Skip to content

Skip to table of contents

Doukerebai er a Jehovah el Dios el Omeskid a Omelisiich

Doukerebai er a Jehovah el Dios el Omeskid a Omelisiich

“Le modanges a Dios el . . . mengelaod er kid sel de ngara chelsel a ngiidil ringel.”​—2 KORINTH 1:3, 4, BT.

CHELITAKL: 23, 152

1. Ngmilekera Jehovah melisiich er a rengelekel a Adam me a Eva er a bo lomtok a Adam me a Eva?

 A JEHOVAH a Dios er a omelisiich e ulemuchel el meruul er tiang er sel taem el klechad a mlora klengit me te mlo diak lemecherrungel. Me a uriul er a Adam me a Eva lomtok er a Dios, e Ngii a milsaod er a ulaoch el sel bo lodengelii a belkul a rengelekel a Adam me a Eva e ngmo uchul a omelisiich me a omelatk el kirir. E tia el ulaoch a ngar er a Genesis 3:15 el tibir el kmo, a Satan el Diabelong me a mekngit el urerel a mo nguemed.​—1 Johanes 3:8; Ocholt 12:9.

A JEHOVAH MILLISIICH ER A REMESIUNGEL ER A IRECHAR

2. Ngmilekera Jehovah er a lolisiich er a Noah?

2 Ka momtab er a rolel er a Jehovah lolisiich er a mesiungel el Noah. A rechad el kiliei er a taem er ngii a mirruul a uldikel me a deleboes el omeruul, engdi ngdi mle ngii me a telungalek er ngii a mesiou er a Jehovah. Me ngmle sebechel el mo mechitechut a rengul. (Genesis 6:4, 5, 11; Jude 6) Engdi Jehovah milsa blekeu el lousbech er ngii e ngsebechel el melemolem el mengull er Ngii, e meruul a melemalt. (Genesis 6:9) Me a Jehovah dilu er a Noah el kmo Ngmo okngemed a rokui el mekngit, e silodii aike el kirel el mo meruul me bo el sebechel mosobel a telungalek er ngii. (Genesis 6:13-18) A Jehovah el Dios a millisiich er a Noah.

3. Ngmilekera Jehovah er a lolisiich er a Josua? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

3 A uriul e a Jehovah millisiich er a mesiungel el Josua er a lemoterekokl er ngii a klou el ngerachel el mle kirel el mengetakl er a rechedal a Dios el mora Beluu er a Nglat, e mo kats er a remesisiich el soldau el kiliei er isei. A Jehovah mle medengei el kmo a Josua a mla er ngii a uchul me ngmle medakt me ngdilu er a Moses el kmo: “Moterekokl a tekoi er a Josua e molisiich er a rengul, ele ng ngii a mo oeak uchei er tirkal chad el mo imuul el mo melai er a beluu el momes er ngii.” (Duteronomi 3:28) Me a Jehovah silsichii a Josua er a ledu el kmo: “Molatk a tekingek el kmo, ‘Bo mesisiich e bekeu! Lak medakt ma lechub e le telirm a rengum ele ngak el RUBAK el Dios er kau a mo obengkem er a ikel bek el bor ngii.’” (Josua 1:1, 9) Me ngmlo uangera uldesuel a Josua er tia el tekingel a Jehovah?

4, 5. (a) Ngmilekera Jehovah er a lolisiich er a rechedal er a irechar? (b) Ngmilekera Jehovah er a lolisiich er a Ngelekel?

4 A Jehovah dirrek el millisiich er a rechad el ua ta el cheldebechel. El ua tiang, ngmle medengei el kmo a Rechijudea a uluusbech a omelisiich er sera leblebaol er a Babilon me ngmillisiich er tir er a ledu el kmo: “Lak medakt e ak ubengkem. Ngak a Dios er kau, me lak a ngeral bo medakt er ngii. Ak mo rullau el mo mesisiich, e ngosukau; ak mo sobecheklau e osebelau.” (Isaia 41:10) E a uriul, e a Jehovah millisiich er a rekot el Kristiano, me ngdirrek el melisiich er kid lokiu tiakid el rolel.​—Monguiu er a 2 Korinth 1:3, 4.

5 A Jehovah dirrek el millisiich er a Ngelekel el Jesus. A uriul er a lemetecholb, e ngrirengesii a ngor el mlara eanged el kmo: “Ngkaikid a betik er a renguk el Ngelekek, el ngii odeuir a renguk.” (Mateus 3:17) Me aika el tekoi a kmal millisiich er a rengul a Jesus er a loruul er a omesiungel er tia el chutem.

A JESUS A MILLISIICH ER A REBEBIL

6. Ngmekera okesiu er a Jesus el kirel a udoud e melisiich er kid?

6 A Jesus a uluukerebai er a Demal el melisiich er a rebebil el mo blak a rengrir. E mirruul el uaisei lokiu a okesiu el kirel a udoud er a ledu el kmo a mastang a dilu er a rederta el blak a rengul el mesiou el kmo: “Ng ungil a urerem, kau el ungil e blak a rengum el mesiou! Ng mle blak a rengum er a kesai el udoud, mak mo rullau el mo oungerachel a betok el udoud. Be mtuu me mobengkek el ngar a deurreng!” (Mateus 25:21, 23) Me aika el tekoi a millisiich er a redisaiplo er ngii el mo melemolem el mesiou er a Jehovah loba blakerreng!

A Jesus a millisiich er a Petrus e milsa ngerachel el mo melisiich er a rebebil

7. Ngmilekera Jesus er a lolisiich er a rechapostol er ngii el ileakl a Petrus?

7 Me alta rechapostol a mle blechoel el kautitekangel er a delongelir el kmo ngtecha er tir a ngarbab, engdi Jesus a mle blechoel loba kllourreng el bedul tir. Ngmillisiich er tir el mo oba ngariourreng e mo mesiou er a rebebil er a bai lsorir a rebebil a losiou er tir. (Lukas 22:24-26) A Petrus a mirruul a cheleuid a lebebil er a taem e dirrek el kilengtir a rengul a Jesus. (Mateus 16:21-23; 26:31-35, 75) Engdi Jesus a dimlak lotngeklii e ngbai silsichii e milsa ngerachel el mo melisiich er a rebebil.​—Johanes 21:16.

A OMELISIICH ER A IRECHAR

8. Ngmilekera Hesekia er a lolisiich er a rechad er a Juda me tirke el mengeteklir?

8 A uchei er a bo loltirakl er a Jesus a remesiungel a Jehovah, e te mle medengei el kmo ngkirir el melisiich er a rebebil. Ka molatk er a Hesekia. Sel taem el rechad er a Asiria a bo loldechelakl er a Jerusalem, e ngchildelterir a rechad me tirke el mengeteklir e melisiich er tir me te “mlo meklou a rengrir.”​—Monguiu er a 2 Kronika 32:6-8.

9. Ngera sebeched el suubii er a Job sel dolisiich er a rechad?

9 Ngsebeched el dirrek el suubii a kerebil a Job er a rolel a lolisiich er a rechad. Alta nguluusbech a omelisiich engdi ngbai ullisechakl er a rebebil er a rolel a dolisiich. Ngdilu er tirke el mlo melisiich er ngii el kmo a lsekum te melasem el mengelaod er ngii, e ngbai mle kirir el dmu tekoi el mo melisiich er ngii me ngmo ungil a rengul er a bai lolekoi a tekoi el mo uchul a ringelel. (Job 16:1-5) Engdi Job a bai ngilai a omelisiich er a Jehovah me a Elihu.​—Job 33:24, 25; 36:1, 11; 42:7, 10.

10, 11. (a) Ngera me a ngelekel a Jeftha uluusbech a omelisiich? (b) Te rua techa sebeched el melisiich er tir?

10 A ngelekel a Jeftha a dirrek el uluusbech a omelisiich. A demal el mle mengeteklir a rechad a mle kirel el mo oumekemad er a rechad er a Amon. Me ngrirellii a telbiil el kmo a lsekum a Jehovah mo ngosuir el mo kats, e ngike el kot el chad el mo osiueklii sel lluut el mo remei a mo mesiou er a Jehovah er a chedaol tento. Me a rechad er a Israel a mlo kats, me ngike el kot el chad el mlo outkeu er a Jeftha a ngike el chimo el ngelekel el redil. Me alta ngkmal mlo mekngit a rengul engdi ngdi ultutii a telbilel er a lebecherei a ngelekel me bo losiou er a chedaol tento er a klengar er ngii el rokir.​—Mengeteklel 11:30-35.

11 Me alta tia mle meringel er a Jeftha engdi ngulterekokl el lmuut el kmal mle meringel er a ngelekel. Me nguaisei engdi a ngelekel a kilengei el mo otutii sel telbiil lerirellii a demal. (Mengeteklel 11:36, 37) E tia belkul a kmo ngkmal diak bo lebechiil me a lechub e loungalek, el ngii a mo ulebongel er a klengelakel er a telungalek er tir. Seikid a uchul me ngkmal uluusbech a ongelaod me a omelisiich. A Biblia a kmo: “Tiang a mlo uchul me ng siukang er a Israel el re ngalek el redil er a Israel a bek el rak el bo [lechat, NW] er a ngelekel a Jeftha er a Gilead el eual klebesei.” (Mengeteklel 11:39, 40) Me a ngelekel a Jeftha rullid el mo melebedebek er a Rekristiano er chelecha el taem el dirkak bo lebechiil me bo el sebechir el menglou a omesiungir el mora Jehovah. Me kid, ngsebeched el chemat e melisiich er tir?​—1 Korinth 7:32-35.

A RECHAPOSTOL A MILLISIICH ER A RUDAM ER TIR

12, 13. Ngmilekera Petrus e ‘smisicheterir a rudam er ngii’?

12 Sel kesus er a uchei er a kodellel a Jesus, e ngdilu er a apostol el Petrus el kmo: “Simon, Simon! Morrenges! A Satan a mla nguu a turk el mo mengarm er kemiu el rokui, e meleakl er a re ungil er a re mekngit, el ua chad er a sers el meleakl a techel a redechel a wheat er a budel. Ngdi ngak a mla meluluuch el kirem e Simon, me lak bo mechitechut el oumerang. E sel mleta el mer ngak, e ng kirem el smisicheterir a rudam er kau.”​—Lukas 22:31, 32.

Aike el babilengir a rechapostol a millisiich er a Rekristiano er a irechar, e dirrek el melisiich er kid er chelechang (Momes er a parakurab 12-17)

13 A Petrus a mle ta er tirke el ulemekrael a ureor er a kot el ongdibel er a Rekristiano. (Galatia 2:9) Ngmillisiich er a rudam er ngii lokiu sera lochotii a blekeu er a taem er a Pentekost me a dirrek el uriul er ngii. E a uriul er a losiou el betok el rak e ngmilluches el mora rudam er ngii el kmo: “Ak meluches er tial kedeb el babier el . . . melisiich a rengmiu e ouchais er kemiu el kmo, a ikel tekingek a meral olechotel a krasia er a Dios er kemiu. Me bo mkerekikl el diak kom tuchakl er ngii.” (1 Petrus 5:12) Me a babilengel a Petrus a millisiich er a Rekristiano er a taem er ngii e dirrek el melisiich er kid er chelecha el dongiil aike el telbilel a Jehovah el mo tmaut!​—2 Petrus 3:13.

14, 15. Ngmekera e melisiich er kid aike el babier er a Biblia el lulluches a Johanes?

14 A apostol el Johanes me ngdirrek el mle ta er tirke el ulemekrael a ureor er a kot el ongdibel er a Rekristiano. Ngmilluches a Ebangkelio el kirel a omesiungel a Jesus. E tia el babier er a Biblia mla smisicheterir a rebetok el Kristiano e dirk melemolem el melisiich er kid er chelechang. El ua tiang, ngdi ta el ebangkelio er a Johanes a ouchais el kirel a tekingel a Jesus el kmo a bltikerreng a ochotel a remera el disaiplo er ngii.​—Monguiu er a Johanes 13:34, 35.

15 Aike el edei el babier el lulluches a Johanes a dirrek el mla er ngii a kmal mekreos el klemerang er ngii. Sel bo lemechitechut a rengud e le kede mirruul a cheleuid el tekoi, e ngkmal mo mechelaod a rengud sel donguiu el kmo a olubet el tengetengel a Jesus a “kikidid er a rokui el klengit.” (1 Johanes 1:7) E a lsekum e ngdi melemolem el mekngit a uldesued, e ngmo mechelaod a rengud sel donguiu el kmo a “Dios a lmuut el chubechubchad er a rengud.” (1 Johanes 3:20) A Johanes a di ta el chad el milluches er a Biblia el kmo a “Dios a bltikerreng.” (1 Johanes 4:8, 16) Ngar er a ongerung me a ongedei el babilengel e ngchemat er a Rekristiano el tir a melemolem el merael el “oltirakl er a klemerang.”​—2 Johanes 4; 3 Johanes 3, 4.

16, 17. Ngmilekera apostol el Paulus e millisiich er a Rekristiano er a irechar?

16 A apostol el Paulus a ulechotii a kmal ungil kerebai el millisiich er a rudam er ngii. A kedeb el taem er a uriul er a lemad a Jesus, e a oumesingd er a rechapostol a di kiliei er a Jerusalem el basio lemla er ngii a chelechad er a ruungerachel. (Rellir 8:14; 15:2) A Rekristiano el ngar er a Judea a ulemerk el kirel a Kristus el mora rechad el tir a uluumerang er a di chimo el Dios. Engdi chedaol reng a milekrolii a Paulus el mo omerk el mora rechad er a Grik me a Rom me a rekuk bebil el tir a milsiou a betok el chelid.​—Galatia 2:7-9; 1 Timothy 2:7.

17 A Paulus a mlo er a beluu el chelechang e ngokedongall el Turkey, me a dirrek el beluu er a Greece me a Italy. Ngulemerk el mora Rechisentael el kiliei er aike el basio me ngmlo er ngii a ongdibel er a Rekristiano. A klengar er tirka el beches el Kristiano a dimlak lebeot le rechad a uldechelakl er tir me te uluusbech a omelisiich. (1 Thesalonika 2:14) Ngbekord el ngar er a rak er a 50, e a Paulus a lilechesii a babier el mora beches el ongdibel el ngar er a Thesalonika el melisiich er tir. Ngdilu el kmo: “Aki di blechoel el mereng a sulel a Dios el kiriu el rokui e melatk er kemiu el ngar a nglungucham . . . e melatk a ikel tekoi el murruul el olechotel a tekoi el moumerang me sel bltikerreng el meruul er kemiu me kom meringel el oureor ma dirrek a mesisiich el omeltkiu.” (1 Thesalonika 1:2, 3) Ngdirrek el ulengit er tir el mo kasisiich er a delongelir e milluches el kmo: “Molemolem el kasisiich a rengmiu e mkaingeseu.”​—1 Thesalonika 5:11.

A CHELECHAD ER A RUUNGERACHEL A MELISIICH ER KID

18. Ngmilekera chelechad er a ruungerachel er a irechar e millisiich er a Filip?

18 A irechar e a Jehovah uluusbech er a chelechad er a ruungerachel el mo melisiich er a rokui el Kristiano el uldimukl er tirke el ulemekrael a ongdibel. A Filip er a lomerk el kirel a Kristus el mora rechad er a Samaria, e a chelechad er a ruungerachel a ullengeseu er ngii. Te mlodurech a reteru el chedal ngii el chelechad el Petrus me a Johanes el mong e meluluuch el kirir tirke el beches el Kristiano el mo nguu a chedaol reng. (Rellir 8:5, 14-17) Me a Filip me tirke el beches el odam me a rudos a mlo mesisiich lokiu a ngeso el lengilai er a chelechad er a ruungerachel!

19. Ngmlo ua ngera uldesuir a Rekristiano er a irechar er a uriul er a lechiuii sel babier el mlara chelechad er a ruungerachel?

19 A uriul, e a chelechad er a ruungerachel a mlo kirir el merruul er a klou a ultutelel el omelilt. Ngkirir tirke el Chisentael el Kristiano el obotk el ua Rechijudea el oltirakl er a Llach er a Moses? (Rellir 15:1, 2) A uriul er a chelechad er a ruungerachel a loluluuch el olengit a ulekrael er a chedaol reng e lorriter a Bades, e te milsa el kmo tia diak a belkul. Me te lilechesii a babier el mesaod el kirel tia el omelilt el lerirellii e ulderecheterir a rudam el mo mesterir a rokui el ongdibel. Me a Rekristiano er a lechiuii ngii el babier “e ng mlo dmeu a rengrir er a ikal tekoi el millisiich a rengrir.”​—Rellir 15:27-32.

20. (a) Ngmekera Chelechad er a Ruungerachel e melisiich er kid er chelechang? (b) Ngera el ker a bo dosaod er ngii er a ongingil el suobel?

20 A Chelechad er a Ruungerachel er a Resioning er a Jehovah er chelecha el taem a melisiich er tirke el ngar er a Bethel me tirke el mesiou el ileakl el mui el taem el oldingel el me lmuut er kid el rokui. E kid a di ua rudam er a irechar el dmeu a rengud er aika el omelisiich! Ngdirrek el ngar er a rak er a 2015 e a Chelechad er a Ruungerachel a ultebedii a brochure el Return to Jehovah el mo melisiich er tirke el mla mo cheroid er a klemerang. Me nguaisei, engdi ngdi tirke el rudam el omekrael a melisiich er a rebebil me a lechub e ngkid el rokui? Ngar er a ongingil el suobel e kede mo mesaod er tia el ker.