Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 14

“Kerebai el Kiriu el Mesuub er Ngii”

“Kerebai el Kiriu el Mesuub er Ngii”

“Kristus a dirrek el mlo chuarm el kiriu, e milechere kerebai el kiriu el mesuub er ngii.”​—1 PE. 2:21.

CHELITAKL 13 A Kristus a Kerebai er Kid

NGAR TIA EL SUOBEL *

A Jesus a mla mecherei a kerebai el kired me bo el sebeched el oltirakl a blekeklel ochil (Momes er a parakurab 1-2)

1-2. Ngmekera e sebeched el oltirakl a blekeklel ochil a Jesus? Momekesiu.

KA MOLEBEDEBEK er kau el merael el obengterir a rebebil er a oreomel el klou a snow er ngii. E a chad el medengelii tia el rael a omekrael er kemiu. Ngdirrek el sebechem el mes a ultil ochil er a snow. Me nguaisei engdi ngmocha diak el sebechem el mesa ngike el chad el omekrael! Engdi ngdiak omedakt e le ngdirk sebechiu el oltirakl a ultil ochil.

2 Kid a remera el Kristiano el kiei er tia el mekngit el beluulechad a dirrek el ngar er a kengaol el omerael. Engdi kede ngeltengat e le Jehovah a mla meskid a Ngelekel er a Jesus Kristus el ngii a sebeched el oltirakl a blekeklel ochil. (1 Pe. 2:21) A doltirakl er a ta el reference er a Biblia, e ngngar tia el bades e a Petrus a uluusbech er a okesiu er a chad el omekrael. Ngdi ua chad el omekrael el sebeched el mes a ultil ochil, a Jesus a mla mecherei a kerebai el sebeched el oltirakl er ngii. Ka me bo dosaod aika el edei el ker: Ngera el kerebai a lebilecherei a Jesus el kired? Ngera uchul me ngkired el oltirakl er ngii? E mekera doltirakl er ngii?

NGERA EL KEREBAI A LEBILECHEREI A JESUS EL KIRED?

3. Ngera belkul a bo doltirakl er a kerebil a chad?

3 Ngera belkul a bo doltirakl er a kerebil a chad? Tia melutk el kirel a rolel a klengar er ngii. (Gen. 6:9; Osi. 4:26) Me a rolel a klengar er a chad a sebeched el omekesiu er ngii el mora blekeklel ochil. Me a bo doltirakl er a blekeklel ochil a chad e ngbelkul a kmo kede oltirakl er a rolel a klengar er ngii.

4. Ngera belkul a bo doltirakl a blekeklel ochil a Jesus?

4 A bo doltirakl er a kerebil a Jesus e ngua doltirakl a blekeklel ochil. Ngera el kerebai a lebilecherei a Jesus el kired? Ngar sel bades el lemlengai er ngii tia el suobel, e a apostol Petrus a milsaod el kirel a ungil kerebil a Jesus el luluutekangel a ringel. Me nguaisei engdi ngsebeched el oukerebai er a Jesus el ngar er a lmuut el bebil er a rolel. (1 Pe. 2:18-25) A rokui el tekoi el lurruul e lullekoi a Jesus a sebeched el oukerebai.

5. Kid el diak demecherrungel, ngmera el sebeched el oltirakl er a kerebil a Jesus? Mosaod.

5 Kid el diak demecherrungel, ngmera el sebeched el oltirakl er a kerebil a Jesus? Ngkmal sebeched. Molatk el kmo a Petrus a dilu el kmo kede mesuub er a kerebil a Jesus. Me a bo doltirakl er a blekeklel ochil a Jesus e ngbelkul a kmo kede mora tkurrebab el sebeched el oltirakl er a kerebil. Seikid e kede mo oltirakl a tekingel a apostol Johanes el dilu el kmo, bom “ua teletelel a Jesus er a le ngar tial beluulchad.”​—1 Jn. 2:6.

NGERA UCHUL ME NGKIRED EL OLTIRAKL ER A KEREBIL A JESUS?

6-7. Ngera uchul me a doltirakl er a kerebil a Jesus e kede lmuut el mo kmeed er a Jehovah?

6 A doltirakl er a kerebil a Jesus e kede lmuut el mo kmeed er a Jehovah. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el uaisei? A kot, e a Jesus a kiltmeklii a ungil kerebai el kirel a rolel a dekiei el odeuir a rengul a Dios. (Jn. 8:29) Me a doltirakl er a kerebil a Jesus, e kede odeuir a rengul a Jehovah. Ngdirrek el mo ulterekokl a rengud el kmo a Demad el ngar er a eanged a mo olekeed er ngii er tirke el sorir el mo sechelil.​—Jak. 4:8.

7 Ongerung, a Jesus a mle cherrungel el oltirakl er a kerebil a Demal. Sei a uchul me ngmle sebechel el melekoi el kmo: “Ngikel mla mesekak a mla mesa Chedam.” (Jn. 14:9) El ua tiang, a Jesus a ulecholt a klechubechub el mora chad el mle smecher el chebedes, redil el mla er ngii a meringel rektel, me a rechad el mle chuarm er a klengiterreng. Me sel doukerebai a blekerdelel a Jesus me a omerellel el bedul a rebebil, e kede oukerebai er a Jehovah. (Mk. 1:40, 41; 5:25-34; Jn. 11:33-35) E sel doukerebai a blekerdelel a Jehovah, e kede lmuut el mo kmeed er ngii.

8. Ngera uchul me a doltirakl er a kerebil a Jesus e ngngosukid el mo “mesisiich” er a beluulechad?

8 A doltirakl er a kerebil a Jesus e ngngosukid me ngdiak bo demechesang er a tekoi er tia el beluulechad. Ngar sel ulebongel el kesus er a klengar er ngii er tia el chutem e a Jesus a mle sebechel el melekoi el kmo: “Ak mla mo mesisiich er a beluulchad!” (Jn. 16:33) A mle belkul a tekingel a kmo ngdimlak bo lechelsechusem er a uldasu me a blekeradel er tia el beluulechad. A Jesus a dimlak lobes el kmo ngmlei er tia el chutem el mo mesebechakl er a ngklel a Jehovah. E kid a mekerang? Ngbetok a tekoi er tia el beluulechad el sebechel el mo mengesang er kid engdi a lsekum e kede mo ua Jesus el ngii a ngiluu a soal a Jehovah el mo kot er a klengar er ngii, e ngdirrek el sebeched el mo mesisiich er tia el beluulechad.​—1 Jn. 5:5.

9. Ngera kired el meruul me dolemolem el ngar tia el rael el mora diak a ulebengelel klengar?

9 A doltirakl er a kerebil a Jesus e ngmo uchul a diak a ulebengelel klengar. A ta el merau el kekerei el chad er a loker el kmo ngera ngmo meruul er ngii el mo nguu a diak a ulebengelel klengar, e a Jesus a dilu el kmo: “Mei me moltirakl er ngak.” (Mt. 19:16-21) A Jesus a dilu er a rebebil er a Rechijudea el dimlak loumerang el kmo ngii a Kristus el kmo: “A sib er ngak . . . oltirakl er ngak. Ak umsang a diak a ulebengelel klengar.” (Jn. 10:24-29) A Jesus a dirrek el dilu er a Nikodemus el chedal a Ngarbab el Kort el mlo soal a osisecheklel el kmo, tirke el “oumera er a Ngelekel a Dios” a mo “ngar el diak a ulebengelel.” (Jn. 3:16) Kede olecholt a klaumerang er kid er a Jesus loeak a omerelled me a omelekinged. A doruul uaisei e kede melemolem el ngar tia el rael el mora diak a ulebengelel klengar.​—Mt. 7:14.

NGMEKERA DOLTIRAKL ER A KEREBIL A JESUS?

10. Ngera uldimukl er a ‘bo dodengelii’ a Jesus? (Johanes 17:3)

10 Ngkired el mo medengelii a Jesus me bo el sebeched el oltirakl er a kerebil. (Monguiu er a Johanes 17:3.) A ‘bo dodengelii’ a Jesus a tekoi el kired el blechoel meruul er ngii. Ngkired el mesuub el mo medengei a blekerdelel, uldesuel, me a rolel a loruul a tekoi. A klteketel el dengar er a klemerang me kid a di kired el mesuub el kirel a Jehovah me a Ngelekel.

11. Ngera ngar er aike el eua el Ebangkelio?

11 A Jehovah a mla meskid aike el eua el Ebangkelio el ngosukid el mo medengelii a Ngelekel. Aika el Ebangkelio a mesaod el kirel a klengar er a Jesus me a omesiungel. Ngouchais el kirel aike el lullekoi e olecholt aike el lurruul e ouchais aike el lulemelechesiu. Aika el eua el babier a ngosukid el ‘melatk’ er a kerebil a Jesus. (Heb. 12:3) Me ngsebeched el melekoi el kmo ngolecholt a ultil ochil a Jesus. Me a bo dungil merriter a Ebangkelio e ngsebeched el kmal mo ungil medengelii a Jesus. E seikid e ngsebeched el oltirakl er a kerebil.

12. Ngmekera dengai a klungioled er aike el Ebangkelio?

12 Ngdiak di donguiu a Ebangkelio. Ngkired el mengoit a taem el mesuub e melebedebek a Ebangkelio a lsoad el ngmai a klungioled er ngii. (Momekesiu er a Josua 1:8.) Me bo dosaod a eru el tekoi el ngii a mo ngosukid el melebedebek e oltaut er a klengar er kid a tekoi el desuub er a Ebangkelio.

13. Ngmekera mrellii a cheldecheduch er a Ebangkelio el mo mera el tekoi er a uldesuem?

13 A kot e mruul a cheldecheduch er a Ebangkelio el mo mera el tekoi er a uldesuem. Mousbech er a imagination er kau el omes, orrenges, e omelechesiu a tekoi el duubech. E moruul a research er aike el babilenged me bo el sebechem el mo ungil kutmeklii tiang. Bo modengei aike el tekoi el dilubech er a uchei me a uriul. Bo modengelterir a rechad me a basio er tia el cheldecheduch. Monguiu el kirel tia el osisiu el cheldecheduch er a kuk ta er a Ebangkelio. A lebebil e a ta er a milluches er a Ebangkelio a komakai a omesodel er a kuk tang.

14-15. Kede mekera mo sebeched el oltaut aike el desuub er aike el Ebangkelio er a klengar er kid?

14 Ongerung e moltaut a tekoi el msuub er a Ebangkelio er a klengar er kau. (Jn. 13:17) Sel bo merek el suubii a ta er a cheldecheduch er a Ebangkelio, e di lekau el oker el kmo: ‘Ngera el tekoi er tia el cheldecheduch a sebechek el ousbech er ngii er a klengar er ngak? Ngmekera kuusbech er tia el cheldecheduch el ngosuir a ta er a chad?’ Molatk er a chad el sebechem el ngosuir e moba bltikerreng el ouchais er ngii aike el tekoi el msiluub er a ungilbesul taem.

15 Me bo dosaod a rolel e ngsebeched el oltaut aika el teblo el tekoi. Kede mo mesaod er ngike el melakl dil el lulsaod el kirel a Jesus.

A MELAKL DIL EL NGAR ER A TEMPLO

16. Mosaod er a tekoi el ngar er a Markus 12:41.

16 Mrellii tia el cheldecheduch el mo mera el tekoi er a uldesuem. (Monguiu er a Markus 12:41.) Molatk er tiang. Ng Nisan 11, 33 C.E. el ta el sandei er a uchei er a kodellel a Jesus. A Jesus a mla mengoit er a klou el taem el olisechakl er a templo. Engdi a remengeteklel a klechelid a di omtok er ngii. A rebebil a uleker el kmo ngngilai a klisichel er ker. A rekuk bebil a uleker a ker el melasem er ngii. (Mk. 11:27-33; 12:13-34) Chelechang e ngkuk melukl el mora ta er a basio er a templo, el sel lebo er ngii a redil e mengull. Ngar isei e ngomes a blil a tenget. Ngdengchokl e omes er a rechad el melecha tengetengir. Ngmesterir a remerau el chad el melenget a betok el udoud. Ngsebechel rongesterir lomelecha ududir.

17. Ngera ngmirruul er ngii ngike el chebuul el melakl dil el ngar er a Markus 12:42?

17 Monguiu er a Markus 12:42. E a Jesus a mocha mtab osengel er a ta el “chebuul el melakl dil.” (Lk. 21:2) Ngika kmal meringel a klengar er ngii le ngdiak el sebechel mechar aike el lousbech er a bek el sils. Engdi ngmocha er a ta er aika el blil a tenget e odob a teblo el bekerkard el udoud el rredemelel a chimo el sens. A Jesus a mle medengei el kmo aika ike el kot el mekekerei el udoud er seikid el taem. Aika el udoud a diak el sebechel mecherar a chimo el chesisebangiau, el ngii a kot el beot a cheral charm el suebek el oteruul kall.

18. A doltirakl er a Markus 12:43, 44, e ngera ngdilu Jesus el kirel a tengetengel a melakl dil?

18 Monguiu er a Markus 12:43, 44. A Jesus a kmal chemat er ngika el melakl dil. Me ngmocha oleker er a redisaiplo er ngii. Ngdmu er tir el kmo: “Ngikal chebuul el melakl dil a lilecha betok er tirkal rokui. Ele tir el rokui [tokubets a remerau] a millecha ikel dikea lousbech er a ududir, e ngdi ngii el chebuul el redil a lilecha ikel rokui el mlar ngii er ngii el kmal lousbech er a klengar er ngii.” Me ngika el melakl dil a ulechotii el kmo, ngoumerang el kmo a Jehovah a mo omekerreu er ngii.​—Psa. 26:3.

Bo mua Jesus e mchat er a rebebil el tir a omsa Jehovah aike el kot el ungil er tir (Momes er a parakurab 19-20) *

19. Ngera el klou a ultutelel el tekoi a desuubii er a tekingel a Jesus el kirel ngike el melakl dil?

19 Moltaut a tekoi el msiluub er tia el cheldecheduch er a klengar er kau. Di lekau el oker, ‘Ngera ksiluub er a tekingel a Jesus el kirel ngike el melakl dil?’ Molatk er ngika el melakl dil. Nglocha kmal mle soal msa Jehovah a lmuut el betok. Me nguaisei engdi ngmilsa Jehovah sel sebechel, ngmilsa Jehovah sel kot el ungil er ngii. E a Jesus a mle medengei el kmo a tengetengel a mle mekreos er a osengel a Demal. Me tia klou a ultutelel suobel el kired: A Jehovah a dmeu a rengul sel debsang sel kot el ungil er kid. (Mt. 22:37; Kol. 3:23) Ngdmeu a rengul el omes er kid el meruul aike el sebeched. Tia el omellach a uldimukl er a taem me a klisiich el dongoit el ngar er a omengull er kid, el uai sel domerk er a klumech e dengar er a miting.

20. Ngmekera omoltaut er a cheldecheduch el kirel ngika el melakl dil er a klengar er kau?

20 Ngmekera omoltaut er tia el cheldecheduch er a chelsel a klengar er kau? Molatk er a rechad el ousbech a omelisiich el ngar er a omesiungir el mora Jehovah. El ua tiang, ngar ngii a chuodel el odos el locha mekngit a rengul me a lechub e ngomdasu el kmo ngdikea ultutelel, e le ngii el mla mo diak el sebechel el meruul aike el lurruul er a ngar er a mong, e le ngsecherel me a lechub e ngchelitechetul a bedengel a uchul? Me a lechub e ngar ngii a odam el ngar ngii a meringel el rektel e mechitechut a rengul, e le ngdiak el sebechel mei er a rokui el miting? Mngesuterir loeak sel molekoi a “ungil tekoi” el mo er tir. (Efe. 4:29, BT) Mouchais er tir er a tekoi el msilubii er a cheldecheduch el kirel ngika el chebuul melakl dil. A tekingem a mo oterekokl a rengrir el kmo a Jehovah a dmeu a rengul sel debsang sel kot el ungil er kid. (Osi. 15:23; 1 Th. 5:11) Sel mchat er tir el meruul aike el sebechir el mora Jehovah e ke oukerebai er a Jesus.

21. Ngera soam el meruul er ngii?

21 Me kede mera el oba omereng el saul e le ngar ngii aika el cheldecheduch er a Ebangkelio el ouchais er kid el kirel a klengar er a Jesus me bo el sebeched el oukerebai er ngii e doltirakl a blekeklel ochil! Kau, ngsebechem el mesuub aika el Ebangkelio er a temel a omengull el telungalek er kemiu me a lechub e ngomesubem el di kau el tang? Lak dobes el kmo a lsoad el ngmai a klungioled er a omesubed er aika el Ebangkelio e ngkired el remuul aika el cheldecheduch el mo mera el tekoi er a uldesued e mo oltaut a tekoi el desuub er ngii er a chelsel a klengar er kid. Me nguaisei ngdiak di bo doltirakl er a kerebil a Jesus, ngdirrek el kired el mo oltirakl aike el tekoi el ledilung. Ngar er a ongingil suobel, e kede mo mesaod aike el sebeched el suub er a tekingel a Jesus er a uchei er a lemad.

CHELITAKL 15 Modengesii a Ketengel a Jehovah!

^ par. 5 A remera el Kristiano a kirir el oltirakl er a ‘kerebil’ a Jesus. Ngera el “kerebai” a lebilecherei a Jesus el kired el oltirakl er ngii? Tia el suobel a mo onger er tia el ker. Ngdirrek el mo mesaod er a uchul me ngkired el oltirakl er a kerebil a Jesus me a rolel a doruul uaisei.

^ par. 60 OMESODEL A SIASING: A uriul er a lolebedebek a tekingel a Jesus el kirel a chebuul melakl dil, e a odos a chemat er a ta er a odos el kirel a blakerreng er ngii.