Skip to content

Skip to table of contents

Doureor el Obengkel a Jehovah er a Bek el Sils

Doureor el Obengkel a Jehovah er a Bek el Sils

“Kemam a di kldemel a Dios er a ureor.”​—1 KORINTH 3:9.

CHELITAKL: 44, 28

1. Ngokiu a ngera el rolel e ngsebeched el oureor el obengkel a Jehovah?

 A JEHOVAH er a lomeob er a rechad, e ngmle soal a bo el kldemel er a ureor. Me alta rechad a diak lemecherrungel er chelechang, engdi reblak a rengrir el chad a sebechir el dirk oureor el obengkel a Jehovah er a bek el sils. El ua tiang, kid a “kldemel a Dios er a ureor” sel domerk er a klumech er a ungil chais el kirel a Rengedel e doruul er a remo disaiplo. (1 Korinth 3:5-9) Me ngkmal ileakl el techall el ngika el kot el ngarbab el Ulemeob a ngileltid el mo meruul er a kmal klou a ultutelel el ureor! Engdi ngdiak el di el berkel a klumech a rolel e kede oureor el obengkel a Jehovah. Ngar tia el suobel e kede mo suubii a rolel e kede dirrek el oureor el obengkel lokiu sel dolengeseu er a telungalek er kid me tirke el ngar er a ongdibel, me sel domtechakl er a rechad, e dolengeseu aike el project el loruul a cheldebecheled el meliuekl er a beluulechad, me sel donglou er a omesiunged el mora Jehovah.​—Kolose 3:23.

2. Ngera me ngdiak el kired el omekesiu aike el doruul el mora Jehovah er aike el loruul a rebebil?

2 Me sel dosuub er tia el suobel e ngkmal klou a ultutelel el kired el diak dobes el kmo a rokui el chad a kakerous. Ngkakerous a rekid, me a klisiched, me a blekerdelel a klengar er kid, e dirrek el kakerous a duch er kid. Me lak momekesiu aike el sebechem el meruul el mora Jehovah er aike el sebechir a rebebil el meruul. A apostol el Paulus a dilu el kmo: “Ma ta ma tar a chad di lengii el merriter a urerel, me ng ngar ngii a ungil el le rirellii e bo lungil a rengul, e lak lomekesiu a urerel er a urerel a kuk tar a chad.”​—Galatia 6:4.

MOLENGESEU ER A TELUNGALEK ER KAU ME A RECHAD EL NGAR ER A ONGDIBEL

3. Ngera me ngsebeched el melekoi el kmo a rokui el chad el olengeseu er a telungalek er ngii a oureor el obengkel a Dios?

3 A Jehovah a mengerechir er kid el mo olengeseu er a telungalek er kid. El ua tiang, ke locha kirem el mo mengereker a udoud el mo olengeseu er a telungalek er kau. Me a rebetok el chedil a mo kirir el di ngar er a blai el obengterir a remekekerei el ngelekir. E a lsekum a demad me a delad a mo diak el sebechir el di tir, e nglocha mo kired el olengeseu er tir. E aikang a kmal meklou a ultutelel el tekoi. A Biblia a melekoi el kmo: “Ngikel chad el diak lomekerreu er a re chedal, e a ngar uchei e tirkel kmeed er a bedengel, a mla mo imikr a ikel loumerang, e kuk mekngtei er a diak loumera er a Kristus.” (1 Timothy 5:8) Me a lsekum e ngar ngii a ngerechelem er a chelsel a telungalek er kau, e nglocha mo diak el sebechem el remuul aike el soam el kirel a Jehovah. Engdi lak bo lemechitechut a rengum! A Jehovah a mo dmeu a rengul sel molengeseu er a telungalek er kau.​—1 Korinth 10:31.

4. Te mekera ruungalek e nguu a Renged el mo kot, e tiang ngmo uchul a ngera el tekoi?

4 A ruungalek el Kristiano a sebechir el oureor el obengkel a Jehovah lokiu sel lolengeseu er a rengelekir el mo er ngii a turrekong er tir er a omesiungir el mora Jehovah. E a betok er tir a mla meruul el uaisei. E tiang a mlo uchul me a rengelekir el sechal me a redil a millilt el mo mesiou er a Jehovah el ngar er a mui el taem el omesiou, e dirrek el mo mesiou el ngar er a cheroid el beluu. A rebebil a mesiou el missionari, me a rebebil a pioneer er aike el beluu el ousbech a betok el publisher, me a dirrek el rebebil a mesiou el ngar er a Bethel. A rengalek sel lecheroid er a redemerir me a rederrir e ngmo diak el sebechir a redemerir me a rederrir el mengoit a taem el sorir el obengterir. Engdi ngdiak di lolatk er a di tir e bai melisiich er a rengelekir el mo melemolem el mesiou er a Jehovah er aike el basio el lengar ngii. E ngera uchul? E le ngmera el dmeu a rengrir el rengelekir a nguu a Jehovah el mo kot er a klengar er tir. (3 Johanes 4) Te betok er tirka el ruungalek a ua uldesuel a Hana el dilu el kmo ‘nguldersii’ a ngelekel el Samuel el mora Jehovah. Me te melechesuar el kmo ngkmal ileakl el techall a loureor el obengkel a Jehovah lokiu tiakid el rolel.​—1 Samuel 1:28.

5. Ngokiu a ngera el rolel e ngsebechem el ngosuir a odam me a odos el ngar er a chelsel a ongdibel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

5 A lsekum e ngdiak a kmal ngerechelem er a chelsel a telungalek er kau, e ngsebechem el olengeseu er a rudam me a lechub e te rudos el smecher me a lechub e te mechudelang me a lechub e tirke el ngar ngii a kuk lousbech? Me a lechub e kau, ngsebechem el ngosuterir tirke el olengeseu er tir? Bo lebiusech a medam er tirke el ngar er a ongdibel el ousbech a chouaika el rolel a ngeso. El ua tiang, nglocha ngar ngii a odos el olengeseu er a chudela el demal me a lechub e ngdelal. Ngsebechem el mengoit a taem el obengkel a demal me a lechub e ngdelal ngii el odos me bo el sebechel el kuk remuul a bebil el tekoi? Me a lechub e ngsebechem el ngosuir a ta er a chad el nguu el mora miting, e mora stoang, me a lechub ke mo omes er a smecher el ngar er a osbitar. Sel moruul el uaisei e ke locha oureor el obengkel a Jehovah el mo onger a nglunguuch.​—Monguiu er a 1 Korinth 10:24.

MOMTECHAKL ER A RECHAD

6. Ngmekera domtechakl er a rechad?

Ngkired el ngosuterir a rebebil sel bo er ngii a techelled el mo meruul el uaisei

6 A rekldemel a Dios er a ureor a lodengelterir a rechad el kmo te blechoel lomtechakl er a rechad. Ngar er a Biblia e a tekoi er a Grik el lousbech er ngii el kirel a tekoi el ‘omtechakl’ a belkul a kmo kede ‘omtechakl rar ngar chomerael.’ (Hebru 13:2, BT) E ngar er a Tekingel a Dios e ngsebeched el menguiu a kerebai el olisechakl er kid er a rolel e ngsebeched el olecholt er tia el ungil el blekeradel. (Genesis 18:1-5) Ngsebeched e dirrek el kired el ngosuterir a rebebil sel bo er ngii a techelled el mo meruul el uaisei alta te “bebil er kid el oumerang” me a lechub e ngdiak.​—Galatia 6:10.

7. Ngmo uchul a ngera el klungiaol a lsekum ke omtechakl er a remesiou el mui el taem?

7 Ngsebechem el oureor el obengkel a Jehovah el okiu sel momtechakl er a remesiou el mui el taem el osiik a basio el bo lekiei er ngii? (Monguiu er a 3 Johanes 5, 8.) Sel doruul el uaisei e ngmo uchul a klungiolir me a dirrek el klungioled. E a Biblia a omekedong er tiang el “de dul kasisiich.” (Rom 1:11, 12, BT) Ka molatk er a tekoi el dilubech el mora Olaf. Sera lekekerei el ngalek e a mesobil el odam el oldingel a ongdibel a mlo oldingel er a ongdibel el lengar ngii, e uluusbech er a basio el bo lekiei er ngii. Engdi ngdimlak a chad er ngii el ongdibel el sebechel el ngosuir. Me a Olaf a ulengit er a demal me a delal el tir a dimlak el Sioning me bo lekiei ngika el odam er a blirir. Me te kilengei er ngii engdi te dilu er a Olaf el kmo ngmo kirel bad er a couch. Me tiakid a lurruul er ngii a Olaf e kmal dimlak a ta el bo louuchel a rengul e ngbai uleldeu er a rengul er sel ta el sandei el obengkel ngika el odam! A bek el tutau e te mekiis e mesaod a betok el ungil el tekoi e oubreakfast. Me ngika el odam el oldingel a ongdibel a kmal millisiich er a Olaf a uchul me ngtilbir el mo mesiou er a Jehovah el mui el taem. Me ngar er aika el mereko el 40 el rak, e a Olaf a mla mesiou el missionari er a chelsel a kakerous el beluu.

8. Ngera me ngkired olecholt a ungil blekeradel alta rechad a diak lolecholt a omereng el saul er a kot el uchul? Mosaod.

8 Ngsebeched el olecholt er a bltikerreng el mora rengodech el chad el okiu a betok el rolel, alta te diak lolecholt a omereng el saul er a kot el uchul. El ua tiang, a odos el ngar er a Sebangiol a milsuub a Biblia el obengkel a Yesica el redil er a Ecuador. A ta el taem er a temel a omesubir er a Biblia, e a Yesica a di lmangel me ngii el odos a uleker er a uchul me nglemangel. Me a Yesica dilu er ngii el kmo a uchei er a lemei er a Sebangiol, e ngkmal mle chebuul. Me a ta er a taem e ngdimlak a kall el sebechel el msa ngelekel e ngbai di mle ralm. Me a Yesica milluluuch el olengit a ngeso e a osisiu el taem e ngmelasem el omechiuaiu er a ngelekel. E di mle telkib el taem er a uriul e a reteru el Sioning a mlo oldingel er ngii e msang a babier. Engdi ngkmal mle mekngit a tekingel el mo er tir e sildelii ngii el babier e dmu el kmo: “Tiakid ngii el kall el somiu ak bsang a ngelekek?” Me tirka el odos a millasem el mengedecheduch er ngii engdi ngdimlak el soal lorrenges. Engdi uriul e tirka el odos a milecherei a sualo el ngar ngii a kall er a chelsel er a medal a blil. Me ngar er a temel a omesubir e nglmangel e le ngmiltebengii el kmo ngultngeklii a nger er a Dios el mora nglunguchel. Engdi ngtilbir a rengul el mo mesiou er a Jehovah. Me ngkmal bleketakl el kmo a blekururau el reng er tirka el odos a mlo uchul a ungil tekoi.

KONGEI EL MELENGET A TEMEM EL OLENGESEU AIKE EL UREOR EL LORUUL A CHELDEBECHEL

9, 10. (a) Ngera bebil el techall el rechad er a Israel a mle kirir el melenget a temir el mo olengeseu? (b) Ngokiu a ngera el rolel e ngsebechir a rudam el olengeseu er a ongdibel er chelechang?

9 A irechar e a rechad er a Israel a mla er ngii a betok el techellir el mo melenget a temir el olengeseu. (Exodus 36:2; 1 Kronika 29:5; Nehemia 11:2) Me chelechang e ngdirrek el betok a techellem el mo melenget a temem, me a kloklem, e ousbech aike el duch er kau el ngosuterir a rudam me a rudos. E sel moruul el uaisei e ngmera el mo dmeu a rengum, e a Jehovah a mo omekngeltengat er kau.

10 A Tekingel a Dios a melisiich er a resechal er a ongdibel el mo oureor el obengkel a Jehovah el okiu sel bo losiou el ta er a remesiou er a ongdibel e bo el ta er a remechuodel. (1 Timothy 3:1, 8, 9; 1 Petrus 5:2, 3) Tirke el meruul er tiang a sorir el olengeseu er a rebebil el ngar er a kakerous el rolel el mo lmuut er a omengull er tir. (Rellir 6:1-4) Me a leuaisei, e a remechuodel te mla olengit er kau el mo ta er a attendant me a lechub ke olengeseu el meruul a ureor er a blil a babier, e meruul a territory, e mengetmokl er a Blil a Ongdibel, me a lechub a kuk ta er a tekoi? A rudam el olengeseu el ngar er aika el rolel a melekoi el kmo te mera el dmeu a rengrir.

Tirke el kongei el tonget a temir el meruul aike el project er a cheldebechelel a Jehovah a blechoel el mo er ngii a rebeches el sechelirir (Momes er a parakurab 11)

11. Ngmilekera e mlo uchul a klungiolel a ta el odos e le ngii el uluureor er a construction project?

11 Tirke el kongei el tonget a temir el olengeseu a construction project a blechoel el mo er ngii a rebeches el sechelirir. A ta el odos el ngklel a Margie a mla oureor el omekedechor e omekbeches a Blil a Ongdibel el 18 el rak. Ngar er aika el project e ngblechoel el semeriar er a remekekerei el rudos e olisechakl er tir. Ngmelekoi el kmo tiang a kot el ungil rolel e ngsebechir tirke el kongei el tonget a temir el olengeseu el mo kasisiich er a delongelir. (Rom 1:12) E sel bo lechebangel a meringel el tekoi er a klengar er ngii, e tirke el mlo sechelil a millisiich er ngii. Me kau, ke mla ta el mkengei el tonget a temem el mo olengeseu er a construction project? Ngsebechem el mong alta ngdiak a ileakl el duch er kau.

12. Ke mekera olengeseu er a uriul er a meklou el telemellel a beluu?

12 Ngdirrek el sebeched el oureor el obengkel a Jehovah lokiu sel dolengeseu er a rudam er kid er a uriul er a meklou el telemellel a beluu. El ua tiang, ngsebeched el melenget a udoud. (Johanes 13:34, 35; Rellir 11:27-30) A ta er a rolel e ngsebeched el olengeseu a okiu sel dongetmokl me a lechub e kede omtechei aike el miltemall er a klou el telemellel a beluu. A Gabriela el odos er a Poland el kmal miltemall a blil er a ieleb a kmal mlo dmeu a rengul el meseterir a rudam el mlara ongdibel el kmeed er ngii el mo olengeseu er ngii. Me sel lolatk er tia el tekoi el dilubech el mo er ngii e ngmelekoi el kmo ngdiak lebekikl er aike el rokui el kloklel el lurriid e ngbai di uleltaut a osengel er aike el lengilai. Me ngmelekoi el kmo: “Tia el tekoi el blok chelebangel er ngii a oterekeklii a renguk el kmo ngkmal ileakl el techall a kubang el chedal a ongdibel er a Rekristiano, e dirrek el uchul a mera el deurreng.” A rebetok el ngmai a ngeso er a uriul er a meklou el telemellel a beluu a oba osisiu el uldasu. E tirke el oureor el obengkel a Jehovah el olengeseu er tirka el rudam a mera el dmeu a rengrir.​—Monguiu er a Rellir 20:35; 2 Korinth 9:6, 7.

13. Ngmekera desisichii a bltkil a rengud el mora Jehovah sel dekengei el tonget a temed el olengeseu? Mosaod.

13 A odos el ngklel a Stephanie me a rebebil el publisher el ngar er a belual a uluureor el obengkel a Dios lokiu sel lolengeseu er tirke el Sioning el chiliis el mora United States e le ngmekemad el mlara belurir a uchul. Te ullengeseu er tirka el chad el mo osiik a blirir me a furniture er tir. Ngmelekoi el kmo: “Ngkmal mlo dmeu a rengmam sel ki mesa deurreng er tir me a olechotel a omereng el saul er tir e le tir el mlo medengelii sel bltikerreng er a klodam er kid el meliuekl er a beluulechad. A telungalek er tirka el chiliis el chad a ulemdasu el kmo aki ullengeseu er tir engdi mera er ngii te bai ngilsukemam. A bltikerreng, me a kltarreng, me a klaumerang, me a omerellir el mle ultuil er a Jehovah a mera el mla smisichii a bltkil a rengmam el mora Jehovah, e mla rullemam el mo oba klou el omereng el saul el kirel aike el rokui el ki mngai el okiu a cheldebechelel.”

MONGLOU ER A OMESIUNGEM EL MORA JEHOVAH

14, 15. (a) Ngera el uldasu a luleba profet el Isaia? (b) Te mekera Rekristiano e oukerebai er a Isaia?

14 Kau, ngsoam el menglou er a omesiungem el mora Jehovah? Ke mo kongei el melukl el mora ngii di el basio el ousbech a rebetok el publisher er ngii? Ngdiak el belkul a kmo ngkired el melukl el mo er cheroid el mo olecholt a blekururau el reng, engdi te ngar ngii a rebebil el rudam me a rudos el sebechir el meruul el uaisei. Te oba osisiu el blekeradel el ua profet el Isaia. A Jehovah er sera loker el kmo, “Ng techa bo kuderchii? Ng techa mo oderchelam?” e ngdilu el kmo “Ng ngak a mong! Moderchak!” (Isaia 6:8) Me kau, ke kongei e dirrek el sebechem el mo olengeseu er a cheldebechelel a Jehovah? Ngera bebil el rolel e ngsebechem el olengeseu?

15 A Jesus a milsaod el kirel a berkel a klumech me a meruul er a remo disaiplo el kmo: “A sim a klou, e ngdi re chad er a ureor a di mekesai. Moluluuch er a Rubak er a sim me lodercheterir a re chad er a ureor el mor omeridm er a sim er ngii.” (Mateus 9:37, 38) Me kau, ngsebechem el mesiou el pioneer er a basio el usbechall a rebetok el publisher er ngii? Me a lechub e ngsebechem el ngosuir a ta er a chad el mo meruul el uaisei? Te betok el rudam me a rudos a omdasu el kmo a kot el ungil rolel a lolecholt er a bltkil a rengrir el mora Dios me a rechad a okiu sel bo el pioneer er a basio el usbechall a rebetok el publisher er ngii. Engdi ngar ngii a bebil el rolel el sebechem el lmuut el meruul a betok el kirel a omesiungem? Sel moruul el uaisei e ngmera el mo dmeu a rengum.

16, 17. Ngera bebil el rolel e ngsebechem el menglou er a omesiungem el mora Jehovah?

16 Kau, ke kongei el mo mesiou el ngar er a Bethel me a lechub e ke olengeseu a construction project, alta ke di oureor el temporary me a lechub e ngdi kirel a ta el klebesei me a lechub e ngbetok el klebesei? A cheldebechelel a Jehovah a blechoel el ousbech er a rechad el kongei el mo mesiou er aike el basio el ousbech a ngeso, e mo meruul er a ngii di el ureor el ledu er tir el mo meruul er ngii alta te kuk meduch er a ta er a bedengel a ureor. A Jehovah a omes er a rokui el chad el kongei el tonget a temir, e mo mesiou er a ngii di el basio el ousbech a ngeso el kmal mekreos.​—Psalm 110:3.

17 Me kau, ngsoam el ngmai a betok el osisechakl me bo el sebechem el menglou er a omesiungem el mora Jehovah? Nglocha sebechem el apply el mora Skuul el Kirir a Rumerk er a Rengedel a Dios. Tia el skuul a olisechakl er a rultebechel el rudam me a rudos el tir a mesiou er a Jehovah el mui el taem me bo el sebechel a cheldebechelel a Jehovah el ousbech er tir el mo meruul a lmuut el betok. Tirke el mo er tia el skuul a kirir el kongei el mo mesiou er a ngii di el basio el lemodurech el mo er ngii. Me kau, ke kongei el lmuut el mo meruul a betok el kirel a Jehovah lokiu tiakid el rolel?​—1 Korinth 9:23.

18. Ngmo uchul a ngera el klungioled a lsekum kede oureor el obengkel a Jehovah er a bek el sils?

18 Kid el chedal a Jehovah a uchul me kede bekururau, e ungil a omerelled, e oubltikerreng e soad el olengeseu er a rebebil er a bek el taem. E aikang a mo uchul a deurreng me a budech er a klengar er kid. (Galatia 5:22, 23) Alta ngkakerous el blekeradel a bom chelebangel, engdi ngmo dmeu a rengum a lsekum ke oukerebai er a blekururau el reng er a Jehovah, e mo ta er tirke el mekreos el kldemel er a ureor!​—Osisechakl 3:9, 10.