Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 34

Mosuub a Ulaoch er a Biblia

Mosuub a Ulaoch er a Biblia

“Tirkel mellomes a rengrir a mo omtab.”​—DAN. 12:10.

CHELITAKL 98 A Bades​—A Mlukrael er a Dios

NGAR TIA EL SUOBEL a

1. Ngera sebechel ngosukid el mo soad el mesuub a ulaoch er a Biblia?

 A KEKEREI el odam el Ben a kmo, “Ngkmal soak el mesuub a ulaoch er a Biblia.” Kau, ke dirrek el kongei a tekingel? Me a lechub e ke feel el kmo a ulaoch er a Biblia kmal meringel? Ke locha dirrek el mo feel el kmo ngkmal boring a dosuub a ulaoch. Me nguaisei engdi sel bo modengelii a uchul me a Jehovah uldak a ulaoch er a Tekingel, e nglocha mo soam el mesuub a ulaoch.

2. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

2 Tia el suobel a diak di bo losaod er a uchul me ngungil dosuub a ulaoch er a Biblia ngdirrek el mesaod a rolel e kede mesuub. Ngdirrek el mo mesaod a eru el ulaoch er a babier er a Daniel, me bo desa el kmo sel bo dodengei a belkul e ngngosukid er chelechang.

NGERA UCHUL ME NGUNGIL A DOSUUB A ULAOCH ER A BIBLIA?

3. Ngera kired el meruul er ngii a lsoad el mo medengei a belkul a ulaoch er a Biblia?

3 A lsoad el mo medengei a ulaoch er a Biblia e ngkired lolengit a ngeso. Molatk er tia el okesiu. Kau a oldingel er a basio el dirkak a ta el bo er ngii engdi a sechelim lobengkem a ungil medengelii tia el basio. Ngmedengei el kmo ko mngar ker e medengei el kmo a derta el rael e ngmo er. Nglocha kmal ungil a rengum el sechelim a kilengei el obengkem! Ngdi osisiu, a Jehovah medengei el kmo kede kirel ker er a blechebechel a taem e medengelii a rael el ngar medad. Me a bo dodengei a belkul a ulaoch er a Biblia, e ngkired lolengit a ngeso er a Jehovah.​—Dan. 2:28; 2 Pe. 1:19, 20.

Omesubed er a ulaoch er a Biblia sebechel ngosukid el mo kltmokl el kirel aike el mo duubech er a ngar medad (Momes er a parakurab 4)

4. Ngera uchul me a Jehovah liluches a ulaoch er a Tekingel? (Jeremia 29:11NW) (Dirrek el momes er a siasing.)

4 A Jehovah di ua ungil loungalek el chad, el soal a rengelekel a bo lungil a klengar er tir er a ngar mederir. (Monguiu er a Jeremia 29:11, NW. b) Engdi a Jehovah ileakl er a rechad le ngika sebechel louchais a tekoi el mo duubech er a ngar medad, e dirkak a ta lemecheuid. Ngika liluches a ulaoch er a Tekingel me bo dodengei a meklou a ultutelel el tekoi el mo duubech er a uchei er a letaut. (Isa. 46:10) Ulaoch er a Biblia a sengk el mlara Demad el ngar er a eanged. Engdi ngmekera sebechel mo ulterekokl a rengum el kmo aike el lomlaoch a Biblia mera el mo tmaut?

5. Ngera sebechel a ngeasek el suubii er a experience er a Max?

5 A rengeleked sel ngar er a skuul e te iliuekl er a rengalek el diak omengull er tir er a Biblia. A tekingir me a omerellir a sebechel rullii a ngeasek el Sioning el mo oumededenger er a klaumerang er ngii. Molatk er a odam el Max. Ngkmo: “Sera kngeasek e ak mlo oumededenger el kmo a rechad er a blik te mera el lolisechakl er a mera el klechelid me a Biblia ngmera el mlara Dios.” Me ngngera te mirruul er ngii a rechad er a blil? Ngmelekoi el kmo, “Ak medengei el kmo te mle suebek a rengrir, engdi te uleba chelellakl el reng.” A rechad er a blil a Max ulenger a keril lousbech er a Biblia. Ngdirrek el ngar ngii a tekoi el lurruul er ngii a Max. Ngmelekoi el kmo, “Ngdi mle ngak el mesuub a ulaoch er a Biblia. Ak dirrek el milsaod aike el ksiluub lobengterir a rekuk bebil er a rengeasek.” Me ngngera dilubech? A Max a kmo, “Uriul er tiang e ngkmal mlo ulterekokl a renguk el kmo a Biblia a mera el mlara Dios!”

6. Ngera kirem el meruul er ngii a lsekum ke oumededenger, e ngerang?

6 A lsekum ke mo ua Max el oumededenger el kmo aike el lolekoi a Biblia a klemerang, e lak bo merur. Me nguaisei engdi ngngar ngii a kirem el meruul er ngii. A klaumededenger a di ua sabiter el lsekum ngdiak mokerang er ngii e ngsebechel tomellii a kmal meringel el chad el klalo. Me a lsoam el melubet a klaumededenger er a klaumerang er kau e ngkirem el di kau el oker, ‘Ngak, a kuumerang aike el lolekoi a Biblia el kirel a ngar medad el taem?’ A lsekum e ngdiak lulterekokl a rengum, e ngkirem el mesuub aike el ulaoch er a Biblia el mla tmaut. Momtab er a rolel e ngsebechem el meruul er tiang.

ROLEL A DOSUUB A ULAOCH ER A BIBLIA

A lebo er ngii a klaumerang er kid er a Jehovah el ua Daniel, e ngkirel ngariou a rengud el kerekikl el mesuub a ulaoch er a Biblia e melemalt a moktek er kid el mesuub (Momes er a parakurab 7)

7. Ngera el kerebai a lekiltmeklii a Daniel er a rolel a dosuub a ulaoch? (Daniel 12:10) (Dirrek el momes er a siasing.)

7 A Daniel a kiltmeklii a ungil kerebai er a rolel a dosuub a ulaoch. Ngika mle melemalt a moktek er ngii el mesuub a ulaoch. Ngmle soal mo medengelii a klemerang. A Daniel a dirrek el mle ngariou a rengul. Ngmiltebengii el kmo a Jehovah mesterir a klemedengei tirke el sorir el mo medengelii e kiei loltirakl a llechul. (Dan. 2:27, 28; monguiu er a Daniel 12:10.) Ngulechotii el kmo ngmle ngariou a rengul er a lultuil er a ngelsuil a Jehovah. (Dan. 2:18) Daniel a dirrek el mle kerekikl a tekoi el losuub. Ngmirruul a research lousbech a Bades el mla er ngii er a temel. (Jer. 25:11, 12; Dan. 9:2) Ngmekera sebechem loukerebai er a Daniel?

8. Ngera uchul me a rebebil a kmal diak lekengei el kmo, a ulaoch er a Biblia mla tmaut, engdi ngngera kired el meruul er ngii?

8 Morriter er a moktek er kau el mesuub a ulaoch. Kau, ke mesuub a ulaoch er a Biblia le ngsoam el mo medengelii a klemerang? A leuaisei, e a Jehovah mo ngosukau. (Jn. 4:23, 24; 14:16, 17) Ngera dirrek el ta er a uchul me a rechad a mo mesuub a ulaoch? Ngsorir losiik aike el ochotii el kmo a Biblia diak el mlara Dios. Seikid e ngsebechir el di mo tir olterekokl el kmo ngngera ungil me a mekngit e oltirakl aika el uldesuir. Me nguaisei engdi ngkired el mesuub a ulaoch el melemalt a moktek er kid. E ngar ngii a lmuut el ta er a klou a ultutelel el blekeradel el dousbech er ngii el mo medengei a belkul a ulaoch er a Biblia.

9. Ngera el blekeradel a dousbech er ngii el mo medengei a belkul a ulaoch er a Biblia? Mosaod.

9 Bo lengariou a rengum. A Jehovah tibir el mo olengeseu er a rengariou a rengrir. (Jak. 4:6) Me ngkired el meluluuch lolengit er a ngelsuil el mo medengei a ulaoch er a Biblia. Ngdirrek el kired el kongei el kmo kede ousbech er a ngelsuil a blak a rengul el mesiou, el lousbech er ngii a Jehovah lomeskid a kall er a klereng er sel blsechel. (Lk. 12:42) Jehovah a Dios el chelderoder a rolel a loruul a tekoi, me kede mtebengii el kmo ngdi mo chimong a lousbech er ngii el lolengeseu er kid el mo medengei a klemerang el ngar er a Tekingel.​—1 Ko. 14:33; Efe. 4:4-6.

10. Ngera ke suubii er a experience er a Esther?

10 Bo mkerekikl. Mngiltii a ulaoch el soam em research el kirel. Tiakid a lurruul er ngii a odos el Esther. Ngika mle soal aike el ulaoch el kirel a demiel a Mesias. Ngmelekoi el kmo, “Sera le 15 a rekik e a kulemuchel el research aike el lochotii el kmo, aika el ulaoch a milluches er a uchei er a taem er a Jesus.” Aike el lesiluub er a longuiu el kirel a Dead Sea Scrolls a ulterekeklii a rengul. Ngkmo: “A bebil er ngii a milluches er a uchei er a temel a Kristus me aika el ulaoch a ulterekokl el mlara Dios.” A Esther a bleketakl el melekoi el kmo, “Ngmle kirek el menguiu aikang el betok el taem e mlo sebechek el mo medengei a belkul.” Ngdi ngkmal ungil a rengul el mirruul er tiang. Uriul er a lekerekikl el mesuub a betok el ulaoch er a Biblia e ngkmo, “Kmal sebechek el bleketakl el mesa el kmo aike el lolekoi a Biblia a klemerang!”

11. Ngera uchul me ngungil a bo lulterekokl a rengud el kmo aike el lolekoi a Biblia a klemerang?

11 Sel bo dodengei a rolel a bebil el ulaoch el ngar er a Tekingel a Dios a mla tmaut, e ngmo er ngii a mesisiich el klaumerang er kid er a Jehovah me a rolel a lomekrael er kid. Me a lmuut kung, a ulaoch er a Biblia ngosukid el mo melemolem el positive el kirel a ngar medad, mo lmuut me a dechelebangel a mondai er chelechang. Me dosaod a eru el ulaoch el lulluches a Daniel el toutang er chelechang. Sel bo dodengei a belkul e ngngosukid el mo ungil melilt.

NGERA NGRULLII ER KAU A UACH EL RRUUL ER A DEEL ME A CHUTEM?

12. Ngera ngomtechei er ngii a ochil sel bleob el rruul er a “deel el urrechomel er a chutem”? (Daniel 2:41-43)

12 Monguiu er a Daniel 2:41-43. Ngar sel berrous el lesilodii a belkul a Daniel el mora King Nebukadnesar, e a ochil sel klou el bleob a mle rruul er a “deel el urrechomel er a chutem.” Sel domekesiu er tia el ulaoch lobengkel a lmuut el bebil er a ulaoch el ngar er a babier er a Daniel me a Ocholt, e kede mo medengei el kmo, a ochil ngika el bleob omtechei er a Renged er a Britain me a Merikel el ngii a dmak loureor, e sel kot el mesisiich el omerreder el ngar ngii er chelechang. A Daniel a millekoi el kirel tia el renged er omerreder el kmo, ng “mo mesisiich, e ngdi di beot el metemall.” Ngera uchul me ngdi beot el metemall? E le redi chad, el lomtechei er tir a chutem, a mengitechut er a klisichel el mengedereder el ua deel.” c

13. Ngera el klou a ultutelel el klemerang a desuub er tia el ulaoch?

13 Kede suub a bebil el meklou a ultutelel el klemerang er tia el berrous el kirel a kloul el bleob el lulsaod er ngii a Daniel, tokubets aike el ochil. A kot e a Renged er a Britain me a Merikel a mla ochotii el kmo ngmesisiich. El ua tiang, ngklou a lerirellii er a kats er a Kot me a Ongerung el Mekemad. Me nguaisei engdi a klisichel a mechitechut kung e lmuut el mo mechitechut e le rechedal a kautok e omtok er a kabelment. Ongerung, e tia el renged a sel ulebongel el omerreder er a beluulechad, el Rengedel a Dios a mo okngemedii, ngii me a rokui el omengederederir a rechad. Alta bebil renged a mo omtok er a Renged er a Britain me a Merikel engdi ngkmal diak bo le btechir. Kede medengei el uaisei le sel “klou el bad” lomtechei er a Rengedel a Dios a mo choredengii ochil a bleob, el ngii omtechei er a Renged er a Britain me a Merikel.​—Dan. 2:34, 35, 44, 45.

14. Ngmekera ngosukid el mo ungil melilt sel bo dodengelii a belkul a ulaoch el kirel a uach el rruul er a deel me a chutem?

14 Kau, ngulterekokl a rengum el kmo a ulochel a Daniel el kirel a ochil sel bleob el rruul er a deel me a chutem a klemerang? A leuaisei, e tiang a mo er ngii a lerellii er a klengar er kau. Ngdiak bo mosiik a ulekerreu er a klalo er tia el beluulechad le ke medengei el kmo ngdi kmedung e ngmo nguemed. (Lk. 12:16-21; 1 Jn. 2:15-17) Dirrek el klemedengei er kau el kirel tia el ulaoch a mo ngosukau el mtebengii a klungel a ultutelel a ureor el omerk e olisechakl. (Mt. 6:33; 28:18-20) A uriul er a omosuub er tia el ulaoch, e di lekau el oker, ‘A omelilt el kuruul ngochotii el kmo, ngak oumerang el kmo a Rengedel a Dios a di kmedung e ngmo okngemed a rokui el kabelment er a rechad?’

NGERA NGRULLII ER KAU A “KING ER A DILUCHES” ME A “KING ER A DIMES”?

15. Chelecha el taem e ngtecha “king er a diluches” me a “king er a dimes”? (Daniel 11:40)

15 Monguiu er a Daniel 11:40. A 11 el bliongel er a Daniel a mesaod el kirir a reteru el king me a lechub e ngomerreder el tir a kaisichai el melai er a omerreder er a beluulechad. Sel domekesiu er tia el ulaoch el lobengkel a lmuut el bebil er a ulaoch er a Biblia, e ngsebeched el dongchii el kmo a “king er a diluches” a Russia me tirke el lolengeseu er ngii, e a “king er a dimes” a Renged er a Britain me a Merikel. d

Ngsebeched el smisichii a klaumerang er kid e mo diak el sal suebek a rengud a lsekum kede mtebengii el kmo a ultekengel a “king er a diluches” me a “king er a dimes” oltaut a ulaoch er a Biblia (Momes er a parakurab 16-18)

16. Ngera el omelsemai a lechebangel tirke el kiei er cheungel a omengederederel a “king er a diluches”?

16 A rechedal a Dios el kiei er cheungel omengederederel a “king er a diluches” a modechelakl er ngika el king. A rebebil er a Resioning a bla le cholebedeterir e mengelebus er tir el kirel a klaumerang er tir. A odelecheklel a “king er a diluches” a diak lomekdakt er tir, e ngbai meleketek a klaumerang er tir. E ngerang? E le rudam er kid a medengei el kmo a odechelakl el mora rechedal a Dios oltaut er a ulaoch el ngar er a babier er a Daniel. e (Dan. 11:41) Klemedengei er kid er tiang a ngosukid el mo melemolem el mesisiich omeltked e melemolem loba blakerreng el mora Jehovah. 

17. Ngera el omelsemai a bla lechebangel a rechedal a Dios el kiei er cheungel omengederederel a “king er a dimes”?

17 A “king er a dimes” a uchei nguldechelakl er a rechedal a Jehovah. El ua tiang, sel kot el tedebechel aike el rak er a 1900, e te mlekelebus a rudam er kid me a rebebil er a rengalek el Sioning a mle expelled er a skuul le tir el dimlak lekengei el omekbitang. Engdi ngngar aika el mereko el rak e a remesiungel a Jehovah el kiei er cheungel omengederederel ngika el king a mla measem a blakerreng er tir el mora Jehovah el ngar er a kuk bebil er a rolel. El ua tiang, temel a sengkio e a Kristiano a locha soal el mo support er a tang er ngike el kuk tang. Alta ngdiak el bo el sengkio, engdi chelsel a rengul me a uldesuel e ngmla ngiltii el kmo ngolab el mo er techang. Me ngkmal klou a ultutelel el dolemolem el diak domekbitang el ngar er a omerelled, me a dirrek el ngar er a uldesued me a rengud!​—Jn. 15:18, 19; 18:36.

18. Ngera uldesued el kirel a ultok er a delongelel a “king er a diluches” me a cherrouel? (Dirrek el momes er a siasing.)

18 Tirke el diak a klaumerang er tir er a ulaoch er a Biblia locha mo ouedikel a rengrir sel lesa “king er a dimes” el “oldechelakl” er a “king er a diluches.” (Dan. 11:40) Tirka el teru el king olab a kmal mesisiich el dub el sebechel okngemed a rokui el tekoi er a beluulechad. Engdi a Jehovah diak bo lebecherei tiang me leduubech. (Isa. 45:18) Me a kltui er a delongelel a “king er a diluches” me a “king er a dimes” a diak lerellid el mo suebek a rengud, e ngbai smisichii a klaumerang er kid. Tia ochotii el kmo a ulebongel er tia el blekeradel a kmedang.

MOLEMOLEM EL KEREKIKL LOMTAB A ULAOCH

19. Ngera kired el mtebengii el kirel a ulaoch er a Biblia?

19 Ngdiak dodengei el kmo ngmo uangerang a bebil otutel a ulaoch er a Biblia. Mo lmuut er a profet Daniel me ngdimlak lodengei a belkul a rokui el tekoi el lulluches. (Dan. 12:8, 9) Me alta ngdiak dodengelii a rolel e a ulaoch a mo tmaut me nguaisei tia diak lebelkul a kmo a ulaoch a diak el klemerang. Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah mo ngosukid el mo medengei aike el dousbech el mo medengei er sel blsechel, el di ua lurruul er ngii er a irechar.​—Amo. 3:7.

20. Ngera el ulaoch er a Biblia a di kmedung e ngtmaut, e ngera ungil dolemolem el meruul er ngii?

20 Ngmo tobed a tekoi el kmo “ng budech ma rokui el tekoi a di ungilbesul.” (1 Th. 5:3) Seikid e a kabelment er tia el beluulechad a mo omtok a klsuul el klechelid e okngemedii. (Och. 17:16, 17) Te mo oldechelakl er a rechedal a Dios. (Ese. 38:18, 19) Seikid ngomuchel a mekemad er a Armakedon. (Och. 16:14, 16) Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo ngdi kmedung e aika mo tmaut. Engdi chelecha el dongiil e dolemolem el lolecholt er a omereng el saul er kid el mora betik a rengul el Demad el ngar er a eanged, loeak a dekerekikl el omtab a ulaoch er a Biblia e dolengeseu er a rechad el dirrek el mo meruul el uaisei.

CHELITAKL 95 A Llomes a Mengal Mo Mellomes

a Alta beluulechad a kmal mo mekngit a blekeradel er ngii, engdi ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a rokui el tekoi a di mo ungil. Ngmo ulterekokl a rengud sel dosuub a ulaoch er a Biblia. Tia el suobel a mesaod a ileakl el luchul me ngungil dosuub a ulaoch er a Biblia. Kede dirrek el mo mesaod a eru el ulaoch el lulluches a Daniel me a klungiaol el dengai sel bo dodengei a belkul.

b Jeremia 29:11, NW: “A Jehovah a kmo, ‘Ngar ngii a uldesuek el kiriu, el uldasu er a budech el diak el tellemall. Ak meskemiu omelatk me a ungil klengar er a ngar medad.’”

c Momes er a suobel el “A Jehovah a Ocholt Aike el ‘Ulterekokl Mereched el Morngii el Tekoi,’” er a parakurab 7-9, el ngar er a June 1, 2012, el Ongkerongel.

d Momes er a suobel el “Ngtecha ‘King er a Diluches’ er Chelechang?,” er a parakurab 3-4, er a May 2020 el Ongkerongel.

e Momes er a suobel el “Ngtecha ‘King er a Diluches’ er Chelechang?,” er a parakurab 7-9, er a May 2020 el Ongkerongel.