Skip to content

Skip to table of contents

Mosiou er a Jehovah el Dios er a Ilmokl

Mosiou er a Jehovah el Dios er a Ilmokl

“Sel le ngarngii a Reng ra Rubak a ngarngii a ilmokl.”​—2 KORINTH 3:17, BT.

CHELITAKL: 11, 137

1, 2. (a) Ngera me a rechad a di milsaod el kirel a klsibai me a ilmokl er a temel a apostol el Paulus? (b) A Paulus ngdilu el kmo ngtecha Uchul a mera el ilmokl?

 A REKOT el Kristiano a kiliei er a Renged er a Rom el rechad er ngii a mle dmeu a rengrir er a llecherir, me a ilmeklir me tir el uleltaut a llemalt. Engdi tia el mesisiich el renged a mle ultuil er a resibai el mo meruul a oumesingd el meringel el ureor. E mla er ngii a taem el 1 el chad er a chelsir a retedei el chad er a Rom a mle sibai. Me ngbleketakl el kmo a rechad el mo lmuut er a Rekristiano me te di milsaod a tekoi er a klsibai me a ilmokl.

2 A apostol el Paulus a mle blechoel el meluches el kirel a ilmokl engdi ngdimlak lolasem el mesmechokl a mondai er a beluulechad alta rebetok el chad er seikid el taem a mle sorir el meruul el uaisei. Ngii me a rekldemel el Kristiano a bai mle meringel el oureor el mo olisechakl er a rechad er a ungil chais el kirel a Rengedel a Dios, e olengeseu er tir el mo medengelii a klungel a ultutelel a olubet el tengetengel a Jesus Kristus. A Paulus a uluuchais er a rekldemel el Kristiano el kmo te mo er ker e metik er ngike el Uchul a mera el ilmokl. Ngmilluches el kmo: “Ele Rubak a Reng, me sel le ngarngii a Reng ra Rubak a ngarngii a ilmokl.”​—2 Korinth 3:17, BT.

3, 4. (a) Ngera ngmilsaod a Paulus er aike el bades er a uchei er a 2 Korinth 3:17? (b) Ngera kired el meruul me denguu a ilmokl er a Jehovah?

3 Ngar er a ongeru el babilengel a Paulus el mora rechad er a Korinth, e ngmilsaod er a tekoi el dilubech el mora Moses er sera lebetengel er a Rois Sinai er a uriul er a longedecheduch er a anghel er a Jehovah. Ngmelekoi el kmo ngmle dmiich a medal, me a rechad er a Israel er a lesang, e te mlo medakt me a Moses a dilekedekii a medal. (Exodus 34:29, 30, 33; 2 Korinth 3:7, 13) Me a Paulus a silodii el kmo: “Ngdi sel lobult a chad el mor a Rubak, e ng mengai ngiil dekedek.” (2 Korinth 3:16) Me ngera mle belkul a tekingel?

4 Kede suubii er sel dirk mlo merek el suobel el kmo, a Jehovah el Ulemeob a rokui el tekoi a cherrungel a ilmeklel. Me ngkmal bleketakl el kmo ngar er ngii a ilmokl el ngar sel lengar er ngii a Jehovah me sel “ngarngii a Reng” er ngii. Engdi Paulus a dilu el kmo a lsekum e ngsoad el mo oba tiakid el osisiu el ilmokl, e ngkired el obult el mora Jehovah el belkul a kmo ngkirel ngar er ngii a kmes el deleuill er kid lobengkel. A rechad er a Israel er a lengar er a ked e te di ulemes a tekoi el di oltirakl a osengir el diak el osengel a Jehovah el ua dedu el kmo ngmle delekedek a uldesuir me a rengrir. E mle sorir el ousbech er a beches el ilmeklir el mo meruul a ngelbesel a rengrir.​—Hebru 3:8-10.

Ngmo lmuut er a chad el ngar er a kelebus a sebechel nguu tiakid el ilmokl

5. (a) Ngera el ilmokl a lebeskid a reng er a Jehovah? (b) Kede mekera medengei el kmo a chad el sibai me a lechub e ngkelebus a sebechel nguu a ilmokl el mlara Jehovah el mei? (c) Ngera el ker a kired el mo onger?

5 A ilmokl el denguu el okiu a reng er a Jehovah a kuk klou er sel ilmokl el denguu sel bo lak desibai. Tiakid el reng a meskid a lmuut el klou el ilmokl el diak el sebechir a rechad el meskid. Ngsebeched el mo mimokl er a klengit me a kodall me a klsuul klechelid me a siukang er ngii. (Rom 6:23; 8:2) E tia kmal mengasireng el ilmokl! Ngmo lmuut er a chad el sibai me a lechub e ngar er a kelebus a sebechel nguu tiakid el ilmokl. (Genesis 39:20-23) A odos el Nancy Yuen me a Brother Harold King a mle kelebus el betok el rak e le ngklaumerang er tir a uchul engdi tuleba tiakid el ilmokl. Ngsebechem el omes er a tekoi el dilubech er a klengar er tir er a JW Broadcasting (Momes er cheungel a INTERVIEWS AND EXPERIENCES > ENDURING TRIALS.) Me chelechang e bo donger aika el eru el ker el kmo: Ngmekera debeketeklii el kmo kede omes er tia el ilmekled el kmal mekreos? Ngmekera bo dungil el ousbech er a ilmekled?

NGKMAL MEKREOS SEL ILMOKL EL DIOS A MESKID

6. Ngmilekera rechad er a Israel e ochotii el kmo te dimlak lolecholt a omereng el saul el kirel a ilmokl el Jehovah milsterir?

6 A chad sel lebeskid a mekreos el klalo, e kede oba klou el omereng el saul el kirel. Engdi rechad er a Israel a dimlak lolecholt a omereng el saul er sel ilmokl el Jehovah milsterir. A uriul er a sesei el buil er a lotebedeterir er a Ekipten a Jehovah, e te mlo oureng aike el kall me a ilumel er sei. Te di mle oumondai el kirel a mana el Jehovah milsterir, e dirrek el mlo oureng el sorir el lmuut el mora Ekipten! Te ulemes a ngikel me a “kiuri ma sandiang ma sebulias ma tamanengi ma garlic” el meklou a ultutelel er sel ilmokl el Jehovah milsterir el mo mengull er ngii. Me seikid a uchul me a Jehovah a kmal mlo kesib a rengul er tir. (Ulecherangel 11:5, 6, 10; 14:3, 4) Me tia osisecheklid er a klou a ultutelel el tekoi.

7. Ngmilekera Paulus e otutii sel omengelechel er ngii el ngar er a 2 Korinth 6:1? Kede mekerang e mo meruul el uaisei?

7 A Paulus a ulemeklatk er a rokui el Kristiano el mo olecholt a omereng el saul er sel ilmokl el Jehovah milsterir el okiu a Ngelekel el Jesus Kristus. (Monguiu er a 2 Korinth 6:1.) A Paulus a dimlak lecherrungel me ngkmal mlo chuarm er a klengit me a kodall engdi ngdilu el kmo: “Le modanges a Dios, el meruul er itiang el oeak a Rubak er kid el Jesus Kristus.” Me ngera uchul me ngmillekoi el uaisei? Ngsilodii el mora rekldemel el Kristiano el kmo: “Ele llach er a Reng, el omeskid a klengar el obengkel a Kristus Jesus, a mla ngubetak er a llach er a klengit ma kodall.” (Rom 7:24, 25; 8:2) Me kid a di ua Paulus el diak el kired el obes el kmo Jehovah a uchul me kede mimokl er a klengit me a kodall. E a olubet el tenget a uchul me ngsebeched el mesiou er a Dios el klikiid a ukltked e mera el dmeu a rengud.​—Psalm 40:8.

Kau kousbech er a ilmeklem el melilt a tekoi el meruul aike el soal a Jehovah me a lechub ke mo meruul a soam? (Momes er a parakurab 8-10)

8, 9. (a) Ngera el uleklatk a ledillii a apostol el Petrus el kirel a rolel a dousbech er a ilmekled? (b) Ngmekera chad e ousbech er a ilmeklel el ngar er a mekngit el rolel?

8 Ngdiak di dolekoi el kmo kede oba omereng el saul el mora Jehovah e ngdirrek el kired el mo kerekikl me ngdiak dousbech er a ilmekled el ngar er a mekngit el rolel. El ua tiang, a apostol el Petrus a ulemeklatk el kmo ngdiak lekired el ousbech er a ilmekled el mo uchul e kede meruul a mekngit. (Monguiu er a 1 Petrus 2:16.) Tia el uleklatk a mekltkid er a tekoi el dilubech el mora rechad er a Israel er a lengar er a ked. Me kid a dirrek el kmal lousbech er tia el uleklatk er chelechang. A Satan me tia el beluulechad er ngii a meskid a betok el tekoi el soad el mo oubail, e mengang, e melim, e mengelaod er kid er ngii. Seikid a uchul me a rechad er a siobai a ousbech er a reklebokel el chad el rullid el mo omdasu el kmo ngkired el omechar aike el klalo el diak dousbech. Me ngkmal beot er kid el mecheblad er tia el beluulechad el mo ousbech er a ilmekled el ngar er a mekngit el rolel.

9 A omengelechel er a Petrus a dirrek el melutk er a meklou a ultutelel el tekoi el ua omelilt er kid el kirel a skuul me a ureor. El ua tiang, a rengeasek er chelechang a chelebangel er a orrimel el mo meringel loureor me bo el sebechir el mora kot el ungil university. E a ruumesingd el chad a dmu er tir el kmo a lsekum te mora ngarbab el skuul, e te mo ngmai a ungil ureor, e mo betok a ududir, e a rechad a mo olecholt a omengull el mo er tir. E tirkaikid el chad a locha mo olecholt a bebil el omesuub el meketeklii el kmo tirke el tuobed er a university a mo mesuk a betok el udoud er tirke el di tuobed er a high school. Me a ngarbab el skuul a locha kmal ungil el uldasu el mora remekekerei el chad sel bo el kirir el meruul a omelilt er tir el ngar er ngii a bo lerellii er a klengar er tir, engdi ngera diak el kirir el lobes er ngii tir me a redemerir me a rederrir?

10. Ngera kired el melatk er ngii sel dolilt a tekoi er a klengar er kid?

10 A rebebil a locha mo omdasu el kmo aika el tekoi a kuk di tekoi er a klengar er tir a uchul me ngar er ngii a ilmeklir el melilt aike el sorir a lak lolemall er a ukltkir. Te locha mo melatk a tekingel a Paulus el kmo: “Ngera ma kledesel a renguk el meruul a ngerang a lorers er ngii a rengul a tar a re chad?” (1 Korinth 10:29) Me alta ngar er ngii a ilmekled el melilt a tekoi el kirel a skuul me a ureor engdi ngdiak dobes el kmo ngar er ngii a telkelel a ilmekled, e a rokui el omelilt er kid a ngar er ngii a lerellii er a klengar er kid. Sei a uchul me a Paulus a dilu el kmo: “‘A rokui el tekoi a di subed,’ e ngdi diak di bo le ngesukid a rokui el tekoi. Te kmo, ‘A rokui el tekoi a di subed,’ e ngdi diak di bo le rolel omeleketek er a klengar er a chad a rokui el tekoi.” (1 Korinth 10:23) Me alta ngar er ngii a ilmekled el melilt a tekoi er a klengar er kid, engdi aike el soad a diak lemeklou a ultutelel.

KEDE MO UNGIL LOUSBECH ER A ILMEKLED SEL DOSIOU ER A JEHOVAH

11. Ngera me a Jehovah rirellid el mo mimokl?

11 A Petrus er a lomeklatk er kid el diak dousbech er a ilmekled el ngar er a mekngit el rolel, e ngmillekoi el kmo a melemalt el rolel a dousbech er ngii a sel ‘desibil a Dios.’ Me a Jehovah uluusbech er a Jesus el rullid el mo mimokl er a klengit me a kodall me bo el sebeched lousbech er a klengar er kid el rokir el mesiou er Ngii.

A kot el ungil el rolel a dousbech er a ilmekled a sel dousbech er a temed me a klisiched el mesiou er a Jehovah er a klengar er kid el rokir

12. Ngera el kerebai a lekiltmeklii a Noah me a telungalek er ngii?

12 A kot el ungil el rolel a dousbech er a ilmekled a sel dousbech er a temed me a klisiched el mesiou er a Jehovah er a klengar er kid el rokir. E sel doruul el uaisei e ngmo omekerreu er kid me ngdiak debechei aike el tekoi el soad me aike lolisiich er ngii tia el beluulechad me bo lemeklou a ultutelel el tekoi er a klengar er kid. (Galatia 5:16) Ka molatk aike el lurruul a Noah me a telungalek er ngii. Te kiliei er a beluulechad el mle klou a uldikel me a deleboes el omeruul er ngii engdi te dimlak bo loruul aike el lurruul a rechad el mle iliuekl er tir. Te bai millilt el mo mechesang el meruul er a ureor el Jehovah ulterekeklii er tir el mo meleketek er a arhe, e mengudel a kelir me a kelel a charm, e omeklatk er a rebebil el kirel a Ieleb. “Ma Noah a riruul a rokui el tekoi el le dilu er ngii a Dios.” (Genesis 6:22) Me a mlo rsel, a Noah me a telungalek er ngii a silobel.​—Hebru 11:7.

13. Ngera ngmengelechel er kid a Jehovah el mo meruul?

13 Ngera ngmengelechel er kid a Jehovah el mo meruul er chelechang? Kid el disaiplo er a Jesus a medengei el kmo a Dios a mengelechel er kid el mo omerk. (Monguiu er a Lukas 4:18, 19.) Chelecha el taem, e a Satan a mla chodeng a rengrir a rebetok el chad me te diak lutebengii el kmo te sibil a klsuul klechelid, me a klalo, me a tekoi er a balatiks. (2 Korinth 4:4) Engdi kid a ua Jesus el loba ileakl el techall el mo ngosuterir a rebebil el mo medengelii a Jehovah e mo mengull er ngii el Dios er a ilmokl. (Mateus 28:19, 20) A berkel a klumech a diak lebeot e le ngar er a bebil el basio, e a rechad a diak el sorir el mo medengelii a Dios, e a rebebil a mo kesib a rengrir sel domerk el mo er tir. Engdi Jehovah a mengelechel er kid el mo omerk a uchul me ngkired el merriter er kid el kmo, ‘Ngak, ngsebechek el ousbech er a ilmeklek el mo menglou er a omesiungek el mora Jehovah?’

14, 15. A rebetok el chedal a Jehovah te millilt el mo mekerang? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

14 Ngkmal melisiich sel dodengei el kmo a rebetok el chedal a Jehovah a mla mtebengii el kmo a ulebongel er tia el beluulechad a kmal kmedang me te kongei el mo omekbeot er a klengar er tir e mo pioneer. (1 Korinth 9:19, 23) A rebebil a di pioneer er a belurir, e a rekuk bebil a melukl el mo er aike el ongdibel lousbech a ngeso. Me ngar er aika el mereko el eim el rak, e te kuk betok er a 250,000 el chad a mlo pioneer, e chelechang e te ngar er ngii a kuk betok er a 1,100,000 el regular pioneer. Me ngkmal mengasireng sel desa el kmo te kmal betok a ousbech er a ilmeklir el mesiou er a Jehovah el okiu tiakid el rolel!​—Psalm 110:3.

15 Me ngera ngilsuterir el mo ungil lousbech er a ilmeklir? Ka molatk er a John me a Judith el milsiou a kakerous el beluu er aika el mereko el 30 el rak. Te mesaod el kmo sera lomuchel a Skuul el Kirir a re Pioneer er a rak er a 1977, e a remesuub a mluchelechel el melukl el mo mesiou aike el beluu el ousbech a ngeso. Me a bo el sebechel a John me a Judith el otaut a turrekong er tir, e ngmle kirir lomekbeot er a klengar er tir. Me seikid a uchul me a John a mle blechoel el melodech a urerel. Me a cherengel a taem, e ngmlo sebechir el mo omerk a klumech er a ta er a beluu. Me ngera ngilsuterir el mo mesisiich er aike el ringel el blo lechelebangel el ua omesubel a ta er a omelekoi, e lomeksau er tir el mora beches el siukang me a eltel a beluu? Te milluluuch el mora Jehovah e uleltuil er ngii el kirel a ngeso. Me ngua ngera uldesuir el kirel a omesiungir el mora Jehovah lokiu tiakid el rolel el betok el rak? A John a melekoi el kmo: “Ak mlo melechesuar el kmo ak mle teloi er a kot el ungil el ureor e ulemes er a Jehovah el ua betik a rengul el chedam. Me chelechang e ngkmal bleketakl er a renguk a belkul a Jakobus 4:8 el kmo: ‘Molekeed er kemiu er a Dios, me bo lekeed er kemiu.’ Me ak mlo medengei el kmo ak miltik er sel kulsiik er ngii el ngii a belkul a mera el klengar.”

16. Te milekera rekuk betok el telael el chad e mlo ungil lousbech er a ilmeklir?

16 A rebebil el ua John me a Judith a sebechir el pioneer el meketeket el taem engdi blekerdelel a klengar a uchul me a rekuk bebil a diak el sebechir el pioneer el meketeket. Me nguaisei engdi rebebil a kilengei el mo olengeseu er a ureor er a okedecherul a blai el meliuekl er a beluulechad el rokir. El ua tiang, ngbekord el 27,000 el rudam me a rudos a mlo olengeseu el omekedechor er sel klou el obis er kid el ngar er a Warwick, New York. A rebebil a di mlong el eru el sandei, e a rebebil a mlong el sesei el buil me a rebebil a mlong el ta el rak me a lechub e nglmuut el kemanget el taem. Me a ruumesingd el rudam me a rudos a mirruul a omelodech er a klengar er tir me bo el sebechir el olengeseu er a ureor el ngar er a Warwick. E tirkang a kmal ochotii a ungil kerebai el uluusbech a ilmeklir el mo oldanges e mengebkall er a Jehovah el Dios er a ilmokl!

17. Ngera sebeched el omes el beduluchei el kirel a lsekum kede mo ungil ousbech er a ilmekled er chelechang?

17 Kede kmal oba omereng el saul el mlo medengelii a Jehovah, me sel ilmokl el mei lokiu a omengull er kid el mo er ngii. Me dochotii el kmo kede kmal mengreos er tia el ilmokl lokiu a omelilt er kid. Me a leuaisei e dousbech er ngii el mesiou er a Jehovah el mo er sel sebeched er a bai dousbech er ngii el ngar er a mekngit el rolel. E seikid e ngmo sebeched el oldeu a rengud er aike el klengeltengat el letilib a Jehovah er sel taem el tia el ulaoch a mo tmaut el kmo: “A beluulchad el rokir a mo mengubet er a klisichel a kodall, e mo soiseb er a mededaes el klebkellir a re ngelekel a Dios.”​—Rom 8:21.