Skip to content

Skip to table of contents

A Rebechiil el Kristiano, Mrellii a Chebechiieliu el Mo Ungil

A Rebechiil el Kristiano, Mrellii a Chebechiieliu el Mo Ungil

“A re bek el sechal a kirir el betik a rengrir er a re becherir . . . ma re bek el redil a kmal kirir el mengull er a re becherir.”​—EFE. 5:33.

CHELITAKL: 36, 3

1. Alta e a chebechiil a omuchel el ngar er ngii a klou el deurreng er a chelsel, engdi tirke el mo bechiil, te medengei el kmo te mo chelebangel a ngera el tekoi? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

 NGIKE el sechal el mo bechiil sel lekot el mesang a klebokel el redil el mochu bechil er sel sils er a chebechiielir, e tir el terung a dul kmal mo dmeu a rengrir. Sel taem el dirk lekelatk e ngmukeroul a bltkil a rengrir, e mo sorir el mo bechiil, e dirrek el tibir el mo blak a rengrir er a chebechiielir. Me a uriul er a bo lebechiil e bocha lomuchel er a klengar er tir el terung, e ngmo kirir el melodech a bebil el tekoi me bo el sebechir el melemolem el ta rengrir. A Jehovah el ngike el Uchul a chebechiil, a soal a rubekel a bo ledeu a rengrir e lungil a chebechiielir, me ngmla mesterir a ulekrael el ngar er a Tekingel el Biblia. (Osi. 18:22) A Biblia a dirrek el ouchais er kid el kmo, a rediak lemecherrungel el chad el mo bechiil, a mo er ngii a mondai er tir me a lechub e ng “rengelel a klechad.” (1 Ko. 7:28) Me te mekerang a rubekel e kosadel a mondai er tir? E te mekerang a Rekristiano e mo ungil a chebechiielir?

2. Ngera el rolel a bltikerreng a kirir a rubekel el olecholt er ngii?

2 A Biblia a olisechakl el kmo, a bltikerreng a kot el klou a ultutelel el blekeradel. Engdi ngar er ngii a kakerous el rolel, e a rubekel a kirir el olecholt er ngii er a chelsel a chebechiielir. El ua tiang, ngkirir el olecholt er a delemedemek me a bltikerreng er a delongelir. Me a lsekum e ngar er ngii a rengelekir, e a bltikerreng er a delongelir a lmuut el mengal mo klou a ultutelel. Engdi a bltikerreng a kirel el ultuil er a omellach er a Biblia, el rullii a chebechiil me ngdi melemolem. A apostol el Paulus a silodii tia el rolel a bltikerreng er a ledu el kmo: “A re bek el sechal a kirir el betik a rengrir er a re becherir el di ua le tir, ma re bek el redil a kmal kirir el mengull er a re becherir.”​—Efe. 5:33.

A DMOLECH EL OMESODEL A NGERECHELIR A RUBEKEL

3. Ngkirel ua ngera klisichel a bltikerreng er a chelsel a chebechiil?

3 A Paulus a milluches el kmo: “Kemiu el sechal, moubltikerreng er a re bechemiu el di ua teletelel a Kristus er a loubltikerreng er a ikelesia me ng uldersii a klengar er ngii el kirel.” (Efe. 5:25) Chelecha el taem, e a Rekristiano a oukerebai er a kerebil a Jesus el mo betik a rengrir a rebebil el uai ngii el mle betik a rengul er a redisaiplo er ngii. (Monguiu er a Johanes 13:34, 35; 15:12, 13.) A Kristiano el bechiil el sechal me a redil a kmal kirir el mo kaubltikerreng el uchul me te kongei el mo mad el kirel a tang. Engdi sel ngar er ngii a mondai er a chelsel a chebechiielir, e te mo omdasu el kmo ngdiak el mesisiich a bltikerreng er a delongelir. Ngera sebechel el ngosuterir? A bltikerreng a ultuil er a omellach er a Biblia el mo “outekangel el diak le toched er a rokui el tekoi, e oumera rokui el tekoi, e melatk e mengiil el diak louedikel a rengul.” Tiakid el rolel a bltikerreng a “diak bo le ngemed.” (1 Ko. 13:7, 8) A rubekel a kirir el diak lobes el kmo te rirellii a telbiil er a delongelir. Te kilengei el mo olecholt a bltikerreng er a delongelir me a blakerreng. Sel lolatk aikang e ngrulleterir a rubekel el Kristiano el mo olengit a ngeso er a Jehovah e dmak el mesmechokl a mondai er tir.

4, 5. (a) Ngera ngerechelel a bechiil el sechal el ngii a bdelul a telungalek? (b) Ngkirel uangera osengel a bechiil el redil el kirel a rolel a dereder er a chelsel a telungalek? (c) Ngera el omelodech a mle kirir a rubekel el meruul er ngii?

4 A Paulus a milsaod a ngerechelir a rubekel el kmo: “Kemiu el redil, morrenges a tekingir a re bechemiu el ua lomesiungiu el mor a Rubak. Ele sechal a ngar ngii a klisichel el mengedereder er a bechil el di ua Kristus el mengedereder er a ikelesia.” (Efe. 5:22, 23) Tia diak lebelkul a kmo a bechiil el sechal a kuk ungil er a bechil. A Jehovah a milsaod er a ngerechelel a bechiil el redil er a ledu el kmo: “Ng diak lungil er a chad a di le ngii el tang. Ak mo rullii a ungil kldemel el mo olengeseu er ngii.” (Gen. 2:18) A bechiil el redil a kirel el olengeseu er a bechil el mo ungil bdelul a telungalek. Me a bechiil el sechal a kirel el oukerebai er a kerebil a Jesus, el ngii a bdelul a ongdibel. Me a bechiil el sechal sel loruul el uaisei, e ngrullii a bechil el mo melechesuar a ulekerreu e mo beot er ngii el mengull er a bechil e olengeseu er ngii.

5 A Cathy el bechil a Fred a kmo: “Sera kmesobil e ak mle meduch el di ngak el oungerachel er ngak. Me sera bok bechiil e ngmle kirek el melodech a blekerdelek e mlo mesuub el ultuil er a bechik. Tiang a mle meringel el tekoi, engdi ngkmal mla mo kmes a deleuill er kemam el terung le kemam el meruul er ngii el ngar er a rolel er a Jehovah.” [1] A Fred a kmo: “A omelilt el tekoi a dimlak el beot er ngak el meruul er ngii, e le ngar er a chelsel a chebechiil e ngmo meringel e le ngmo kirek el melatk er a bechik. Engdi sel kulengit a ngeso er a Jehovah el okiu a nglunguuch, e kurrenges er a uldesuel a bechik e ngrullii a chebechiielam el kmal mo ungil. Me aki melechesuar el kmo ngkmal ta rengmam!”

6. Ngmekera bltikerreng e “semesemel a rokui el tekoi” sel le bo er ngii a mondai er a chebechiil?

6 A chebechiil a sebechel el mo mesisiich a lsekum a rubekel a mo ‘ulserechakl a rengrir, e mo kausubes a mlo mekngit er a delongelir.’ Tir el diak lemecherrungel a uchul me te mo remuul a cheleuid. Sel bo leuaisei a omeruul, e ngsebechir el melasem el mo kausubes a mlo cheleuid, e olecholt a bltikerreng el oltirakl a omellach er a Biblia. Tia el rolel a bltikerreng a “semesemel a rokui el tekoi.” (Kol. 3:13, 14) A rubekel a sebechir el olecholt er tia el rolel a bltikerreng, sel loba kllourreng e lolecholt a ungil blekeradel e “diak longemekl.” (1 Ko. 13:4, 5) Ngkirir el melasem el mesmechokl a mondai er tir er a kot el mereched el taem er uchei er a lengelt a sils. (Efe. 4:26, 27) Kede ousbech er a klengariourreng el mo sebeched el dmu el kmo “Mousubes, ak kmal mlo mekngit,” e tiang a mo uchul e ngmesmechokl a mondai e lmuut el okesengii a deleuill er a rubekel.

A ILEAKL EL OLECHOTEL A DELMEDEMEK

7, 8. (a) Ngera ulekrael er a Biblia el kirel a durs er a chelsel a chebechiil? (b) Ngera me ngkirir a rubekel el mo olecholt a delemedemek me a ungil el omeruul?

7 A Biblia a meskid a ungil el ulekrael el sebechel el ngosuterir a rubekel el mo tabesul a uldesuir el kirel a durs er a chebechiil. (Monguiu er a 1 Korinth 7:3-5.) Me ngklou a ultutelel el kirir a rubekel el dul melatk er a ta me a tang el kirel aike el lousbech. Me a lsekum a sechal a mo orrimel er a bechil, e ngsebechel el rullii a bechil el mo chetil el meruul a tekoi er a durs. Me ngkirel a bechiil el sechal el mo omekerreu er a bechil “el oltirakl ra klemedengei.” (1 Pe. 3:7, BT) A durs er a chebechiil a diak el kirel el meketmokl el okiu a orimel, e ngbai kirel el sorir el terung el meruul er ngii. A sechal a lmuut el mereched a uldesuel me a rengul er a bechil, engdi a klou a ultutelel a kirir el terung el dul melatk er a ungil el taem el kirel tia el tekoi.

8 A Biblia a diak losaod a ileakl el llach el kirel a bek el tekoi me a telkelel a ungil el omeruul er a delongelir a rubekel. Engdi ngmesaod er a ileakl el rolel a bltikerreng. (Sal. 1:2; 2:6) Me a rubekel el Kristiano, a kmal kirir el dul kaiuecholt a delemedemek me a ungil el omeruul er a delongelir.

9. Ngera uchul me a ngibes er a durs el bedul a chad el diak el bechid a kmal mekngit?

9 A dmolech el bltkil a rengud el mo er a Dios me a rechad a rullid me ngdiak debecherei a ngii di el chad, me a lechub e ngtekoi me letemellii a chebechiieled. A rebebil a mla mo mekngit a chebechiielir me a lechub e ngmla metemall a chebechiielir el osengel a siasing er a remeau a uchul. Ngkired el oltngakl a ngii di el siasing er a remeau, me a lechub e ngtekoi el rullid el mo soad a tekoi er a durs. Ngdirrek el kired el mo mengeroid er kid er aike el omeruul, el ua dolengamech er a chad el ngii a diak el bechid, e le tiang a kmal diak lolechotel a bltikerreng. Lak dobes, a Dios a medengei a rokui el uldesued me a omerelled. Tiang a ngosukid el mo soad el oldeu er a rengul a Dios, e melemolem el blak a rengud el mo er a bechid.​—Monguiu er a Mateus 5:27, 28; Hebru 4:13.

SEL LENGAR ER NGII A MONDAI ER A CHEBECHIIL

10, 11. (a) Ngua ngera kdemel a omerort el chebechiil? (b) Ngera ngdmu Biblia el kirir a rebechiil el mo chacheroid? (c) Ngera ngosuterir a rubekel me ngdiak lemereched el mo chacheroid?

10 Sel lengar er ngii a mondai er a chebechiil e nguchul e a rebebil el obekel a mo chacheroid me a lechub e te merort a chebechiielir. Me ngar er a bebil el beluu, e ngklou el tedobech el ildois er a rubekel a merort a chebechiielir. Me nguaisei, engdi tia el omeruul a diak el blechoel el meketmokl er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano. Engdi, te betok el obekel el Kristiano a ngar er ngii a mondai er a chebechiielir er chelechang.

11 A Biblia a meskid a ulekrael el kmo: “A redil kele longoit ku er a bechil, (e ngdi le chitii, e ng kirel el melemolem el diak le bechiil, ma lechub e ng mo sumechii a delongelel ngii ma bechil e lmuut er ngii,) ma sechal me kele lorort er a chebechielel.” (1 Ko. 7:10, 11) A rebebil el obekel a omdasu el kmo a mondai er tir kmal merengelang me ngkirir el mo chacheroid. A Jesus a milsaod er a telemellel a lsekum a rubekel a mo chacheroid er sera lomelekl a tekingel a Dios el kirel a chebechiil el kmo: “A ikel bla lodak a Dios, lak a chad el smaod.” (Mt. 19:3-6, BT; Gen. 2:24) Me a Jehovah a kmal soal a rubekel a lolemolem el bechiil. (1 Ko. 7:39) Lak dobes el kmo kede rokui el mo mesaod er kid er a Jehovah el kirel a omerelled. Tiang a sebechel el ngosukid el mo mereched el sumecheklii a mondai er kid er a uchei er a loleketek el mo klou.

12. Ngera sebechel el mo uchul e a rubekel a melatk el mo chacheroid?

12 Ngera uchul me a rubekel a mo chelebangel a meringel el mondai? A rebebil a omdasu el kmo, a chebechiielir a dimlak el sel lullatk er ngii er a uchei me chelechang e ngmekngit a rengrir me a lechub e ngkesib a rengrir. Ngblechoel el kakerous a rolel a klengar er tir me a rolel a loruul a tekoi. Ngmo meringel a chebechiil el klekakebosech er a uldasu er a delongelir tir me a rechad er a blirir, me a lechub e ngrolel a omengitel a udoud me a dirrek el okurulir a rengalek. Engdi ngungil a rengud el mesterir a Rekristiano el obekel el mo sebechir el sumechokl a mondai er tir, e le tir el mechere Dios me ngomekrael er tir.

13. Ngera sebechel el mo uchul e a rubekel a mo chacheroid?

13 Ngar er ngii a tekoi el sebechel el mo uchul e a rubekel a mo chacheroid. El ua tiang, a tang a diak lekengei el mesiou er a telungalek er ngii, me a lechub e ngkmal meringel el loldechelakl er a bechil el sebechel el mo uchul a secherel me a kodellel, me a lechub e ngkmal imis el lomtok er ngii me ngmo meringel er ngii el mo mengull er a Jehovah. Me sel bo er ngii a meringel el mondai, e ngkirir a rubekel el olengit a ngeso er a remechuodel. E le tirkang a ngar er ngii a klou el klemedengei er tir, e sebechir el ngosuterir a rubekel el mo oltaut a llechul a Dios er a klengar er tir. E sel lolengit er a chedaol reng er a Jehovah, e ngsebechel el ngosuterir el mo oltaut a omellach er a Biblia, e dirrek el olecholt a blekerdelir a Rekristiano.​—Gal. 5:22, 23. [2]

14. Ngera ngmesaod a Biblia el kirir a Rekristiano el becherir a rechad el diak el longull er a Jehovah?

14 A Biblia a mesaod er a ungil el uchul me a rubekel a kirir el melemolem el dmak alta e a ta er tir a diak el longull er a Jehovah. (Monguiu er a 1 Korinth 7:12-14.) Ngike el diak loumerang el buch “a mla mechedaol” e le ngbechil a mesiungel a Dios. E a remekekerei el ngelekir a “ngar a belsachel” e le Dios a omekerreu er tir. A Paulus a millisiich er a rebechiil el Kristiano el kmo: “Ke mekera e mo medengei, kau el Kristiano el dil el kmo ke mo osebelii a bechim; me kau el Kristiano el sechal, ke mekera e mo medenge el kmo ke mo osebelii a bechim?” (1 Ko. 7:16) Ngar er ngii a betok el ungil el kerebai er a rebechiil el Kristiano el mla ngosuterir a rebecherir el mo mesiou er a Jehovah.

15, 16. (a) Ngera el omellach er a Biblia a mo er a bechiil el Kristiano el bechil a diak el losiou er a Jehovah? (b) Ngmo mekerang a Kristiano a lsekum a bechil el diak le Kristiano a soal el mo cheroid er ngii?

15 A apostol el Petrus a ulemeklatk er a Rekristiano el bechiil el redil el mo chederedall er a rebecherir, “ma le ngar ngii er tir a diak loumerang a tekingel a Dios, e lak a ngeral molekoi, e bai di bo loeak a ungil el blekerdeliu el obult el mo oumerang, ele te mo omes el kmo kom meral mengull e ungil omerelliu.” Me a bechiil el redil a bai el kirel el olengeseu er a bechil el mo kongei er a klemerang el okiu sel lolecholt er a “medemedemek e chelellakl reng, el ngii a klou a ultutelel er medal a Dios” er a bai di losaod a klaumerang er ngii er a bek el taem.​—1 Pe. 3:1-4.

16 Ngmekerang a lsekum a diak el loumerang el buch a soal el mo cheroid er a bechil? A Biblia a kmo: “E ngdi lsekum ngikel diak le Kristiano a soal el mo cheroid, e bechere me bo le cheroid. E a bocha le ua isei, e ngikel sechal ma lechub e ngikel dil el Kristiano a mededesa er a chebechielel. Ele Dios a mla mekedongemiu el mo kiei el ngar a budech.” (1 Ko. 7:15) Me a doltirakl er a Biblia e ngsebechel el mo uchul a budech a lsekum a rebechiil el chad a mo chacheroid, engdi a bechiil el Kristiano a diak a ilmeklel el mo bechil a ta er a chad. Engdi ngdiak el kirel el orrimel er a bechil me di lekiei lobengkel. E le cherengel a taem e ngsebechel ngika el diak el loumera el buch el lmuut el mei e a uriul e nglocha sebechel el mo ta er a mesiou er a Jehovah.

NGERA KOT EL KLOU A ULTUTEL ER A CHEBECHIIL?

Ngsebechel el mo klou a deurreng er a chebechiieled sel denguu a omengull er kid el mo er a Jehovah el mo kot (Momes er a parakurab 17)

17. Ngera sel kot el klou a ultutelel el tekoi el kirir a rubekel el Kristiano el meruul er ngii?

17 Kid el kiei er a “ulebongel er a beluulchad” a uchul me kede mo chuarm er “a ikel mor ngii a ringel er ngii.” (2 Ti. 3:1-5) Sei a uchul me ngkirel el mo mesisiich a deleuill er kid me a Jehovah. A Paulus a milluches el kmo: “Ng olekeda ulebongel, me chelechal mor medad, e tirkel sechal el bechiil loruul er tir el ua ia lak le bechiil; me tirkel ousbech a kloklel tial beluulchad loruul er tir el ua ia lak le mechesang er ngii.” (1 Ko. 7:29-31) A Paulus a dimlak lolekoi er a rebechiil me longoit er a rebecherir. A belkul a tekingel a kmo, kede kiei er a ulebongel er a beluulechad a uchul me ngkired el nguu a omengull er kid el mo er a Jehovah el mo kot er a rokui el tekoi.​—Mt. 6:33.

18. Ngmera el sebechel el mo ungil a chebechiielir a Rekristiano?

18 Me ngar er tia el taem er a ulebongel, e kede omes a betok el chebechiil el metemellang. Me a ker a kmo, ngsebechel el mo er ngii a ungil chebechiil? Ochoi, a lsekum e kede melemolem el olekeed er kid er a Jehovah me a rechedal, e oltaut a omellach er a Biblia, e kongei a ulekrael el okiu a chedaol reng er a Jehovah. Sel doruul el uaisei, e kede mo olengesenges er a omellach el kmo, “a ikel bla lodak a Dios lak a chad el smaod.”​—Mk. 10:9, BT.

^ [1] (parakurab 5) A bebil el ngakl a mlengodech.

^ [2] (parakurab 13) Momes a bebil el omesodel a babier el ngar er a “Molemolem el Ngar er a Bltikerreng er a Dios,” el ngar cheungel a dai el “A Osengel a Biblia el Kirel a Dertel a Chebechiil me a Rebechiil el Mo Chacheroid.”