Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 16

Mosebechakl er a Klemerang el Kirel a Kodall

Mosebechakl er a Klemerang el Kirel a Kodall

“Kede mo medengelii a klekakerous ra reng ra klemerang ma reng ra cheleuid.”​—1 JN 4:6, BT.

CHELITAKL 73 Beskemam a Blekeu

NGAR TIA EL SUOBEL *

Lak mongesechusem er kau er a siukang el diak loldeu er a rengul a Dios, e bai mongelaod er a rechedam el mla mad a betik er a rengrir (Momes er a parakurab 1-2) *

1-2. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a Satan a mla mengeblad er a rechad? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

A SATAN, el “demal a bek el blulak,” a mla mengeblad er a rechad el ulemuchel er a taem er a Adam me a Eva. (Jn. 8:44) Aika el blulekngel a uldimukl er ngii a klsuul losisechakl el kirel a kodall me a dirrek el klengar er a uriul er a kodall. Aika el osisechakl a mla mo uchul a betok el merael chisel el siukang me a omeruul el dektir a rechad el kirel a delbengir a rulekoad. Ngoeak tiaikid el blekeradel e a rebetok el rudam me a rudos er kid a mlo kirir el mesebechakl er a ‘tekoi el loumerang er ngii,’ er sel taem el lemad a chedal a telungalek er tir me a lechub e ngchad er a belurir.​—Jud 3.

2 Ngera sebechel ngosukau me ke melemolem lurrekodel er a klaumerang er kau er a osisecheklel a Biblia el kirel a kodall, a lsekum ke mo morimel el mo teloi aika el siukang? (Efe. 6:11) Ngmekera e mo sebechem el mengelaod e melisiich er a kldemem el Kristiano el ngii a morimel el mo meruul chouaika el siukang el diak loldeu er a rengul a Dios? Tia el suobel a mo mesaod a ulekrael el bla lebeskid a Jehovah. Me a kot e bo dosaod el kirel a omesodel a Biblia el kirel a kodall.

A KLEMERANG EL KIREL A BLEKERDELIR A RULEKOAD

3. A kot el blulak, ngmlo uchul a ngera el tekoi?

3 Ngdimlak el moktek er a Dios el soal a rechad a lemad. Engdi a Adam me a Eva a mle sebechir el melemolem el kiei el mo cherechar a lsekum te ullengesenges er a kmal di mle beot el llechul a Jehovah el kmo: “Sel kerrekar er a mo medengei a ungil ma mekngit a diak monga er a redechel. Ele sel sils el mkelii e kom mad.” (Gen. 2:16, 17) Seikid el taem e a Satan a ulemuchel el meruul a mondai. Ngulekiu a bersoech e ngdilu er a Eva el kmo: “Ng diak bo mad.” Me ngklengiterreng e le ngmlo oumerang er tia el blulak e dirrek el killii ngii el rodech. E a uriul e a bechil a dirrek el milenga er ngii el rodech. (Gen. 3:4, 6) Ngoeak tiaikid el rolel, e a klengit me a kodall a siliseb er a klengar er a rechad.​—Rom 5:12.

4-5. Ngmekera Satan e mla mengeblad er a rechad?

4 A Adam me a Eva a mlad, el ua ledilu Dios. Engdi a Satan a dimlak lemeterob el melekoi a blulak el kirel a kodall. A uriul, e ngulemuchel a lmuut el bebil er a blulak. E a ta er ngii el blulak, a osisechakl el mesaod el kmo a chad el mad a dirk ngar ngii a kmung ngerang el tuobed er a bedengel e melemolem el di ngar, e kiei er a belurir a rulekoad. Me ngbetok el bedengel a blulak el tekoi el kirel tia el osisechakl a uchul me a rebetok el diak lemochur a ildisir el chad a mla mecheblad er ngii el me lmuut er chelecha el taem.​—1 Ti. 4:1.

5 Ngera uchul me a rebetok el chad a mla mecheblad? A Satan a medengei a uldesuir a rechad el kirel a kodall me ngousbech er tiaikid el techall e mengeblad er tir. E kid a ulebeob el kired el kiei el mo cherechar a uchul me ngdiak lsoad el mad. (Oli. 3:11) Kede omes er a kodall el cheraro.​—1 Ko. 15:26.

6-7. (a) A Satan, ngmle sebechel el mertii a klemerang el tekoi el kirir a rulekoad? Mosaod. (b) Ngmekera klemerang er a Biblia e ngosukid me ngdiak demedakt er a rulekoad?

6 Alta e a Satan a kmal melasem el mengeuid er a rechad, engdi a mera el tekoi el kirel a kodall a kmal diak leberrotel. A mera er ngii, a rebetok el chad er chelechang a mla mo medengei e dirrek el mesaod a osisechakl el ngar a Biblia el kirel a blekerdelir a rulekoad me a dirrek lomelatk el kirir a rulekoad. (Oli. 9:5, 10; Rel. 24:15) Aika el klemerang a mengelaod er kid, e dirrek el ngosukid me ngmo diak demedakt e lerrau a rengud el kirel a tekoi el mo duubech sel lemad a chad. El ua tiang, kid el mesiungel a Jehovah a diak demedakt er a remla mad el betik er a rengud me a lechub e debekikl el kirir. Kede medengei el kmo te mla mad e dirrek el diak lsebechir el melemall er a ngii di el chad. Te di ua lemechiuaiu. (Jn. 11:11-14) Kede dirrek el medengei el kmo a rulekoad a diak lolechesuar el kmo a taem a di merael me engelakl. Me sel bo letemel a okiis, e ngmo lmuut er tirke el mla mo betok el dart el rak er a lemad me te dirk omdasu el kmo ngdimlak lekemanget el taem el lulekoad.

7 Kede ulterekokl el kongei el kmo a klemerang el kirel a blekerdelir a rulekoad a kmal beot e dirrek el bleketakl. Ngkmal ngodech er aike el blulekngel a Satan! Ngii el blulekngel a diak di longeuid a uldesuir a rechad, e ngdirrek el kmal oltuub er ngika el Ulemeob er kid. Kede mo mesaod a edei el ker el sebechel mo ngosukid el lmuut el mo ungil medengei a tellemall el Satan a uchul: Ngmekera blulekngel a Satan e mla otubii a Jehovah? Ngmekera e mla mengeuid a uldesuir a rechad el mo omdasu el kmo ngdiak a belkul a bo loumerang er a olubet el tengetengel a Kristus? Ngoeak a ngera el rolel e aika el blulak a mla mo uchul a klou el ringel me a chelebuul el mora klechad?

A BLULEKNGEL A SATAN A MLA MO UCHUL A KLOU EL TELLEMALL

8. El ua losaod a Jeremia 19:5, e ngmekerang a blulekngel a Satan el kirir a rulekoad e otubii a Jehovah?

8 A blulekngel a Satan el kirir a rulekoad a oltuub er a Jehovah. E aika el blulak a uldimukl er a klsuul losisechakl el kmo a rulekoad a mo chuarm er a beluu er a ngau. E a chouaika el osisechakl a oltuub er a Dios! Lokiu a ngera el rolel? Ngrullii ngika el Dios er a bltikerreng el mo mekngit a blekerdelel el di ua Diabelong. (1 Jn. 4:8) Me tiang ngrullau el mo uangera uldesuem? E a ngaruchei, ngmo uangera uldesuel a Jehovah? Kede medengei el kmo ngii a kmal ouketui a ngii di el rolel a mekngit el blekeradel.​—Monguiu er a Jeremia 19:5.

9. A blulekngel a Satan, ngera ngrullii el mora klaumerang el kirel a olubet el tengetengel a Kristus el ua losaod er ngii a Johanes 3:16 me a 15:13?

9 A blulekngel a Satan el kirel a kodall a choitechetur a klaumerang el kirel a olubet el tengetengel a Kristus. (Mt. 20:28) A lmuut el ta er a blulekngel a Satan a kmo, a rechad a ngar ngii a diak lengemed el klengar er tir. Me a lsekum tiang a klemerang, e ngbelkul a kmo a rokui el chad a mo kiei el mo cherechar. E tiang a rullii a olubet el tengetengel a Kristus el mo ua lak a ultutelel. Lak mobes el kmo a tengetengel a Kristus a olechotel a kot el ngarbab el bltikerreng el mla mocholt el kirir a rechad. (Monguiu er a Johanes 3:16; 15:13.) Ka di molatk er a uldesuel a Jehovah me a Ngelekel el kirel a osisechakl el rullii tia el mekreos el sengk el mo ua lak a ultutelel!

10. Ngoeak a ngera el rolel e a blulekngel a Satan el kirel a kodall a mla dochel a klengiterreng me a ringel el mora klechad?

10 A blulekngel a Satan a dochel a klengiterreng me a ringel el mora klechad. A ruungalek el ngar a klengiterreng el kodellel a ngelekir a uchul a locha mosisechakl el kmo a Dios a mla nguu a ngelekir, el mo ta er a anghel el ngar a eanged. Me tia el blulak, ngrullii a ringel el mo diak me a lechub e ngbai dochelii? A klsuul el osisechakl el kirel a beluu er a ngau a bla lousbech er ngii el rullii a ringel el mo ua lemelemalt el tekoi, el uldimukl er a omeruul el melul er a rechad el tir a omtok a osisecheklel a ikelesia el lokiu sel lolechet er tir er a kerrekar e lolul er tir. A omesodel a babier el Spanish Inquisition a mesaod el kmo, a rebebil er tirke el chad el mirruul aika el kmal mekngit el blekeradel a locha uluumerang el kmo tirke el ulemtok a osisecheklel a Katolik, a kirir el mo “chormii a ringelel a beluu er a ngau” me bo lsebechir lobult er a uchei er a lemad me lak lebo er a beluu er a ngau er a uriul er a lemad. Ngar a betok el beluu, e a rechad a mengull er a rebeldekir, e oldanges er tir, me a lechub e te olengit a klengeltengat er tir. E a rekuk bebil a sorir loldeu a rengrir a rebeldekir me bo lsebechir el oibngeterir me lak lobals. Me ngklengiterreng, e le a klaumerang el mengai a uchetemel er a blulekngel a Satan a kmal diak lsebechel mo uchul a mera el ongelaod. Ngbai di mo uchul a dakt me a lechub e ngsebekreng.

A ROLEL E KEDE MELISIICH A KLEMERANG ER A BIBLIA

11. Ngoeak a ngera el rolel e a rechedad me a lechub a resechelid a mo orrimel er kid el mo meruul a tekoi lomtok a Tekingel a Dios?

11 A bltkil a rengud el mora Dios me a Tekingel a rullid el mengal mo soad lolengesenges er a Jehovah el mo lmuut er a taem el rechedad me a lechub a resechelid a melasem el orrimel er kid el mo meruul a tekoi el kirir a rulekoad el ngii a diak loltirakl a bades. Te locha mo omekrur er kid lokiu sel lolekoi el kmo ngdiak lebetik a rengud me a lechub e ngdiak dolecholt a omengull el mo er ngike el mla mad. Me a lechub e te mo melekoi el kmo a blekerdeled a sebechel rullii ngika el mla mad me ngmo melemall er a rechad el dirk ke kiei. Me ngmekera e mo sebeched el melisiich a klemerang er a Biblia? Me bo dosaod a rolel e ngsebeched loltaut aika el omellach el ngar a Biblia.

12. Ngera el siukang el kirir a rulekoad a bleketakl el diak loltirakl a bades?

12 Mtibir er a rengmiu el mo ‘ngoseklemiu’ el mo cheroid er a klaumerang me a siukang el diak loltirakl a bades. (2 Ko. 6:17) Ngar a ta el beluu er a Caribbean, e a rebetok a oumerang el kmo a uriul er a lemad a chad, e a delebengel a locha melemolem el kiei e dirrek el omekcharm er tirke el mle mekngit a omerellir el mo er ngii. A ta el babier a mesaod el kmo ngika el delebengel a locha mo olechau a mekngit el tekoi el mora beluu. E ngar a beluu er a Africa, e ngsiukang el kirir el dokedek a dirk er a blil ngike el mla mad e dirrek el mult a siasing er ngii el mo bedul a kboub. E ngera uchul? E le rebebil a melekoi el kmo ngike el mla mad a diak el kirel lomes er a llecheklel! Me kid el mesiungel a Jehovah, a kmal diak doumerang a ngii di el delbochel el cheldecheduch me a lechub e dongesechusem er kid er a ngii di el siukang el melisiich a blulekngel a Satan!​—1 Ko. 10:21, 22.

A ungil el omerriter el kirel a omesodel a Biblia me a ungil rolel a cheldecheduch lobengterir a rediak el Sioning el chedad a sebechel mo uchul e kede oibngid er a mondai (Momes er a parakurab 13-14) *

13. Ke mo mekerang a lsekum ngdiak lulterekokl a uldesuem el kirel a siukang el ua losaod a Jakobus 1:5?

13 A lsekum ngdiak lulterekokl a uldesuem el kirel a siukang me a lechub e ngomeruul, e moluluuch el mora Jehovah el olengit er a llomeserreng. (Monguiu er a Jakobus 1:5.) E bo moruul a research lousbech aike el babilenged. E a lsekum e ngmo kirel, e mouchais er a remechuodel er a ongdibel er kau. Ngdiak bo louchais er kau a kirem el mo meruul, engdi ngsebechir el omekrael er kau me ke mo metik a omellach er a Biblia el sebechel ngosukau. Sel moruul aika el tekoi, e ke mo omeksau er a ‘chomelebedebekem,’ e tiang a ngosukau me ngmo sebechem el “kutukel a ungil ma mekngit.”​—Heb. 5:14, BT.

14. Ngokiu a ngera el rolel e ngdiak bo dolibas er a rechad?

14 “Cho moruul a ngiidi le ngerang e moruul el rokui el kirel a klebkellel a Dios. Lako bo molibesongel.” (1 Ko. 10:31, 32, BT) Sel dolatk el mo teloi a siukang, e ngkired el melatk el kmo a omelilt el doruul, ngera ngmo rullii er a ukltkir a rebebil, el ileakl a rekldemed el Kristiano. Ngkmal diak lsoad el mo melibas er a rechad! (Mk. 9:42) Ngdirrek el diak lsoad el mo melibas er a rechad el diak el Sioning. A bltikerreng a kirel rullid el mo mengedecheduch er tir lochotii a omengull er kid, el ngii a mo uchul a omengebkall el mora Jehovah. Ngkmal diak lsoad el outoketok er a rechad me a lechub e dolekoi a mekngit el kirel a siukang er tir. E lak dobes, a bltikerreng a kot el mesisiich! Me sel dolecholt er ngii el ngar a ungil rolel, e kede locha rulleterir a rumtok el mo medemedemek a rengrir.

15-16. (a) Ngera me nguchul a llomeserreng a lsekum kede ouchais er a rechad el kirel a tekoi el doumerang? Mosaod. (b) Ngoeak a ngera el rolel e a tekingel a Paulus el ngar a Rom 1:16 a ngar ngii a lerellii er kid?

15 Beketeklii el mora rechad er a beluam el kmo ke ta er a Sioning er a Jehovah. (Isa. 43:10) Ngmo beot er kau a lsekum ke ouchais er tir er a uchei me sel lebo er ngii a klengiterreng e a rechedam me a rechad el ngar bita er kau a diak bo lekesib a rengrir. A Francisco el kiei er a Mozambique a meluches el kmo: “Ngak me a bechik el Carolina er sera ki bo modengelii a klemerang, e aki uluuchais er a rechad er a blimam el kmo ngdiak ki mluut el mo mengull er a rulekoad. E tia el telbilam a mlo measem er sel taem er a lemad a chudelel a Carolina. Ngsiukang er a belumam el sel lemad a chad e ngkired el tochelbii el ngar a ileakl el rolel. Me ngike el kot el kmeed el chedal a kmal kirel mo edei el klebesei el lemechiuaiu er sel basio el blo lechoit a olechelbelel ngika el mla mad er ngii. A moktek er aika el siukang a mo oldeu er a rengul a delebengel ngika el mla mad. Me a rechad er a blil a Carolina a milengerechir er ngii el mo mechiuaiu er sel basio.”

16 Me ngmilekerang a Francisco me a bechil? A Francisco a kmo: “Kemam el betik a rengmam er a Jehovah e dirrek el somam loldeu er a rengul a uchul, me ngdimlak ki mkengei el mo teloi er tia el siukang. A rechad er a blil a Carolina a mlo kesib a rengrir. Te uleltelechakl er kemam el kmo ngdiak ki molecholt a omengull el mora rulekoad, e dirrek el dilu el kmo tir el telungalek a diak el lluut el me oldingel er kemam me a lechub e te olengeseu er kemam. Me kemam el silodii a klaumerang er kemam el mo er tir er a uchei a uchul me ngdimlak ki mluut el mesaod a ngii di el tekoi er sel taem el lekesib a rengrir. Engdi a rebebil er a rechedemam a milsebechakl er kemam, el melekoi el kmo aki mla mesaod er kemam er a uchei. A cherengel a taem, e a rechedal a Carolina a mlo chelellakl a rengrir, me ngmlo sebecham el rullii a budech er a delongelam. Me te ngar ngii a rebebil er tir el mei er a blimam el me olengit a babier el mesaod el kirel a Biblia.” Me lak debecherei a rrenged me bo luchul e bo lak dedechor el mesebechakl er a klemerang el tekoi el kirel a kodall.​—Monguiu er a Rom 1:16.

MONGELAOD E MOLISIICH ER A RENGAR A KLENGITERRENG

A remera el sechelei a mengelaod e olengeseu er tirke el mla mad a rebetik er a rengrir (Momes er a parakurab 17-19) *

17. Ngera sebechel ngosukid el mo mera el sechelil ngike el ngar a klengiterreng el Kristiano?

17 A lsekum a kldemed el Kristiano a mad a betik er a rengul, e ngkired el mora tkurrebab el sebeched el mo ‘mera el sechelil . . . e ta er ngii el sechal el mlechell el kirel sel bo er ngii a chelebuul.’ (Osi. 17:17NW) Ngmekera e mo sebeched el ‘mera el sechelei,’ el ileakl a lsekum a ngar a klengiterreng el kldemed a mo morimel el mo meruul a siukang el diak loltirakl a bades? Me bo dosaod a eru el omellach el ngar a Biblia el sebechel ngosukid el mo mengelaod er ngike el ngar a klengiterreng.

18. Ngera uchul me a Jesus a lilangel? E ngera sebeched el suubii er a omerellel?

18 “Mlangel el obengterir a re lmangel.” (Rom 12:15) Nglocha mo meringel er kid e mo diak dodengei el kmo ngera kede mo dmung er a chad el ngar a klengiterreng. Alta e ngmo diak dodengei el kmo ngera kede dmung, engdi sel lesekid el lmangel e te mo medengei el kmo kede mera el melatk er tir. Sel taem er a lemad a sechelil a Jesus el Lasarus, e a Maria me a Martha me a relmuut el bebil a lilangel el kirel ngika el betik er a rengrir el ochederir e dirrek el sechelirir. E a eua el klebesei er a uriul e a Jesus a mlei, e ngii me ngdirrek el “lilangel,” alta e ngmle medengei el kmo ngmo okisii a Lasarus er a kodall. (Jn. 11:17, 33-35) A kngtil a rengul a Jesus a ochotii a uldesuel a Demal el kirel a kodellel a Lasarus. Me sel taem el Martha me a Maria milsa Jesus el lmangel e te mlo medengei el kmo ngmera el betik a rengul er tir. Me ngdi osisiu, a lsekum a rudam er kid a mo melechesuar a bltkil a rengud el mo er tir, e te mo medengei el kmo ngdiak lecheloit, e te bai iliuekl er a rumekerreu e betik a rengrir el sechelirir.

19. Ngokiu a ngera el rolel e ngsebeched el mengelaod er a kldemed el Kristiano el ua losaod a Olisechakl 3:7?

19 “Belsechel el di deluk ma belsechel el dongedecheduch.” (Oli. 3:7) A ta er a rolel e kede mengelaod er a kldemed el Kristiano el ngar a klengiterreng a sel bo leblak a rengud lorrenges er ngii. Bsa techellel me louchais er kau aike el rokui el ngar a rengul, e lako mesibas er a “terrekakl” el tekingel. (Job 6:2, 3NW) Nglocha meringel a uldesuel e le rechedal el tir a diak el Sioning a orrimel er ngii. Me moluluuch lobengkel. Molengit er Ngike el ‘onger a nglunguuch’ me lolisiich er ngii e lebsa melemalt el uldasu. (Psa. 65:2) A lsebechel e mdak el menguiu er a Biblia. Me a lechub e monguiu a suobel el mengai er a babilenged, el ua chisel a klengar er a rechad el ngii a melisiich.

20. Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

20 Kede kmal oba omereng el saul e le kede mla mo medengelii a klemerang el kirel a blekerdelir a rulekoad, me a ungil lomelatk el kirir tirke el mo mekiis er a kodall! (Jn. 5:28, 29) Me bo lokiu a tekinged me a omerelled e dochotii a blekeurreng el dechor el mesebechakl er a klemerang el ngar a Biblia, e douchais er ngii el mora rechad er a bek el techall. Ngar a ongingil el suobel e kede mo mesaod er a kuk ta er a rolel e a Satan a melasem el merrob er a rechad me ngdiak bo lodengelii a klemerang el ousbech a ngii di el tekoi er a olai. Kede dirrek el mo suubii a uchul me ngkired el mengikiid er kid er a ngii di el omeruul me a rolel a ongelaod el ngii a melisiich er tia el bedeklel a diabelong.

CHELITAKL 24 Be Mngasech er a Rois er a Jehovah

^ par. 5 A Satan me a remekngit el anghel er ngii a mla ousbech a blulak el tekoi el mengeblad er a rechad el kirel a blekerdelir a rulekoad. E aika el blulak a mla mo uchul a betok el siukang el ngii a diak loltirakl a bades. Me tia el suobel a mo ngosukau me ke melemolem el blak a rengum el mora Jehovah el mo lmuut er a taem el rechad a mo orrimel er kau el mo teloi aika el siukang er a rechad.

^ par. 55 OMESODEL A SIASING: A ngar a klengiterreng el kirel a kodellel a betik er a rengul, e a rechedal el Sioning er a Jehovah a mengelaod er ngii.

^ par. 57 OMESODEL A SIASING: A uriul er a lorritel a tekoi el kirel a siukang er a kemeldiil, e a Sioning a mo ungil mesaod er a klaumerang er ngii el mora rechedal.

^ par. 59 OMESODEL A SIASING: A remechuodel er a ongdibel er a Rekristiano el olengeseu e mengelaod er a Sioning el mla mad a betik er a rengul.