Skip to content

Skip to table of contents

Ke Medengelii a Klungel a Ultutelel a Dolisechakl er a Rebebil?

Ke Medengelii a Klungel a Ultutelel a Dolisechakl er a Rebebil?

“Ak ulisechakl er kemiu a ungil tekoi.”​—OSI. 4:2.

CHELITAKL: 45, 44

1, 2. Ngera me ngkmal kired el osisecheklterir tirke el mo meruul a ngerachel er a chelsel a ongdibel?

 A JESUS a kmal mle blak a rengul el olisechakl el kirel a Renged. Ngdirrek el milengoit er a klou el temel el olisechakl er a redisaiplo er ngii, e ulechotii a rolel a bo lolisechakl e lomekerreu er a rechedal a Dios. Me a redisaiplo a milsuub el mo ua klekerengel a sib a lomekerreu a sib er ngii. (Mt. 10:5-7) Me a Filip a kmal mle mechesang el omerk er a klumech, engdi ngdirrek el ulsisecheklterir a rengelekel el redil el mo meruul er a osisiu el ureor. (Rel. 21:8, 9) Me kid er chelechang a dirrek el kired el mo meruul el uaisei. E ngera uchul?

2 Ngar er a chelsel a bek el ongdibel el meliuekl er a beluulechad, e te kmal betok a rebeches el me soiseb el dirkak lemetecholb. E tirkang a kmal kirir el mosisechakl. Ngkmal kired el ngosuterir el mo medengelii a uchul me ngkirir el menguiu e mesuub er a Biblia el di tir. Ngdirrek el kired el osisecheklterir el mo meduch el olisechakl e omerk er a klumech er a ungil chais. Me tirke el dirk miltecholb el rudam a kirir el mosisechakl me ngmo sebechir el mo ta er a remesiou er a ongdibel, me a lechub e te mo mesiou el mechuodel. Me kid el rokui el ngar er a ongdibel a sebeched el olengeseu er tirka el beches el me soiseb.​—Osi. 4:2.

MOSISECHEKLTERIR A REBECHES EL MO MEDUCH EL MESUUB ER A BIBLIA

3, 4. (a) Ngmle uangera omesodel a Paulus el kirel a omesubed er a Bades el mo uchul a ungil el omesiunged? (b) Ngera kired el rullii er a uchei er a dolisiich er a rechad el dosuub el obengterir el mo di tir el mesuub er a Biblia?

3 A rebek el mesiungel a Jehovah a kirir el menguiu e mesuub er a Biblia me bo lodengei a soal a Dios. A apostol el Paulus a milsaod er tiang el mo er a rudam me a rudos er ngii er a Kolose el kmo: “Aki di mle blechoel el meluluuch el kiriu, el olengit er a Dios me ng rullemiu el mo ungil el medengelii a soal.” Me ngera me ngmle klou a ultutelel el kirir el menguiu e mesuub a Bades? E le ngmesterir a llomeserreng me a ngeso el mo medengelii a rolel e te ‘mo oltirakl er a soal a Rubak, ma loruul a di blechoel el ungil er a rengul.’ Ngdirrek el ngosuterir el mo “meruul a bek el bedengel a ungil el tekoi” el soal a Jehovah a bo loruul, el ileakl a berkel a klumech er a ungil chais. (Kol. 1:9, 10) Me a lsekum kede mesuub el obengkel a chad, e ngkmal kired el osisecheklii me ngmo medengei el kmo, a omengiuel me a omesubel a Biblia er a bek el taem a sebechel el ngosuir el mo mesiou er a Jehovah.

4 Ngkmal diak el sebeched el ngosuterir tirke el dosuub a Biblia el obengterir er a klungel a ultutelel a omesubel a Biblia, a lsekum ngdiak doruul er tia el tekoi. Engdi a lsekum ngblak a rengud el menguiu e melebedebek a tekoi el dechuiu er a Biblia, e tiang a ngosukid er a omesiunged me a dirrek el klengar er kid. El ua tiang, sel doldingel a obliil e a chad loker er kid er a meringel el ker e ngmo sebeched el ousbech er a Biblia er kid el onger er ngii. Me a lechub e kede menguiu er a rolel e a Jesus me a Paulus me a relmuut el bebil a dimlak bo lemechitechut a rengrir er a omesiungir, e ngsmisichid me kede melemolem el olisechakl el mo lmuut er a taem el bo dechelebangel a meringel el blekeradel. Me sel douchais er a rebebil el kirel aike el bla desuub el tekoi me a rolel e ngmla ngosukid, e kede dirrek el melisiich er tir el lmuut el mo blak a rengrir el mesuub er a Biblia me bo el sebechir el ngmai a klungiolir er ngii.

5. Mochotii a uldesuem el kirel a rolel a dosisecheklii a beches el chad el mo meduch el mesuub er a Biblia.

5 Ke locha mo melatk el kmo, ‘Ak mekera e osisecheklii a chad el kusuub el obengkel el mo blechoel el mesuub er a Biblia?’ Nglocha sebechem el ochotii er ngii sel rolel a omosuub er a babier el kau a mesuub er ngii el obengkel. Ngsebechem el melisiich er ngii me ngmenguiu aike el bebil el omesodel el ngar er a Biblia Olisechakl el babier, e dirrek el mo omes aike el Bades el ngar er ngii. Ngdirrek el sebechem el ochotii er ngii a rolel e ngkutmeklii el mo er a miting me ngmo sebechel el onger. Molisiich er ngii el mo menguiu a bek el Ongkerongel me a Awake! Ngdirrek el sebechem el ochotii a rolel e ngmo metik a nger er aike el ker er a Biblia, el ousbech er a Watchtower Library me a lechub a Watchtower ONLINE LIBRARY. Me sel bo lemeduch el ousbech aika el tekoi er a temel a omesubel, e ngulterekokl el mo soal el mesuub a lmuut el betok.

6. (a) Ke mekerang e ngosuir a chad el mosuub el obengkel el mo soal el omekeroul er a klemedengei er ngii er a Biblia? (b) Ngmo uangera uldesuel a chad el mesuub er a Biblia sel lokurulii a klemeriarreng er ngii er a omesubel a Bades?

6 Me sel dosuub el obengkel a chad, e ngsoad a bo lodengei el kmo a Biblia a kmal klou a belkul, e le ngmo ngosuir el lmuut el mo ungil medengelii a Jehovah. Me ngdiak el kired el orrimel er ngii, ngbai kired el ochotii a rolel e ngmo dmeu a rengul el mesuub. Me a bek el taem el losuub er a Biblia, e ngmo ua uldesuel a ta er a milluches er a psalm el dilu el kmo: “Ng bai ungil a dekeed er a Dios! Ak metik er osebechakl el ngar a Rubak el Dios.” (Psa. 73:28) Me a chedaol reng a ulterekokl el mo ngosuir a chad el soal el lolekeed er ngii er a Jehovah.

MOSISECHEKLTERIR A REBECHES EL MO MEDUCH EL OLISECHAKL

7. Ngmilekerang a Jesus er a lolisechakl er a remo omerk er a klumech er a ungil chais? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

7 Ngsebeched el ngmai a klubeled er sel rolel er a Jesus er a lolisechakl er a rechapostol er ngii. Ngulebengterir el mo olisechakl, me te ulemes er a rolel a lolisechakl er a rechad. (Mateus, 10 el bliongel) [1] Ngdirrek el ulemekrael er tir er a rolel a lolisechakl. Me ngdi mle telkib el taem, e a rechapostol a silubii sel rolel er a Jesus a lolisechakl er a rechad el kirel a klemerang. (Mt. 11:1) Mada me bo dosaod a eru el rolel e ngsebeched el osisecheklterir a rebeches el mo meduch el meruul er a omesiungir.

8, 9. (a) Ngmle uangera cheldechedechal a Jesus el mo er a derta el chad? (b) Kede mekerang e ngosuterir a rebeches el chad el mo mengedecheduch el ua Jesus?

8 Mongedecheduch er a rechad. A Jesus a dimlak di longedecheduch er a seked e lemerekong. Ngmle blechoel el ungil a cheldechedechal el mo er a derta el chad. El ua sera longedecheduch er a redil el millai a ralm er a chido el ngar er a mats er a beluu er a Sikar. (Jn. 4:5-30) Ngdirrek el milengedecheduch er a Mateus Levi el chad er a omelai el tax, me ngulemekedong er ngii el mo ta er a redisaiplo er ngii. Me a Mateus a kilengei, e a uriul e ngmilengemedaol er a Jesus me a rebebil el mo omengur er a blil. Me ngar isei e a Jesus a milengedecheduch er a rebetok el chad.​—Mt. 9:9; Lk. 5:27-39.

9 A Jesus a dirrek el mle ungil a tekingel el mo er a Nathanael, alta e ngika el chad a millekoi a mekngit el kirir a rechad er a Nasareth. Me a ungil el cheldechedechal a mlo uchul e a Nathanael a ngildechii a uldesuel el bedul a Jesus el ngii a chad er a Nasareth, e mlo soal el mesuub a lmuut el betok el kirel. (Jn. 1:46-51) Me ngokiu a kerebil a Jesus e kede suubii el kmo, sel bo lungil a cheldechedechad el mo er a rechad e te ulterekokl el mo sorir el orrenges a tekinged. [2] Me sel dosisecheklterir a rebeches el chad er tiaikid el rolel a dongedecheduch, e te mo semeriar el meruul er a omesiungir.

10-12. (a) Ngmilekerang a Jesus er a lolisiich er a klemeriarreng er a rechad el okiu a ungil chais? (b) Kede mekerang e ngosuterir a rebeches el mo oldingel el mo olengeriakl er a rolel a lolisechakl el kirel a klemerang er a Biblia?

10 Molisechakl er tirke el kongei el orrenges. A Jesus a kmal mle mechesang, engdi a lsekum a rechad a kongei el orrenges er ngii e ngmilengoit a temel el olisechakl er tir el kirel a betok el tekoi. El ua tiang, a ta er a taem e a seked a mlo kldibel er a kederang el sorir el orrenges er a Jesus. Me ngmlo ngmasech er a bos el obengkel a Petrus, e ullisechakl er a rechad el ngar er a kederang. E a uriul e ngmlo soal el lolisechakl er a Petrus er a kuk ta er a tekoi. Me ngrirellii a mengasireng el tekoi, el chiludel a betok el ngikel me bo lsebechel a Petrus el ngmai. E a uriul e ngdilu er a Petrus el kmo: “Chelechal mong e ke mo mengesokes er a re chad.” Me ngdi mle mereched a Petrus me tirke el ulebengkel el “ongasech a bos er a beluu, e meche rokui el tekoi e mo oltirakl er a Jesus.”​—Lk. 5:1-11.

11 A Nikodemus a mle soal el mesuub a lmuut el betok er a Jesus. Engdi ngii el “mle chad er a cheldebechel er a re Farisi” a uchul me ngmle bekikl er a rechad a lesang el mengedecheduch er a Jesus, me ngmlo omes er ngii er a klebesei. Me a Jesus a dimlak loldik er ngii, e bai milengoit a temel el mengedecheduch er ngii el mesaod er a klemerang. (Jn. 3:1, 2) Me tiang a ochotii el kmo ngkilengei el ousbech a temel el olisechakl er a rechad er a klemerang, e dirrek el millisiich a klaumerang er tir. Me ngdi osisiu, kid a dirrek el kired el kongei el mo oldingel er a rechad er sel ungil temir, e dirrek el kired el mo mengoit a taem el obengterir e olisechakl er tir el mo medengelii a Biblia.

12 Me sel doldingel el obengterir a rebeches el chad, e ngsebeched el osisecheklterir el lmuut el mo oldingel er tirke el kilengei el orrenges er kid. Ngdirrek el sebeched el olengit er tirka el beches el chad me te obengked el mo omes er tirke el mle semeriar, me tirke el dosuub a Biblia el obengterir. Aikaikid a bebil er a rolel e te mesuub el mo meduch el olisechakl, e mo dmeu a rengrir el mesterir tirke el lolengeseu er tir el mo medengelii a klemerang el kirel a Jehovah. Tiang a rulleterir tirka el beches el chad el mo semeriar el lmuut el mo oldingel er a rechad el lulengedecheduch er tir e losuub a Biblia el obengterir. Te dirrek el mo meduch el oba kllourreng me ngdiak bo lemechitechut a rengrir, a lsekum ngdiak a rechad er a blai el lebetik er tir.​—Gal. 5:22; momes er a baks el “ Ngdimlak Lemeterob.”

MOSISECHEKLTERIR A REBECHES EL MO MEDUCH EL OLENGESEU

13, 14. (a) Ngua ngera uldesuem el kirel a kerebai er tirke el mirruul a betok el olengeseu er a rebebil el ngar er a Biblia? (b) Ke mekerang e osisecheklii a beches el chad me a rengeasek el mo oubltikerreng el mo er a rudam me a rudos?

13 A Jehovah a kmal soal a remesiungel a bo lekaubltikerreng el ua rudam me a rudos e le dul kesiou. (Monguiu er a Lukas 22:24-27; 1 Petrus 1:22.) Ngar er a Biblia e kede suubii el kmo, a Jesus a tilenget a rokui el tekoi el uldimukl er a klengar er ngii el mo olengeseu er a rechad. (Mt. 20:28) Me a Dorkas a “mle blechoel el meruul a ungil e olengeseu er a re mechebuul.” (Rel. 9:36, 39) Me a Maria a “kmal mlo meringel el oureor” el kirir a rudam me a rudos er a beluu er a Rom. (Rom 16:6) Me kede mekerang e osisecheklterir a rebeches el mo medengelii a klungel a ultutelel a doruul a ungil el mo er a rudam me a rudos er kid?

Dosisecheklterir a rebeches el chad el mo oubltikerreng el mo er a rekldemir er a klaumerang (Momes er a parakurab 13, 14)

14 Me ngsebeched el olengit er tirka el beches el chad, el mo obengked sel bo doldingel er a remechudelang me a resmecher el bebil er kid. Me tirke el oungalek a dirrek el sebechir el ngoititerir a rengelekir el mo oldingel er tirka el chad a lsekum ngdi ungilbesul. A remechuodel a sebechir el oleker er a remekekerei el chad me a lechub e te beches el chad el mo obengterir, sel bo losiik a kelir tirka el mechudelang er a delongeled me a lechub e te mo meruul a telemall er a blirir. Me sel lomes er a rudam me a rudos el kerekikl el olengeseu er a rebebil, e te mesuub el mo meruul a osisiu el tekoi. El ua tiang, ngar er ngii a ta er a remechuodel el blechoel el mo oldingel er a rudam er ngii el kiei er a cheroid el basio me bo lodengei el kmo te uangerang. E a ta el ngeasek el odam a blechoel el obengkel el mong me ngmilsuub er tia el ungil el omerellel ngika el odam, el mle kerekikl el melatk aike el sebechel el meruul el mo olengeseu er a rudam me a rudos er ngii.​—Rom 12:10.

15. Ngera me ngklou a ultutelel el kirir a remechuodel el mo semeriar el olengeseu er a resechal er a ongdibel?

15 A Jehovah a mla omekngerachel er a resechal el mo olisechakl a Tekingel a Dios el mo er a ongdibel. Me ngkmal klou a ultutelel el kirir a rudam el mesuub el mo ungil el olisechakl sel loltobed a cheldechedecherir. Me a lsekum ke ta er a remechuodel, e nglocha sebechem el orrenges er a ta er a remesiou er a ongdibel el mesuub er a cheldechedechal, e mo ngosuir el lmuut el mo meduch el meruul er ngii.​—Neh. 8:8. [3]

16, 17. (a) A Paulus, ngmle semeriar er a ngerang el kirel a Timothy? (b) Te mekerang a remechuodel a lolisechakl er tirke el mo omekerreu a delebechel er a ngar medad?

16 Ngklou a ultutelel el kirir el mosisechakl a rebetok el rudam me bo el sebechir el omekerreu a ongdibel. A Paulus a ulsisecheklii a Timothy e dirrek el millisiich er ngii el mo olisechakl er a rebebil. Me ngdilu er ngii el kmo: “Me kau bo mesisiich e rungalek el ultuil er a krasia er a Dios el ekor kau el okiu a Kristus Jesus, ma ikel osisechakl el mrirenges er ngak er mederir a re betok el chad mngai el oterekokl er tirkel blak a rengrir el chad el dirrek el sebechir el mo olisechakl er a re bebil.” (2 Ti. 2:1, 2) Me a Timothy a siluub a betok el tekoi er a Paulus, el ngii a mle ta er a remechuodel e dirrek el mle apostol. Ngmilsuub a rolel e ngmo sebechel el olengeriakl er a omesiungel, e dirrek el mo sebechel el olengeseu er a rebebil er a chelsel a ongdibel.​—2 Ti. 3:10-12.

17 A Paulus a milengoit er a klou el temel el obengkel a Timothy e le ngmle soal el mo ungil el osisecheklii. (Rel. 16:1-5) Me a remechuodel a dirrek el sebechir el oukerebai er a Paulus el obetiterir a rudam el mesiou er a ongdibel er sel taem el bo loldingel e lolisiich er a rebebil. Ngoeak tiang, e ngmo sebechir a rudam el mesiou er a ongdibel el mesuub er a rolel a lolisechakl, me a bltkil a rengrir me a kllourreng er tir, me sel rolel e te ultuil er a Jehovah el kirel a lomekerreu er a delebechel.​—1 Pe. 5:2.

A OSISECHAKL A KMAL KLOU A ULTUTELEL

18. Ngera uchul me ngkmal klou a ultutelel el bo lemosisechakl a rebebil el mo meduch el meruul er a omesiungir el mo er a Jehovah?

18 Chelecha el taem er a ulebongel, e te kmal betok a rebeches el chad el kirir el mosisechakl el mo meduch el meruul er tia el ureor er a berkel a klumech. Kede dirrek el ousbech er a rudam el kirir el mesuub el mo meduch el omekerreu a ongdibel. Me a Jehovah a kmal soal a rokui el mesiungel a bo lungil el mosisechakl, e dirrek el mla meskid a techelled el mo olisechakl er a rebeches el me soiseb. Me ngkmal klou a ultutelel el kired el mo blak a rengud el olisechakl er a rebebil, el ua lurruul er ngii a Jesus me a Paulus. Ngkired el olisechakl er tirke el rokui el rredemelel, e le ngkmal dirk betok a kirel el ruoll er tia el ureor er a uchei er a lemei a ulebongel.

19. Ngera me ngulterekokl a rengum el kmo a blakerreng er kau el olisechakl er a rebebil el kirel a omesiou a di mo ungilbesul?

19 Me kede ousbech er a klou el taem me a blakerreng el mo olisechakl er a rebeches el chad. Engdi ngulterekokl a rengud el kmo a Jehovah me a Jesus a mo ngosukid el mo medengelii a kot el ungil el rolel a dolisechakl er tir. Me ngmo dmeu a rengud sel desterir tirke el dolisechakl er tir el mo “meringel el oureor” el kirel a ongdibel me a lechub e ngureor er a berkel a klumech. (1 Ti. 4:10) Osisiu el taem e ngkmal kired el mo er a tkurrebab el sebeched el olengeriakl er a omesiunged, e omekeroul a blekerdelir a Rekristiano, e lmuut el olekeed er kid er a Jehovah.

^ [1] (parakurab 7) El ua tiang, a Jesus a dilu er a redisaiplo er ngii me te mo (1) omerk er a klumech el kirel a Renged; (2) ultuil er a Dios el kirel a kelir me a bilir; (3) mengeroid er tir er a klaititekangel; (4) ultuil er a Dios er sel taem el rechad a omekcharm er tir; me a (5) diak lemedakt er a rechad.

^ [2] (parakurab 9) Ngar er ngii a ungil el ulekrael el kirel a dongedecheduch er a rechad el ngar er a babilenged el Benefit From Theocratic Ministry School Education, er a 62-64 el llel.

^ [3] (parakurab 15) Ngar er ngii a ungil el omesodel a blekerdelel a chad el soal el mo meduch el mengedecheduch er a chelsel a ongdibel el ngar er a babilenged el Benefit From Theocratic Ministry School Education, er a 52-61 el llel.