Skip to content

Skip to table of contents

“Bo Leblak a Rengud” el Kasisiich er a Delongeled

“Bo Leblak a Rengud” el Kasisiich er a Delongeled

“Bo de kaukerreu e . . . , le mengal mo blak a rengud el kasisiich er chelechal domes er sel Sils er a Rubak el olekedang.”​—HEBRU 10:24, 25.

CHELITAKL: 53, 20

1. Ngera me a apostol el Paulus a milengelechel er a Rekristiano er a Hebru el lmuut el “mengal mo blak a rengrir” el kasisiich er a delongelir?

 A IRECHAR, e a apostol el Paulus a ulemeklatk er a Rekristiano er a Hebru el kmo: “Bo de kaukerreu e de kaingeseu el olecholt er a bltikerreng e doruul a ungil. E lak dongoit a ongdibel er kid el ua blekerdelir a re bebil er a re chad, e bai le mengal mo blak a rengud el kasisiich er chelechal domes er sel Sils er a Rubak el olekedang.” (Hebru 10:24, 25) A rudam a locha millatk er a uchul me a Paulus a milengelechel er tir el mengal mo kasisiich er a delongelir. E a ta er a uchul a mlo bleketakl er a bekord el eim el rak er a uriul. Te milsa el kmo a sils er a kerrekerilel a Jehovah er a Jerusalem a olekedang me ngmle kirir el chemiis el ua lulengelechel er tir a Jesus. (Lukas 21:20-22; Rellir 2:19, 20) Me ngar er a rak er a 70, e a sils er a Jehovah a mlei me a rechad er a Rom a tilemellii a Jerusalem.

2. Ngera me ngkmal kired el melatk er a mo kasisiich er a delongeled?

2 Chelecha el taem me kede kiei er a osisiu el blekeradel. A ‘kdekudel el sils er a RUBAK’ a kmedang. (Joel 2:11) E a tekingel a profet el Sefania a dirrek el melutk el kirel a taem er kid el kmo: “A kloul sils er a RUBAK a kmedang, ng kmal kmeed me ng di mereched el mei.” (Sefania 1:14) Me seikid a uchul me ngkired el mo “kaukerreu e de kaingeseu el olecholt er a bltikerreng e doruul a ungil.” (Hebru 10:24) E kired el lmuut el mo semeriar er a rudam er kid me bo el sebeched el smisicheterir er sel taem lousbech er ngii.

TE RUA TECHA OUSBECH A OMELISIICH?

3. Ngera ngdilu Paulus el kirel a omelisiich? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

3 “A sebekreng a mekberedii a rengul a chad, e a ungil tekoi a rullii el mo ungil a rengul.” (Osisechakl 12:25) Kid el rokui a ousbech a omelisiich, e a Paulus a mileketeklii el kmo ngmo lmuut er tirke el kirir el melisiich er a rebebil me te dirrek el ousbech a omelisiich. Ngmilluches el mora rudam er ngii er a Rom el kmo: “Le kuureng el mesekemiu me bo le sebechek el meskemiu a bebil ngat er a reng el mo smisichemiu. A kulekoi er ngii a kmo, a bo de kaodengei er a rolel a doumerang, e ak mo ngosukemiu me kemiu a mo ngosukak el mo mesisiich el oumerang.” (Rom 1:11, 12) Me ngmo lmuut er a apostol el Paulus me nguluusbech a omelisiich a lebebil er a taem.​—Monguiu er a Rom 15:30-32.

4, 5. Te rua techa dirrek el kired el melisiich er tir e ngera uchul?

4 Kid me ngsebeched el melisiich er tirke el mesiou er a Jehovah el mui el taem el ua reblak a rengrir el pioneer. Ngbetok er tir a mla chemoit aike el tekoi el luleldeu a rengrir er ngii me bo el sebechir el mo pioneer. E tiang a dirrek el uaisei el kirir a remissionari, me tirke el ngar er a Bethel, me a rudam el oldingel a ongdibel, me tirke el mesiou el ngar er a obis er a ruliuid a babier. E tirka el rokui a meruul a omelodech er a klengar er tir me bo el sebechir el mengoit er a klou el taem el mesiou er a Jehovah. Me seikid a uchul me ngkired el melisiich er tir. Ngdirrek el kmal betok a oureng omko me ngdirk sebechir el ngar er a mui el taem el omesiou engdi ngdikea el sebechir. Me chouaitirka el chad me te dirrek el oba omereng el saul a lsekum te ngmai a omelisiich.

5 Te rua techa dirrek el kired el melisiich er tir? Ngsebeched el melisiich er a rudam me a rudos el tir a melilt el mo melemolem el diak lebechiil e le ngsorir el olengesenges er a Jehovah el mo bechiil el “oltirakl er a Rubak.” (1 Korinth 7:39) A rebechiil el redil a ngmai a omelisiich a lsekum a rebecherir a dmu er tir el kmo ngbetik a rengrir er tir, e mereng a sulir er aike el rokui el bla leruul. (Osisechakl 31:28, 31) A Rekristiano el outekangel a odechelakl me a lechub e ngtekoi er a secher a dirrek lousbech a omelisiich. (2 Thesalonika 1:3-5) Me a Jehovah me a Jesus a mengelaod er tirka el rokui el blak a rengrir el chad.​—Monguiu er a 2 Thesalonika 2:16, 17.

A REMECHUODEL A SEBECHIR EL MELISIICH ER KID

6. Ngera kede suub el kirel a ngerechelir a remechuodel el ngar er a Isaia 32:1, 2?

6 Monguiu er a Isaia 32:1, 2. A taem el dekiei er ngii a kmal meringel me ngsebechel mo mekngit e dirrek el mechitechut a rengud. Me a Jesus Kristus a ousbech er a rengellitel el odam er ngii me a reblak a rengrir el “mengeteklel a beluu” el tir a rekuk bebil el sib el mo melisiich er kid. Tirkaikid el remechuodel er a ongdibel a diak ‘longedereder’ er a klaumerang er kid e te bai ‘oureor el obengked’ el mo uchul a deuil a rengud. E te meruul er tiang e le ngsorir a bo el deu a rengud e lolemolem el blak a rengud.​—2 Korinth 1:24.

7, 8. Te mekera remechuodel e melisiich er a rebebil lokiu a tekingir me a omerellir?

7 A remechuodel a sebechir el oukerebai er a apostol el Paulus el ngii a mle blechoel el melasem el melisiich er a rudam er ngii. Ngmilluches el mora Rekristiano er a Thesalonika el tir a mlodechelakl el kmo: “A bltikerreng er kemam el ekor kemiu a uchul e aki rruul el diak di kim ouchais er kemiu er a Ungil Chais el mlar a Dios el mei e le merekong, ng dirrek a klengar er kemam el bla kimodars el kiriu, ele ko betik er a rengmam!”​—1 Thesalonika 2:8.

8 A remechuodel a sebechir el melisiich lokiu a tekingir, engdi ngdi tiakid e merekong? A Paulus a dilu er a remechuodel er a Efesus el kmo: “Ng kired el olengeseu er a re mechitechut, e melatk a ikel tekoi el le dilu Rubak el Jesus el kmo, ‘Ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai.’” (Rellir 20:35) Me a Paulus a kilengei el ‘tonget a ikel ngar ngii er ngii el mo lmuut er a klengar er ngii’ el kirir a rudam er ngii. Me ngokiu a omerellel e ngulechotii el kmo ngkongei el mora tkurrebab el sebechel el olengeseu er tir. (2 Korinth 12:15) Me ngdi osisiu, a remechuodel a diak di lekirir el melisiich e longelaod er a rebebil lokiu a tekingir e ngdirrek el okiu a omerellir. E ngokiu tiang e te ochotii el kmo te kmal omekerreu er kid.​—1 Korinth 14:3.

9. Te mekera remechuodel a lollach er a rechad el ngar er a ungil rolel?

9 A lebebil er a taem, e a remechuodel a mo kirir el smisicheterir a rudam lokiu a omellach. Me ngsebechir el ngmai a klubelir er a Biblia el kmo ngmekerang a loruul er tiang el ngar er a ungil rolel. A Jesus a kiltmeklii a kmal ungil el kerebai el kirel tiang er sera losubed er aike el ongdibel er a Asia Minor er a uriul er a kodellel me a okisel. Ngmle mesisiich a omellach er ngii el mora ongdibel er a Efesus, me a Perkamum, me a Thiatira, engdi uchei er a lollach, e ngchilat er tir er a rokui el ungil el tekoi el lurruul. (Ocholt 2:1-5, 12, 13, 18, 19) Ngdirrek el dilu er a ongdibel el ngar er a Laodisea el kmo: “Ak uungeroel e omals er tirkel rokui el betik a renguk er tir. Bo le blak a rengum e mobult el mo imikr a kngtim.” (Ocholt 3:19) Me a remechuodel er kid a melasem el oukerebai er a Kristus sel lollach er a chad.

NGDIAK DI EL REMECHUODEL A MELISIICH ER A REBEBIL

Ruungalek, kom olisechakl er a rengelekiu el mo melisiich er a rebebil? (Momes er a parakurab 10)

10. Ngmekera dekasisiich er a delongeled el rokui?

10 Ngdiak di el remechuodel a kirir el melisiich er a rebebil. A Paulus a milengelechel er a rokui el Kristiano el mo melekoi “a ikel ngar ngii a le rellii, el ikel ngosuir a chad e ngar ngii a belkul, me bo le sebechel a ikel molekoi el mor ngii a le rellii” er a rebebil. (Efesus 4:29) Me kid el rokui a kired el mo kerekikl el melatk aike el ousbech a rebebil me bo el sebeched el ngosuterir. A Paulus a milluches el mora Rekristiano el chad er a Hebru el kmo: “Modars a ikel mesula el chim, e msisiich a ikel omretelal bkul a uach. Muklemalt a roliu, ma chitechut el uach lak leiit a chiuesel, e bai bo lungil.” (Hebru 12:12, 13) Me kid el rokui el mo lmuut er a remekekerei a sebeched el kasisiich er a delongeled lokiu a tekinged.

11. Ngera ngilsuir a Marthe er sera lemechitechut a rengul?

11 A odos el ngklel a Marthe a kmal mle mechitechut a rengul el telkib el taem. * (Momes er a footnote.) Ngmilluches el kmo: “A ta er a taem el kululuuch el kirel a omelisiich, e ak mlo medengelii a ta er a odos, e ngika kmal ulechotii a bltikerreng me a klechubechub el kmal kuluusbech er ngii er seikid el taem. Ngdirrek el uluuchais er ngak er a tekoi el dilubech er a klengar er ngii el kmeed losisiu el mora tekoi el kchelebangel er ngii, me ak mlo melechesukak el kmo ngdiak di lengak el tang a chelebangel aika el tekoi.” Me ngika el odos a ulterekokl el dimlak lutebengii el kmo a tekingel a kmal ngilsuir a Marthe!

12, 13. Ngmekera doltaut er a ulekrael el ngar er a Filipi 2:1-4, BT?

12 A Paulus a milluches el mora Rekristiano el chad er a Filipi el kmo: “Misei e a le ngarngii er kemiu chomengelechel loeak a Kristus, ma chomelisiich ra bltikerreng, ma klauchad ra Reng ma mekeald el bltikerreng ma klechubechub, e bo losisiu a uldesuiu, e bo moba chosisiul reng ra bltikerreng, e modak a rengmiu e bo mtal uldasu, me mcherrengelii a deuil a renguk. Lak moruul a ngera loba cheliuongel klaititekangel ma di kirel a ues, e bai moba ngariourreng el dul ousbech el kmo, a chad a ngarbab er ngak. Ma dertang lak lomdasu a di kirir, e bai dirrek el lomdasu a kirir ar ngodech el chad.”​—Filipi 2:1-4, BT.

13 Kid el rokui a kired el osiik a rolel e kede mo kaingeseu er a delongeled. Ngsebeched el melisiich er a rudam me a rudos er kid lokiu a “chomelisiich ra bltikerreng, ma klauchad ra Reng ma mekeald el bltikerreng ma klechubechub.”

A BEBIL ER A ROLEL A DOLISIICH ER A REBEBIL

14. Ngera ta er a rolel e ngsebeched el melisiich er a rebebil?

14 Ngmera el mo dmeu a rengud sel derenges el kmo tirke el dengilsuterir er a ngar er a mong a dirk melemolem el blak a rengrir. A apostol el Johanes a milluches el kmo: “Ng diak a lmuut el mor uchei el odeuir a renguk el ua isel krenges el kmo a re ngelekek a oltirakl er a klemerang er a klengar er tir.” (3 Johanes 4) Te betok el pioneer a kmal dmeu a rengrir sel bo lodengei el kmo a chad el tir a ngilsuir el mo medengelii a klemerang er a ngar er a mong a dirk blak a rengul el mesiou er a Jehovah me a lechub e ngdirrek el pioneer. Me a lsekum ngmo mechitechut a rengrir e ngsebeched el omeklatk er tir er aike el ungil tekoi el bla rruul el ngosuterir a rebebil.

15. Ngera sebeched el rullii el mo melisiich er tirke el mesiou el mui el taem?

15 Te betok el rudam el oldingel a ongdibel me a rebecherir a melekoi el kmo te ngmai a omelisiich sel lengai a babier el oureng a sulir er a uriul er a odngelir. E tiang a klemerang el mora remechuodel, me a remissionari, me a re pioneer me tirke el ngar er Bethel el tir a blak a rengrir el mesiou er a Jehovah. Me sel doureng a sulir, e kede locha kmal mo melisiich er tir.

ROLEL E KEDE ROKUI EL SEBECHED EL MELISIICH ER A REBEBIL

16. Ngera el beot el tekoi a sebeched el rullii el mo melisiich er a chad?

16 Ke mekerang a lsekum e ngdiak lebeot er kau el ouchais er a uldesuem el kirel a chad? A mera er ngii, ngdiak lemeringel a dolisiich er a rebebil. Ka molasem el lochotii a ungil el klikm er kau el mo er ngii, engdi a lsekum ngdiak loruul er a osisiu el tekoi, e nglocha ngar er ngii a mondai el chelebangel er ngii me ngousbech er a chad el mo mengedecheduch er ngii. Me ngsebechem el mengelaod er ngii lokiu sel morrenges er ngii.​—Jakobus 1:19.

17. Ngera silsichii a ta el odam?

17 A ngeasek el odam el ngklel a Henri a kmal mle mekngit a rengul e le rebebil el chedal a mlo diak losiou er a Jehovah, e a ta er tir a mle demal el mle ta er a remechuodel. Me a ta er a odam el oldingel a ongdibel a miltebengii el kmo ngmle mekngit a rengul me ngiluu el mo melim a kohi. Me sera lebong e ngkmal mle kerekikl el orenges er ngii sel lolecholt a ngar er a uldesuel. Me a Henri a miltebengii el kmo a di chimo el rolel e ngsebechel el ngosuir a telungalek er ngii el lmuut el mei er a klemerang a okiu a blakerreng er ngii. Ngdirrek el mlo mechelaod a rengul er a longuiu er a Psalm 46, me a Sefania 3:17, me a Markus 10:29, 30.

Kid el rokui a sebeched el kasisiich er a delongeled (Momes er a parakurab 18)

18. (a) Ngera ngmilluches a King el Salomon el kirel a omelisiich? (b) Ngera ngmillisiich er ngii a apostol el Paulus?

18 Ngera sebeched el suubii er a tekoi el dilubech el mora Marthe me a Henri? Kid el rokui a sebeched el mengelaod e melisiich er a odam me a odos el lousbech omelisiich. A King el Salomon a milluches el kmo: “A ungil tekoi odesebii a rengul a chad, me ng ungil a le medung er sel kirel el belsechel. A mad el klikmechur a rullau el mo ungil a rengum, ma ungil chais a sisichii a bedengem.” (Osisechakl 15:23, 30) Me kau, ngsebechem el mdesuii a chad el modengelii el mechitechut a rengul? Ngsebechem el melisiich er ngii el okiu sel monguiu a Ongkerongel el mo er ngii me a lechub aike el suobel el ngar er a website er kid. Ngdirrek a Paulus a ullisechakl el kmo ngkmal mo ungil a rengud sel dedak el mengitakl a chelitakl er a Renged. Ngmilluches el kmo: “Mkaosisechakl e mkellach el mor a ikel sebechel a llemesel a rengmiu, e mongitakl el olab a tekoi er a Chedaol Llechukl, ma odengesel a Kristus, ma tekoi el moumerang el oldanges e mereng a sulel a Dios.”​—Kolose 3:16; Rellir 16:25.

19. Ngera me a omelisiich a kmal mo klou a ultutelel? Ngera kired el meruul?

19 Me chelecha el lolekedang a sils er a Jehovah, e ngkmal mo klou a ultutelel el kired el kasisiich er a delongeled. (Hebru 10:25) Ngkmal mo dmeu a rengud el mo oltirakl er a ulekrael er a Paulus el kmo: “Molemolem el kasisiich a rengmiu e mkaingeseu el ua ikal blekerdeliu er chelechang.”​—1 Thesalonika 5:11.

^ A bebil el ngakl a mlengodech.