Skip to content

Skip to table of contents

Blekokuii el Reng​—A Blekeradel el Mocholt Lokiu a Omelekoi me a Omeruul

Blekokuii el Reng​—A Blekeradel el Mocholt Lokiu a Omelekoi me a Omeruul

NGKMAL mo ungil a rengud a lsekum a rebebil a ungil a omerellir el bedulkid. Ngmengelaod a rengud sel dodengei el kmo te omekerreu er kid. Me a lsekum kede mereng a saul e le rebebil a olecholt er a blekokuii el reng el bedulkid, e ngmekera e mo sebeched el meduch lolecholt er a blekokuii el reng?

A chad el bekokuii a mera el omekerreu er a rebebil e dirrek el olecholt er tia el blekeradel lokiu a tekingel me a omerellel. Ngdiak di loruul a ungil el mora rebebil e le ngii el betik a rengul er tir, e ngdirrek el ungil medengei el kmo ngua ngera uldesuir. E sel klou a ultutelel a kmo, a blekokuii el reng a ta er a rodech er a reng er a Dios. (Galatia 5:22, 23, BT) Me a Jehovah a soal a bo debekokuii, me chelechang e bo dosaod er a rolel e Ngii me a Ngelekel a mla olecholt er a blekokuii me sel rolel e ngsebeched loukerebai er tir.

A JEHOVAH A BEKOKUII EL MORA ROKUI

A Jehovah a bekokuii el mora rokui, el mo lmuut er tirke el “diak loreng a saul ma re dengerenger.” (Lukas 6:35) El ua tiang, a Jehovah a “chongesechii a sils er bebrir ar mekngit mar ungil, e oleiit ra chull el morar melemalt mar diak le melemalt.” (Mateus 5:45, BT) Ngmo lmuut er a rechad el diak loumerang el kmo a Jehovah a ngike el Ulemeob me ngsebechir el ngmai a klungiolir er a blekokuii el reng er ngii, e dirrek el mo er ngii a telkib el deurreng er a klengar er tir.

A kot lungil blekerdelel a Jehovah el bekokuii a mlo chemolt er a omerellel el mora Adam me a Eva. Telkib el taem er a uriul er a lerebet er a klengit, e “te mocha merasm a llel a kerrekar el fig e olab el melekedek er tir.” Me nguaisei, engdi a Jehovah a mle medengei el kmo ngar a ikrel a sers er a Eden, e ngmo kirir el ousbech a bail me bo lsebechir lomekerreu a bedengir, e le chutem a mildebeakl e dirrek el di mui er a “tochedulik ma ilemull.” Me a Jehovah a ulechotii a blekokuii el “mirruul a bilel a Adam ma bechil er a budel a charm.”​—Genesis 3:7, 17, 18, 21.

Me alta e a Jehovah a bekokuii el bedul “ar mekngit mar ungil,” engdi ngileakl el bekokuii el bedul tirke el blak a rengrir el mesiungel. El ua tiang, sel taem er a profet el Sekaria, e a anghel a mlo suebek a rengul e le rechad er a Israel a milterob el mo diak loleketek er a templo er a Jehovah er a beluu er a Jerusalem. Me a Jehovah a rirenges a tekingel a anghel e ulenger er ngii el “olab a tekoi er ongelaod.” (Sekaria 1:12, 13) A Jehovah a dirrek el ulechotii a osisiu el blekokuii el reng el mora Elias. Ngmlo er ngii a taem el ngika el profet a kmal mlo chuarm a uldesuel e di mlo ngii el tang, me ngullengit er a Jehovah me lenguu a klengar er ngii. Me a Jehovah a ulechotii el kmo ngomekerreu er a uldesuel a Elias me ngulderechii a anghel el mo melisiich er ngii. Ngdirrek el ulterekeklii a uldesuel ngika el profet el kmo ngdiak di lengii el tang. Me a blekerdelel a Jehovah el mle bekokuii a mera el silisichii a Elias me ngmlo sebechel lomelemii a ngerechelel. (1 King 19:1-18) Ngar a delongelir a rokui el mesiungel a Jehovah, e omomdasu e ngtecha ngike el mera el ungil loukerebai er a blekokuii el reng er Ngii?

A JESUS A KMAL MLE BEKOKUII

A Jesus er a lengar er a chutem, e a rechad a mle ungil medengei el kmo ngbekokuii. Ngdimlak a ta el bo lemekngit a tekingel e lolasem lorrimel er a rechad el mo meruul a soal tekoi. Ngulemekerreu er a rechad me ngdilu el kmo: “Mer ngak, kemiu el rokui el merengela ra ureor el mengol er choberaod el chellungel, me kungellemiu. . . . Chongelungel er ngak a mechelechol.” (Mateus 11:28-30, BT) Tia el blekerdelel el kmal mle bekokuii a uchul me a rechad a di uleltirakl er ngii el mora ike el bek el basio el lebo er ngii. Me ngokiu a klechubechub er ngii, e ngulemekang er tir e ulemekungil er tir e ullisechakl er tir er a “betok el tekoi” el kirel a Demal.​—Markus 6:34; Mateus 14:14; 15:32-38.

A Jesus a mle ungil medengei a uldesuir a rechad e dirrek el mle ungil a omerellel el bedul tir. E a mera er ngii, ngmo lmuut er a metacherbesul el taem, me ngii a di mle dmeu a rengul lolengeseu er a ngii di el chad el me duum er ngii. (Lukas 9:10, 11) Ka di molatk er a tekoi el dilubech el mora redil el mle smecher el di merael a rasech er ngii. Ngkmal mle soal mo ungil er a rektel, me ngrirtechii a bilel a Jesus. Engdi a doltirakl er a Llach er a Moses e ngdimlak el kirel meruul er tia el tekoi, e le ngii el redil a dimlak leklikiid. (Levitikus 15:25-28) Me ngmilekera Jesus? Ngdimlak bo lemekngit a tekingel bedulngii. Ngmle sebechel mtebengii el kmo ngii el redil a medektang, e dirrek el mlo chubur e le ngmla mo 12 el rak el lechuarm. Me ngdilu er ngii el kmo: “Rungalek, kuluumerang a uchul me ke mla mo ungil, me morael el ngar a budech.” (Markus 5:25-34) Me a Jesus a mera el mle bekokuii!

A BEKOKUII EL CHAD A OLENGESEU ER A REBEBIL

Ngar aike el kerebai el bla desaod, e kede mla suubii el kmo a lsekum kede mo bekokuii e kede kongei el mo meruul a tekoi lolengeseu er a rebebil. A Jesus a millisiich er a klungel a ultutelel tia el tekoi er sera losaod er a okesiu el kirel ngike el ungil chad er a Samaria. A remekngit el chad a chillebedii e ruchorech a ududel a ta el chad er a Judea, e choitii er a tkul a rael me ngkileed e ngmad. E a ta el chad er a Samaria a mle engelakl er bita er ngii e mlo chubur, alta e a rechad er a Samaria me a rechad er a Judea a mle kauketui. A omerellel el mle bekokuii a mlo uchul e ngilsuir ngika el telemall el chad. Me ngilatech a telemall er a bedengel e ngiluu el mora lengiil el blai. Ngika el chad er a Samaria a milsa udoud ngike el chad er tia el blai me bo lomekerreu er ngii el chad er a Judea, e kilengei el mo mengkad a lmuut el bebil er a belsel.​—Lukas 10:29-37.

A blekokuii el reng a rullid el mo soad el melatk e melisiich er a rechad el diak di lokiu a omerelled e ngdirrek lokiu a tekinged. A Biblia a kmo: “A sebekreng a mekberedii a rengul a chad, e a ungil tekoi a rullii el mo ungil a rengul.” (Osisechakl 12:25) A lsekum a blekokuii el reng me a ungilreng a rullid el mo melekoi a tekoi el melisiich er a rebebil, e kede rulleterir el mo dmeu a rengrir. * (Momes er a footnote.) Me a ungil tekinged a ochotii el kmo kede omekerreu er tir, e rullii el mo beot er tir loutekangel a mondai er a klengar er tir.​—Osisechakl 16:24.

A ROLEL E KEDE MO BEKOKUII

Kid el rokui a ngar ngii a duch er kid el olecholt er a blekokuii el reng e le Dios a ulemeob er a rokui el chad el okesiul. (Genesis 1:27) El ua tiang, a Julius el ta er a soldau er a Rom el mlukngerachel el mo oba apostol el Paulus el mora Rom, a “mle bekokuii el mo er a Paulus e dirrek el kilengei er ngii el mo omes er a resechelil, me bo lebsang aike el lousbech” sel lebo er a Sidon. (Rellir 27:3NW) Me sera lemetemall a diall er a lengar omerollel a Paulus me a rebebil, e a rechad er a Malta a ulechotii a “kloul blekokuii” el bedul tir, te dirrek el chilemlii a ngau me bo lsebechir el meseb er ngii. (Rellir 28:1, 2, BT) Tirka el chad a rirellii a kmal ungil tekoi. Me nguaisei, engdi a chad el soal rullii a Jehovah el mo dmeu a rengul, a kirel el mo bekokuii er a bek el taem el diak di el derta el taem.

A Jehovah a soal a blekokuii el reng a bo letedebechel a blekerdeled me a dirrek el rolel a klengar er kid. Tiaikid a uchul me ngmengelechel er kid el mo ‘oubail’ er a blekokuii. (Kolose 3:12, BT) Engdi tiang a diak lebeot el tekoi. E ngera uchul? Nglocha diak dolecholt er a blekokuii el reng e le kid el sekemerur, me a lechub e ngmekngit a uldesued el kired me a lechub e kede melatk er a di kid. Me a lechub e ngmeringel er kid el mo bekokuii el bedul tirke el mekngit omerellir el bedulkid. Engdi a lsekum kede meluluuch lolengit er a chedaol reng e dirrek el melasem el mo oukerebai er a Jehovah, e ngsebechel ngosukid el mo bekokuii.​—1 Korinth 2:12.

Kede mekera e mo mtab aike el tekoi el kired loureor el kirel me demengal mo bekokuii? Di lekau loker el kmo: ‘Ngak, ak kerekikl lorrenges er a rebebil e dirrek el melasem el mo ungil medengei a uldesuir? Ngsebechek el omtab er sel taem el rechad a ousbech a ngeso? Ngoingera el taem e ak ulechotii a blekokuii el reng el mora chad el diak el chad er a blik me a lechub e ngkmeed el sechelik?’ E sola e moterekokl a turrekong er kau, el ua sel molasem el lmuut el mo ungil medengelterir a rechad el ngar bita er kau, el ileakl tirke el ngar a chelsel a ongdibel. Ngokiu tiaikid el rolel e ngsebechem el mo medengei a meringel el tekoi el lechelebangel me a dirrek aike el lousbech. E a uriul, e molasem er a tkurrebab el sebechem el mo bekokuii el bedul a rebebil el ngii a tekoi el soam a loruul er ngii el bedulkau. (Mateus 7:12) E a ulebongel er ngii, e molengit a ngeso er a Jehovah, e ngulterekokl el mo omekngeltengat er a blakerreng er kau e ngosukau el mo bekokuii.​—Lukas 11:13.

A ROLEL E A BLEKOKUII EL RENG A NGAR NGII A LERELLII ER A RECHAD

A apostol el Paulus er a loluches aike el tekoi el rirellii el mo ungil mesiungel a Dios, e ngulemasech er a blekokuii el reng el ta er ngii el tekoi. (2 Korinth 6:3-6, BT) A rechad a mle sorir a Paulus e le ngmle ungil a tekingel e dirrek el mle bekokuii, me ngmle sebechir el melechesuar el kmo ngulemekerreu er tir. (Rellir 28:30, 31) Me ngdi osisiu, a lsekum kede mo bekokuii, e a rebebil a locha mo sorir el mesuub el kirel a klemerang. E sel debekokuii el mora rokui el chad el mo lmuut er tirke el mekngit omerellir el bedulkid, e nglocha sebechel a omerelled el mo remutech a rengrir e te dirrek el locha mo ngmodech a blekerdelir. (Rom 12:20) E a cherengel a taem e nglocha mo sorir el mesuub er a Biblia.

Ngar a chelsel a Baradis e a rokui el chad a mo bekokuii. Tirke el mo mekiis er a kodall a mo chormii a blekokuii el reng, el rebebil er tir a mo ketengir el chormii tia el tekoi. Tiang a ulterekokl el mo rulleterir me ngmo sorir el olecholt er a blekokuii el reng el mora rebebil. E a mera er ngii a ngii di el chad el mekngit a blekerdelel e dirrek el diak lsoal lolengeseu er a rebebil a kmal diak lsebechel mo kiei el chederedall er a Rengedel a Dios. Ngdi tirke el chad el oubltikerreng e bekokuii a mo kiei er a chelsel a Baradis el mo cherechar. (Psalm 37:9-11) Me tiang a mera el mo ulekerreu e mui er a budech el beluulechad! Me nguaisei, engdi chelecha el mo lmuut er isel taem, e ngdirk sebechel mo uchul a klungioled sel debekokuii. El okiu a ngera el rolel?

A KLUNGIOLEL A DEBEKOKUII

A Biblia a kmo: “A chad el bekokuii a ngar ngii a klungiolel er ngii.” (Osisechakl 11:17) A rechad a sorir lobengkel a chad el bekokuii, e te dirrek el bekokuii el bedulngii. A Jesus a dilu el kmo: “Le sel telkael el moba el meluk a mo metuk lekor kemiu.” (Lukas 6:38, BT) Me ngbeot er a chad el bekokuii el mo metik er a rungil sechelil e melemolem el sechelirir.

A apostol el Paulus a dilu er tirke el mla er a ongdibel er a Efesus el kmo “bo bekokuii er a delongeliu e mkaukerreu e mkausubes.” (Efesus 4:32) Me a lsekum a rokui el ngar a ongdibel a mo bekokuii e chubechubechad, e a ongdibel a mo mesisiich e ngar a kltarreng. Me ngkmal diak el soad el mo mekngit el bedul a rudam er kid, e doutulechoid el kirir, me a lechub e dolekoi a mekngit e melemall a reng el ua lengellakel. Ngbai kirel a bek el tekoi el dolekoi el mo uchul a omelisiich me a dirrek el ngeso. (Osisechakl 12:18) E sel doruul el uaisei, e a ongdibel a mo dmeu a rengrir el dmak el mesiou er a Jehovah.

Me ngua bla desuub er a uchei, a blekokuii el reng a blekeradel el mocholt el okiu a omelekinged me a omerelled. Me sel bo debekokuii, e kede oukerebai er a betik a rengul e bekururau el Dios, el Jehovah. (Efesus 5:1) E tiang a rullii a ongdibel el mo mesisiich e dirrek el rulleterir a rebebil el mo sorir el mesiou er ngii. Mada me bo doruul a rokui el sebeched me bo lsebechir a rechad el mesa el kmo a Resioning er a Jehovah a mera el bekokuii el chad!

^ Kede mo mesaod er a blekeradel el ungilreng er a suobel el mo er ngii er a ngar medad el klebesei el kirel a “rodech er a Reng.”