Skip to content

Skip to table of contents

A Rolel e Kede Oubail e Melemolem el Oubail er a Beches el Klengar

A Rolel e Kede Oubail e Melemolem el Oubail er a Beches el Klengar

‘Bilemiu er a beches el klengar.’​—KOLOSE 3:10.

CHELITAKL: 126, 28

1, 2. (a) Kede mekera e mo medengei el kmo ngsebeched el mo oubail er a beches el klengar? (b) Ngera el blekeradel er a beches el klengar a medung er a Kolose 3:10-14?

NGAR er a New World Translation of the Holy Scriptures, e kede metik er a tekoi el “beches el klengar” el di eru el taem. (Efesus 4:24; Kolose 3:10) Tiang a mesaod el kirel a blekerdelel a chad el ulebeob el okesiul a Dios. Me kid, ngsebeched el omail er kid er tia el beches el klengar? Ochoi, a Jehovah a ulemeob er a rechad el okesiul, me ngkmal sebeched el mo uai ngii el olecholt aika el kmal lungil el blekerdelel.​—Genesis 1:26, 27; Efesus 5:1.

2 Ngmera el tekoi, kid el diak demecherrungel a uchul me a lebebil er a taem e ngmo mekngit a urunguled. Kede dirrek el mekesuseu er aike el blekeradel er a klengar el iliuekl er kid. Engdi ngoeak a ngelsuil a Jehovah, e ngkmal sebeched el mo chad el nguu a kengei er ngii. Mada me bo dosaod a bebil blekeradel el uldimukl er tia el beches el rolel a klengar el sebechel el ngosukid. (Monguiu er a Kolose 3:10-14.) E bo desa el kmo ngmekera e mo sebeched lolecholt aika el ungil blekeradel sel doruul er a omesiunged.

“KOM ROKUI EL MLA MO TAL CHAD”

3. Ngera ta el blekeradel el uldimukl er a beches el klengar?

3 A omesodel a Paulus el kirel a omengetukel a kot el klou a ultutelel el tekoi el kirel a beches el klengar. Ngdilu el kmo: “Ng dikea klekakerous er a re chad er a Judea ma re Chisentael, el diak a klekakerous er a re sibai ma re diak le sibai, . . . kom rokui el mla mo tal chad.” * (Momes er a footnote.) Me ngar er a chelsel a ongdibel, e ngdiak el kirel a chad el omdasu el kmo ngkuk ungil er a rebebil el belual me a lechub e ngderuchellel er a beluu a uchul. E ngera uchul? E le kid el rokui a oltirakl er a Kristus, me kede mla mo ta el chad.​—Kolose 3:11; Galatia 3:28.

Ngmo tabesul a uldesued el bedul a rokui el chad, el diak el ior er a blekerdelel a klengar er tir

4. (a) Ngkirel mo uangera omerellir a remesiungel a Jehovah el mo er a rechad? (b) Ngera el blekeradel a sebechel el mo melasem er a kltarreng er a Rekristiano?

4 Me sel debilid er a beches el klengar, e ngmo tabesul a uldesued el bedul a rokui el chad, e mo olecholt er a omengull el mo er tir el diak lultuil er a kmo te chad er ker me a lechub e ngua ngera blekerdelel a klengar er tir. (Rom 2:11) E tia el tekoi a sebechel el mo meringel er a chelsel a bebil beluu. El ua tiang, ngar er a mong er a beluu er a South Africa, e a kabelment a oterekokl a basio el bo lekiei er ngii a rekakerous el chiro er a rechad. Me a oumesingd er a rechad er sel beluu el uldimukl er a Resioning er a Jehovah a dirk kiei er aika el basio. Me a Chelechad er a Ruungerachel a mlo sorir el melisiich er a rudam er kid el mo meledaes a uldesuir. Me sera October 2013, e te kiltmeklii a ileakl el tekoi el mo olengeseu er a rudam el chad er a kakerous el beluu el mo dmak me bo lungil kaodengei.​—2 Korinth 6:13, footnote.

5, 6. (a) Ngera el tekoi a mileketmokl er a ta el beluu el mo olengeseu er a rechedal a Dios el mo oba kltarreng? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Me ngera mlo rsel?

5 A rudam a kiltmeklii a rolel me bo lsebechel sel bebil el weekend, e a Resioning er a eru el ongdibel el kakerous a chiro er a rechad er ngii e kakerous a tekingir a mo dmak. Me a rudam me a rudos er aike el eru el ongdibel a mo dmak el oldingel a obliil, e dmak el oumiting, e dmak el oldingel er a rebebil er tir er a rekeblirir. Me ngbetok el dart el ongdibel a mlo teloi er tia el tekoi, e sel obis er a branch a rirenges a kmal betok el ungil chais el kirel tia el omeruul. Ngdirrek el kmal chilas a rengrir a rebebil el tir a diak el Sioning. El ua tiang, a ta el mengeteklel a klechelid a dilu el kmo: “Ngak a diak Sioning, engdi ngkmal sebechek el melekoi el kmo a cheldebechelliu a kmal ungil chelderoder a tekoi el loruul el kirel a berkel a klumech, e kemiu a kakerous el chad engdi kom mera el oba kltarreng.” Me ngmlo uangera uldesuir a rudam me a rudos er kirel tia el tekoi el mileketmokl?

6 A kot, e a Noma el odos el melekoi a tekoi er a Xhosa a kmal mle merur el oleker er a rebebil Sioning el mla er a ongdibel el melekoi a tekoi er a Merikel el mei er a blil. Engdi uriul er a loldingel el obengterir tirka el becheleleu el Sioning, e loleker er ngii el mo er a blirir e ngmlo diak el merur. Me ngdilu el kmo: “Tirka kmal di chad el uaikid!” Me sera bo el temir a rudam me a rudos er a ongdibel el melekoi a tekoi er a Merikel el me teloi er a ongdibel el melekoi a tekoi er a Xhosa el mo oldingel, e a Noma a uleker er a rebebil el mo omengur er a blil. Me ngkmal mlo mechas a rengul er a lesa ta er tirka el becheleleu el chad el ta er a remechuodel el kmal mle ungil a rengul el dengchokl er bebul a blastik el blil a klalo. Me kede kmal oba klou el omereng el saul el kirel tia el tekoi el uchul me ngmo er ngii a techellir a rebetok el rudam me a rudos el kakerous a blekerdelel a klengar er tir el mo metik er a rebeches el sechelirir, e melemolem el olekes a ungil deleuill er tir.

MOCHOTII A KLECHUBECHUB ME A BLEKOKUII

7. Ngera me ngkired el blechoel el olecholt er a klechubechub?

7 A rechedal a Jehovah a melemolem el mo chelebangel a ringel el mo lmuut er a ulebengelel tia el beluulechad er a Satan. Ngmo meringel er tir el metik a urerir, e mo smecher er a meringel el rakt, e mo modechelakl, e mo chuarm a meklou el telemellel a beluu, me a chelebirukel el omeruul el mo uchul e te oriid a kloklir, me a lmuut el bebil er a ringel. Me ngkmal kired el mo olecholt er a klechubechub me bo lsebeched el ngosuterir a rebebil el chuarm er aika el tekoi. Me a klou el klechubechub a rullid el mo sebeched el olecholt er a blekokuii el mo er a rebebil. (Efesus 4:32) Aika el blekeradel a dirrek el uldimukl er a beches el klengar, el ngii a sebechel ngosukid el mo meduch loukerebai er a Dios, e dirrek el mo mengelaod er a rechad.​—2 Korinth 1:3, 4.

8. Ngera el ungil tekoi a sebechel mo er ngii sel dolecholt er a klechubechub me a blekokuii el mo er a rokui el ngar er a ongdibel? Mosaod.

8 Kede mekerang e ochotii a blekokuii el mo er tirke el chad er a ngodech el beluu el millukl el mei er a ongdibel er kid me tirke el mechebuul? Ngkmal soad el mengemedaol er tir, e mo sechelirir, e dirrek el ngosuterir el mo mesa el kmo kede ousbech er tir er a chelsel a ongdibel. (1 Korinth 12:22, 25) El ua tiang, a Dannykarl a millukl er a Huriping el mo er a beluu er a Siabal. Ngdimlak lungil a omeruul el mo er ngii er a chelsel a urerel e le ngii el chad er a ngodech el beluu. Engdi ngmlo er a miting er a ongdibel er a Resioning er a Jehovah. Me ngdilu el kmo: “A oumesingd er tirka el chad a mle chad er a Siabal, engdi te kmal uluuetkeu er ngak el ua rechad el kim sal kaodengei.” Me a ungil lomerellir a rudam a millemolem el olengeseu er ngii el mo kmeed er a Jehovah. Me a cherengel a taem e a Dannykarl a mlo metecholb, e chelechang e ngmesiou el ta er a remechuodel er a ongdibel. Me tirke el kldemel el mechuodel er a ongdibel a kmal dmeu a rengrir e le ngii me a bechil el Jennifer a chedal tia el ongdibel er tir, me te dmu el kmo: “Te mesiou el pioneer, e kmal blak a rengrir lomekbeot er a klengar er tir, e dirrek el ochotii a ungil kerebai el nguu a Rengedel a Dios el mo kot er a klengar er tir.”​—Lukas 12:31.

9, 10. Mosaod a bebil lungil tekoi el sebechel meketmokl e le kid lolecholt er a klechubechub sel doldingel a obliil.

9 Kede rokui loba ileakl el techall el mo ‘meruul a ungil mor a re bek el chad’ sel domerk er a klumech er a ungil chais el kirel a Rengedel a Dios. (Galatia 6:10) A rebetok el Sioning a olecholt er a klou el klechubechub el mo er a rechad er a ngodech el beluu el millukl el mo er a belurir, e dirrek el melasem el mesuub er a tekingir. (1 Korinth 9:23) Me a blakerreng er tir a mlo uchul a betok el ungil tekoi. El ua tiang, a Tiffany el pioneer el odos er a beluu er a Australia a mlo mesuub a tekoi er a Swahili me bo lsebechel el olengeseu er a ongdibel el melekoi a tekoi er a Swahili el ngar er a Brisbane. Me alta e a omesubel tia el tekoi a mle meringel, engdi ngmlo er ngii a mera el belkul a klengar er ngii. Me ngdilu el kmo: “A lsekum ngsoam a lluut el mo ungil a omesiungem, e ngsebechem el mo teloi a ongdibel el melekoi a ngodech lomelekoi. Ngdi ua omngar er a omerael, engdi ngdiak mtobed er a beluam. Ngdirrek el mo er ngii a techellem el chormii tia el klodam er kid el meliuekl er a beluulechad, e dirrek el mo sebechem el mo medengelii a belkul a mera el kltarreng.”

Ngera rulleterir a Rekristiano el mo sorir el olengeseu er a rechad er a ngodech el beluu? (Momes er a parakurab 10)

10 A ta el telungalek er a beluu er a Siabal a dirrek el mirruul er a osisiu el tekoi. A ngelekir el redil el Sakiko a kmo: “Aki blechoel metik er a rechad er a Brazil sel ki moldingel a obliil. Me sel ki mochotii a bades er a Biblia el tekoi er a Portugal, el ua Ocholt 21:3, 4 me a lechub a Psalm 37:10, 11, 29, e te kmal semeriar lorrenges, e a lebebil er a taem e te mo lmangel.” Me tirka el telungalek a kmal mo chubteterir, e mo sorir lolengeseu er tir el mo medengelii a klemerang, me te ulemuchel mesuub a tekoi er a Portugal el telungalek. E a uriul e tia el telungalek a ullengeseu el muchelii a ongdibel el melekoi a tekoi er a Portugal. Me ngar er a chelsel aika el mereko el betok el rak, e te mla ngosuterir a rebetok el chad er a ngodech el beluu el millukl el mei er a belurir me te mo mesiungel a Jehovah. Me a Sakiko a dilu el kmo: “Ngkmal mle meringel el ureor a omesubel a tekoi er a Portugal, engdi a klengeltengat er a Jehovah el ki bla mngai a lmuut el mekreos er a ngii di el tekoi el ki blo mchelebangel. Me aki kmal mereng a sulel a Jehovah.”​—Monguiu er a Rellir 10:34, 35.

MOCHOTII A KLENGARIOURRENG

11, 12. (a) Ngera me ngkirel el mo ungil a moktek er kid sel domail er kid er a beches el klengar? (b) Ngera ngosukid me ngmelemolem el ngariou a rengud?

11 Kede omail er kid er a beches el klengar e le moktek er kid a soad el mengebkall er a ngklel a Jehovah, el diak lsoad a rechad a lechat er kid. Lak mobes, ngmo lmuut er ngike el mle cherrungel el anghel me ngmlo kedidai a rengul e mlo er a klengit. (Momekesiu er a Esekiel 28:17.) E kid a diak demecherrungel me ngkmal beot er kid el mo kedidai a rengud. Me nguaisei, engdi ngdirk sebeched el mo olecholt er a klengariourreng. Me ngera sebechel ngosukid el mo meruul er tiang?

12 A ta er a tekoi el sebechel el ngosukid el mo ngariou a rengud, a sel donguiu er a Tekingel a Dios er a bek el sils, e dolebedebek aike el tekoi el donguiu. (Duteronomi 17:18-20) Ngkmal kirel mo blak a rengud el melebedebek a tekoi el lullisechakl a Jesus, me sel blekerdelel el kmal mle ngariou a rengul. (Mateus 20:28) A Jesus a kmal mle ngariou a rengul, e ulechotii tiang er sera loriso ocherir a rechapostol er ngii. (Johanes 13:12-17) Me a ta er a tekoi el sebeched el rullii, a sel doluluuch el mo er a Jehovah el olengit er a chedaol reng er ngii. E tia el chedaol reng er ngii a kmal sebechel el ngosukid me ngmo diak domdasu el kmo, kede kuk ungil er a rebebil.​—Galatia 6:3, 4; Filipi 2:3.

Sel bo dolecholt er a klengariourreng e ngmo er ngii a budech me a kltarreng er a chelsel a ongdibel

13. Ngera el klengeltengat a mei sel dolecholt er a klengariourreng?

13 Monguiu er a Osisechakl 22:4. A Jehovah a mengerechir er kid el mo ngariou a rengud. E a klengariourreng a mo uchul a betok el klengeltengat. Me sel bo lengariou a rengud, e ngmo budech a ongdibel e dirrek el mo er ngii a kltarreng er a chelsel. E a Jehovah a dirrek el mo meskid sel diak lemekimd el blekokuii. A apostol el Petrus a dilu el kmo: “E kemiu el rokui a milemiu er a klengariourreng, e mo kesiou; ele Chedaol Llechukl a kmo, ‘A Dios omtok er a re ngarbab a rengrir, e ungil a tekingel er a re ngariou a rengrir.’”​—1 Petrus 5:5.

MOCHOTII A KLLOURRENG ME A DELEMEDEMEK

14. Ngtecha kot lungil kerebai el kirel kllourreng me a delemedemek?

14 Ngar tia el beluulechad er chelechang, e a rebebil a omdasu el kmo a chad el klou a rengul e olecholt er a delemedemek, a mechitechut. Engdi tia kmal diak leklemerang el tekoi. Aika el ungil blekeradel a mla er a Jehovah el mei, el ngii a kot el mesisiich el Dios er a eanged me a chutem. Ngii a kot lungil el olechotel a kllourreng me a delemedemek. (2 Petrus 3:9) Ka molatk er sel taem el Jehovah a ulechotii a kllourreng er ngii er a lousbech er a rechanghel er Ngii el longer er a Abraham me a Lot. (Genesis 18:22-33; 19:18-21) E kuk molatk er sel taem el Ngii a ulechotii a kllourreng el kuk mle kemanget er a 1,500 el rak el mo er a redimlak lolengesenges el chad er a Israel.​—Esekiel 33:11.

15. Ngoeak a ngera el rolel e a Jesus a ullecholt er a kllourreng me a delemedemek?

15 A Jesus a kot el mle “medemedemek” a omerellel. (Mateus 11:29) Ngulechotii a klengariourreng el kirel a chelitecheterir a redisaiplo er ngii. Ngdirrek el mle blechoel el blil a ultelechakl me a chelebirukel er sel taem er a omesiungel er tia el chutem. Engdi ngmillemolem el olecholt er a kllourreng me a delemedemek el mo lmuut er a kodellel. E sel taem er a lecharm er a ringel el kltekotel er a kerrekar, e ngullengit er a Demal me lousubes er tirke el mlo uchul a kodellel, er a ledu el kmo: “Tirka diak lodengei loruul.” (Lukas 23:34) Me ngmo lmuut er aike el taem el Jesus a kmal mle meringel a uldesuel, e chuarm, me ngdi millemolem el olecholt er a kllourreng me a delemedemek.​—Monguiu er a 1 Petrus 2:21-23.

16. Ngmekera e mo sebeched el olecholt er a kllourreng me a delemedemek?

16 A Paulus a milsaod er a ta er a rolel e ngsebeched lolecholt er a kllourreng me a delemedemek er a loluches el kmo: “Bo lulserechakl a rengmiu, e bo mkausubes a mlo mekngit er a delongeliu, a le bor ngii a ultutakl el kirel a tar a re chad. Ng kiriu el mo kausubes, el ua ia Rubak el mla ousubes a telemelliu.” (Kolose 3:13) Me ngkired el mo oba kllourreng me a delemedemek, e seikid e ngmo sebeched el ousubes er a rechad. E tiang a mo uchul e ngsebechel el mo er ngii, e melemolem el ngar er ngii a kltarreng er a chelsel a ongdibel.

17. Ngera me a kllourreng me a delemedemek a meklou a ultutelel el tekoi?

17 A Jehovah a mengerechir er kid el mo olecholt er a kllourreng me a delemedemek el mo er a rechad. Aika el blekeradel a meklou a ultutelel er kid a lsekum e ngsoad el mo kiei er a chelsel sel beches el beluulechad er ngii. (Mateus 5:5; Jakobus 1:21) Me sel dolecholt er a kllourreng me a delemedemek, e ngmo uchul a odanges el mo er a Jehovah, e dirrek el mo uchul e ngsebeched el ngosuterir a rebebil el mo olecholt a osisiu el blekeradel.​—Galatia 6:1; 2 Timothy 2:24, 25.

MOCHOTII A BLTIKERRENG

18. Ngmekera bltikerreng me a uldesuel a chad el diak longetukel e dmak el tekoi?

18 Aika el rokui el blekeradel el bla desaod a kirel lobengkel a bltikerreng. El ua tiang, a disaiplo el Jakobus a mle kirel lomeklatk er a rudam er ngii, e le ngmle ungil omerellir el mo er a remeteet, e mle metengel osengir er a remechebuul. Me ngmilsaod er tia el omerellir el kmo ngomtok er a llechul a Dios el kmo: “Bo le betik a rengum er a ngar bitar kau el ua le betik a rengum er kau.” Ngdirrek el dilu el kmo: A “lsekum omerellem el mor a re chad a ultuil er osengem er tir, e kau a mocha er a klengit.” (Jakobus 2:8, 9) Me a lsekum ngbetik a rengud er a rechad, e ngkmal diak el kirel mo er ngii a omengetukel er a rengud el mo er a ngii di el chad e le ngii el chad er a ngodech el beluu, me a lechub e ngskulel me a lechub e ngderuchellel er a beluu a uchul. Ngkmal diak lsebeched el di meruul er kid el leko ngdiak omengetukel er a rengud e lungiang. E le tia el omeruul el diak a omengetukel er a rengud a kmal kirel el me chemolt er a omerelled er a bek el taem.

19. Ngera me ngkmal klou a ultutelel el bo dolecholt er a bltikerreng?

19 A bltikerreng a dirrek el “klou a rengul e bekokuii” e ‘diak lekedidai a rengul.’ (1 Korinth 13:4) Me ngkmal kired el mo olecholt er a kllourreng, e mo bekokuii, e mo ngariou a rengud, me bo lsebeched el teloi er tia el ureor er a berkel a klumech er a ungil chais el mo er a rechad el kiei er bita er kid. (Mateus 28:19) Aika el blekeradel a dirrek el rullid me ngmo beot er kid el teloi er a rokui el rudam me a rudos er kid el ngar er a ongdibel. Me a lsekum kede rokui el mo olecholt er chouaitia el rolel a bltikerreng, e kede mo oba kltarreng el chimo el ongdibel, e dirrek el mo uchul odanges el mo er a Jehovah. Me sel lomes er kid a rechad el olecholt er tia el kltarreng, e te mo semeriar el mo medengelii a klemerang. Me ngkmal melemalt a omesodel a Biblia el kirel a beches el klengar sel lorekui er ngii el kmo: “E a ngar uchei, e bo mkaubltikerreng, ele bltikerreng a semesemel a rokui el tekoi el kmal mo ungil el uldak.”​—Kolose 3:14.

MOLEMOLEM ‘LOMEKBECHES’ A KLENGAR ER KEMIU

20. (a) Ngera el ker a kired el melatk? E ngera uchul? (b) Kede semeriar el omes el beduluchei el kirel a ngera lungil tekoi?

20 Ngkired el mo kerekikl melatk el kmo, ‘Ngera el tekoi a dirk kirek el melodech me bo lsebechek el mengoit aike el dimla blekerdelel a klengar er ngak, e melemolem el diak kluut el mo meruul?’ Ngkmal kired el meluluuch el mo er a Jehovah lolengit er ngii me lengesukid. E mo blak a rengud el melodech aike el mekngit luldesued me a omerelled me bo lsebeched el “nguu a Rengedel a Dios.” (Galatia 5:19-21) Ngdirrek el kired el melatk el kmo, ‘Ngak, ak dirk melemolem el mesmechokl er a uldesuek me ngmo sebechek loldeu er a rengul a Jehovah?’ (Efesus 4:23, 24) Kid a diak demecherrungel, me ngkirel mo blak a rengud el melemolem lomekbeches er a klengar er kid. E tia el omeruul a kirel el melemolem el diak lemeterob. Ngulterekokl el kmal mo ungil a klengar er kid er sel taem el rokui el chad el kiei a mo oubail er a beches el klengar, e dirrek el mo kiei el cherrungel el oukerebai aika el klebokel blekerdelel a Jehovah!

^ par. 3 Ngar er a taem er a Biblia, e a rechad a uluuketui er a rechad er a Sitia, e dirrek el ulemes er tir el kmo ngdiak le llechuul el chad.