Skip to content

Skip to table of contents

A Rebekururau el Chad a Dmeu a Rengrir

A Rebekururau el Chad a Dmeu a Rengrir

“Ng bai klou el deurreng a dorous.”​—RELLIR 20:35.

CHELITAKL: 153, 14

1. Ngera ochotii el kmo a Jehovah a bekururau?

 NGMLA er ngii a taem el Jehovah a di mle ngii el tang. Me ngtilbir el mo mesterir a sengk el klengar el mora rechanghel el ngar er a eanged me a rechad el ngar er a chutem. Ngika el “dmeu a rengul el Dios” el Jehovah a kmal soal el merous a ungil el tekoi. (1 Timothy 1:11, NW; Jakobus 1:17) Ngdirrek el soal a ledeu a rengud a uchul me ngolisechakl er kid el mo bekururau.​—Rom 1:20.

2, 3. (a) Ngera me ngdmeu a rengud sel debekururau? (b) Ngera kede mo mesuub er tia el suobel?

2 A Dios a ulemeob er a rechad el okesiul. (Genesis 1:27) Me ngbelkul a kmo a Jehovah a milebid el olab aike el blekerdelel. Me a bo ledeu a rengud e dengai a klengeltengat er a Jehovah e ngkired el mo oltirakl er a kerebil. Me ngkired el mo semeriar er a rechad e mo bekururau. (Filipi 2:3, 4; Jakobus 1:5) E ngera uchul? E le seikid a rolel a lulemeob er kid a Jehovah. Me alta ngdiak demecherrungel engdi ngsebeched el oukerebai er Ngii e mo bekururau.

3 Me chelechang e kede mo mesaod a bebil el suobel er a Biblia el olisechakl er kid el kirel a blekururau el reng. Kede mo mesuub er a uchul me a Jehovah a dmeu a rengul sel debekururau. Ngdirrek, kede mo mesuub er a rolel e a blekururau el reng a ngosukid el mo meruul er a ureor el bla loterekeklii er kid a Jehovah, me sel uchul e ngmo dmeu a rengud sel debekururau. E dirrek kede mo mesaod er a uchul me ngkired el melemolem el olecholt er a blekururau el reng.

A JEHOVAH A DMEU A RENGUL SEL DEBEKURURAU

4, 5. Ngmilekera Jehovah me a Jesus e olecholt a blekururau el reng, e ngera me ngkired el oukerebai er tir?

4 A Jehovah soal a doukerebai er ngii me ngdmeu a rengul sel debekururau. (Efesus 5:1) Ngdirrek el soal kid a rechad a bo ledeu a rengud. E kid a medengelii tiang e le ngulemeob er kid el ngar er a ileakl el rolel, e rirellii tia el klebokel el chutem me a rokui el tekoi el ngar er a chelsel me doldeu a rengud er ngii. (Psalm 104:24; 139:13-16) Me kede kobkellii sel dolasem el meruul er a rebebil el mo dmeu a rengrir.

5 Ngdirrek el sebeched el oukerebai er a Jesus el ngii a kiltmeklii a kmal ungil el kerebai er a rolel a rechad a bo lebekururau. Ngdilu el kmo: “El ua Ngelekel a Chad, el dimlak le mei el me siungel, e ng bai mlei el me mesiou e odersii a klengar er ngii el olsobel er a re betok el chad.” (Mateus 20:28) E a apostol el Paulus a millisiich er a Rekristiano el kmo: “A reng el ngar a chelsiu a kirel el mo ua blekerdelel a rengul a Kristus Jesus: Ng bai di mle ngii el ongengetii er a deruchellel, e ngiluu a teletelel a mesiou el chad.” (Filipi 2:5, 7) Me ngsebeched el di kid el merriter er kid el kmo, ‘Ngak, ngsebechek el lmuut el mo ungil el oltirakl er a kerebil a Jesus?’​—Monguiu er a 1 Petrus 2:21.

6. Ngera ngulsisecheklid er ngii a Jesus er sel cheldecheduch el kirel ngike el chad er a Samaria? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

6 A Jehovah a dmeu a rengul sel doltirakl er a cherrungel el kerebai el lekiltmeklii ngii me a Jesus el kired. E kede meruul er tiang lokiu sel desemeriar er a rechad e dosiik a rolel a dolengeseu er tir. A Jesus a ulechotii a klungel a ultutelel tiang er sera louchais er a cheldecheduch el kirel ngike el chad er a Samaria. (Monguiu er a Lukas 10:29-37.) Ngullisechakl er a rultirakl er ngii el kmo ngkirir el olengeseu er a rebebil el diak el ior er a kmo te ua techa el chad me a lechub e lultuil er a basio lechad er ngii. Me ke dirk medengelii a uchul me a Jesus a uluuchais er tia el cheldecheduch? E le ta el chad er a Judea uleker er ngii el kmo: Ng techa ngar bitar ngak?” Me a nger er a Jesus a osisecheklid el kmo ngkmal kired el mo bekururau el ua ngike el chad er a Samaria a lsekum ngsoad a Jehovah bo ledeu a rengul er kid.

7. Kede mekera ochotii el kmo kede oumerang el kmo a rolel a loruul a tekoi a Jehovah a kot el ungil? Mosaod.

7 A lmuut el ta er a uchul me ngkired el bekururau a tekoi el dilubech er a chelsel a sers er a Eden. A Satan a millekoi el kmo a Adam me a Eva a mo dmeu a rengrir a lsekum te diak lolengesenges er a Jehovah e bai di mo melatk er a di tir. A Eva a kmal di millatk er a di ngii e mle soal el mo ua Dios, e a Adam a di millatk er a di ngii e mle soal el meruul er a rengul a Eva el kuk ngaruchei er a Dios. (Genesis 3:4-6) Me aika mlo uchul a telemall. Me ngkmal meketeklii el kmo ngdiak a ngii di el chad el sebechel el mo dmeu a rengul a lsekum e ngdi melatk er a di ngii. Engdi a lsekum kede melatk er a rebebil e mo bekururau, e kede ochotii el kmo kede oumerang el kmo a rolel a Jehovah loruul a tekoi a kot el ungil.

DORUUL ER A UREOR EL DIOS A MLA OTEREKEKLII ER KID

8. Ngera uchul me ngmle kirel a Adam me a Eva el mo melatk er a rebebil?

8 A Adam me a Eva a mle kirir el melatk el kirir a rebebil alta ngdi mle tir el terung a mlara chelsel a sers er a Eden. E ngera uchul? A Jehovah milsterir a urerir. Ngdilu er tir el mo mekekii tia el chutem er a rengelekir e rullii el mo baradis. (Genesis 1:28) A Adam me a Eva a locha mle sorir a rengelekir a bo ledeu a rengrir el ua uldesuel a Jehovah el mle soal tir el rokui a bo ledeu a rengrir. Me te mo dmak el loureor el rullii tia el chutem el mo baradis. E tiang a kmal klou el ureor!

9. Ngera uchul me ngmle sebechir a rechad el dmeu a rengrir, e a osisiu el taem e te meruul er tia el chutem el mo baradis?

9 A remecherrungel el chad a dirrek el kirir el mo oureor el obengkel a Jehovah el rullii tia el chutem el mo baradis e otutii a moktek er ngii. E ngokiu tiakid el rolel e ngsebechir el soiseb er a ullengull er ngii. (Hebru 4:11) E ka di molatk aike el klengeltengat me sel deurreng el mo er ngii el tia el ureor a uchul! A Jehovah a ulterekokl el mlo omekngeltengat er tir e le tir el melatk e olengeseu er a rebebil.

10, 11. Ngera mo ngosukid el mo omerk er a klumech e meruul er a remo disaiplo?

10 A Jehovah a mla meskid a ileakl el ureor el doruul er ngii er chelecha el taem. Ngsoal a domerk er a klumech e doruul er a remo disaiplo. Me a doruul er tia el ureor e ngkired el olengeseu er a rechad. E sebeched el melemolem el meruul er tia el ureor a lsekum e ngmelemalt a moktek er kid el bltkil a rengud el mora Jehovah me a rechad a uchul.

11 A Paulus a dilu el kmo ngii me a rebebil el Kristiano er a irechar a mle “kldemel a Dios er a ureor,” e le tir el ulemerk er a klumech e ullisechakl er a rechad er a klemerang. (1 Korinth 3:6, 9) Me kid a dirrek el sebeched el “kldemel a Dios er a ureor” el okiu sel debekururau el ousbech er a temed, me a klisiched, me a klokled el meruul er tia el ureor er a berkel a klumech el Dios a mla oterekeklii er kid er chelecha el taem. E tiang a mera el ileakl el techall el dobang!

Ngmo uchul a klou el deuil a rengum sel mngesuir a chad el mo medengelii a klemerang (Momes er a parakurab 12)

12, 13. Ngera omomdasu e ngklengeltengat el mo er ngii el lokiu sel doruul er a remo disaiplo?

12 A debekururau lokiu a temed me a klisiched sel domerk er a klumech e dolisechakl a uchul a klou el deurreng. Tiakid a lolekoi er ngii a rebetok el rudam me a rudos el tir a mla er ngii a techellir el mesuub a Biblia el obengterir a rechad. Ngmera el mo dmeu a rengud sel desterir a rechad el dosuub a Biblia el obengterir el kmal mo semeriar sel bo lodengei a tekoi el Biblia a sebechel el osisecheklid er ngii, e mekurulii a mera el klaumerang, e meruul a omelodech er a klengar er tir, e omuchel el ouchais er a rebebil el kirel aike el lesuub. A Jesus a dirrek el mle dmeu a rengul er tirke el 70 el lulemerk er a klumech el mle remei el ‘dileu a rengrir’ e le ngungil el tekoi el mileketmokl a uchul.​—Lukas 10:17-21, BT.

13 A rudam me a rudos er kid el meliuekl er a beluulechad a dmeu a rengrir sel lesa klumech er a Biblia el ngosuterir a rechad el melodech a klengar er tir. El ua tiang, a ta el kekerei el odos el ngklel a Anna el diak lebechiil a mle soal el meruul a betok el kirel a Jehovah. * (Momes er a footnote.) Me ngmillukl el mora basio el ngar er a Eastern Europe el usbechall a betok el rumerk a klumech er ngii. Me ngmilluches el kmo: “Ngkmal betok a techall el mo mesuub a Biblia el obengterir a rechad er tia el basio, e tiang a kot el soak. A odngelek a meskak a klou el deurreng, e sel bok rei e ngdiak a temek el kuk meruul aike el soak el tekoi. Ak melatk el kirir tirke el kusuub el obengterir el ua mondai me aike el uchul a sebekreng er tir me a kusiik a rolel a kulisiich e kulengeseu er tir. E mla mo medengei el kmo ‘Ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai.’”​—Rellir 20:35.

Alta ngkakerous a osengir a rechad engdi berkel a klumech a rullid el mo dmeu a rengud

14. Ke mekera oldeu er a rengum el mo lmuut er a taem el rechad a diak lekengei el orrenges?

14 Ngmo lmuut me a lsekum a rechad a diak el kengei el orrenges er kid sel domerk er a klumech, me kid a sebeched el mo dmeu a rengud e le kede mesterir a techall el mo rongesii a ungil chais. A Jehovah a mengerechir er kid el mo meruul er a osisiu el tekoi el lulengelechel er a Esekiel el mo meruul el kmo: “A bo lorrenges ma lak, me kau a di mo dmu er tir a ikel kdu er kau me ke mo melekoi.” (Esekiel 2:7; Isaia 43:10) Me alta ngkakerous a osengir a rechad, engdi Jehovah a mengreos aike el sebeched el remuul. (Monguiu er a Hebru 6:10.) A ta el odam a milsaod el kirel a omesiungel el kmo: “Aki mla melalem, e melubs, e meluluuch el oureng el kmo a Jehovah a mo mekurulii sel klemeriarreng er a chad.”​—1 Korinth 3:6.

Sel debo er a rokui el blai er a territory er kid, e kede mesterir a rechad a techall el mo rongesii a klumech er a Renged (Momes er a parakurab 14)

A ROLEL E NGSEBECHEL EL MO DMEU A RENGUD

15. Ngkired el di bekururau a lsekum a rechad a olecholt a omereng el saul el bedul kid? Mosaod.

15 A Jesus a soal a bo debekururau e le ngrullid el mo dmeu a rengud. Me a lsekum kede mo bekururau, e a rebetok el chad a dirrek el mo bekururau el mei er kid. Me ngmelisiich er kid el kmo: “Bo bekerurau el mor a re chad ma Dios bo le bekerurau el ekor kemiu. Ng ulterekokl el kmal mo bekerurau el ekor kemiu me ng mo oitel a ikel lomeskemiu el mor sel cherrungel el telkelel a sebechiu el ngmai. Ele sel olkael el mousbech er ngii el kirir a re chad isei a bo lousbech er ngii a Dios el kiriu.” (Lukas 6:38) Me sel molecholt a blekururau, e ngdiak el rokui el chad a mo olecholt a omereng el saul. Engdi alta te diak lolecholt er a omereng el saul me kau a di melemolem el merous. Le ngdiak modengei el kmo ngua ngera el ungil a sebechem el rullii sel molecholt er a blekururau.

16. Te rua techa kired el bekururau el mo er tir, e ngera uchul?

16 A rechad el mera el ngar er a rengrir e olecholt er a blekururau el reng a diak lorous e le tir el ngar ngii a bo lengai er a uriul. A Jesus a dilu el kmo: “Sel moruul er a mur, e momekedo er a re mechebuul, ma re chelemus, ma re chitechut ocherir, ma re meiko, me bo mngeltengat, ele ng diak el sebechir el mtechei a sulem.” (Lukas 14:13, 14) A Biblia a dirrek el mesaod el kmo: “Ngikel beiusech a medal er a re chad . . . a mo ngeltengat” e dirrek el “Ngeltengat ngikel melatk er a re mechebuul!” (Osisechakl 22:9; Psalm 41:1) Me ngkired el mo bekururau e le kid el soad el ngosuterir a rechad a uchul.

17. Ngera bebil el rolel e ngsebeched el merous el mora rechad el rullid el mo dmeu a rengud?

17 A Paulus er a lolekoi a tekingel a Jesus el kmo “ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai,” e ngdimlak di lolekoi el kirel sel dorous a klokled el mora rechad. Ngdirrek el sebeched el mesterir a rechad a omelisiich, me a ulekrael el ngar er a Biblia, e olengeseu er tir. (Rellir 20:31-35) Me ngokiu a tekingel a Paulus me a omerellel e ngosisecheklid er a klungel a ultutelel a bo debekururau el okiu a temed, me a klisiched, me a klemeriarreng er kid me a bltkil a rengud.

18. Ngera te melekoi a rebetok el mesuub a tekoi el kirel a blekururau el reng?

18 A remesuub a blekerdelir a rechad a dirrek el mla metik el kmo sel dorous e ngrullii a chad el mo dmeu a rengul. E a doltirakl er a ta el suobel, e a rechad a melekoi el kmo ngmengal mo dmeu a rengrir er a uriul er a loruul a ungil el tekoi el mora rebebil. Tirka el mesuub a tekoi a melekoi el kmo sel dengesuterir a rebebil, e kede mo melechesuar el kmo a klengar er kid a ngar ngii a belkul me a moktek er ngii. Me a rebebil el ulsemuul el chad a melekoi el kmo a rechad el kongei el tonget a temir a mesisiich a bedengir e dmeu a rengrir. Engdi tekoi el lesilubii a diak lemechas a rengud er ngii e le betik a rengul el Ulemeob er kid el Jehovah a meketeket er a louchais er kid el kmo nguchul a klou el deurreng sel dorous.​—2 Timothy 3:16, 17.

MOLEMOLEM EL OLECHOLT ER A BLEKURURAU EL RENG

19, 20. Ngera me ngsoad el mo bekururau?

19 Ngsebechel el mo meringel er kid el melemolem el olecholt er a blekururau el reng a lsekum a rechad el iliuekl er kid a di melatk er a di tir. Engdi Jesus a omeklatk er kid el kmo aike el eru el ngarbab el llach a bltkil a rengud el mora Jehovah loba rengud, me a klengar er kid, me a uldesued me a klisiched el rokir, e mo betik a rengud er a ngar bita er kid el ua lebetik a rengud er kid. (Markus 12:28-31) Me kede mla suubii er tia el suobel el kmo tirke el betik a rengrir er a Jehovah a oukerebai er ngii. A Jehovah me a Jesus a di diul bekururau me te melisiich er kid el mo oltirakl er a kerebai er tir e le te medengei el kmo tia rullid el mera el mo dmeu a rengud. Me a lsekum kede mo bekururau lokiu aike el doruul el mora Dios me a rengar bita er kid, e kede kobkellii a Jehovah e tia dirrek el mo uchul a klungioled kid me a rebebil.

20 Me kau a mla meruul er sel sebechem el mo bekururau e olengeseu er a rebebil el ileakl tirke el rudam me a rudos er kau. (Galatia 6:10) Me a lsekum ke melemolem el meruul el uaisei, e a rechad a mo olecholt a omereng el saul er tir e mo betik a rengrir er kau me kau a mo dmeu a rengum. A Biblia a mesaod el kmo: “Bo bekerurau me bo lungilbesum. Molengeseu er a re chad me bo lengesukau.” (Osisechakl 11:25) Me ngokiu a klengar er kid me a omesiunged, e ngkmal betok a rolel e ngsebeched el mo melatk er a rebebil lokiu sel dorous e bo debekururau e dolecholt a ungil omeruul el mora rechad. Mada me bo dosaod a bebil er aika el rolel el ngar er a ongingil el suobel.

^ A ngakl a mlengodech.