Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 17

Mkengei a Ngelsuil a Jehovah el Mo Oltngakl er a Remekngit el Anghel

Mkengei a Ngelsuil a Jehovah el Mo Oltngakl er a Remekngit el Anghel

“Kede . . . omtok a ikel mekngit el chelid el ngar a melidiul.”​—EFE. 6:12.

CHELITAKL 55 Lak Omedakt!

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. El ua losaod a Efesus 6:10-13, e ngera ta er a rolel e a Jehovah a ochotii el kmo ngomekerreu er kid? Mosaod.

A TA er a kot lungil rolel e a Jehovah a ochotii el kmo ngomekerreu er kid el mesiungel a oeak sel lolengeseu er kid el mo oltngakl er a recherroued. E tirke el cherroued a Satan me a remekngit el anghel. A Jehovah a mengelechel er kid el kirir tirka el cheraro, e dirrek el meskid aike el dousbech el olengeseu er kid el mo oltngakl er tir. (Monguiu er a Efesus 6:10-13.) Me sel dekengei er a ngelsuil a Jehovah e bo decherrungel el ultuil er ngii, e ngsebeched el mo omtok er a Diabelong. Ngsebechel mo ulterekokl a rengud el ua apostol el Paulus. Ngmilluches el kmo: “A lsekum a Dios olab el mer kid, e ng techa sebechel el omtok er kid?”​—Rom 8:31.

2. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

2 Kid el mera el Kristiano a diak desemeriar el di mesaod er a Satan me a remekngit el anghel. Kede bai semeriar el mesuub el kirel a Jehovah e meruul er a omesiunged el mo er ngii. (Psa. 25:5) Me nguaisei, engdi ngkired el mo medengei aike el rolel e a Satan a meruul a tekoi. E ngera uchul? Me bo lak demechetikaik er ngii. (2 Ko. 2:11) Me ngar tia el suobel e kede mo mesaod er a ngarbab el rolel e a Satan me a remekngit el anghel a ousbech el melasem el mengeblad er a rechad. Kede dirrek el mo mesaod a rolel e ngsebeched loltngakl er tir.

A ROLEL A LONGEBLAD ER A RECHAD A REMEKNGIT EL ANGHEL

3-4. (a) Ngerang a tekoi er a olai? (b) E uangera klisichel a klaumerang el kirel a tekoi er a olai?

3 A ngarbab el rolel e a Satan me a remekngit el anghel a melasem el mengeblad er a rechad a okiu a ngii di el tekoi er a olai. Tirke el meruul a tekoi er a olai a melekoi el kmo te medengei e dirrek el sebechir lomtebechel a tekoi el rechad a diak el sebechel el di klisichir e mo medengei. El ua tiang, a rebebil a melekoi el kmo ngsebechir el omes a tekoi el mo duubech er a ngar medad me a lechub e te omes a btuch e omlaoch. E a rekuk bebil a rulleterir e leko ngmle sebechir el mengedecheduch er a remla mad. E a rebebil a meruul a witchcraft me a lechub a olai, e locha melasem el ouuelai el melemall er a ta er a chad. *

4 Ngua ngera klisichel a klaumerang el kirel a tekoi er a olai? A ta el survey el mileketmokl er a chelsel a 18 el beluu er a Latin America me a Caribbean a mesaod el kmo a bekord el edei tiud er a ildois er a rechad a oumerang a tekoi er a olai, me a witchcraft me a lechub e ngolturkechelid, e a kmeed el osisiu el ildois a oumerang el kmo ngsebeched el mengedecheduch er a rulekoad. A ta er a survey a kuk mileketmokl er a 18 el beluu er a Africa. Ngmesaod el kmo kesengil e ngta el chad er a chelsir a reterung a oumerang a witchcraft. Me ngbleketakl el kmo a ngii di el basio el dekiei er ngii me kid a di kired el mo kerekikl me lak demechetikaik er a tekoi er a olai. E le Satan a ngike el osiik a rolel e “mengeblad er a beluulchad el rokir.”​—Och. 12:9.

5. Ngua ngera uldesuel a Jehovah el kirel a tekoi er a olai?

5 A Jehovah a “Dios er a klemerang.” (Psa. 31:5NW) Me ngua ngera uldesuel el kirel a tekoi er a olai? Ngkmal ouketui er ngii! A Jehovah a dilu er a rechad er a Israel el kmo: “Ng diak a ngii di le chad er a delongeliu el melul er a ngelekel el sechal ma lechub e ng ngelekel el redil el mo tenget, ma diak a mengelil, ma diak a omlaoch ma lechub e lolengesakl, ma diak a mo ouuellak, ma lechub e ng olturkechelid, ma lechub e ng ouuelai, ma lechub e ng oltuubladek. A ngii di le chad el meruul a ikal tekoi a olengasech er a rengul a RUBAK.” (Duteronomi 18:10-12) A Rekristiano a diak lengar cheungel a Llach el Jehovah a milsterir a rechad er a Israel. Me nguaisei, engdi kede medengelii a uldesuel el kirel a tekoi er a olai el kmo ngdirkak lemengodech.​—Mal. 3:6.

6. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a Satan a ousbech a tekoi er a olai el melemall er a rechad? (b) A doltirakl er a Olisechakl 9:5, e ngera klemerang el kirel a blekerdelir a rulekoad?

6 A Jehovah a mengelechel er kid el mo oltngakl a ngii di el tekoi er a olai, e le ngmedengei el kmo a Satan a ousbech aika el tekoi el melemall er a rechad. A Satan a ousbech a tekoi er a olai el melisiich a blulekngel el uldimukl er a blulak el tekoi el kmo a rulekoad a dirk ngar e kiei er a kuk ta er a basio. (Monguiu er a Olisechakl 9:5.) A Satan a dirrek lousbech a tekoi er a olai el meruul er a rechad el mo medakt e dirrek el mo cheroid er a Jehovah. Ngmoktek er ngii el soal a rechad el tir a meruul a tekoi er a olai a bo loumerang er a remekngit el anghel e bo lak loumerang er a Jehovah.

A ROLEL E KEDE OLTNGAKL ER A REMEKNGIT EL ANGHEL

7. Ngera ngouchais er kid a Jehovah?

7 El ua dulsaod er a uchei, a Jehovah a ouchais er kid er aike el kired el mo medengei me lak demecheblad er a Satan me a remekngit el anghel. Me bo dosaod a bebil tekoi el sebeched el meruul el mo oltngakl er a Satan me a remekngit el anghel.

8. (a) Ngerang a ngarbab el rolel e ngsebeched el oltngakl er a remekngit el anghel? (b) Ngmekerang a Psalm 146:4 e meketakl a blulekngel a Satan el kirel a kodall?

8 Monguiu e molebedebek a Tekingel a Dios. Tiaikid a ngarbab el rolel e ngsebeched oltngakl a blulak el tekoi el lolisiich a remekngit el anghel. A Tekingel a Dios a di ua kedorm el saider el sebechel el meketakl a blulak el tekoi el lolisiich a Satan. (Efe. 6:17) El ua tiang, a Tekingel a Dios a meketeklii el kmo ngblulak el tekoi sel klaumerang el kmo ngsebechir a rulekoad el mengedecheduch er a redi ngar. (Monguiu er a Psalm 146:4.) Ngdirrek el omeklatk er kid el kmo ngdi ta el Jehovah a sebechel lulterekokl a ulochel el kirel a tekoi el mo duubech er a ngar medad. (Isa. 45:21; 46:10) Me a lsekum kede menguiu e melebedebek a Tekingel a Dios er a bek el taem, e kede mo kltmokl me ngmo sebeched el oltngakl e dirrek louketui a blulak el remekngit el anghel a sorir a bo doumerang.

9. Ngera el blekeradel el chelsechusem er a tekoi er a olai a kired el mengeroid er kid er ngii?

9 Lak mkengei el mo meruul a ngii di el tekoi el chelsechusem er a tekoi er a olai. Kid el mera el Kristiano a uchul me ngdiak dekengei el meruul a ngii di el tekoi er a olai. El ua tiang, ngdiak dongedecheduch er a rultuubladek me a lechub e dolasem el mengedecheduch er a remla mad. El ua dulsaod er sel mlo merek el suobel, kede mengeroid er kid er a siukang el mengai a uchetemel er a klaumerang el kmo a rulekoad a dirk ngar, e kiei er a kuk ta er a basio. Ngdirrek el diak bo domes er tirke lomes a btuch me a lechub e ngtirke el mengelil el melasem el mo medengei a tekoi el mo duubech er a ngar medad. (Isa. 8:19) Kede ungil medengei el kmo aikang a rokui el kmal kdekudel e dirrek el sebechel rullid el mo bereked er a Satan me a remekngit el anghel.

Moukerebai er a Rekristiano er a irechar el chemoit a ngii di el klekedall el chelsechusem er a ileakl el klisiich el diak el ngar er a Jehovah el mei e dirrek el moltngakl a tekoi er a ongelaod el chelsechusem er a tekoi er a olai (Momes er a parakurab 10-12)

10-11. (a) Te milekera tirke el Kristiano er a irechar er sera lesubii a klemerang? (b) A doltirakl er a 1 Korinth 10:21, e ngera uchul me ngkired el oukerebai er a Rekristiano er a irechar, e mekerang e mo sebeched loukerebai er tir?

10 Mchoit a ngii di el tekoi el chelsechusem er a ileakl el klisiich el diak el ngar er a Jehovah el mei. A rebebil el kiliei er a Efesus er a irechar a mle chelsechusem er a tekoi er a olai. Engdi sera lesubii a klemerang, e te di mle mereched el melodech a blekerdelir. “Te betok er tirkel uluuelai a uldekdak a babier er tir e sileseb er mederir a re chad.” (Rel. 19:19) Te kmal mlo blak a rengrir el mengikiid er tir e oltngakl er a remekngit el anghel. Aika el babilengir el kirel a olai a kmal mle meringel a cheral. Engdi ngdimlak lekengei el merous er a rechad me a lechub e lolterau, e te bai tilemall. Te mle kerekikl el sorir el oldeu er a rengul a Jehovah er a bai lolatk a cheral ngii el babier.

11 Kede mekerang e mo sebeched loukerebai er tirke el Kristiano er a irechar? Nguchul a llomeserreng a lsekum kede chemoit a ngii di el tekoi el chelsechusem er a ileakl el klisiich el diak el ngar er a Jehovah el mei. Aikang a uldimukl er a klekedall el ua klilt me a kebkab me a lmuut el bebil el rechad a ousbech me a lechub e te ouklalo el melasem el omekerreu er tir er a remekngit el anghel.​—Monguiu er a 1 Korinth 10:21.

12. Ngera el ker a kired el kerekikl el melatk er a uchei er a dolilt a tekoi er a ongelaod el soad?

12 Bo mkerekikl sel molilt a tekoi er a ongelaod el soam. Di lekau loker el kmo: ‘Ngak, ak menguiu a babier me a magazine me a lechub a suobel el ngar a Internet el mesaod el kirel a ileakl el klisiich el diak el ngar a Jehovah el mei? E kuk uangera uldesuek el kirel aike el chelitakl el kurrenges me a mubi me a show er a TV el kumes me a lechub a video games el kuusekool? Aika el tekoi er a ongelaod el soak, ngchelsechusem er a tekoi er a olai? Aikang melisiich a tekoi el ua vampire me a zombies me a lechub ngii di el tekoi el uaikang? Ngmelisiich er a uldasu el kmo a olai me a spells me a lechub a curses a diak a telemellel?’ Kede medengei el kmo ngdiak el rokui el tekoi er a ongelaod el ua cheldecheduch el chelid a melisiich a tekoi er a olai. Me sel dorriter a tekoi er a ongelaod el soad, e ngkired loterekeklii a uldesued e mo ungil melilt me bo lsebeched el mengikiid er kid er a ngii di el tekoi el Jehovah a ouketui. Ngkmal soad el mora tkurrebab el sebeched el melemolem el ‘mengikiid er a ukltked er a medal a Dios.’​—Rel. 24:16, NW. *

13. Ngsoad el mengeroid er kid er a ngera el tekoi?

13 Lak mouchais a cheldecheduch el kirir a remekngit el anghel. Ngbai kired el oukerebai er a omerellel a Jesus. (1 Pe. 2:21) A uchei er a lemei er a chutem, e a Jesus a kiliei er a eanged, e mle medengei a betok el tekoi el kirel a Satan me a remekngit el anghel. Engdi ngdimlak louchais a cheldecheduch el kirir tirka el mekngit el anghel me a tekoi el bla leruul. A Jesus a mle soal el sioning el kirel a Jehovah, el diak el chad el ouchais a chisel a Satan. Me ngsebeched el oukerebai er a Jesus lokiu sel lak domerk a chais el kirir a remekngit el anghel. Ngbai soad a rokui el tekinged bo lochotii el kmo a ‘ungil tekoi a me mekekii a uldesued,’ el ngii el tekoi a klemerang.​—Psa. 45:1.

Ngdiak el kired el mo medakt er a remekngit el anghel. A Jehovah me a Jesus me a rechanghel a lmuut el mesisiich er tir (Momes er a parakurab 14-15) *

14-15. (a) Ngera uchul me ngdiak el kired el mo medakt er a remekngit el anghel? (b) Ngera el olechotel a meketeklii el kmo a Jehovah a omekerreu er a rechedal er chelechang?

14 Lako medakt er a remekngit el anghel. Ngar a chelsel tia el beluulechad er chelechang, e ngsebechel el di duubech a mekngit el tekoi el kired. A accident me a secher me a lechub a kodall a sebechel mei er kid er a ngii di el taem. Engdi ngkmal diak el kired el mo omdasu el kmo a remekngit el anghel a uchul aika el tekoi. A Biblia a smodii el kmo a “taem me a bkaischemrungel a duubech el mo er a bek el chad.” (Oli. 9:11NW) E a Jehovah a mla ochotii el kmo ngii a lmuut el ngarbab a klisichel er a remekngit el anghel. El ua tiang, a Dios a dimlak lekengei er a Satan me lokodir a Job. (Job 2:6) E sel taem er a Moses, e a Jehovah ulechotii a klisichel er tirke el prist e chad er a olai er a beluu er a Ekipten. (Exo. 8:18; 9:11) Me a Jesus el melai er a klisichel er a Jehovah a ulechotii el kmo nglmuut el mesisiich er a Satan me a remekngit el anghel er sera lodiketerir er a eanged el mei er a chutem. Me ngdi kmedung, e te mo mesuk er a chelsel a diak a btil deliobech, me ngmo diak lsebechir el melemall er a ngii di el chad.​—Och. 12:9; 20:2, 3.

15 Ngsebeched el omes a betok lolechotel a tekoi el kmo a Jehovah a omekerreu er a rechedal er chelechang. Ka momtab: Kid a omerk er a klumech e olisechakl er a klemerang er a chelsel a bek el beluu er tia el chutem. (Mt. 28:19, 20) Ngoeak tiang, e kede mla meketakl a mekngit el urerel a Diabelong. Me a lsekum a Satan a ngar ngii a klisichel, e ngsebechel torebengii tia el urered, engdi ngkmal diak lsebechel. Me ngdiak el kired el medakt er a remekngit el anghel. Kede medengei el kmo “a osengel a RUBAK a mekelekelii a beluulchad el rokir, me ng omesterir a klisichir tirkel blak a rengrir er ngii.” (2 Kr. 16:9) Me a lsekum ngmo blak a rengud el mora Jehovah, e ngkmal diak lsebechir a remekngit el anghel el mo cherrungel el tomellid.

A KLENGELTENGAT EL LENGAI TIRKE EL KONGEI A NGELSUIL A JEHOVAH

16-17. Msodii a blekeu el mlocholt el chad a uleltngakl er a remekngit el anghel.

16 Kede ousbech er a blekeu el mo oltngakl er a remekngit el anghel, el ileakl a lsekum a resechelid me a lechub a rechedad a omtok er kid e le te omdasu el kmo ngmo uchul a mekngit el tekoi a lsekum ngdiak dekengei el mo teloi er tir. Engdi a Jehovah a omekngeltengat er tirke el olecholt er a blekeu. Ka molatk er a odos er kid el Erica, el kiei er a Ghana. Ngikang a mle 21 a rekil er sera lekengei el mo mesuub a Biblia. Ngika ngelekel a prist el chad er a olai, me a rechedal a milengerechir er ngii el mo teloi a siukang er tir, el uldimukl er a bo lekengei el mo menga techel a charm el miltenget el mora ike el chedul a demal. Me sel taem el Erica a uleltngakl, e a rechad er a telungalek er ngii a ulemes er a omerellel el ua lotuub el mora ika el chelid. A telungalek er ngii a uluumerang el kmo a chedrir a mo omals er tir me te mo smecher a uldesuir me a bedengir.

17 A rechedal a Erica a millasem lorrimel er ngii el mo oltirakl er tia el siukang, engdi ngdimlak lekengei, alta e ngmlo uchul e ngmlo kirel tuobed el mo diak lekiei er a blil. A rebebil el Sioning a kilengei me ngmlo kiei lobengterir. Me ngokiu tiaikid el rolel, e a Jehovah a ulemekngeltengat er a Erica me ngmlo er ngii a beches el telungalek er ngii el tir a kldemel er a klaumerang el mlo ua rudam me a rudos er ngii. (Mk. 10:29, 30) Me alta e a rechedal a mlo chetirir ngii e dirrek el sileseb a kloklel, engdi a Erica a millemolem el blak a rengul el mora Jehovah, e mlo metecholb, e chelechang e ngmesiou el regular pioneer. Ngdiak lemedakt er a remekngit el anghel. E mesaod el kirel a telungalek er ngii el kmo: “Ak meluluuch er a bek el sils me bo lsebechel a telungalek er ngak el mo chormii a klengeltengat sel bo lodengelii a Jehovah e dirrek el bo lemimokl el mesiou er ngika el betik a rengul el Dios.”

18. Ngera el klengeltengat a bo dengai sel bo doumerang er a Jehovah?

18 Ngdiak el kid el rokui a mo chormii chouaitia el omelsemai er a klaumerang er kid. Me nguaisei, engdi kid el rokui a kired el mo oumerang er a Jehovah e oltngakl er a remekngit el anghel. A bo deuaisei, e kede mo ngmai a betok el klengeltengat, e dirrek el oibngid me ngdiak demecheblad er a blulekngel a Satan. Ngdirrek el diak debecherei a dakt el kirir a remekngit el anghel me leterebengid me bo lak dosiou er a Jehovah. E a ngarbab er ngii el rokui, kede lmuut el okesengii a deleuill er kid lobengkel a Jehovah. A disaiplo el Jakobus a milluches el kmo: “Bo moltirakl a tekingel a Dios. Momtok er a Diabelong, me bo lechiis er kemiu.”​—Jak. 4:7, 8.

CHELITAKL 150 Mosiik er a Dios el Kirel a Osobel

^ par. 5 Ngoeak a bltkil a rengul a Jehovah e ngmla mengelechel er kid el kirir a remekngit el anghel me a dirrek el telemall el sebechir el remuul. Ngoeak a ngera el rolel e a remekngit el anghel a melasem el mengeblad er a rechad? Kede mekerang e mo sebeched el oltngakl er a remekngit el anghel? Tia el suobel a mo mesaod a rolel e a Jehovah a ngosukid me ngdiak demecheblad er tir.

^ par. 3 OMESODEL A TEKOI: A ngii di el tekoi er a olai a mesaod el kirel a klaumerang me a omeruul el chelsechusem er a remekngit el anghel. Ngdirrek luldimukl er a klaumerang el kmo a delbengir a rulekoad a melemolem el ngar er a uriul er a lemad e dirrek el sebechir el mengedecheduch er a redi ngar, el okiu a rultuubladek. A tekoi er a olai a dirrek luldimukl er a omeruul el witchcraft me a omes a tekoi el mo duubech er a ngar medad. Me ngar tia el suobel e a olai a melutk el kirel a omeruul el chelsechusem er a ileakl el klisiich el diak el ngar er a Jehovah el mei. Ngdirrek el sebechel mo uldimukl er a omelengesakl me a lechub e ngolluut a temall. Aikang a diak lolutk el kirel a chad el meruul a tricks el ousbech a chimal el mengelaod er a rechad.

^ par. 12 A remechuodel er a ongdibel a diak a llemeltir el meruul a llach el kirel a tekoi er a ongelaod. Ngbai ngerechelel a derta el Kristiano el di ngii lousbech er sel mla muksau el ukltkel el oltirakl a osisechakl er a Biblia sel lolilt a tekoi el soal menguiu e omes me a lechub e ngousekool. Me a ungil el bdelul a telungalek a kerekikl loltaut a omellach er a Biblia sel lolilt a tekoi er a ongelaod el kirel a telungalek er ngii.​—Momes er a suobel er a jw.org® el Do Jehovah’s Witnesses Ban Certain Movies, Books, or Songs?er cheungel a ABOUT US > FREQUENTLY ASKED QUESTIONS.

^ par. 54 OMESODEL A SIASING: A siasing er a Jesus el ngii a mesisiich el King el ngar a eanged e omekrael er a urrurt er a rechanghel.