Skip to content

Skip to table of contents

A Bilem, Ngmengebkall er a Dios?

A Bilem, Ngmengebkall er a Dios?

“Cho moruul er a ngii di le ngerang, e moruul el rokui el mo kirel odengesel a Dios.”​—1 KO. 10:31.

CHELITAKL: 34, 29

1, 2. Ngera uchul me a Resioning er a Jehovah a ngar er ngii a llecherir el kirel a bail el oubail? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

 A CHAIS el tilobed er a simbung er a Dutch a mesaod er a rolel a loubail a remengeteklel a ikelesia er a temel a miting er tir el kmo: “Ngsebechem el mesterir a rebetok er tir el oubail a di bail el ileakl sel lemekeald a beluu.” Engdi tia el osisiu el simbung a mesaod er a rolel a loubail a Resioning er a Jehovah er sel temel aike el meklou el ongdibel er tir. Ngmesaod el kmo, a remekekerei el buik me a remeklou el chad a oubail a jacket e ngar er ngii a tie er tir e a rengalek el redil me a remeklou el redil a ousaiang el kmal tabesul a klemengetel e klebokel. Me a rechad a blechoel el chemat er a Resioning er a Jehovah er sel rolel a loubail. A apostol el Paulus a milsaod el kirel a bilir a Rekristiano el mesiungel a Dios el kmo, ngkirel el mo “ulengeasek a teletelel.” (1 Ti. 2:9, 10) Me alta e a Paulus a di milsaod el kirir a redil, engdi tiang a dirrek el melutk el kirir a Rekristiano el sechal.

2 Me a ungilbesul bail a klou a ultutelel er kid el chedal a Jehovah, e dirrek el kmal klou a ultutelel er a osengel ngika el Dios el dongull er ngii. (Gen. 3:21) A Biblia meketeklii el kmo, a Jehovah el Ngike el Kot el Ngarbab el Merreder er a eanged me a chutem a ngar er ngii a llechul el kirel a bilir a remesiungel. Me ngsoad el oubail a bail el diak di lekired, el di uchul a deuil a rengud e lemerekong, e ngdirrek el kirel el mo odeuir a rengul ngika el Jehovah el Dios er kid.

3. Ngera kede suubii el kirel a bail el ngar er a Llechul a Dios el mo er a rechad er a Israel?

3 Ngar er a Llach er a Moses, e ngmla er ngii a llach el ulemekerreu er a rechad er a Israel el kirel aike el mekikiongel el rolel a deleboes er aike el beluu el iliuekl er tir. Tia el Llach a ochotii el kmo a Jehovah a kmal chetil aike el bail el diak el bleketakl el kmo ngbilel a sechal me a lechub e ngredil. Chelecha el taem e aike el bail el diak lebleketakl el kmo ngbilel a sechal me a lechub e ngredil a okedongall el transgender fashion. (Monguiu er a Duteronomi 22:5.) Me ngoeak tia el Llach e kede suubii el kmo a Jehovah a kmal chetil a bail el rullii a sechal el mo ua redil e rullii a redil el mo ua sechal me a lechub e ngmo meringel er kid el dongchii a chad el kmo ngredil me a lechub e ngsechal.

4. Ngera sebechel el ngosuterir a Rekristiano sel lolilt a mo bilir?

4 A omellach el ngar er a Biblia a sebechel el ngosukid el mo ungil melilt a biled. Aika el omellach a di ungil el mo er a rokui el beluu me a lechub e ngkakerous a eltel me a siukang er ngii. Ngdiak dousbech er a kemanget el omesodel a tekoi el kmo ngera el bail a ungil me a ngera diak. Kede di mo olengesenges a omellach er a Bades el ngii a dirk sebechel el meskid a techelled el mo oubail a soad el bail. Mada me bo dosaod a bebil el omellach er a Biblia el sebechel el ngosukid el mo “medengelii a rengul a Dios er a kmo ng ngera ungil, ma ngera odeuir a rengul,” er sel taem el dolilt a mo biled.​—Rom 12:1, 2.

DOCHOTID EL KMO KEDE MESIUNGEL A DIOS

5, 6. Ngera ngrullii er a rechad sel rolel a doubail?

5 A apostol el Paulus a mlukrael el mo mesaod er a klou a belkul el omellach el ngar er a 2 Korinth 6:4. (Monguiu.) Ngsebechir a rechad el mo medengelkid me a blekerdeled el okiu a rolel a doubail. (1 Sa. 16:7) Kid el mesiungel a Jehovah a uchul me ngkired el meruul a lmuut el betok er a di doubail aike el ungil er kid me a lechub e ngsoad. Me sel doltaut a omellach er a Biblia, e ngosukid me ngmo diak doubail a kmes el bail me a lechub e ngkmal meteteu el di olecholt a klekedellel a bedenged. Ngdiak el kirel a ngii di el chad el mo metacherbesul a uldesuel me a lechub e ngmorimel el mo olechib a osengel e le ngrolel a doubail a uchul.

6 Kid el mesiungel a Jehovah el Dios sel bo lungil a omengetmekled e deklikiid e lungil a biled, e a rechad a mo oba omengull el bedul kid. Te dirrek el mo semeriar er ngika el Dios el dongull er ngii, e mo oba omengull el kirel a cheldebecheled, e dirrek el locha mo sorir el orrenges er tia el klumech el ngii a uchul a osobel.

7, 8. Ngoingerang e ngkmal kired el mo ungil el oubail?

7 A omengetmekled me a rolel a doubail a kirel el mo odengesii a Jehovah, e dirrek el kired el meruul er ngii e melatk er ngika el chedaol el Dios er kid, me a Rekristiano el rudam me a rudos er kid me a rechad el domerk e olisechakl er tir. (Rom 13:8-10) Me a bail el doubail a kmal kirel el mo ungilbesul el ileakl sel debo er a miting er a Rekristiano me a lechub e kede mo oldingel obliil. Me ngkired el oubail a ungilbesul el bail el ochotii el kmo kede mengull er a Dios. (1 Ti. 2:10) Kede medengei el kmo a bebil er a bail a di ungilbesul er a ta er a beluu e kuk metacherbesul er a tang. Me kid el Sioning er a Jehovah a uchul me ngkired el mo kerekikl a doubail me lak dolibas er a rebebil, alta e kede kiei er a kakerous el beluu.

A bilem, ngrulleterir a rebebil el mo oba omengull el mo er a Dios el momtechei er ngii? (Momes er a parakurab 7, 8)

8 Monguiu 1 Korinth 10:31. Me sel debo er aike el ta el sils el ongdibel me a meklou el ongdibel, e ngkmal kired el mo ungil el oubail. Ngkmal diak el kired el di oltirakl a rolel a bail er tia el beluulechad. Me a uchei me a uriul er aika el prokuram er kid, me sel bo desiseb me a lechub e detobed er a hotel er kid, e ngdiak el kirel el di terrekakl a rolel a doubail. Tiaikid a rullid me ngdmeu a rengud el ochotii el kmo kede Sioning er a Jehovah, e soad el di kltmokl er a bek el taem el ouchais el kirel.

9, 10. Ngera ngrullii er a rolel a doubail a bades er a Filipi 2:4?

9 Monguiu er a Filipi 2:4. Me ngera uchul me ngkired el melatk er a Rekristiano el rudam me a rudos er kid el kirel a rolel a doubail? A ta er a uchul, a kid el chedal a Dios a kirel el mo blak a rengud el oltirakl er a uleklatk el kmo: “Ma le ua isei, e mokoad a ngelbesel a mekngit el omichoech er a rengmiu, el oketa deleboes el delengerenger, ma olechotel a deleboes, ma klekad, ma ngibes er a deleboes.” (Kol. 3:2, 5) A rebebil el rudam me a rudos er kid a mla mengikiid er tir er a tekoi er a deleboes, engdi te locha dirk kirir el oureor el kirel a mekngit el uldesuir. Me a lsekum e ngdiak dekerekikl er a rolel a doubail, e ngsebeched el rullii el mo meringel er tir el oltirakl a ulekrael er a Biblia, e dirrek el mo meringel er tir el omtok aika el mekngit el uldesuir. (1 Ko. 6:9, 10) Me ngkmal diak el soad el rulleterir el mo meringel el oldechelakl a uldesuir.

10 Me sel deteloi er a rudam me a rudos er kid, e kede mukerreu le ngdiak deteloi er a rechad el melisiich a deleboes el omeruul. Me a rolel a doubail a dirrek el lmuut el smisichii a ungil el omeruul, alta e kede ngar er a miting me a lechub e kede kuk di dmak el milil. Me alta e ngar er ngii a ilmekled el melilt a bail el soad, engdi lak dobes el kmo a biled a kirel el rulleterir a rechad me te melemolem el klikiid a uldesuir me a tekingir me a omerellir er medal a Dios. (1 Pe. 1:15, 16) E le mera el bltikerreng a “diak loruul a de merur er ngii el tekoi malechub e losiik a di klungiolel.”​—1 Ko. 13:4, 5, BT.

A UNGILBESUL BAIL ER A UNGIL TAEM ME A BASIO

11, 12. Ngmekerang a Olisechakl 3:1, 17, e ngosukid el mo tabesul a uldesued?

11 A remesiungel a Dios sel bocha lolilt a bail el bo loubail e te ungil medengei el kmo: “Ele bek el tekoi ma bek el blekeradel a mo duubech er sel ulterekokl el belsechel.” (Oli. 3:1, 17) Me a kakerous el blekerdelel a eanged me a eltel a beluu me a rolel a klengar er a beluu me a blekeradel a ngar er ngii a lerellii er a rolel a doubail. Engdi a llechul a Jehovah a kmal diak lemengodech.​—Mal. 3:6.

12 Ngar er aike el mekeald el beluu, e ngtelkib el meringel el dosiik a ungilbesul bail. Me a rudam me a rudos a ungil a rengrir a lsekum kede kerekikl me a biled a ungil el diak el sal kmes me a lechub e ngkuk medingabet me ngdi chemolt a bedenged. (Job 31:1) Me sel debo er a kederang me a lechub a swimming pool, e ngkirel a biled er a omengedub el ungilbesul. (Osi. 11:2, 20) Me alta e a bail er tia el beluulechad a kmal diak el tabesul, engdi lak dobes el kmo a omelilt el doruul a kirel el mo uchul a odanges el mo er ngika el chedaol el Dios er kid el Jehovah.

13. Ngmekerang a ulekrael el medung er a 1 Korinth 10:32, 33, e ngar er ngii a lerellii er a bail el dolilt?

13 Ngar er ngii a lmuut el ta er a klou a ultutelel el omellach el sebechel el omeklatk er kid sel dolilt a mo biled. Ngkmal kired el kerekikl me a omerelled lak bo lolemall a ukltkir a rebebil. (Monguiu er a 1 Korinth 10:32, 33.) Me ngkired el rokui el mo ungil el oubail me lak bo dolibas er a rudam me a rudos er kid me a dirrek el rechad el diak losiou er a Jehovah. A apostol el Paulus a milluches el kmo: Ng “kirel a ta ma tar kid el meruul er a rengul a tar kid el oltirakl er a ungil er ngii, me ng mo mesisiich el oumerang. Ele Kristus a dimlak di loruul a ungil er ngii.” (Rom 15:2, 3) Me kid a ua Jesus el soad el meruul a soal a Dios, e olengeseu er a rebebil er a bai di domdasu a ungil er kid. Me ngdiak el soad el oubail a bail el soad, engdi ngsebechel el mo uchul e a rechad a mo chetirir el orrenges er a klumech el domerk er ngii.

14. Te mekerang a ruungalek e osisecheklterir a rengelekir el mo oldanges er a Dios el okiu a rolel a loubail?

14 A ruungalek el Kristiano a ngerechelir el olisechakl er a rengelekir el mo olengesenges a omellach er a Biblia. Ngkirir el osisecheklterir a rengelekir me te mo uai tir el sorir el oldeu er a rengul a Dios el oeak a ungil el omengetmeklel a bedengir me a bilir. (Osi. 22:6; 27:11) Me te mekerang a ruungalek e osisecheklterir a rengelekir el mo oba omengull el mo er a Dios me a llechul? Ngkirir el ochotii a ungil el kerebai el mo er a rengelekir, e dirrek el olisechakl er tir er a rolel a lolilt a bail er a ungil temel. Ngdiak el kirir el melilt a bail el di sorir, e ngbai klou a ultutelel el kirir el melilt aike el mo uchul a odanges el mo er a Jehovah el Dios el tir a omtechei er ngii.

BO MUNGIL LOUSBECH ER A ILMEKLEM

15. Ngera sebechel el ngosukid el mo ungil melilt a tekoi?

15 A Biblia a meskid a ulekrael el ngosukid el mo ungil melilt a tekoi el mo uchul a odanges el mo er a Dios. Me nguaisei, engdi a rolel a doubail a dirrek el ochotii el kmo ngera el tekoi a soad. Me a teletelel a bail el soad me aike el sebeched el mechar a locha kuk ngodech er aike el sorir a rebebil. Me nguaisei, engdi a biled a kmal kirel el mo ungil kltmokl, e selilek e ungilbesul el kirel a basio el dengar ngii e dirrek el ungil er a beluu el dekiei er ngii.

16. Ngera el klungiaol a mo er ngii el ungil omelilt er kid a uchul?

16 Me ngdiak lebeot el debetik a ungilbesul el bail er chelechang. A betok el stoang a di olterau aike el merael chisel el bail. Me kede ousbech er a klou el taem el osiik a ungilbesul el saiang me a chelechedal a bail me a bail me a dirrek el suit me a subong el diak el sal kmes. Engdi a rudam me a rudos a kmal mo ungil a rengrir sel lomes er kid el klebokel e ungilbesul a biled. Me sel dodengei el kmo a ungil lomelilt er kid a mo uchul a odanges el mo er ngika el betik a rengul el Demad el Jehovah, e kede mo ungil melilt a biled e le ngsoad a biled a bo luchul a odanges el mo er Ngii.

17. Ngera bebil el tekoi el ngar er ngii a lerellii el mo er a chad el ngar er ngii a chesemel?

17 Ngdi ungilbesul a lengar ngii a chesemir a rudam? Ngokiu a Llach er a Moses e a rudam a mle kirir el ngar er ngii a chesemir. Me nguaisei, engdi a Rekristiano a diak lengar cheungel a Llach er a Moses. (Lev. 19:27; 21:5; Gal. 3:24, 25) A siukang er a bebil beluu a kongei er a mekedeb el chesemel a odam, e diak a letemellii er a klumech el lomerk er ngii, me te ngar er ngii a rulab a ngerachel el odam el ngar er ngii a chesemir. Me nguaisei, engdi te ngar er ngii a kuk chetirir el ngar er ngii a chesemir. (1 Ko. 8:9, 13; 10:32) A bebil el siukang me a beluu a diak el sebechir a Resioning er a Jehovah el omechei a chesemir. E le tiang a sebechel el mo uchul a otuub el mo er a Dios e rullii a chad el mo ua lengar ngii a “telemellel.”​—1 Ti. 3:2, 7; Rom 15:1-3.

18, 19. Ngmekerang a Mika 6:8, e ngosukid?

18 Me kede kmal oba omereng el saul e le Jehovah a diak loluches a betok el tekoi el kirel a kmo, ngera el rolel a omengetmekled me a ngera el bail a ungil e ngera diak. Ngbai mla meskid a ilmekled el mo tabesul a rolel a omelilt el doruul el ultuil er a omellach er a Biblia. Me sel bo dolilt a mo biled me a rolel e dongetmokl er kid e ngmo sebeched el ochotii el kmo, ngsoad a tabesul el tekoi e le kede mesiou er a Dios er kid.​—Mik. 6:8.

19 Kede ungil medengei el kmo a Jehovah a bliochel e chedaol me a llechul a kot el ungil el ulekrael el kired. Me a lsekum e ngmo ngariou a rengud e ngmo sebeched el olengesenges a llechul. Me a klengariourreng er kid a dirrek el ngosukid el mo olecholt a omengull el kirel a uldesuir a rebebil.

20. Ngera ngrullii er a rebebil a omengetmekled me a biled?

20 Me a biled a kmal kirel el ochotii el kmo kede mesiungel a Jehovah. Me a llechul a Jehovah a kmal ngarbab, engdi kid a kmal dmeu a rengud el oltirakl. Me kede kmal chemat er a rudam me a rudos er kid el kirel a ungil el bilir me a omerellir. Tiang a mo uchul e a rengariou a rengrir el chad a mo sorir a klumech el ngar er a Biblia el ngii a uchul a osobel, e dirrek el mo uchul a deurreng me a klebkall el mo er a Jehovah. Me sel bo dungil el melilt a biled, e kede melemolem el kobkellii ngika el di Chimong el Dios el “bliull er a klengarbab er omerreder ma klebkall.”​—Psa. 104:1, 2.