SUOBEL EL BO DOSUUB 31
Kau Ke Mengiil er “Sel Mats el Dechor er Chomekedecheraol”?
“Ngmellatk er sel mats el dechor er chomekedecheraol, el luldesuii a Dios e mekedecherur.”—HEB. 11:10, BT.
CHELITAKL 22 A Renged a Mla Meketmokl—Me Le Mei!
NGAR TIA EL SUOBEL *
1. Ngera el tekoi a bla lechoit a rebebil, e ngera uchul me te meruul uaisei?
A REBETOK el miliol el chedal a Dios a mla chemoit a sorir el tekoi. Te betok el rudam me a rudos a mla melilt el diak bo el bechiil. A rubekel a mla melilt el diak bo loungalek. A retelungalek a mla omekbeot a klengar er tir. Te rokui el meruul el uaisei e le ngsorir el mesiou er a Jehovah el mo er sel tkurrebab el sebechir. Ngdmeu a rengrir er aike el ngar ngii er tir e oumerang el kmo a Jehovah a mo mesterir aike el rokui el lousbech. Me te mo ouuchel a rengrir er uriul? Ngkmal diak! Ngera me ngsebechel el mo ulterekokl a rengud er tiang? A ta el uchul a kmo, a Jehovah a ulemekngeltengat er a Abraham, el “demerir tirkel rokui el oumerang.”—Rom 4:11.
2. (a) A doltirakl er a Hebru 11:8-10, 16, BT, e ngera me a Abraham a kilengei el tuobed er a Ur? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?
2 A Abraham a kilengei el choitii a ungil rolel a klengar er a mats er a Ur. E ngera uchul? E le ngmilengiil er “sel mats el dechor er chomekedecheraol.” (Monguiu er a Hebru 11:8-10, 16, BT.) * Tia ngera el “mats”? Ngera el omelsemai a blo lechelebangel a Abraham er a longiil er tia el mats el mo dechor? E mekera bo deuai ngii me tirke el chad er chelecha el taem el oltirakl er a kerebil?
NGERA “SEL MATS EL DECHOR ER CHOMEKEDECHERAOL”?
3. Ngera sel mats el lulengiil er ngii a Abraham?
3 Tia el mats el lulengiil er ngii a Abraham a Rengedel a Dios. A Jesus Kristus me a 144,000 el ngellitel el Kristiano a dmak e rullii Heb. 12:22, BT; Och. 5:8-10; 14:1) A Jesus a ullisechakl er a redisaiplo er ngii el mo meluluuch el kirel tia el osisiu el Renged, el olengit er a soal a Dios me lemeketmokl er tia el chutem el di uai ngii er a eanged.—Mt. 6:10.
tia el Renged. A Paulus a ulemekedong er tia el Renged el “mats ra dingar el Dios, el Jerusalem ra eanged.” (4. A doltirakl er a Genesis 17:1, 2, 6, e ngmle uangera klungel a klemedengei er a Abraham el kirel tia el mats me a lechub e ng Renged, el letilbir a Dios?
4 A Abraham ngmle medengelii a omesodel a oketmeklel tia el Renged? Ngdiak. A omesodel tia el tekoi a mle “berrotel” el kemanget el taem. (Efe. 1:8-10; Kol. 1:26, 27) Engdi ngmle medengei el kmo a rebebil er a ruldidellel a rsechel a mo king, e le a Jehovah a tilbir tia el tekoi el mo er ngii. (Monguiu er a Genesis 17:1, 2, 6.) Ngkmal mle mesisiich a klaumerang er ngii er a telbilel a Dios me ngua lulsa Ngika el Ngellitel er a Dios me a lechub e ng Mesias, el ngii a mo King er a Rengedel a Dios. Sei a uchul me a Jesus a mle sebechel melekoi er a Rechijudea er a temel el kmo: “A demmiu er a Abraham a mle dmeu a rengul el mo mesa belsechel ak mer ngii. Ng milsang me ng mlo ungil a rengul.” (Jn. 8:56) Me a Abraham a mle medengei el kmo a ruldidellel a rsechel a mo rullii a Renged el bo lomekedechor er ngii a Jehovah, e ngika kilengei el mengiil er a Jehovah el mo oltaut er tia el telbiil.
5. Kede mekera medengei el kmo a Abraham a milengiil er sel mats el lulemekedechor er ngii a Dios?
5 Ngmilekera Abraham e ochotii el kmo ngmilengiil er “sel mats” me a lechub e ng Renged el lulemekedechor er ngii a Dios? A kot, e a Abraham a dimlak bo lechedal a ngii di el renged er tia el beluulechad. Ngika di milleklukl a beluu, el dimlak el bo er ngii a delengcheklel me a lechub e lolab el mora ngii di el king. Ngdirrek el dimlak di lengii el rullii a rengedel. Ngbai millemolem el olengesenges er a Jehovah e milengiil er Ngii el mo otutii a Telbilel. Me sera loruul uaisei, e ngulechotii a mesisiich el klaumerang er ngii er a Jehovah. Ka me bo dosaod a bebil omelsemai el blo lechelebangel e desa el kmo ngera sebeched el suubii er a kerebil.
NGERA EL OMELSEMAI A BLO LECHELEBANGEL A ABRAHAM?
6. Ngmle uangera el mats a Ur?
6 Tia el mats el lekiliei er ngii a Abraham a mle ulekerreu, e ungil a delengchokl er ngii, me a rechad er ngii a mla er ngii a skulir e merau. A beluu a mle selebechakl e le ngmla er ngii a klou
el cheotelel e mla er ngii a rolel a ralm el iueklii a beluu. E a rechad er a Ur a mle semmong er a rolel omeluches me a ochur. Me tia el mats a locha mle basio er a siobai e le remengiis a mla metik a betok el babier er a siobai er ngii. A blirir a rechad a mle rruul er a rengnga, el meaiu a kbekbel el chelsbereber er a becheleleu. A bebil blai a mle 13 me a lechub e ng 14 a delemerab er ngii el iueklii a chellades el mekesokes.7. Ngera uchul me a Abraham a mle kirel oumerang el kmo a Jehovah a mo omekerreu er ngii me a telungalek er ngii?
7 A Abraham a mle kirel oumerang el kmo a Jehovah a mo omekerreu er ngii me a telungalek er ngii. E ngera uchul? Molatk el kmo a Abraham me a Sara a chilitii a blil er a mats er a Ur el mle ulekerreu e ungil delengchokl, e mlo kiei er a ikrel a beluu er a Kanaan. Ngii me a telungalek er ngii a dikea lekiei el ulekerreu er a chelsel a mesisiich a cheotelel el mats el mle iliuekl er ngii a ralm. Ngbai mla mo beot er a recheraro el me oldechelakl er tir.
8. Ngera dilubech el mora Abraham er a ta el taem?
8 A Abraham a mirruul a soal a Dios, engdi a ta er a taem e ngmlo meringel er ngii el omeka er a telungalek er ngii. Ngmlo er ngii a meringel el bosech er sel beluu el Jehovah dilu el kmo lebo er ngii. E kmal mlo klou tia el bosech me a Abraham a mellukl el mora Ekipten el telkib el taem. Engdi sera lebo er a Ekipten, e a Farao el milengedereder er tia el beluu, a ngiluu a bechil. Ka di molatk er a sebekreng el lulemelechesiu er ngii a Abraham el mo lmuut er a taem el Jehovah a rirellii a Farao me lolutii a Sara el mo er ngii.—Gen. 12:10-19.
9. A Abraham ngmle kirel loutekangel a ngera el ringel er a telungalek er ngii?
9 A klengar er a telungalek er a Abraham a dirrek el mle meringel. A betik er a rengul bechil er a Sara a mle kebai. Me ngmle kemanget el taem el lemekngit a rengrir er tia el tekoi. Cherengel a taem, e a Sara a ngiluu a sibil el redil, el Hagar el msang a Abraham me bo lomechell er a ngelekel ngii me a Abraham. Engdi a Hagar er a bo ledioll er a Ismael, e ngmlo metetoech a medal er a Sara. Ngkmal mlo chetituokel tia el blekeradel me a Sara uldikii a Hagar.—Gen. 16:1-6.
10. Ngera dilubech el mora Ismael me a Isak el milsemai er a klaumerang er a Abraham?
10 A Sara er a bo el dioll e ngmilechellii a ngelekel a Abraham el lulngeklii el Isak. A Abraham a mle betik a rengul er tirka el teru el ngelekel er a Ismael me a Isak. Engdi a mekngit el omerellel a Ismael el mora Isak a uchul me a Abraham a mlo kirel lodikii a Ismael me a Hagar. (Gen. 21:9-14) A betok el rak er a uriul, e a Jehovah a ullengit er a Abraham el mo melenget er a Isak. (Gen. 22:1, 2; Heb. 11:17-19) Ngar er a chelsel aika el eru el blekeradel, e a Abraham a mle kirel loumerang el kmo a Jehovah a mo oltaut a telbilel el kirir tirka el ngelekel.
11. Ngera uchul me a Abraham a mle kirel loba kllourreng el mengiil er a Jehovah?
11 Ngar er a chelsel aika el taem e a Abraham a mle kirel loba kllourreng el mengiil er a Jehovah. Nglocha mle 70 me a derengel a rekil er a letobed er a Ur ngii me a telungalek er ngii. (Gen. 11:31–12:4) E mle bekord el dart el rak el lekiei a tento e lomais er a beluu er a Kanaan. Ngmlad er a le 175 a rekil. (Gen. 25:7) Engdi ngdimlak lesa Jehovah el lotutii a telbilel el mo msa tia el beluu el mora ruldidellel a rsechel. E dimlak lekiei el mo mesa sel mats el ngii a Rengedel a Dios el mo dechor. Me nguaisei engdi a Abraham a losaod er ngii el kmo ngmlad el “mle dmeu a rengul er a klengar er ngii.” (Gen. 25:8, NW) Me alta ngmlo chelebangel a omelsemai, engdi nglilemelemii a mesisiich el klaumerang er ngii e mle dmeu a rengul el mengiil er a Jehovah. Ngera uchul me ngmle sebechel loutekangel? E le chelsel a klengar er ngii el rokir, e a Jehovah a ulemekerreu er ngii e ulemes er ngii el sechelil.—Gen. 15:1; Isa. 41:8; Jak. 2:22, 23.
12. Ngera dongiil er ngii, e ngera kede mo mesaod?
Och. 12:7-10) Kede bai mengiil er ngii el mo mengedereder a rokui el tekoi el ngar tia el chutem. Me chelecha el dongiil er ngii, e ngbetok el blekeradel a bo dechelebangel el ngii a osisiu er aike el blo lechelebangel a Abraham me a Sara. Me a remesiungel a Jehovah er chelecha el taem, te mlo sebechir el oukerebai er a Abraham? A chisel a klengar er a rechad el motobed er A Ongkerongel a ochotii el kmo a rebetok er chelechang a di uai a Abraham me a Sara el loba klaumerang me a kllourreng. Ka me bo dosaod a bebil er aika el experience me aike el sebeched el suub er ngii.
12 Me kid a ua Abraham el mengiil er sel mats el dechor er omekedecheraol. Engdi ngdiak dongiil er ngii el mo dechor. A Rengedel a Dios a milteketek er a 1914 e mlo mengedereder a rokui el tekoi er a eanged. (MOUKEREBAI ER A ABRAHAM
13. Ngera ke suubii er a experience er a Odam el Walden?
13 Bo mkengei el chemoit aike el soam el tekoi. A lsekum e ngsoad el nguu a mats er a Dios, el ngii a Renged, el mo kot er a klengar er kid, e ngkired el mo ua Abraham el kilengei el chemoit a soal el tekoi el mo odeuir a rengul a Dios. (Mt. 6:33; Mk. 10:28-30) Momtab er a kerebil a odam el Bill Walden. * Sera 1942 el bocha el tobed er a university er a Merikel el oba degree er ngii er a architectural engineering e a Bill a ulemuchel el mesuub lobengterir a Resioning er a Jehovah. A ta er a professor er ngii a kiltmokl a tekoi me bo el sebechel mo er ngii a urerel er a uriul er a letobed er a skuul, engdi Bill a mle kotouar. Ngsilodii el mo er ngii el kmo ngdiak bo lekengei er tia el ureor el klou a udoud er ngii me bo el sebechel el cherrungel el mesiou er a Dios. Telkib el taem er uriul, e a Bill a mlo kirel el mo soldau. Me nguleba omengull el kotouar me te milelsii er a $10,000 e mle kirel mo kelebus el eim el rak. Ngtilobed er a kelebus er a uriul er a edei el rak. A uriul er tiang, e ngmlo er a Skuul er a Gilead e mlo mesiou el missionari er a Africa. A Bill a mlo bechil a Eva, me te dilak el mesiou er a Africa, alta ngmle kirir el mengoit a sorir el tekoi. A cherengel a taem, e te liluut el mora Merikel el mo omekerreu er a delal a Bill. Me a Bill a milsaod er a klengar er ngii el rokir el kmo: “Ngmo delelualu a iuechel a medak sel kulatk el kirel a ileakl el techall el mle sebechel a Jehovah el ousbech er ngak el kuk betok er a 70 el rak el ngar er omesiungel. Ak blechoel mereng a sulel el ngilsukak el mo ousbech er a klengar er ngak el mesiou er ngii.” Me kau ngsebechem el rullii a mui el taem el omesiou el mo urerem?
14-15. Ngera ke suubii er a experience er a Odam me a Odos el Apostolidis?
14 Lak momdasu el kmo, ngmo diak a mondai er a klengar er kau. Kede suubii er a kerebil a Abraham el kmo ngmo lmuut er tirke el mesiou er a Jehovah er a klengar er tir el rokir me te mo chelebangel a mondai. (Jak. 1:2; 1 Pe. 5:9) Tia sebeched el mesa er a tekoi el dilubech el mora Aristotelis Apostolidis. * Ngika miltecholb er a 1946 er a Greece, e sera 1952 e ngmlo telbiil el mo bechil a odos el Eleni, el mle osisiu a turrekong er tir. Me nguaisei, engdi a Eleni a mlo er ngii a tumor er a no er a bdelul. Me te ngiluu tia el tumor, engdi a uriul er a sesei el rak el lebechiil, e ngliluut el mo er ngii. Ngliluut el mora botk, engdi a uriul e a Eleni a mlo chitechut e diak el sebechel lungil mengedecheduch. Me nguaisei engdi ngdi millemolem el blak a rengul alta ngmla er ngii a secherel me a dirrek el odechelakl er a kabelment er sel taem.
15 Me a Aristotelis a ulemekerreu er a bechil el 30 el rak. Ngar er a chelsel tia el taem e ngmilsiou el ta er a remechuodel, e mle chedal a committee er a assembly, e ullengeseu el omekedechor er a Assembly Hall. Ngar er a rak er a 1987 e a Eleni a uleldingel e miltemall. Ngmle edei el rak el ngar er a coma e sola e mlad. Me a Aristotelis a mesaod el kirel aika el rokui el experience er ngii el kmo: “Ngar er aika el mereko el rak e a omelsemai, ringel, me a bkaischemrungel el tekoi a uluusbech er ngak el mo meduch a renguk e klou a renguk. Me nguaisei engdi a Jehovah a blechoel el meskak a klisiich el kuusbech er ngii el mo outekangel aika el mondai.” (Psa. 94:18, 19) A Jehovah a mera el betik a rengul er tirke el meruul aike el sebechir el mesiou er ngii alta te chelebangel a ringel!
16. A Odam el Knorr ngmilsa bechil a ngera el ungil el ulekrael?
16 Bo lultaut a osengem er a ngar medam el * Ngmelekoi el kmo a tekingel a Odam el Knorr el mo er ngii er a sesei el sandei er a uchei er a kodellel a kmal ngilsuir. Ngdmu el kmo: “A Nathan a ulemeklatk er ngak el kmo: ‘A uriul er a kodall, e ngulterekokl a omeltked, e diak deluut el mo chelebangel a ringel.’ E sola milengelechel er ngak el kmo: ‘Momes el bedul uchei, e le seikid a ngar ngii a omeksulem.’ . . . Ngdirrek el millekoi el kmo: ‘Di mechesang, e molasem el ousbech er a klengar er kau el meruul a tekoi el kirir a rebebil. Tiang a mo ngosukau el mo dmeu a rengum.’” Tiang a kmal ungil ulekrael el mo blechoel el di mechesang el meruul a ungil el kirir a rebebil e ‘oldeu a rengud er a omelatk’!—Rom 12:12, NW.
taem. A Abraham a mle ultaut a osengel er a omeksaul el Jehovah mo msang er a ngar medal el taem, e tia ngilsuir el mo outekangel a omelsemai. A Odos el Audrey Hyde a millasem el mo oba tia el ungil uldasu, alta kot el bechil el Nathan H. Knorr, a mlad er a kasinoma me a ongeru el bechil el Glenn Hyde, a mlo smecher er a Alzheimer’s.17. (a) Ngera me ngar ngii a ungil uchul e ngultaut a osenged er a ngar medad el taem? (b) A doltirakl er a kerebai el ngar er a Mika 7:7, e ngmekera ngosukid el mo dmeu a rengud er a klengeltengat er a ngar medad el taem?
17 Chelecha el taem, e ngbetok a uchul e ngkirel lultaut a osenged er a ngar medad el taem. A tekoi el duubech er chelechang a bleketakl el ochotii el kmo, kede ngar er a ulebengelel a uriul sils er tia el blekeradel er a beluulechad. Ngdi kmedung e ngmo diak dongiil er sel mats el dechor er omekedecheraol el mo mengedereder a rokui el tekoi er tia el chutem. Me a ta er a klengeltengat el bo doldeu a rengud er ngii a mo meseterir a rebetik er a rengud el mekiis er a kodall. E seikid el taem, e a Jehovah a mo msa omeksulel a Abraham el kirel a klaumerang me a kllourreng er ngii lokiu a lokisii ngii me a telungalek er ngii el me kiei er tia el chutem. Kau ke mo ngar isei el outkeu er tir? Ngsebechem a lsekum e ke ua Abraham el kongei el chemoit a soam el tekoi el kirel a Rengedel a Dios, e lomelemii a klaumerang er kau alta ke chelebangel a ringel, e oba kllourreng el mengiil er a Jehovah.—Monguiu er a Mika 7:7.
CHELITAKL 74 Dedak el Mengitakl a Chelitakl er a Renged!
^ par. 5 A omengiil el kirel a otutel a telbiil a sebechel el melasem er a kllourreng er kid me a dirrek el klaumerang er kid. Ngera sebeched el suub er a Abraham el ngii a mo smisichid el mo oba kllourreng el mengiil er a otutel a telbilel a Dios? E ngera el ungil kerebai a bla lebeskid a rebebil mesiungel a Jehovah er chelecha el taem?
^ par. 2 Hebru 11:10, 16, BT: “Le ngmellatk er sel mats el dechor er chomekedecheraol, el luldesuii a Dios e mekedecherur.” 16 “Ngdi mera er ngii a loureng ra lmuut lungil beluu, el sel beluu el ngara eanged. Misei a uchul e a Dios a diak le merur a le mokedong el kmo ngDios er tir, le ngkildmeklii a mats el kirir.”
^ par. 13 A chisel a klengar er a Odam el Walden a tilobed er a December 1, 2013, el The Watchtower, er a 8-10 el llel.
^ par. 14 A chisel a klengar er a Odam el Apostolidis a tilobed er a February 1, 2002, el The Watchtower, er a 24-28 el llel.
^ par. 16 A chisel a klengar er a Odos el Hyde a tilobed er a July 1, 2004, el The Watchtower, er a 23-29 el llel.
^ par. 57 OMESODEL A SIASING: A rechudelang el obekel el melemolem el blak a rengrir el mesiou er a Jehovah alta te chelebangel a omelsemai. A klaumerang er tir a melemolem el mesisiich e le tir el ultaut a osengir er a telbilel a Jehovah el kirel a ngar medad el taem.