Skip to content

Skip to table of contents

Kau Ke Kongei el Oba Kllourreng e Mengiil?

Kau Ke Kongei el Oba Kllourreng e Mengiil?

“Ng kiriu el dirrek el kilou a rengmiu.”​—JAKOBUS 5:8.

CHELITAKL: 35, 139

1, 2. (a) Ngera sel rullid me kede mo oker el kmo: “Ng mo ua ngera klteketel?” (b) Ngmekerang e sebechel a kerebai er a reblak a rengrir el mesiungel a Dios er a irechar e melisiich er kid er chelechang?

“NG MO ua ngera klteketel?” Tiang a ker el reblak a rengrir el profet el Isaia me a Habakuk a uleker er ngii. (Isaia 6:11; Habakuk 1:2) E sel taem el King el David a milluches er a Psalm 13, e ngdirrek el mlo eua el taem el loker er tia el osisiu el ker. (Psalm 13:1, 2) Me a Jesus Kristus er sera leteloi er a rechad el dimlak a klaumerang er tir e nguleker er tir el kmo: “Ak di obengkemiu el mo oingerang?” (Mateus 17:17) Me kid er chelechang me kede locha mo oker er tia el osisiu el ker.

2 Ngera sel rullid me kede mo oker el kmo: “Ng mo ua ngera klteketel?” Nglocha tekoi el dilubech el kid a omes er ngii el kmo ngdiak el tabesul. Me a lechub e kede smecher me a lechub e kede chudelang. Kede locha meringel a uldesued e le kid el kiei er a ulebongel er a beluulechad. (2 Timothy 3:1) Me a lechub e ngkuk mekngit el blekerdelir a rechad el kiei el iliuekl er kid a rullid, me ngkmal mo mesaul e mechitechut a rengud. Me a ngii di el tekoi el rullid el mo uaisei, engdi ngkmal melisiich er kid sel dodengei el kmo, a Jehovah a dimlak el lomals er a reblak a rengrir el mesiungel er a irechar er sera loker er tia el ker.

3. Ngera sebechel el ngosukid er sel taem el dechelebangel er a meringel el blekeradel?

3 Ngera sebechel el ngosukid el mo outekangel er sel taem el dechelebangel er a meringel el blekeradel? A ochellel a Jesus el Jakobus a melisiich er kid el kmo: “Mkilou a rengmiu e rudam er ngak, el mo lmuut er sel le mei a Rubak.” (Jakobus 5:7) Me kid el rokui a kired el mo oba kllourreng. Engdi ngerang a kllourreng, e mekerang e mo sebeched el olecholt er tia el kmal ungil el blekeradel?

NGERANG A KLLOURRENG?

4, 5. (a) Ngerang a kllourreng, e kede mekerang e mo klou a rengud? (b) Ngera omesodel a Jakobus el kirel a kllourreng? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

4 A Biblia a mesaod el kmo, a kllourreng a mei lokiu a chedaol reng er a Dios. Me a lsekum e ngdiak a ngelsuil a Dios, e ngsebechel el kmal mo meringel er a rediak lemecherrungel el chad el mo oba kllourreng er a chelsel a meringel el blekeradel el bo lechelebangel er ngii. A kllourreng a sengk el mla er a Dios el mei er kid, me kede ochotii a bltkil a rengud el mo er a Jehovah me a rebebil sel dolecholt er ngii. A lsekum e ngdiak leklou a rengud, e a bltikerreng er a delongeled kid me a rebebil a mo mechitechut. (1 Korinth 13:4; Galatia 5:22) Me ngera uldimukl er a kllourreng? Nguldimukl er a bo doutekangel a meringel el blekeradel, e di melemolem el tabesul a osenged er a tekoi el dechelebangel er ngii. (Kolose 1:11; Jakobus 1:3, 4) A kllourreng a dirrek el ngosukid me kede melemolem el blak a rengud el mo er a Jehovah er a chelsel a ngii di el meringel el blekeradel el bo dechelebangel er ngii. Ngdirrek el ngosukid me ngdiak bo dolaitechei er sel taem el lechuarm a rengud. E a Biblia a mesaod el kmo, ngkmal kired el mo kongei el mengiil. E tiang a kmal klou a ultutelel el tekoi el desuubii er a bades er a Jakobus 5:7, 8. (Monguiu.)

5 Ngera me ngkmal kired el mengiil er a temel a Jehovah el mo otaut a telbilel? A disaiplo el Jakobus a omekesiu er a blekeradel el dechelebangel er ngii el mo er a chad er a sers. Alta e a chad er a sers a meringel el oureor el melalem a dellemelel, engdi ngdiak a klisichel el omtebechel er a blekerdelel a eanged, me a dirrek el rechedel a okurulel a dellomel. Ngbai kirel el klou a rengul e mengiil “er a chetemel el mo oltobed a ungil rodech.” Me ngdi osisiu, ngbetok a tekoi el diak el sebeched el mtebechel er chelecha el dongiil a telbilel a Jehovah el mo motaut. (Markus 13:32, 33; Rellir 1:7) Me kede di ua chad er a sers el kired el oba kllourreng el mengiil.

6. Ngera kede suubii er a kerebil a profet el Mika?

6 A profet el Mika a mle kirel el outekangel a betok el meringel el blekeradel el di uai kid er chelechang. Ngkiliei er a taem el longedereder a King el Ahas, e ngikang a kmal mle mekngit el king. Ngii a mle uchul a betok el mekngit el tekoi er a beluu. Ngkmal mle imis el mekngit me a Biblia a mesaod er ngii el kmo, a rechad a kmal mlo “blak a rengrir el meruul a mekngit.” (Monguiu er a Mika 7:1-3.) A Mika a mle ungil medengei el kmo, ngdiak a klisichel el ngodechii a blekeradel. Me ngmo mekerang? Ngouchais er kid el kmo: “Ngdi ngak a di mo omes er a RUBAK. Ak uumerang e mengiil er a Dios el mo olsobel er ngak. A Dios er ngak a mo rongesak.” (Mika 7:7) Me kid a ua Mika el kired el “mengiil.”

7. Ngera me ngkired el meruul a lmuut el betok el diak di dongiil er a Jehovah el mo oltaut a telbilel?

7 Me a lsekum a klaumerang er kid a ua Mika e ngkired el kongei el mengiil er a Jehovah. A blekeradel el dechelebangel a diak leua blekeradel el lechelebangel er ngii a chad el kelebus el di mengiil er a temel a kodellel. Ngikang a morimel el mo mengiil, e kmal diak el semeriar el mengiil er sel sils. Ngkmal ngodech er a blekeradel el dechelebangel er ngii! Kid a kongei el mengiil er a Jehovah e le kede medengei el kmo ngar sel mla moterekokl el temel, e ngmo otutii a telbilel el mo meskid a klengar el diak a ulebengelel! Me ngkirel el mo ‘klou a rengud e outekangel er a rokui el tekoi el di ungil a rengud.’ (Kolose 1:11, 12) Me chelecha el dongiil, e ngkired el kerekikl me lak dongeremrum el kmo, a Jehovah a kmal meoud a loruul a tekoi. E le doruul el uaisei, e kede melemall er a rengul.​—Kolose 3:12.

A UNGIL KEREBAI EL KIREL A KLLOURRENG

8. Ngera kede suubii er a blekerdelir tirke el blak a rengrir el sechal me a redil er a irechar?

8 Ngera ngosukid el mo kongei el mengiil? Ngsebeched el melatk er tirke el blak a rengrir el sechal me a redil er a irechar el mle blak a rengrir el mengiil er a Jehovah el mo otaut a telbilel. (Rom 15:4) Sel dolatk a kerebai er tir, e ngungil el dolatk er a klemengetel a taem el lulengiil, me sel uchul me te kilengei el mengiil, me sel rolel e a Jehovah a ulemekngeltengat er tir el kirel a kllourreng er tir.

A Abraham a mle kirel el mengiil er a uchei er a lemechell a ngelekel a ngelekel el sechal el Esau me a Jakob (Momes er a parakurab 9, 10)

9, 10. Ngmle uangera klemengetel el longiil er a Jehovah a Abraham me a Sara?

9 Ka molatk er a blekerdelel a Abraham me a Sara. Tir el “uluumerang e uleba kllourreng me te mlo ngma dikesir er a telbilel a Dios.” A Biblia a subedid el kmo a uriul er a longiil a Abraham, e a Jehovah a tilbir el kmo ngmo omekngeltengat er ngii e mo rullii el mo demal a klou el renged. (Hebru 6:12, 15) Me ngera uchul me a Abraham a mle kirel el oba kllourreng? E le tia el telbiil a ousbech er a kemanget el taem e ngmochu tmaut. Me ngar er a Nisan 14 er a rak er a 1943 er a uchei er a Kristus, e a Abraham me a Sara me a rokui el chad er a blil a mlo imuul er a Omoachel Eufrates e mo soiseb er a Beluu er a Nglat. Engdi a Abraham a mle kirel mengiil el 25 el rak er a uchei er a lemechell a ngelekel el Isak, e liluut el mengiil el 60 el rak er a uchei er a lemechell a rengelekel a ngelekel el Esau me a Jakob.​—Hebru 11:9.

10 Me ngmle uangera klungel el Beluu er a Nglat a mlo belual a Abraham? A Biblia a mesaod el kmo a Jehovah a “dimlak le bsa Abraham a ngii di le chutem er isei me bo le kloklel, ng ka di ble le telkib kung a le bsang; ngdi Dios a rirellii a telbilel el mor ngii el kmo tial beluu a mo kloklel ngii ma re ngelekel el mei er uriul. Ser a le tibir a Dios el ua isei, e a Abraham a dirkak a ngelekel.” (Rellir 7:5) Me ngmlo engelakl er a 430 el rak er a bo leiuul er a Omoachel Eufrates a Abraham, e seikid e a ruldidellel a rsechel a mlochu ua ta el renged el kiliei er tia el beluu.​—Exodus 12:40-42; Galatia 3:17.

11. Ngera me a Abraham a kilengei el mengiil? E ngera el klengeltengat a bo lengai el kllourreng er ngii a uchul?

11 A Abraham a kilengei el mengiil e le ngmle ulterekokl a rengul el kmo, a Jehovah a mo otaut a telbilel. Ngkmal uluumerang er a Jehovah. (Monguiu er a Hebru 11:8-12.) A Abraham a mle dmeu a rengul el mengiil alta e ngdimlak el sebechel mes a rokui el telbilel a Dios el mo tmaut e mad. Engdi ka di molatk er sel deurreng er ngii sel bo lebekiis er a chelsel a baradis el chutem. Ngkmal mo mechas a rengul sel bo longuiu a cheldecheduch el kirel a klengar er ngii me a telungalek er ngii er a chelsel a betok el babier er a Biblia. * (Momes er a footnote.) Ka di molatk er a deuil a rengul sel bo lodengei el kmo ngii a kot el klou a ultutelel el chad el kirel a otutel a moktek er a Jehovah el kirel a telbiil el Mesias! Ngkmal ulterekokl a rengud el kmo ngmo medengei el kmo, a kllourreng er ngii el milengiil a mlo uchul a betok el klengeltengat.

12, 13. Ngera me a Josef a mle kirel el mo klou a rengul? E ngera el tabesul el uldasu a lulebang?

12 A Josef el ngelekel a ngelekel a ngelekel a Abraham a dirrek el uleba kllourreng el mengiil. Ngikang a mlotelechakl er a betok el chebirukel el omeruul. A kot, e a rubekul a ulterur el mo sibai er a dirk el 17 a rekil. E a uriul, e ngmlotelechakl el kmo ngmillasem lolterebek er a bechil a mastang er ngii me ngmlo kelebus. (Genesis 39:11-20; Psalm 105:17, 18) Me alta e a Josef a mle blak a rengul mesiungel a Dios, engdi ngkora diak desang el mukngeltengat, e ngbai di chuarm. Engdi a 13 el rak er a uriul, e a rokui el tekoi a mlengodech. Ngtilobed er a kelebus, e mlo ongeru el kot el mesisiich el merreder er a beluu er a Ekipten.​—Genesis 41:14, 37-43; Rellir 7:9, 10.

A Josef a mle ungil el medengei el kmo a Jehovah a omtebechel a rokui el tekoi e medengei el kmo a klengeltengat el mla er ngii a mle kirel el mengiil

13 Me aika el chelebirukel, ngrirellii a Josef el mo mekngit a omerellel? Ngmlo omdasu el kmo a Jehovah a mla choitii? Ngdiak, a Josef a bai uleba kllourreng el mengiil. Me ngera ngilsuir? Ngsel klaumerang er ngii el mo er a Jehovah. Ngmle ungil medengei el kmo a Jehovah a omtebechel a rokui el tekoi. E tiang a obeketakl el okiu a tekingel el mo er a rubekul er a ledu el kmo: “Lak kom medakt; ng diak el sebechek el mor a deruchellel a Dios. Kom ulemdasu a meruul a mekngit el kirek, e ngdi Dios a mileltii el mo klungiaol, el kirel el mo mengedmokl a klengar er a re betok el chad, el tirkel ngar er chelechang el ngiil tekoi a uchul.” (Genesis 50:19, 20) Me a Josef a mle ungil medengei el kmo, a klengeltengat el ngar er a Jehovah el mei a kmal mle kirel mengiil.

14, 15. (a) Ngera me ngkmal mengasireng a kllourreng er a David? (b) E ngera ngilsuir el mo outekangel e mengiil?

14 A King el David a dirrek el chilarm a betok el chebirukel el omeruul. A Jehovah a ngileltii a David el mo king er a Israel er a dirk lekekerei el buik. Engdi a David a mle kirel mengiil el 15 el rak er a uchei er a bo lenguu a deruchellel el king er a kleblilel. (2 Samuel 2:3, 4) E ngar seikid el taem e ngmle telkib el taem el lechiis el omart er ngii er a King el Saul el ngii a millasem el omekoad er ngii. * (Momes er a footnote.) Tiaikid a uchul me a David a dimlak a ulterekokl el blil. Ngmle kirel el di kiei er a ngodech el beluu me a ii el ngar er a ked. E a uriul e a Saul a mlad er a mekemad. Engdi a David a dirk mle kirel el lmuut el mengiil el euid el rak er a uchei er a bo lenguu a deruchellel el mo king er a rokir el renged er a Israel.​—2 Samuel 5:4, 5.

15 Ngera me a David a kilengei el mengiil? Ngmeskid a nger er tia el ker el ngar er a osisiu el psalm el mlo eua el taem el loker el kmo: “Ng mo ua ngera klteketel?” Ngdilu el kmo: “Ngak a oumeral ulsirs er a diak le mengodech el bltkil a rengum; ak mo oldeu er a renguk er olsobel er kau. Ak mo mengitakl el mor a RUBAK, ele ng kmal mle ungil er ngak.” (Psalm 13:5, 6) A David a mle ungil medengei el kmo a Jehovah a betik a rengul er ngii, e di mo blechoel el blak a rengul el mo er ngii. Ngmillatk aike el taem el Jehovah a ngilsuir er a uchei, e dirrek el ulemes el beduluchei el kirel sel taem el Jehovah a mo okngemed a rokui el ringel el ngii a chuarm er ngii. A David a dirrek el mle medengei el kmo, a klengeltengat er a Jehovah a uchul me ngkirel el outekangel e mengiil.

A Jehovah a dirkak a ta el lolengit er kid el mo meruul er a tekoi el ngii a diak el kengei el meruul er ngii

16, 17. Ngoeak a ngera el rolel, e a Jehovah el Dios me a Jesus Kristus a mla ochotii a kot lungil kerebai el kongei el mengiil?

16 A Jehovah a dirkak a ta el lolengit er kid el mo meruul er a tekoi el ngii a diak lekengei el meruul er ngii. Ngmla ochotii a kot el ungil kerebai el kongei el mengiil. (Monguiu er a 2 Petrus 3:9.) El ua tiang, a betok el telael el rak er a uchei el ngar er a chelsel a sers er a Eden, e a Satan a ultelecheklii a Jehovah el kmo ngdiak el tabesul a omerellel. Me a Jehovah a “dirk mengiil” el mo er sel taem el bo lecherrungel el mukebkall a ngklel. Seikid e ngmo er ngii a betok el klengeltengat el mo er tirke el mle semeriar el mengiil er a temel ngii el Jehovah.​—Isaia 30:18.

17 A Jesus a dirrek el kilengei el mengiil. Sera lengar tia el chutem, e ngmle blak a rengul el mo lmuut er a kodellel. E sera rak er a 33, e ngiluu a tengetengel el mo er medal a Jehovah er a eanged. Engdi ngmle kirel el mengiil el mo lmuut er a rak er a 1914, e ulemuchel el mengedereder el King. (Rellir 2:33-35; Hebru 10:12, 13) Me nguaisei, engdi a Jesus a dirk kirel el mengiil el mo lmuut er a ulebengelel a Ta el Telael el Rak el Omengederederel er a uchei er a bo lolekngemed er a rokui el cherrouel. (1 Korinth 15:25) E tiang a kmal kemanget el taem el longiil er ngii, engdi a klengeltengat el bo lengai a uchul me ngkongei el mengiil.

NGERA MO NGOSUKID?

18, 19. Ngera sebechel ngosukid el mo klou a rengud e mengiil?

18 Ngkmal bleketakl el kmo a Jehovah a soal a bo leklou a rengud e dekengei el mengiil. Me ngera mo ngosukid el meruul er tia el tekoi? Ngkired el meluluuch el olengit er a chedaol reng er a Dios. Lak mobes, a kllourreng a mei lokiu a chedaol reng er a Dios. (Efesus 3:16; 6:18; 1 Thesalonika 5:17-19) Mada molengit er a Jehovah me lengesukau el mo klou a rengum el outekangel!

19 Molatk a tekoi el ngilsuir a Abraham me a Josef me a David me ngmle sebechir loutekangel, e mengiil er a otutel a telbilel a Jehovah. Ngsel klaumerang er tir me a blakerreng er tir el mo er a Jehovah. Ngdimlak di lullatk er a di tir me aike el sorir. Me sel domtab a ungil tekoi el dilubech el mo er tir er a uriul, e nglmuut el mo mesisiich a rengud, e mo soad el oba kllourreng e mengiil.

20. Ngkired el tibir er a rengud el mo mekerang?

20 Me alta e kede chuarm er a betok el ringel, engdi kede mla tibir er a rengud el mo oba kllourreng. A lebebil er a taem e kede locha dirrek el mo oker el kmo “RUBAK, ng ua ngera klteketel?” (Isaia 6:11) Engdi ngokiu a ngelsuil a chedaol reng er a Dios, e ngmo sebeched el oukerebai er a profet el Jeremia e dmu el kmo: “A RUBAK a rokui er ngak, ma renguk a ultuil er ngii.”​—Klengiterreng 3:21, 24.

^ par. 11 Ngbekord el 15 el bliongel er a babier er a Genesis a mesaod el kirel a klengar er a Abraham. Te dirrek el ngar er ngii a remilluches a Bades el tekoi er a Grik el milsaod el kirel a Abraham el kuk betok er a 70 el taem.

^ par. 14 A Jehovah a ultngeklii a Saul er a uriul er a longedereder el betok er a eru el rak. Me nguaisei, engdi a Saul a millemolem el mengedereder el 38 el rak el mo lmuut er a lemad.​—1 Samuel 13:1; Rellir 13:21.