Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 17

Jehovah Mo Ngosukau Loutekangel Aike el Tekoi el Dimlak Modengei el Kmo Ngmo Uaisei

Jehovah Mo Ngosukau Loutekangel Aike el Tekoi el Dimlak Modengei el Kmo Ngmo Uaisei

“A ungil chad a chuarm er a betok el chelebuul, e ngdi RUBAK osebelii er ngii el rokui.”​—PSA. 34:19.

CHELITAKL 44 A Nglunguchel a Chebuul el Chad

NGAR TIA EL SUOBEL a

1. Ngera ngulterekokl a rengud er ngii?

 KID el chedal a Jehovah medengei el kmo ngbetik a rengul er kid e soal a lebo lekot lungil a klengar er kid. (Rom 8:35-39) Ngdirrek el ulterekokl a rengud el kmo ngmo uchul a klungioled sel doltaut omellach er a Biblia. (Isa. 48:17, 18) Engdi kede mo mekerang a lsekum e kede chobangel a blekeradel el dimlak dodengei el kmo ngmo uaisei?

2. Ngera el mondai a locha bo dechebangel, e aikang ngsebechel rullid el mo melatk a ngerang?

2 A rokui el mesiungel a Jehovah mo chobangel a mondai. El ua tiang, a rechedal a telungalek er kid a locha mo kingtir a rengud. Nglocha ngar ngii a meringel el secherel a bedenged el olekebai er kid me ngdiak el sebeched el meruul a betok el ngar er a omesiunged. Kede locha mo chobengelii a ringelel a telemellel a beluu. Me a lechub e kede modechelakl el kirel a klaumerang er kid. Sel bo dechebangel chouaika el blekeradel e kede locha mo melatk: ‘Ngera uchul me tia duubech el mei er ngak? Ngar ngii a mekngit el bla krellii? Tiang ngbelkul a kmo a Jehovah diak lomekngeltengat er ngak?’ Ngmla ta el bo momdasu el uaisei? A leuaisei, e lak bo lemechitechut a rengum. Rebetok el blak a rengrir el mesiungel a Jehovah me te mlo omelechesiu el uaisei.​—Psa. 22:1, 2; Hab. 1:2, 3.

3. Ngera sebeched el suub er a Psalm 34:19?

3 Monguiu er a Psalm 34:19. Molatk eru el meklou a ultutelel el tekoi er tia el psalm: (1) Rungil el chad a mo chobangel a mondai. (2) Jehovah olsobel er kid er ngii. Ngmekera lolsobel er kid a Jehovah? A ta er ngii a ngolengeseu er kid el mo oba melemalt el uldasu el kirel a klengar er tia el beluulechad. Alta ngtibir el kmo kede metik a deurreng sel dosiou er ngii, me nguaisei engdi tia diak lebelkul a kmo ngdiak bo dechebangel a mondai. (Isa. 66:14) Ngmelisiich er kid el mo omes el bedul a ngar medad, el sel taem el bo denguu sel klengar el soal a doldeu a rengud er ngii el mo cherechar. (2 Ko. 4:16-18) Engdi chelechang e ngolengeseu er kid el melemolem el mesiou er ngii er a bek el sils.​—Kle. 3:22-24.

4. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

4 Me dosaod aike el desuub er a reblak a rengrir el mengull er a Jehovah er a taem er a Biblia me chelecha el taem. Ngua bo desang, a rebetok er tir a mlo chobangel a mondai el dimlak lodengei el kmo ngmo uaisei. Engdi sel dultuil er a Jehovah e ngkmal diak lokor el mo ngosukid. (Psa. 55:22) Sel dosaod aika el kerebai e di lekau el oker: ‘Ngak ak mo mekerang omko kchelebangel er a osisiu el blekeradel? Ngmekera ika el kerebai e smisichii a klaumerang er ngak er a Jehovah? Ngmekera kultaut aika el suobel er a chelsel a klengar er ngak?’

TAEM ER A BIBLIA

Jehovah ulemekngeltengat er a Jakob er a chelsel aike el 20 el rak el lemeringel loureor el kirel a cheblad el okdemelel er a Laban (Momes er a parakurab 5)

5. Ngera el omelsemai a blo lechebangel a Jakob el Laban a uchul? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

5 A remesiungel a Jehovah er a taem er a Biblia chilebangel omelsemai el dimlak lodengei el kmo ngmo uaisei. Molatk er a Jakob. A demal a dilu er ngii me bo lenguu a bechil er a rengelekel a Laban el chederir el milsiou er a Dios, e ulelterekokl er a rengul el kmo a Jehovah mo omekngeltengat er ngii. (Gen. 28:1-4) Me a Jakob a rirellii a melemalt el tekoi. Ngtilobed er a Kanaan e mirrael el mora blil a Laban el mle terung a ngelekel redil el Lea me a Rahel. A Jakob a kmal mle soal ngike el kekerei el ngelekel a Laban er a Rahel, e kilengei loureor el euid el rak el mo bechil. (Gen. 29:18) Engdi ngdimlak lebo leuaisei. Laban chilebeldir me ngmlo bechil a klou el ngelekel redil el Lea. Ngkilengei er a Jakob el mo bechil a Rahel er a ta el sandei er uriul a lsekum e nglmuut loureor el kirel el euid el rak. (Gen. 29:25-27) Laban a dimlak el melemalt a rolel a lousiobai lobengkel a Jakob. Ngmle 20 el rak el Laban a dimlak lemelemalt omerellel el mora Jakob!​​—Gen. 31:41, 42.

6. Ngera el lmuut el bebil er a mondai a mle kirel a Jakob loutekangel?

6 A Jakob a dirrek luluutekangel a lmuut el bebil er a mondai. Ngika mle klou a telungalek er ngii, engdi a rengelekel a dimlak leblechoel lungil a delongelir. Te ulterur ochellir er a Josef el mo sibai. A reteru er a rengelekel el Simeon me a Levi a ngilai otuub el mora telungalek er ngii me a ngklel a Jehovah. Me a lmuut kung, a betik er a rengul el Rahel a mlad er a lomechell er a ongeru el ngelekir. Me a dirrek el meringel bosech er a kall a uchul me ngmle kirel melukl el mora Ekipten er a cheluodel er ngii.​—Gen. 34:30; 35:16-19; 37:28; 45:9-11, 28.

7. Ngmilekera Jehovah ochotii er a Jakob el kmo ngoba kengei er ngii?

7 Alta Jakob a mlo chobangel aikang engdi ngdimlak a ta loridii a klaumerang er ngii er a Jehovah me a telbilel. Me a Jehovah ulechotii er a Jakob el kmo ngoba kengei er ngii. El ua tiang, alta Laban a di ulumulak er ngii, a Jehovah ulemekngeltengat er ngii e milsa betok el kloklel. E molatk er a klou el omereng el saul luleba Jakob er a lluut el mesa ngelekel er a Josef, lulemdasu el kmo ngmlad er a betok el rak er uchei! Kmes el deleuill er ngii me a Jehovah a uchul me ngmle sebechel loutekangel a mondai er ngii. (Gen. 30:43; 32:9, 10; 46:28-30) Sel lolemolem el ngar ngii a mesisiich el deleuill er kid me a Jehovah, e ngdirrek el sebeched loutekangel a mondai el dimlak dodengei el kmo ngmo uaisei.

8. Ngera ngmle soal el meruul er ngii a King David?

8 King David a dimlak el sebechel remuul aike el rokui el mle soal el ngar omesiungel el mora Jehovah. El ua tiang, ngkmal mle soal lomekedechor er a templo er a Dios er ngii. Me nguluuchais er a profet Nathan. Me a Nathan a dilu er ngii el kmo: “Di bor a ikel momdasu, le Dios a obengkem.” (1 Kr. 17:1, 2) Aika el tekoi a locha kmal millisiich er a rengul a David. Nglocha kmal di mle mereched el mo mellib a rolel a bo loruul er tia el kmal klou el ureor.

9. Ngmilekera David er a lengai a diak lungil chais?

9 Engdi ngdi mle telkib e a profet er a Jehovah liluut el mo mesang lolab a diak lungil chais: “Ngdi sel kesus” a Jehovah dilu er a Nathan el kmo ngdiak el David a mo omekedechor er a templo e ngbai ta er a rengelekel a mo omekedechor er ngii. (1 Kr. 17:3, 4, 11, 12) Me ngmilekera David? Ngildechii a turrekong er ngii. Ngmlo blak a rengul el mengudel a udoud me a klekedall lousbech a ngelekel er a Salomon el meruul er tia el ureor.​—1 Kr. 29:1-5.

10. Ngmilekera Jehovah omekngeltengat er a David?

10 Uriul er a ledu er a David el kmo ngdiak el bo lomekedechor er a templo e a Jehovah rirellii a telbiil lobengkel. Jehovah tilbir el mora David el kmo a ta er a ruldidellel a rsechel a mo mengedereder el mo cherechar. (2 Sa. 7:16) Ka molatk er a deuil a rengul a David er a beches el blekeradel sel bo lodengei el kmo ngoldeu a rengul er a klengar el mo cherechar er cheungel a Ta el Telael el Rak er Omengederederel a Jesus, el King el ta er a ruldidellel a rsechel! Tia el cheldecheduch a ngosukid el mo mesa el kmo mo lmuut me a lak deruul aike el rokui el soad el meruul el mora Jehovah, a Dios er kid a locha ngar ngii a lmuut el bebil er a klengeltengat el bo lomeskid el dimlak a ta el dolatk el kmo ngmo uaisei.

11. Te milekera rekot el Kristiano e mukngeltengat alta Renged a dimlak lemei er sel lulemdasu er ngii? (Rellir 6:7)

11 A rekot el Kristiano me te dirrek el mlo chobangel omelsemai el dimlak lomdasu el kmo ngmo uaisei. El ua tiang, te kmal ulemes el beduluchei el kirel a Rengedel a Dios, engdi te dimlak lodengei el kmo ngmei er oingerang. (Rel. 1:6, 7) Me te milekerang? Te millemolem el mechesang er a ureor er a berkel a klumech. E sera loberk a klumech e te milsa el kmo a Jehovah omekngeltengat er tir.​—Monguiu er a Rellir 6:7.

12. Te milekera rekot el Kristiano er a lebo er ngii a bosech er a kall?

12 A ta el taem e a meringel el bosech a mlo er ngii er a “beluulchad el rokir.” (Rel. 11:28) Tia dirrek el ngar ngii a lerirellii el mora rekot el Kristiano. Molatk er a lerirellii el mo er tir a meringel el bosech er a kall. A rebdelul a telungalek a ulterekokl el mle bekikl el kmo ngmekera lomeka er a telungalek er tir. E kuk mekera rengeasek el mle sorir el menglou er a omesiungir? Te mlo melatk el kmo ngungil longiil el mo merek a bosech er a kall? Me alta ngmle kakerous a blekeradel el ngar ngii engdi te millodech a klengar er tir el mo oltirakl a blekeradel. Te millemolem lomerk el ngar er aike el sebechir, e mle dmeu a rengrir el merous aike el ngar ngii er tir el mora rudam me a rudos el ngar e a Judea.​​—Rel. 11:29, 30.

13. Ngera el klengeltengat a lengilai a Rekristiano er a temel a bosech?

13 Ngera el klengeltengat a lengilai er a temel a bosech? Tirka el ngilai a ngeso a milsa el kmo a Jehovah olengeseu er tir. (Mt. 6:31-33) Te ulemelechesiu er tir el liluut el mo kmeed er a rudam me a rudos er tir el ullengeseu er tir. E tirke el millenget me a lechub e te mirrous aike el ngar ngii a mlo melechesuar a deurreng el mei sel dorous. (Rel. 20:35) Jehovah ulemekngeltengat er tir el rokui el millodech a klengar er tir el mo oltirakl er a blekeradel el lemla er ngii.

14. Ngera dilubech el mora Barnabas me a apostol Paulus, e ngera mlo rsel? (Rellir 14:21, 22)

14 Rekot el Kristiano mle blechoel el modechelakl. A lebebil e te dimlak lomdasu el kmo a blekeradel a mo uaisei. Molatk er a tekoi el dilubech el mora Barnabas me a apostol Paulus er a lomerk er a klumech er a Listra. A uchelel a rechad uluuetkeu er tir e ulerrenges er tir. Engdi uriul e a rumtok a “milengesuseu er a seked” me a rebebil er tirka el osisiu el chad a miltechii a Paulus e milecherei me ngmad. (Rel. 14:19) Engdi Barnabas me a Paulus a millemolem el omerk er a klumech er a kuk ta er a basio. Ngera mlo rsel? A re “betok el chad a mlo chedal a Jesus,” me a kerebai er tir me a tekingir a millisiich er a rudam me a rudos er tir. (Monguiu er a Rellir 14:21, 22.) A rebetok a ngilai a klungiolir e le Barnabas me a Paulus a dimlak el meterob alta te mlo chobangel a odechelakl. Me a Jehovah mo omekngeltengat er kid a lsekum e ngdiak demeterob el meruul er a ureor el bla lebeskid.

CHELECHA EL TAEM ER KID

15. Ngera ke suubii er a odam el A. H. Macmillan?

15 Ngar er aike el rak er a uchei er a 1914 e a rechedal a Jehovah ulemdasu el kmo a meklou el tekoi a di kmedung ngmo duubech. El ua tiang, molatk er a odam el A. H. Macmillan. A odam Macmillan a di ua rebetok er a taem er ngii el ulemdasu el kmo ngdi kmedung e te mora eanged. Ngar er a cheldecheduch lultebedii er a September 1914 e ngdilu el kmo: “Tia locha mo sel ulebongel el cheldecheduch el mora buai el bo kultobed er ngii.” Engdi ngdimlak el uaisei. Odam el Macmillan a uriul e ngmilluches el kmo: “A rebebil er kid ulemdasu el kmo kede di mereched el mora eanged.” Ngdilechelir el kmo: “A tekoi el kired el meruul er ngii er chelechang a mo mechesang el meruul er a urerel a Rubak.” A odam el Macmillan a mera el mle mechesang. Ngkmal mle blak a rengul lomerk er a klumech. Ngmla er ngii ileakl el techellel el melisiich er a rudam el mle kelebus le te dimlak el kengei el mo omekbitang. E mle blak a rengul el ngar er a miting er a cheluodel er ngii. Ngmilekera odam el Macmillan e ngmai a klungiolel er a lolemolem el mechesang el mesiou er a Jehovah e mengiil er a ngkedel? Kedeb el taem er uchei er a kodellel er a 1966 e ngmilluches el kmo: “A klaumerang er ngak a lmuut el mesisiich er chelechang.” Ngmera el ungil kerebai el kired, tokubets a lsekum kede outekangel lengelakl er sel dulemdasu er ngii!​​—Heb. 13:7.

16. Ngera el tekoi a blo lechebengelii a Herbert Jennings me a bechil? (Jakobus 4:14)

16 A rebetok el chedal a Jehovah er chelechang outekangel a secher el dimlak lomdasu el kmo ngmo uaisei. El ua tiang, ngar er a chisel a klengar er a odam el Herbert Jennings b e ngmesaod el kmo ngii me a bechil a kmal mle sorir a assignment er tir el missionari er a Ghana. Engdi ngika mlo smecher er a oberaod el rakt el ngar ngii a lerirellii er a uldesuel. Ngmillekoi a tekoi el ngar er a Jakobus 4:14 e mesaod er tia el beches el blekeradel el kmo, “ng ‘klukuk’ el dimlak ki modengei el kmo ngmo uaisei.” (Monguiu.) Ngmeluches el kmo: “Ngmle kiram el choitii a Ghana me a rekmeed el sechelimam e lmuut el mora Canada el kirel a ukeruul.” Alta te mle chelebangel er tia el omelsemai, a Jehovah ngilsuir odam el Jennings me a bechil el melemolem el mesiou er ngii.

17. Ngmilekera kerebai er a odam el Jennings e melisiich er a rudam me a rudos?

17 Odam el Jennings el di mle bleketakl louchais a tekoi el dilubech er a klengar er ngii a kmal ngilsuterir a rebebil. Ta el odos a milluches el kmo: “Ngkmal rirtechii a renguk er ak chiuii tiang. . . . Sel kunguiu el kirel a odam el Jennings el chilitii a assignment el mo omekerreu er a secherel, e ngngilsukak el mo oba tabesul el uldasu el kirel a blekeradel el kngar ngii.” Ngdi osisiu, a ta el odam a milluches el kmo: “Uriul er a kusiou el ta er a remechuodel el teruich el rak, e ngmle kirek el stob le ngmlo er ngii a secherel a uldesuek. Ak kmal mlo omdasu el kmo ngdimlak el sebechek el kutmeklii a ngerechelek e kmal mlo depressed el diak el sebechek el menguiu a chisir a klengar er a rechad. . . . Engdi blakerreng er a odam el Jennings a kmal millisiich er ngak.” Tia omeklatk er kid el kmo mo lmuut me sel dechebangel a blekeradel el dimlak domdasu el kmo ngmo uaisei, me kid a sebeched el dirk melisiich er a rebebil. Mo lmuut me a lsekum a klengar er kid a dimlak bo leuai sel domdasu er ngii, me kid a dirk sebeched el mo kerebai er a klaumerang me a ducherreng.​—1 Pe. 5:9.

Sel dulsirs er a Jehovah, e aike el tekoi el dimlak domdasu el kmo ngmo uaisei a olekeed er kid er ngii (Momes er a parakurab 18)

18. Ngua desa er a siasing, ngera ke suubii er a melakl el dil er a Nigeria?

18 Mo lmuut a tellemall el ua COVID-19 pandemic me ngklou a bla lerellii el mora rebetok er a rechedal a Jehovah. El ua tiang, a ta el melakl el dil er a Nigeria mlo mekesai aike el lousbech. A ta el tutau e a ngelekel redil a uleker er ngii el kmo ngera te mo mengang sel lekelii a kelir el beras. Odos er kid a dilu er a ngelekel el kmo ngdiak a ududir me a kelir engdi ngungil loukerebai er a melakl el dil er a Sarefath el rirellii sel uriul el blengrir e mlo mui el ulsirs er a Jehovah. (1 Ki. 17:8-16) Uchei er a lolatk el kmo ngngera mo kelir er a sueleb, e te ngiluu a ngeso er a rekldemir er a klemerang. Tia el ngeso a mle kall el kirel a betok er a eru el sandei. Ngika lodos a melekoi el kmo ngkmal dimlak lodengei el kmo a Jehovah mle kerekikl lorrenges aike el lullekoi er a ngelekel. Nguaisei, sel demui lulsirs er a Jehovah, aike el mondai el dimlak dodengei el kmo ngmo uaisei a bai mo olekeed er kid er ngii.​​—1 Pe. 5:6, 7.

19. Ngera el odechelakl a bla loutekangel a odam el Yershov?

19 Ngar er aika el mereko el rak e a rudam me a rudos a mla outekangel odechelakl el dimlak lomdasu el kmo ngmo uaisei. Molatk er a odam el Aleksey Yershov el kiei er a Russia. A rechedal a Jehovah a ulemelechesiu er a ilmokl er sel taem er a lemetecholb a odam Yershov er a 1994. Engdi ngmlengodech a blekeradel er a Russia. Sera 2020 te tiluu er a blil odam e search er ngii e ngilai a betok el kloklel. Sesei el buil er uriul e a kabelment ultelecheklii el kmo ngtilemellii a llach. Aika el ultelecheklir a mengai er a video el lullai er ngii a chad el mla mo ta el rak lomulak el kmo ngsoal mesuub a Biblia. Tia mera el mekngit el omeruul!

20. Ngmekera odam el Yershov e mla smisichii a deleuill er ngii me a Jehovah?

20 Ngar ngii a ungil el mla tobed er a odechelakl el mora odam el Yershov? Chochoi. A deleuill er ngii me a Jehovah a kmal mla mo mesisiich. Ngmelekoi el kmo: “Ngak me a bechik a mla mo betok aike el taem el ki mdak el meluluuch. Ak mlo mtebengii el kmo ngkmal di sebechek loutekangel er tia el blekeradel loeak a ngelsuil a Jehovah.” Ngmelemolem el melekoi el kmo: “Omesubek el di ngak el tang a ngosukak me ngdiak bo lemechitechut a renguk. Ak melebedebek a kerebai er a reblak a rengrir el chad er a ngar er a mong. Aika el cheldecheduch er a Biblia ochotii el kmo ngkmal klou a ultutelel a di dechelellakl e doumera el ulsirs er a Jehovah.”

21. Ngera kede mla suub er tia el suobel?

21 Ngera ke mla suubii er tia el suobel? Ngkmal diak lulterekokl a klengar er tia el beluulechad. Me nguaisei a Jehovah olengeseu er a rechedal sel lulsirs er ngii. Ngua losaod a bades el lemlengai er ngii tia el suobel, “a ungil chad a chuarm er a betok el chelebuul, e ngdi RUBAK osebelii er ngii el rokui.” (Psa. 34:19) Mada lak lulturk osenged er a ringel el dechelebangel, e ngbai klisichel a Jehovah lolsobel. Seikid e ngsebeched el melekoi el ua apostol Paulus el kmo: “Ngar ngii a klisichek el remuul aike el rokui el mei er ngak el okiu a klisiich el lomeskak a Jehovah.”​—Fil. 4:13, NW.

CHELITAKL 38 Ngmo Smisichau

a Alta kede mo chobangel a mondai el dimlak dodengei el kmo ngmo uaisei, engdi ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah mo olengeseu er a reblak a rengrir el mengull er ngii. Ngmilekera Jehovah olengeseu er a remesiungel er a ngar er a mong? E mekera olengeseu er tir er chelecha el taem? Omerriter er kid er a kerebai er a Biblia me a chelecha el taem a mo rullid el mo ulterekokl a rengud el kmo, a lsekum e kede mo blechoel el ultuil er a Jehovah, e ngdirrek el mo smisichid.