Skip to content

Skip to table of contents

Kemiu el Ngeasek, Ngike el Ulemeob er Kemiu a Soal a Bo Ledeu a Rengmiu

Kemiu el Ngeasek, Ngike el Ulemeob er Kemiu a Soal a Bo Ledeu a Rengmiu

“Ng omekeek er a klengar er ngak er a ungil tekoi.”​—PSALM 103:5.

CHELITAKL: 135, 39

1, 2. Ngera me ngolechotel a llomeserreng sel morrenges er ngike el Ulemeob sel molilt aike el bo moruul er a klengar er kau? (Momes aike el siasing er a uchelel a suobel.)

 A LSEKUM e ke ngeasek, e ke locha mla ngmai a betok el ulekrael el kirel a ngar medam el klebesei. A resensei, me a re counselor, me a rekuk bebil a locha mla ouchais er kau el kmo ngkirem el mora ngarbab el skuul me a lechub e ke sikii a urerem el mo mesuk er a klou el udoud. Engdi Jehovah a omeskau a kuk ngodech el ulekrael. Ngsoal a bo leblak a rengum er a skuul me bo el sebechem el di kau el mesiou er kau. (Kolose 3:23) Engdi ngdirrek el medengei el kmo chelecha el dirk mngeasek, e ngkirem el meruul a betok el meklou a ultutelel el omelilt el ngar ngii a lerellii er a ngar medam el klebesei. Me ngmeskau a omellach el sebechel el omekrael er kau e ngosukau el mo kiei el oldeu er a rengul er a chelsel aika el uriul sils.​—Mateus 24:14.

2 Lak mobes el kmo a Jehovah a medengei a rokui el tekoi. Ngmedengei el kmo ngera mo duubech er a ngar medad el taem, e medengei el kmo ngkmal kmeed a ulebengelel tia el blekeradel er chelechang. (Isaia 46:10; Mateus 24:3, 36) A Jehovah a dirrek el ungil medengelkau, el medengei aike el uchul a deuil a rengum me aike el rullau el mo diak el deu a rengum. Me alta ulekrael er a rechad a kora ua lungil, engdi a lsekum e ngdiak el mengai er a Tekingel a Dios, e ngdiak lungil el ulekrael.​—Osisechakl 19:21.

A LLOMESERRENG A DI NGAR ER A JEHOVAH EL MEI

3, 4. Ngmekera otireklel a mekngit el ulekrael e mla er ngii a lerellii er a Adam me a Eva me a rengelekir?

3 A mekngit el ulekrael a mla ngar ngii el kemanget el taem. A Satan a ngike el kot el milsterir a rechad a mekngit el ulekrael. Ngdilu er a Adam me a Eva el kmo ngmo dmeu a rengrir a lsekum e ngdi tir el melilt er a mo rolel a klengar er tir. (Genesis 3:1-6) Engdi a Satan a di millatk er a di ngii! Ngmle soal a Adam me a Eva me a rengelekir a bo lolengesenges e longull er ngii, el diak el Jehovah. E ngii el Satan a dimlak a ngera el ketmeklii el kirir a rechad, e ngbai Jehovah milsterir a rechad a rokui el tekoi. Ngulemekbuch er tir, e milsterir a klebokel el sers el mo delengcheklir, me a cherrungel el bedengir el di mesisiich el mo cherechar.

4 Ngklengiterreng, e le Adam me a Eva a dimlak lolengesenges er a Dios. Sei a uchul me te mlo cheroid er Ngike el milsterir a klengar el ngii a mlo uchul a klou el tellemall. Ngdi ua sel lemechib a bngal a dellomel, a Adam me a Eva a merael el mo chuodel e mad. A rengelekir me te dirrek el mlo chuarm, el uldimukl er kid. (Rom 5:12) Me a ruumesingd el chad er chelechang a mengemikr aike el lolekoi a Dios e di meruul aike el sorir. (Efesus 2:1-3) Me tia ngmlo uchul a ngerang? A Biblia a kmo ngmo diak a “llemesel a chad” sel bo lomtok er a Jehovah.​—Osisechakl 21:30.

5. A Dios, ngmle ulterekokl a rengul er a ngerang el kirir a rechad, e a uldesuel ngmle melemalt?

5 A Jehovah a mle ulterekokl a rengul el kmo ngmo er ngii a rechad, el uldimukl er a rebetok el ngeasek, el mo sorir el mo medengelii e mesiou er ngii. (Psalm 103:17, 18; 110:3) Tirka el ngeasek a kmal mekreos er a osengel a Jehovah! Me kau ke ta er tir? Ke ulterekokl el oldeu a rengum er a betok el “ungil tekoi” el mlara Dios, e tia dirrek el uchul e ngdmeu a rengum er a klengar er kau. (Monguiu er a Psalm 103:5; Osisechakl 10:22) Kede mo mesaod a eua er aika el tekoi, el ngii a kall er a klereng, me a rungil sechelei, me a ungil turrekong, me a mera el ilmokl.

A JEHOVAH A OMESKAU A KALL ER A KLERENG

6. Ngera me ngkirem el kerekikl er a okelel a klereng er kau, e ngera ngmla kutmokl a Jehovah el mo ngosukau?

6 A charm a kuk ngodech el diak el uai kid el soad el mo medengelii ngike el Ulemeob er kid. (Mateus 4:4) Sel dorrenges er a Dios, e kede nguu a klemedengei me a llomeserreng me a deurreng. A Jesus a dilu el kmo: “Ngdmeu a rengrir tirke el kerekikl er a tekoi er a klereng er tir.” (Mateus 5:3NW) Me a Dios a mla meskid a Biblia e ousbech er a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” el omeskid a babier el olengeseu el melisiich er a klaumerang er kid. (Mateus 24:45) Kede omekedong aika el babier el kall er a klereng e le ngmelisiich er a klaumerang er kid me a deleuill er kid me a Jehovah. Me kede oldeu a rengud er a betok el kakerous el bedengel a kall er a klereng!​—Isaia 65:13, 14.

7. Ngmekera kall er a klereng el mla er a Dios el mei e ngosukau?

7 A kall er a klereng a sebechel el meskau a llomeserreng e rullau el mo ungil lomdasu, el ngii a sebechel el omekerreu er kau er a betok el tekoi. (Monguiu er a Osisechakl 2:10-14.) El ua tiang, aika el blekeradel a mo ngosukau el mo medengei a blulak el tekoi, el ua sel blulak el kmo ngdiak a Ulemeob me a lechub e ngsel kmo a udoud me a tekoi er a kerruul a rullau el mo dmeu a rengum. Aika el blekeradel a dirrek el mo ngosukau el mengeroid er kau er a ngibes me a lechub e ngomeruul el ngii a mo tomellau. Me a leuaisei, e moruul aike el rokui el sebechem el mo oba llomeserreng e mo ungil omdasu. E seikid e ngmo sebechem el mesa el kmo a Jehovah a betik a rengul er kau e soal a kot el ungil el kirem.​—Psalm 34:8; Isaia 48:17, 18.

8. Ngera me ngkirem el olekeed er kau er a Dios er chelechang, e tia ngmo uchul a ngera el klungiolem er a ngar medam el klebesei?

8 Ngdi kmedung, e a rokui el telengtengil tia el beluulechad er a Satan a mo nguemed. Ngdi ta el Jehovah a sebechel el mo omekerreu er kid e meskid aike el dousbech, el locha mo uldimukl er a keled er seikid el sils. (Habakuk 3:2, 12-19) Me chelechang e ngtaem el dolekeed er kid er a Dios e dolisiich er a klaumerang er kid er ngii. (2 Petrus 2:9) Me alta ngkakerous el tekoi a duubech el iliuekl er kid, engdi a bo doruul el uaisei, e kede mo ua uldesuel a David el dilu el kmo: “Ak di blechoel el medengei el kmo a RUBAK a obengkek; ng di kmeed, me ng diak a ngeral simesmengak.”​—Psalm 16:8.

A JEHOVAH MESKAU A REKOT EL UNGIL SECHELIM

9. (a) Sel donguiu er a Johanes 6:44, e ngera ngmeruul er ngii a Jehovah? (b) Ngera me ngkmal ileakl el tekoi a bo dodengelterir a Resioning?

9 Sel omkot el mo medengelii a chad el diak el ngar er a klemerang, e ngua ngera klemedengei er kau el kirel? Ke locha di medengelii a ngklel me a medal e merekong. Tia kmal ngodech er sel omkot el mo medengelii a chad el ngar er a klemerang. Ke medengei el kmo ngbetik a rengul er a Jehovah, e medengei el kmo a Jehovah a milsa telkib el klungiolel e milengemedaol er ngii el me teloi er a telungalek er ngii. (Monguiu er a Johanes 6:44.) Me alta ngchad er a ta er a beluu me a lechub e ngmle ngodech a rolel a okurulel, engdi ngbetok a tekoi el modengei el kirel me ngii a dirrek el medengei a betok el kirem.

A Jehovah a soal a lebo er ngii a rekot el ungil el sechelim me a ungil turrekong er kau (Momes er a parakurab 9-12)

10, 11. Ngera el tekoi a lekaisisiu er ngii a rechedal a Jehovah, e tia ngera ngrullii el kirem?

10 Me sel omkot el mo medengelii a ta er a Sioning, e ke medengei el kmo ngkaisisiu aike el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er kemiu. Ke medengei el kmo alta ngkakerous a omelekingiu, e ngdi ko melekoi er a osisiu el “bliochel el omelekoi” er a klemerang. (Sefania 3:9NW) Tia belkul a kmo kom moumerang er a Dios, e kiei el oltirakl er a osisiu el tekoi er a kldung, e ngar ngii a osisiu el omeltkiu el kirel a ngar medemiu el klebesei. E aika el tekoi a mo ngosukemiu el mo kaumerang e mekurulii a kmes el deleuill er kemiu el diak a ulebengelel.

11 Me kau el mesiou er a Jehovah a uchul me ngsebechem el melekoi el kmo ngar ngii a rekot el ungil sechelim. Ngar ngii a resechelim el meliuekl er a beluulechad el rokir, alta ngdirkak bo modengelterir! Ngsebechem el mdesuii a ngii di el chad, el diak el chedal a Jehovah, el oldeu er a rengul er tia el mekreos el sengk?

A JEHOVAH A OLENGESEU ER KAU EL KUTMOKL A UNGIL TURREKONG

12. Ngera el ungil turrekong a sebechem el kutmokl?

12 Monguiu er a Olisechakl 11:9–12:1. Ngar ngii a turrekong er kau el soam el oltaut? Ke locha mla rullii a turrekong er kau el mo menguiu er a Biblia er a bek el sils me a lechub e ngmo ungil a nger er kau me a lechub e ngsubelem er a miting. Me a lechub e ngsoam el lmuut el mo ungil el ousbech er a Biblia sel moldingel. Ngua ngera uldesuem sel mutebengii el kmo ke mla olengeriakl er aika el tekoi me a lechub a rebebil a chemat er kau el kirel? Nglocha kmal mo ungil a rengum, e kirel el uaisei! E ngera uchul? E le ke meruul er a tekoi el Jehovah soal a omoruul er ngii, el di ua lurruul a Jesus.​—Psalm 40:8; Osisechakl 27:11.

13. Ngmekera omesiunged el mora Dios e kuk ungil er a lultaut a osenged er a turrekong er tia el beluulechad?

13 Me sel moltaut a osengem er a omesiungem el mora Jehovah, e ke meruul er a ureor el rullau el mo dmeu a rengum e meskau a moktek er a klengar er kau. A Paulus a milluches el kmo: “Mutebechelemiu me lak mesim, e bo le blak a rengmiu el oureor el kirel a Rubak, ele kom medenge el kmo a ureriu el kirel a Rubak a diak bo lak a ultutelel.” (1 Korinth 15:58) Engdi sel sekum a rechad a ultaut a osengir er a turrekong er tia el beluulechad, el ua sel longereker me a lechub e bo lorael a chisir, e ngdiak el mera el dmeu a rengrir, el mo lmuut me a lsekum e ngkmal mo ungilbesrir. (Lukas 9:25) Kede suubii tiang er a kerebil a King el Salomon.​—Rom 15:4.

14. Ngera sebechem el suubii er a tekoi el lerirellii a Salomon?

14 A Salomon, el ngii a ta er a kot el merau e mesisiich el chad el mla kiei, a millasem er a ta el tekoi. Ngdi mle ngii el melekoi el kmo: “Ak mo chormii a tametereng e oldeu er a renguk” e mo mesa rsel. (Olisechakl 2:1-10) Me ngulemekedechor a meringelchad el blai, e liluches a llecheklel a sers e mirruul aike el rokui el soal. Me ngmle dmeu a rengul? A Salomon er a lolatk el kirel aike el rokui el bla leruul, e ngdilu el kmo: Ak mlo “omtab el kmo ng rokui el di diak a ultutelel.” E dirrek el dilu el kmo: Ngmera el ‘dimlak a ultutelel.’ (Olisechakl 2:11) Me kau, ngar ngii a sebechem el suubii er tia el tekoi el lerirellii a Salomon?

A blekongesenges el mora Jehovah a kmal ungil el kired e dirrek el rullid el mera el mo mimokl

15. Ngera me ke ousbech er a klaumerang, e mekerang a bo lengesukau, el ua desang er a Psalm 32:8?

15 A rebebil er a rechad a mo medengei a tekoi el lokiu sel leruul a cheleuid e bo lecharm er a telemellel. Engdi a Jehovah a diak el soal tia el tekoi a leduubech el eko er kau. Ngsoal a omorrenges er ngii e molengesenges er ngii. E tia ousbech er a klaumerang, engdi ngdiak a ta el bo mouuchel er a rengum er aike el omelilt el moruul el klaumerang er kau a uchul. Me a Jehovah a diak a ta el bo lobes er sel bltikerreng el mulechotii el “kirel a ngklel.” (Hebru 6:10, BT) Me bo leblak a rengum el oureor el meleketek er a mesisiich el klaumerang. E seikid e ke mo meruul a ungil omelilt er a klengar er kau e mo mesa el kmo a Demam el ngar er a eanged a soal a kot el ungil el kirem.​—Monguiu er a Psalm 32:8.

A DIOS A MESKAU A MERA EL ILMOKL

16. Ngera me ngkired el mengreos er a ilmokl e ousbech er ngii el ngar er a ungil rolel?

16 A Paulus a milluches el kmo: “Ele Rubak a Reng, me sel le ngarngii a Reng ra Rubak a ngarngii a ilmokl.” (2 Korinth 3:17, BT) A Jehovah a betik a rengul er a ilmokl, e milebau el dirrek el mo betik a rengum er a ilmokl. Engdi ngsoal a omousbech er a ilmeklem er a ungil rolel el ngii a mo sobecheklau. Alta ngar ngii a rebebil el ua meklungem el omes a siasing er a remeau, e ngar er a deleboes, e diak el kerekikl a klengar er tir me te ousekool a kdekudel el klekool, me a lechub e te melai a mekngit el kar me a lechub e te imis el melim a rrom. Me aika el tekoi a kora ua lungil er a kot el uchul, engdi ngblechoel el mo uchul a mekngit el tekoi el ua rakt, me a mo imis el meruul a tekoi, me a lechub e ngkodall. (Galatia 6:7, 8) A rengeasek el meruul aika el tekoi a locha omdasu el kmo te mimokl, engdi mera er ngii e ngdiak.​—Titus 3:3.

17, 18. (a) Ngmekera blekongesenges el mora Dios e rullid el mera el mo mimokl? (b) Ngoeak a ngera el rolel e a Adam me a Eva a kuk mle mimokl er a rechad er chelechang?

17 A blekongesenges el mora Jehovah a bai ungil er kid e le nguchul a klisichel a bedenged e rullid el mera el mo mimokl. (Psalm 19:7-11) E sel mousbech er a ilmeklem el ngar er a ungil el rolel el oeak a omolilt el mo olengesenges a cherrungel el llechul me a omellach er a Dios, e kochotii el mora Dios me a demam me a delam el kmo ke bekongerachel. A demam me a delam a locha mo klou a klaumerang er tir er kau e mo meskau a klou el ilmokl. E a Jehovah a tibir el kmo ngdi kmedung e ngmo omesterir a rokui el blak a rengrir el mesiungel a cherrungel el ilmokl, el losaod er ngii a Biblia el kmo ng “ilmokl ra klebkall rar ngelekel a Dios.”​—Rom 8:21, BT.

18 Tiakid sel ilmokl el luleldeu a rengrir er ngii a Adam me a Eva. Ngar er a sers er a Eden, e ngdi mle ta el tekoi a lulengerechir er tir a Dios el diak bo loruul er ngii. Ngdimlak el kirir el menga er a redechel a ta el kerrekar. (Genesis 2:9, 17) Omomdasu, e a Dios ngdimlak el tabesul a omerellel me a lechub e ngmle meringel a tekingel? Ngkmal diak! Ka molatk er a ildisel a llach el rechad a mla orrimel er a rekuk bebil el mo oltirakl, engdi Jehovah a milsa Adam me a Eva a di ta el llach.

19. Ngera ngolisechakl er kid a Jehovah me a Jesus el ngii a mo ngosukid el mo mimokl?

19 A omerellel a Jehovah el bedulkid a olechotel a llomeserreng. Ngdiak lomeskid a betok el llach e ngbai klou a rengul el olisechakl er kid el mo olengesenges er a llach er a bltikerreng. Ngolisechakl er kid el mo kiei el oltirakl a omellach er ngii e mo ouketui a mekngit. (Rom 12:9) Ngar er a Cheldecheduch el Ngar er a Rois, e a Ngelekel el Jesus a ngosukid el mo medengelii a uchul me a rechad a meruul a mekngit el tekoi. (Mateus 5:27, 28) E ngar er a chelsel a beches el beluulechad, e ngii el Jesus el King er a Rengedel a Dios a mo melemolem el olisechakl er kid el mo oba osengel el kirel a melemalt me a cheleuid. (Hebru 1:9) Ngdirrek el mo rullid el mo cherrungel a uldesued me a bedenged. Ka di molatk el kmo ngmo uangera blekeradel sel sekum e ngdiak demechetikaik el mo meruul a mekngit el tekoi e diak dechuarm e le kid el diak demecherrungel. Seikid e ngmo sebeched el mo oldeu er a rengud er sel “ilmokl ra klebkall” el tilbir a Jehovah.

20. (a) Ngmekera Jehovah lousbech er a ilmeklel? (b) Ngmekera omoukerebai er ngii?

20 Ngar er a chelsel a beches el beluulechad, e a ilmekled a dirk mo er ngii a telkelel. Ngokiu a ngera el rolel? Kede mo blechoel el meruul a tekoi el bltkil a rengud el mora Dios me a rechad a uchul. Me sel lomekrael er kid a bltikerreng, e kede oukerebai er a Jehovah. Me alta Jehovah a cherrungel a ilmeklel, engdi ngmecherei a bltikerreng me ngomekrael a rokui el tekoi el loruul, el uldimukl er a omerellel el bedulkid. (1 Johanes 4:7, 8) Me ngbleketakl el kmo, ngdi sebeched el mo mimokl a lsekum kede oukerebai er a Dios.

21. (a) Ngmle ua ngera uldesuel a David el kirel a Jehovah? (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

21 Me kau, ke oba omereng el saul el kirel aike el rokui el ungil tekoi el bla lebeskau a Jehovah? Ngmla meskau a kall er a klereng, me a rungil sechelei, me a ungil turrekong, me a omelatk el kirel a cherrungel el ilmokl er a ngar medad el klebesei, me a lmuut el betok el ungil el tekoi. (Psalm 103:5) Ke locha mo ua uldesuel a David er a loluluuch el debetik a tekingel el ngar er a Psalm 16:11 el kmo: “Ke mo ochotii er ngak a rael el mor a klengar; ele kau omekeek er ngak er a deurreng, e a ngelsuim a uchul a deuil a renguk el mo cherechar.” Ngar er a ongingil el suobel, e kede mo mesaod a lmuut el bebil er a mekreos el klemerang el ngar er a Psalm 16. Aikang a mo ngosukid el mo mesa rolel e ngsebechel kmal mo ungil a klengar er kid!