Skip to content

Skip to table of contents

“Lak Bechei a Chimam Me di Le Chelirarou!”

“Lak Bechei a Chimam Me di Le Chelirarou!”

“Lak bechei a chimam me di le chelirarou!”​—SEF. 3:16.

CHELITAKL: 54, 32

1, 2. (a) Ngera el mondai a lechelebangel a rebetok er chelechang? E aikang mo uchul a ngerang? (b) A Isaia 41:10, 13, ngmeskid a ngera el omelatk?

 A ODOS el mesiou el regular pioneer, e bechil a ta er a remechuodel a dmu el kmo: “Ak melemolem el melisiich er a deleuill er ngak me a Jehovah, alta e ngmla mo betok el rak el kuutekangel er a sebekreng. Ngrullak me ngdi mekngit a cheliuek, e mla osecherak, e dirrek el uchul e ngmo mekngit a omerellek el bedul a rebebil, e dirrek el rullak me a lebebil er a taem e ngkmal mo mechitechut a renguk.”

2 Ngsebechem el melechesuar a ringelel ngike el odos? Ngklengiterreng, e le kede kiei er a chelsel tia el mekngit el beluulechad er a Satan, el uchul me kede chuarm er a betok el ringel. Me a sebekreng a sebechel el omekberaod a uldesued e rullid el mo mechitechut a rengud, el di ua ulak el bilas el rullii a bilas me ngdiak el sebechel el merael. (Osi. 12:25) Me ngera me ngmo suebek a rengum? Nglocha mekngit a rengum el kirel a betik er a rengum el mla mad, me a lechub e ke kmal smecher me a lechub e ke chelebangel er a odechelakl. Me a lechub e ngkmal meringel er kau el omekerreu er a telungalek er kau, el ngelsengesel a ududem a uchul. Me a cherengel a taem, e a ringelel a uldesuem a sebechel el choitechetur a rengum me ngmo diak el deu a rengum. Engdi bo lulterekokl a rengum, e le Dios a kmal kltmokl el mo ngosukau.​—Monguiu er a Isaia 41:10, 13.

3, 4. (a) A Biblia, ngmekera losaod a tekoi el ousbech er a ‘chim’? (b) Ngera el tekoi a sebechel el mo uchul e ngmechirarou a chimad?

3 A Biblia a blechoel el ousbech a kakerous el klekedellel a bedenged, el mesaod a kakerous el blekerdelel me a lechub e ngomerellel a chad. El ua omesodel a chim el lousbech er ngii el betok er a dart el taem. Me a Biblia sel losaod er a chimal a chad el mo mesisiich, e ngbelkul a kmo ngmo mesisiich a rengul a chad, e mo kltmokl el kirel a tekoi el bo loruul er ngii. (1 Sa. 23:16; Esr. 1:6) Ngdirrek el belkul a kmo ngtabesul a uldesuel, e dirrek el ngar er ngii a omeltkel el kirel a ngar medal el klebesei.

4 A lebebil er a taem, e a Biblia a mesaod er a chad el di mechei a chimal me ngchelirarou. E tiang a mesaod er a chad el mechitechetong a rengul me a lechub e ngdikea omeltkel. (2 Kr. 15:7; Heb. 12:12) Sel bo lemeringel a uldesuem me a lechub e ngmesula bedengem, me a lechub e komdasu el kmo ngmechitechetong a deleuill er kau me a Jehovah, e nglocha kmal mo mechitechut a rengum. Me ke mo metik a omelisiich er ker? Ke mekerang e lmuut el mo semeriar e mo mesisiich a rengum el outekangel me ngmo dmeu a rengum?

“A RUBAK A NGAR NGII A KLISICHEL ME NG SEBECHEL EL OLSOBEL”

5. (a) Ngmo uangera uldesued sel lebo er ngii a mondai er kid? E ngera kired el melatk er ngii? (b) Ngera kede mo mesaod?

5 Monguiu er a Sefania 3:16, 17. Sel lebo er ngii a mondai er kid, e ngkmal diak el kired el mo medakt me a lechub e bo lemechitechut a rengud. E le betik a rengul el Demad el Jehovah a olengit er kid me debsa rokui el sebekreng er a rengud. (1 Pe. 5:7) A Jehovah a kmal omekerreu er kid el di ua sera lomekerreu er a rechad er a Israel. Ngdilu el kmo: “A RUBAK a ngar ngii a klisichel me ng sebechel el olsobel.” Ngblechoel el kltmokl el mo olsobel er a reblak a rengrir el mesiungel. (Isa. 59:1) Me ngar tia el suobel e kede mo mesaod a edei el meklou a belkul tekoi el ngar er a Biblia el ochotii el kmo, a Jehovah a kmal dmeu a rengul e soal el melisiich er a rechedal el mo meruul a soal alta e te chelebangel a ringel. Me bo domes el kmo ngmekerang aika el tekoi e dirrek el sebechel el smisichau.

6, 7. Ngera kede suubii el kirel a mekemad el blo lekats er ngii a rechad er a Israel?

6 Telkib el taem er a uriul er a bo lemimokl er a klsibai er a Ekipten a rechad er a Israel, e a rechad er a Amalek a mlo oumekemad er tir. Me a Moses a dilu er a bekeu el chad el Josua me ngmo mengetakl er a rechad el mo oumekemad. E ngii me a Aron me a Hur a mlo er a bebul a bukl er bita er tir, me ngmo sebechir el ungil el omes er a mekemad. Me tirka el tedei, te mle medakt er a mekemad me te chiliis? Ngkmal diak leuaisei!

7 A Moses a ullengesenges er sel rolel, e ngmo sebechir a rechad er a Israel el mo kats er a mekemad. Me nguleldars er a skersel a mera el Dios el bedul a eanged. E sel loruul el uaisei, e a Jehovah a mesterir a klisichir a rechad er a Israel me te mo mesisiich er a rechad er a Amalek. Me nguaisei, engdi sel bo lemesaul a chimal a Moses me lemechirarou, e a rechad er a Amalek a kuk mo mesisiich. Me ngdi mle mereched a Aron me a Hur el mo olengeseu er a Moses. Me te “ngiluu a kingellel el bad el okedii, me ngmlo dengchokl er ngii e tir a dechor er bitar ngii el orreked a chimal el mor bab. Tulerreked a chimal me ng di mle ua isei el mo lmuut er a ngeltel a sils.” Me ngokiu a klou el klisichel a Dios e a rechad er a Israel a mlo kats er a mekemad.​—Exo. 17:8-13.

8. (a) Ngmilekerang a Asa er sera lemucheracheb er a resoldau er a Ethiopia? (b) Ngmekera doukerebai er ngii?

8 A Jehovah a dirrek el mle kltmokl el mo ousbech er a klisichel el olengeseu er a rechedal er sel taem er a le King a Asa. A Biblia a mesaod el kirir a rebetok el urrurt er a resoldau, engdi sel kot el klou el urrurt a lulengedereder er ngii a Sera el chad er a Ethiopia, el mle 1,000,000 a ildisir el bekeu el soldau. Tirkang a mle eru el chachisois a ildisir er a resoldau er a Asa. Me a Asa, ngmlo medakt e suebek a rengul me a lechub e ngmlo mechitechut a rengul? Ngdi milechei a chimal me ngmechirarou? Ngkmal diak! Ngbai di mle mereched el olengit a ngeso er a Jehovah. Me ngar er a osengir a resoldau er ngii, e te ulemdasu el kmo ngkmal diak a rolel e bo lemesisiich er a resoldau er a Ethiopia, e “ngdi Dios a di sebechel a rokui el tekoi.” (Mt. 19:26) Me a Dios a uluusbech er a klou el klisichel el mo “mesisiich er a re chad er a Ethiopia er a bo le kaumekemad tir ma Asa,” el ngii a “mle cherrungel a rengul el mor a RUBAK er a klemengetel a klengar er ngii.”​—2 Kr. 14:8-13; 1 Ki. 15:14.

9. (a) Ngera el tekoi a dimlak leterebengii a Nehemia me lak loleketek er a cheotelel a Jerusalem? (b) Ngmilekerang a Dios er a longer er a Nehemia?

9 Ngera ngmiltik er ngii a Nehemia er sera lebo er a Jerusalem? Ngmlo medengei el kmo a recheraro el ngar er a ngodech el beluu a omecheracheb er a rechad er a Judea, me te milterob el mlo diak loleketek er a cheotelel a Jerusalem. Me a beluu a diak el selebechakl, e a rechad er a Judea a kmal mechitecheto rengrir. Me ngmlo uangera uldesuel a Nehemia? Ngmlo mechitechut a rengul e di milechei chimal me ngchelirarou? Ngdiak leuaisei, ngii a di ua Moses me a Asa me tirke el mle blak a rengrir el mesiungel a Jehovah, e le ngmle blechoel el ultuil er a Jehovah el kirel a ngeso. Me ngar er a chelsel tia el blekeradel, e ngmilluluuch el mo er a Jehovah el ullengit a ngeso, me ngulenger er ngii. Me a Dios a uluusbech er a ‘klou el klisichel ma mesisiich el chimal’ el smisicheterir a rechad er a Judea. (Monguiu er a Nehemia 1:10; 2:17-20; 6:9.) Me kau, ke oumerang el kmo a Jehovah a ousbech er a ‘klou el klisichel ma mesisiich el chimal’ el melisiich er a rechedal er chelechang?

A JEHOVAH A MO SMISICHAU

10, 11. (a) Ngmekerang a Satan a lolasem el mengitechut er kid? (b) Ngera ngousbech er ngii a Jehovah el melisiich e olengeseu er kid? (c) Ke milekerang e ngmai a klungiolem er a ulekrael el lomeskid a Jehovah?

10 Me ngulterekokl a rengud el kmo a Diabelong a diak a ta el lebechei a chimal me lemechirarou. Ngmo melemolem el oldechelakl er kid e melasem el merrob er a omesiunged. Ngousbech a blulak me a ulecheracheb er a kabelment, me a remengeteklel a klechelid, me tirke el omtok a mera el osisechakl el omekcharm er kid. E le ngera moktek er ngii? Ngkmal soal a demeterob el mo diak domerk er a ungil chais el kirel a Renged. Engdi a Jehovah a sebechel, e kltmokl el ngosukid, e dirrek el meskid a chedaol reng er ngii el smisichid. (1 Kr. 29:12) Me ngkmal klou a ultutelel el kired el olengit er a chedaol reng er Ngii, me ngolengeseu er kid el oltngakl er a Satan me tia el mekngit el beluulechad er ngii. (Psa. 18:39; 1 Ko. 10:13) Kede dirrek el mereng a saul el kirel a ngeso el dengai el okiu a Tekingel a Dios. E ka di molatk a betok el tekoi el sebeched el suub el okiu aike el babilenged el tuobed er a bek el buil. Me a tekoi el medung er a Sekaria 8:9, 13 (monguiu) a meldung er sera lorael omeleketek er a templo er a Jerusalem, engdi aikang a dirrek el sebechel el ngosukid er chelechang.

11 A Jehovah a dirrek el melisiich er kid el okiu a ulekrael el dengai er a miting er kid, me aike el ta el sils el ongdibel me a meklou el ongdibel, me sel rolel a omesuub el denguu er a miting er kid. Aika el ulekrael a ngosukid el mo mesiou er a Dios el melemalt a moktek er kid, e oterekokl aike el soad el mo meruul, e dirrek el mo meduch el meruul aike el betok el ngerecheled el kirel a Klekristiano er kid. (Psa. 119:32) Me kau, ke semeriar el melisiich er a rengum el ousbech a ulekrael er a Jehovah?

12. Ngmekerang e mo sebeched el melemolem el mesisiich?

12 A Jehovah a ngilsuterir a rechedal me te mlo mesisiich er a rechad er a Amalek me a Ethiopia, e dirrek el milsa klisichel a Nehemia me a rechad er a Judea me ngmlo sebechir el rokir a cheotelel a Jerusalem. Me ngdi osisiu, a Dios a mo meskid a klisiched me ngsebeched el outekangel el meruul er a omesiunged, alta e ngchuarm a uldesued, e chelebangel a odechelakl, e dirrek el omes er a rechad el diak a klemeriarreng er tir er a urered. (1 Pe. 5:10) A Jehovah a diak loruul a ongasireng me bo lak a mondai er kid, ngbai ngar er ngii a ngerecheled el kired el meruul er ngii. Ngkired el menguiu er a Tekingel er a bek el sils, e kutmeklid el kirel a miting, e melemolem el mesuub, e meruul er a omengull el telungalek, e dirrek el meluluuch el mo er Ngii el kirel a ngeso. Mada lak debechei a ngii di el tekoi me longesang er kid me bo lak dengai a klungioled er a tekoi el lomeskid a Jehovah el ngii a uchul a omelisiich. Me a lsekum e ngar er ngii a tekoi el momdasu el kmo ke mechitecheto er ngii, e molengit a ngeso er a Dios. Me bo el sebechem el mesa rolel a loureor ‘er a rengum me bo le soam e le sebechem el meruul a ikel soal.’ (Fil. 2:13) Me kele lsebechem el kuk mo melisiich er a rebebil?

MOLISIICH ER TIRKE EL MECHITECHETONG

13, 14. (a) Ngmilekerang e mo mesisiich a ta el odam el mlad a bechil? (b) Kede mekerang e melisiich er a rebebil?

13 A Jehovah a mla meskid a rudam me a rudos er kid er a beluulechad el rokir el tir a omekerreu e melisiich er kid. A apostol el Paulus a dilu el kmo: “Mada modars a ikel mesula el chim, e msisiich a ikel omretelal bkul a uach. Muklemalt a roliu.” (Heb. 12:12, 13) Ngar er a delongelir a rekot el Kristiano e te dirrek el mle kaingeseu. Me ngdi osisiu er chelechang, ka molatk er a ta el odam el mlad a bechil e dirrek el uluutekangel a bebil el meringel el tekoi er a klengar er ngii. Ngdmu el kmo: “Ak mla suubii el kmo ngdiak el sebeched el melilt a ongarm el bo dechelebangel, me a temel me a ildisel. A nglunguuch me a omesubek el di ngak el tang a di ua life jacket el ngosukak me ngdiak rros. E a ngelsurir a rudam me a rudos er ngak er a ongdibel a mera el milengelaod er ngak. Me chelechang, e ak mocha medengelii a klungel a ultutelel a dokurulii a kmes el deleuill er kid me a Jehovah er uchei er a lebo er ngii a ringel.”

A derta er kid el ngar er a ongdibel a sebechel el melisiich er a rebebil (Momes er a parakurab 14)

14 A Aron me a Hur a ngilsuir a Moses me ngdimlak lemechirarou a chimal er sel taem er a loumekemad er a rechad er a Amalek. Me chelecha el taem, e ngungil el kuk domtab a rolel e ngsebeched el olengeseu er a rebebil. A rebebil er kid a mechudelang, me a resmecher, me a dirrek el chelebangel a ultok er a rechederir, me a remekngit a rengrir me a remla mad a rebetik er a rengrir. Ngdirrek el sebeched el melisiich er a remekekerei, el tir a chelebangel a orimel el kirel a mekngit el omeruul, me a lechub e ngchetengakl er tia el beluulechad. (1 Th. 3:1-3; 5:11, 14) Mosiik a techall e molecholt er a klemeriarreng er kau el mo er a rebebil el ngar er a Blil a Ongdibel, me sel moldingel, me sel taem el mdak lomengur me a lechub e kom chadecheduch er a dengua.

15. Ngera ngrullii el mo er a rudam me a rudos a ungil el tekinged?

15 Me a uriul er a bo lekats a Asa er a mekemad er a delongelir tir me a klou el urrurt er a resoldau er a Ethiopia, e a profet el Asaria a millisiich er ngii me a rechedal el kmo: “Ngdi kemiu a smisiich a rengmiu, e diak bo le moalech a rengmiu, ele ng mor ngii omeksulliu el kirel a ureriu.” (2 Kr. 15:7) Tiang a kmal silsichii a rengul a Asa me ngriruul a betok el omelodech me lluut el meteketek a mera el omengull. Me ngdi osisiu, a ungil el tekingem a sebechel el melisiich er a rebebil e ngosuterir me te melemolem el mesiou er a Jehovah. (Osi. 15:23) E lak mobes er sel kuk rolel e a ungil el nger er kau er a temel a miting a millisiich er a rudam me a rudos er kau.

16. Te mekerang a remechuodel e oukerebai er a Nehemia? Msodii a rolel e a rudam me a rudos a kuk mla ngosukau.

16 Me ngokiu a ngelsuil a Jehovah, e a Nehemia me a rechad er a Judea a liluut el mo mesisiich. Me ngmlo sebechir el toketekii a cheotelel a Jerusalem er a di chelsel a 52 el klebesei! (Neh. 2:18; 6:15, 16) A Nehemia a dimlak di lulemes er a ureor, e ngbai mle blak a rengul el olengeseu el meleketek er a cheotelel a Jerusalem. (Neh. 5:16) Me ngdi osisiu, a rebetok el mechuodel er a ongdibel a oukerebai er a Nehemia sel leteloi er a ureor er a okedecherul a blai me a lechub e te mengetmokl aika el Blil a Ongdibel. Tirka el betik a rengrir el odam er kid a dirrek el melisiich er a rudam me a rudos, el tir a suebek a rengrir sel bo loldingel er tir, e loureor el obengterir er a temel a odingel.​—Monguiu er a Isaia 35:3, 4.

“LAK BECHEI A CHIMAM ME DI LE CHELIRAROU!”

17, 18. Ngulterekokl a rengud el kirel a ngerang sel lebo er ngii a mondai er kid me a lechub e kede mo bekikl?

17 Me sel doureor lobengterir a rudam me a rudos e nglmuut el smisichii a kltarreng er kid. Ngdirrek el mak a ungil el deleuill er kid e lmuut loterekokl a rengud el kirel a klengeltengat el di kmedu el mei el okiu a Rengedel a Dios. Me sel dolisiich er a rebebil e kede ngosuterir el mo outekangel a ringel el lechelebangel, e mo tabesul a omeltkir el kirel a ngar mederir el klebesei. E sel doruul el uaisei, e ngdirrek el smisichii a rengud e ngosukid me kede melemolem el ultaut a osenged el kirel a ngar medad el klebesei.

18 Me sel dolatk er a rolel e a Jehovah a ullengeseu e ulemekerreu er a reblak a rengrir el mesiungel er a irechar, e ngsmisichii a klaumerang er kid er ngii. Me sel lebo er ngii a mondai er kau e bo bekikl, e “lak bechei a chimam me di le chelirarou!” Bai bo lulterekokl a rengum el kmo sel moluluuch lolengit a ngeso er a Jehovah, e a klou el klisichel a mo smisichau e mekrolau me ke mo mukngeltengat el okiu a Rengedel el di kmedu el mei.​—Psa. 73:23, 24.