Zenobia (267-272 C.E.) a “king er a dimes.” Tiaikid a beches el omesodel aike el ngar a 13 me a 14 el bliongel er a babilenged el Pay Attention to Daniel’s Prophecy!

^ par. 9 Sera 1890, e a Kaiser Wilhelm II a ulisur a Bismarck el mo diak lorreder.

^ par. 10 Te riruul a betok el tekoi el mlo uchul me a kabelment er tir a di mle mereched el mo diak a klisichel. El ua tiang, ngmlo diak lolengeseu er a king, e uluuchais a berrotel el tekoi er a mekemad, e urremelii a king el mo diak lorreder.

^ par. 15 A doltirakl er a Daniel 11:34, e ngmo er ngii a telkib el taem el king er a diluches a mo diak lomekcharm er a Rekristiano. E tiang a dilubech er sera bo lak a klisichel a Soviet Union el mengedereder er a 1991.