Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 50

Morrenges er a Ngerel a Ungil Mengkerengel a Sib

Morrenges er a Ngerel a Ungil Mengkerengel a Sib

“Ng mo orrenges er a ngerek.”​—JN. 10:16.

CHELITAKL 3 Ke Klisicham e Omeltkam e Blekengam

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera ta er a uchul me a Jesus a ulemekesiu er a rultirakl er ngii el mora sib?

A JESUS a ulemekesiu er a deleongel er ngii me a rultirakl er ngii el mora deleuill er a mengkerengel a sib me a chermel el sib. (Jn. 10:14) Tia kmal ungil el okesiu. A sib a medengelii a oto er a ngerel a mengkerengel e orrenges er ngii. A ta el tourist a milsa tiang. Ngmelekoi el kmo: “Ngmle somam el melai a siasing er a sib me a ki millasem loleker er tir el me kmeed. Engdi ngdimlak el mei le ngdimlak lodenge oto er a ngeram. E a ta el kekerei el buik el mengkerengir a mlei e di mle ta el loleker e ngmerael loltirakl er ngii.”

2-3. (a) Te mekera rultirakl er a Jesus e ochotii el kmo te orrenges er ngii? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel me sel ongingil?

2 A experience er ngika el tourist a mekltkid er a tekingel a Jesus el kirel a sib er ngii, el tir a redisaiplo er ngii. Ngdilu el kmo: “Ng mo orrenges er a ngerek.” (Jn. 10:16) Me nguaisei, engdi a Jesus a ngar er a eanged. Me kede mekera orrenges er ngii? A klou a ultutelel rolel e kede ochotii el kmo kede orrenges er a ngerel a Mastang er kid a sel doltaut a osisecheklel er a klengar er kid.​—Mt. 7:24, 25.

3 Ngar tia el suobel me sel ongingil e kede mo mesaod a bebil er a osisecheklel a Jesus. Kede mo mesaod a tekoi el Jesus a ullisechakl el kmo ngkired el stob el meruul me a tekoi el kired el meruul. A kot e kede mo mesaod a eru el tekoi el ledilu el kmo ngkired el stob el meruul.

“LAK DI LE SEBEK A RENGMIU EL MELEBEDEBEK”

4. A doltirakl er a Lukas 12:29, e ngera sebechel rullid el mo ‘di suebek a rengud el melebedebek’?

4 Monguiu er a Lukas 12:29. A Jesus a millisiich er a rultirakl er ngii el kmo “lak di le sebek a rengmiu el melebedebek” aike el mousbech er a tekoi er a klechad. Kede medengei el kmo a ulekrael er a Jesus a olechotel a llomeserreng e dirrek el melemalt. Me ngkmal soad el oltirakl engdi a lebebil er a taem e nglocha mo meringel er kid el oltaut. E ngera uchul?

5. Ngera uchul me a rebebil a mo suebek a rengrir el kirel aike el lousbech er a klengar er tir?

 5 A rebebil a locha kmal suebek a rengrir er aike el ousbech er a klengar er tir el ua kall, bail, me a blai. Te locha kiei er a beluu el rechad a kmal mechebuul e meringel a debetik a ureor. Me ngmeringel er tir a mesiou er a telungalek er tir. Me a lechub e ngngike el milsiou er a telungalek a locha mla mo smecher, me ngdiak a ududir el mo ngmai aike el lousbech. E tia el COVID-19 a uchul me a rebetok a mla oriid a urerir. (Oli. 9:11NW) A lsekum kede chelebangel chouaika el blekeradel me a lechub e ngkuk bebil er a omelsemai, e ngmekera sebeched el oltirakl er a tekingel a Jesus el kmo, lak di lesebek a rengmiu?

Lak omeeleb er a sebekreng el kirel aike el mousbech er a tekoi er a klechad me bo luchul e ke rusors er a tekoi er a klereng, e bai mokurulii a klaumerang er kau er a Jehovah (Momes er a parakurab 6-8) *

6. Mosaod er a tekoi el dilubech el mora Petrus er a ta el taem.

6 A ta el taem e a apostol Petrus me tirke el bebil er a apostol a mlara bos er a Daob er a Galilea e ngii a mlo meses a eolt. E te mesa Jesus el merael er bebul a daob. Me a Petrus a dilu er ngii el kmo: “Rubak, a lsekum ng meral kau, e mdu er ngak me kurael er bebul a daob el ekor kau.” Me a Jesus a dilu el kmo “mei” me ngtuobed er a bos e “mocha merael er bebul a daob el mor a Jesus.” Mutebengii a tekoi el dilubech er uriul er tiang. “Ngdi ser a lesa klisichel a eolt, e ng mlo medakt e mocha orresors me ng oldiu el kmo, ‘Rubak, mosebelak!’” Me a Jesus a uldersii a chimal el osebelii. Molatk el kmo a Petrus a mle sebechel merael er bebul a meringel el daob er a loturk osengel er a Jesus. Me nguaisei engdi sera bo lomes er a sesengel a eolt e ngmlo suebek a rengul e medakt me ngmocha rusors.​—Mt. 14:24-31.

7. Ngera sebeched el suub er a Petrus?

7 Ngsebeched el ngmai a klubeled er a Petrus. A Petrus er a lemetengel er a bos e lorael er bebul a daob e ngdimlak lolatk el kmo ngmo suebek a rengul e rusors. Ngika mle soal merael er bebul a daob el mora Mastang er ngii. Me nguaisei engdi ngika dimlak lolemolem el ulturk a osengel er tia el turrekong er ngii. Kid me kede dirrek lousbech er a klaumerang el mo outekangel a mondai er kid el ua Petrus el uluusbech er a klaumerang el mo merael er bebul a daob. A lsekum e ngmo diak el ulturk a osenged er a Jehovah me a telbilel e kede mo rusors er a klereng. Me sel leduubech er a klengar a blekeradel el ua ses el eolt e ngkired el melemolem el ulturk a osenged er a Jehovah me a klisichel el olengeseu er kid. Ngmekera doruul er tiang?

8. Ngera sebechel ngosukid el mo diak el sal suebek a rengud el kirel aike el dousbech?

8 Ngmo klungioled a de btechir a sebekreng er a klaumerang er kid er a Jehovah. Lak mobes el kmo a betik a rengul el Demad el Jehovah a tibir el kmo ngmo meskid aike el dousbech a lsekum e kede ngmai a tekoi er a klereng el mo kot. (Mt. 6:32, 33) Ngika dirkak a ta loietii tia el telbilel. (Dut. 8:4, 15, 16; Psa. 37:25) A lsekum a Jehovah a omekerreu a charm el suebek me a bung, e ngkmal diak el kired el mo bekikl el kmo ngngera kede mo mengang me a ngera bo doubail! (Mt. 6:26-30; Fil. 4:6, 7) Ngdi ua betik a rengul el chedam me a chedil el kerekikl lomesterir a rengelekir aike el lousbech, a bltkil a rengul a Demad el ngar er a eanged el mora rechedal a uchul e ngomesterir aike el lousbech. Chochoi, ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo omekerreu er kid!

9. Ngera sebechem el suub er a experience er a ta el obekel?

9 Molatk er tia el experience el ochotii el kmo a Jehovah a kmal sebechel el omekerreu er kid er aike el dousbech. A obekel el mesiou el mui el taem el kmal mechut a mlirir a ulemekall el ta el sikang el mora basio er a re refugee el mo oltak er a rebebil odos el mora miting. Ngika el odam a melekoi el kmo: “A uriul er a miting e aki mle invite er tir el mora blimam e omengur engdi aki mlo lotkii el kmo ngdiak a ngerang er a blimam.” Ngera te mo meruul er ngii tirka el obekel? Ngika el odam a melemolem el melekoi el kmo: “Sera ki bom mrei e aki miltik a teblo el tutuu el mui a kall er ngii er a medal a tungelam. Ngdimlak ki modengei el kmo ngtecha ullab el mei. A Jehovah ulemekerreu er kemam.” Telkib el taem er uriul e a mlirir tirka el obekel a miltemall. Te kmal lousbech er ngii el oldingel me nguaisei engdi ngdimlak a ududir el meruul er ngii. Engdi te ngiluu el mora shop el mo mesa el kmo ngtela cheral a loruul er ngii. E ngii a mei a chad loker el kmo: “Tiang ngmlil techang?” Me a odam a dmu er ngii el kmo ngmlil e telemall me ngkirir el meruul er ngii. Me ngika el chad a dmu er ngii el kmo: “Ngdiak el klou a ultutelel a telemellel. A bechik a kmal soal chouai tiaikid el mlai me tia el chiro. Ngsoak el mecherar er kau. Ngsoam a tela cheral?” Ngika el odam a ulterur a mlil e mle enough a udoud el mecherar a ta er a mlai. Ngdmu el kmo: “Ngkmal diak a belkul dosaod er a uldesuam el kirel tiang. Aki mle medengei el kmo tia el tekoi a dimlak di le kiul duubech. Ngbleketakl el kmo ngchimal a Jehovah.”

10. Ngmekera Psalm 37:5 e melisiich er kid el mo diak el sebek a rengud el kirel aike el dousbech?

10 Sel bo dorrenges er a ungil mengkerengel a sib e bo lak di el sebek a rengud el kirel aike el dousbech, e ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo omekerreu er kid. (Monguiu er a Psalm 37:5; 1 Pe. 5:7) Molatk aike el blekeradel el dulsaod er a  parakurab 5. A Jehovah a locha uluusbech er a bdelul a telungalek el mo omeskau aike el mousbech me a lechub ngurerem el lolengeseu er kau el ngmai aike el mousbech. A lsekum a bdelul a telungalek a mla mo smecher me a lechub e ke mla oridii a urerem, e a Jehovah a mo ousbech er a kuk ta er a rolel e ngngosukau. Me alta ngdiak dodengei el kmo ngngera ngmo ousbech er ngii engdi bo lulterekokl a rengum el kmo ngmera el mo ngosukau. Chelecha e me dosaod er a kuk ta er a tekoi el ungil mengkerengel a sib a soal a bo lak doruul er ngii.

“LAK MOUKERREKERIIL ER A RE CHAD”

Sel domes lengelakl er a chelitecheterir a rechad e ngmo ngosukid el mo diak di doukerrekeriil er tir (Momes er a parakurab 11, 14-16) *

11. A doltirakl er a Mateus 7:1, 2, e ngngera ngdilu Jesus el kmo ngkired el stob el meruul er ngii? E ngera uchul me tia sebechel mo meringel er kid a meruul er ngii?

11 Monguiu er a Mateus 7:1, 2A Jesus a mle medengei el kmo a rechad a diak lemecherrungel me te blechoel el omes a kngterir a rechad. Sei a uchul me ngdilu el kmo: “Lak moukerrekeriil er a re chad.” Kede locha kmal melasem el diak doukerrekeriil er a rudam me a rudos er kid. Me nguaisei engdi kid a diak demecherrungel. A lsekum e ngmo meringel er kid a lebebil er a taem el omes a klungiolir e ngngera kired el meruul er ngii? Morrenges er a Jesus e bo meringel loureor el mo diak moukerrekeriil er a rechad.

12-13. Ngmekera e a bo dolebedebek er a osengel a Jehovah el bedul a King David e ngosukid el mo diak doukerrekeriil er a rechad?

12 Ngmo uchul a klungioled sel dolebedebek er a kerebil a Jehovah. Ngika blechoel lomes a ungil er a rechad. Ngsebeched el mesa tiang er a omerellel el mora King David el ngii a riruul a kmal oberaod el klengit. El ua tiang, ngmlora laokreng lobengkel a Bathseba e dirrek el milekodir a bechil. (2 Sa. 11:2-4, 14, 15, 24) Aika el omerellel a mlo uchul a ringel el kirel me a dirrek el telungalek er ngii, el uldimukl er tirke el bebil er a bechil. (2 Sa. 12:10, 11) A kuk ta er a taem e a David a mlo diak lulsirs er a Jehovah e mlo omechur a ildisir a resoldau er a Israel! Nglocha mirruul el uaisei le ngkmal chilat er a klungel a urrurt er a resoldau er ngii e mle ultuil er tir el kirel a osebechakl. Me ngngera dilubech? A bekord el 70,000 el chad er a Israel a mlad er a omekodall el rakt!​—2 Sa. 24:1-4, 10-15.

13 A lsekum e kau a kiliei er a Israel er tiakid el taem, e nglocha mlo uangera osengem el bedul a David? Ke mo omdasu el kmo ngkmal diak leredemelel a klechubechub er a Jehovah? A Jehovah a kmal dimlak lomdasu el uaisei. Ngika ulemes er a blakerreng er a David er a klengar er ngii el rokir e dirrek el milsa el kmo ngkmal uluuchel er a rengul e ulebult. Me nguluusubes er a David er a oberaod el kngtil. Ngmle medengei el kmo a David a kmal mle betik a rengul er ngii e mle soal meruul er a llemalt. Kau ngdiak el kmal dmeu a rengum le Jehovah a omes aike el ungil blekerdeled me a omerelled?​—1 Ki. 9:4; 1 Kr. 29:10, 17.

14. Ngera mla ngosuterir a Rekristiano el mo stob el oukerrekeriil er a rechad?

14 A lsekum a Jehovah uaisei omerellel el mei er kid el diak demecherrungel el chad, e kid a kmal kired el meruul er a osisiu el tekoi el mora rechad. Ngkmal beot er kid el omes a chelitecheterir a rechad e melekoi a kngterir. Me nguaisei engdi a chad el mesisiich a deleongel er ngii me a Jehovah a omes lengelakl er aikang e dirk ungil loureor el obengterir a rechad. A diamond el dirkak el metuk e obtangt a diak el klebokel engdi a mellomes a rengul el chad a omes el engelakl er tiang e le ngsebechel el mesa kerresel sel metuk e lobtangt. Kid me ngkired el mo ua Jehovah me a Jesus el lomes lengelakl er a chelitecheterir a rechad e omes aike el ungil blekerdelir.

15. Ngmekera ngosukid sel dolatk er a blekerdelel a klengar er a rechad?

15 Ngera dirrek el sebechel ngosukid el mo diak doukerrekeriil er a rechad? Molatk er a blekerdelel a klengar er tir. Molatk er tiang. A ta el sils e a Jesus a mlara templo e mesa kmal chebuul el melakl el dil el odob er a blil a tenget a teblo el sens el ngii a kmal dimlak a kerresel. Ngika dimlak loukerrekeriil el kmo: “Ngera uchul me ngdimlak lolenget a lmuut el betok?” Ngdimlak lomes a idisel a tengetengel e ngbai ulemes er a moktek er ngii me a dirrek el blekerdelel a klengar er ngii e chilat er ngii le ngmirruul er sel kot el sebechel.​—Lk. 21:1-4.

16. Ngera sebechem el suub er a experience er a Veronica?

16 A experience er a Veronica ochotii a klungel a ultutelel a bo dolatk er a blekerdelel a klengar er a rechad. A ongdibel er ngii a mla er ngii a ta el mesobil chedil me a ngelekel el sechal. A Veronica melekoi el kmo: “Sel kumes er tir e ngdimlak el blak a rengrir el ngar er a miting e teloi er a berkel a klumech. Tiakid a uchul me ngkmal mle mekngit a uldesuek el kirir. Engdi ak mlo oureor lobengkel ngika el odos loldingel. Nguluuchais a ringelel a lomekerreu er ngika el ngelekel el sechal el smecher el autistic. Ngika mirruul aike el rokui el sebechel el mo mengetmokl aike el lousbech er a tekoi er a klechad me a klereng. A secherel a ngelekel a uchul me a lebebil e ngmora miting er a kuk ta er a ongdibel.” A Veronica melemolem el melekoi el kmo: “Ngkmal dimlak kudengei el kmo ngkmal meringel a klengar er ngii. Chelecha e ngkmal betik a renguk er ngika el odos e dirrek el kmal oba omengull el bedul ngii el kirel aike el rokui loruul el mesiou er a Jehovah.”

17. A Jakobus 2:8 ngmelekoi el kmo ngkired el mekerang, e mekera doruul el uaisei?

17 Ngera kired el meruul er ngii a lsekum e kede mtebengii el kmo kede oukerrekeriil er a ta er a odam me a lechub e ngodos? Lak dobes el kmo ngkired el mo betik a rengud er a rudam er kid. (Monguiu er a Jakobus 2:8.) Ngdirrek el kired el meluluuch el mora Jehovah me lengesukid el mo stob el oukerrekeriil er a rechad. E sebeched loureor lobengkel a nglunguched loeak sel dongoit a taem lobengkel ngika el chad el mekngit a uldesued el kirel. Tia sebechel mo uchul e kede mo ungil medengelii. Ngsebeched lolengit el mo oureor el obengkel er a odingel me a lechub e kede mo omengur. Sel dolasem el mo ungil medengelii e bo doukerebai er a Jehovah me a Jesus el omes aike el ungil blekerdelel. Ngoeak tiakid el rolel e ngsebeched lochotii el kmo kede orrenges er a ungil mengkerengel a sib e mo diak doukerrekeriil er a rechad.

18. Ngmekera dochotii el kmo kede orrenges er a ungil mengkerengel a sib?

18 Ngdi ua charm el sib lorrenges er a mengkerengel, a rultirakl er a Jesus me ngkirir el lorrenges er ngii. Sel debora tkurrebab el sebeched el mo diak di lesebek a rengud er aike el dousbech e mo diak di doukerrekeriil er a rechad, e a Jehovah me a Jesus a mo omekngeltengat er kid. Me a dechedal a “kekerel delebechel” me a lechub e ‘ngkuk bebil el sib,’ dolemolem el lorrenges e olengesenges er a ungil mengkerengel a sib. (Lk. 12:32; Jn. 10:11, 14, 16NW) Ngar sel ongingil suobel e kede mo mesaod a eru el tekoi el Jesus a dilu er a rultirakl er ngii el kmo ngkirir el meruul.

CHELITAKL 101 Dosiou el Ngar er a Kltarreng

^ par. 5 A Jesus a dilu el kmo a resib er ngii a mo orrenges er a ngerel. Tia belkul a kmo, a redisaiplo er ngii a mo orrenges a osisecheklel e oltaut er a klengar er tir. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a eru el osisecheklel a Jesus. Aikang a mo diak di el sebek a rengud er aike el dousbech me a mo diak doukerrekeriil er a rechad. Kede mo mesaod er a rolel e ngsebeched el oltaut aika el osisecheklel.

^ par. 51 OMESODEL A SIASING: Odam el mla oridii a urerel, e ngesonges a ududel el omechar aike el lousbech a telungalek er ngii, e kirel losiik er a delengcheklir. Ngkmal sebechel di mo suebek a rengul el kirel aika el mondai e mo diak el nguu a omesiungel el mora Jehovah el mo kot.

^ par. 53 OMESODEL A SIASING: Odam el mla duob er a miting. Engdi ngar ngii a kmal ungil blekerdelel, el ua osiik a techall el omerk er a klumech alta ngdiak el temel el oldingel, olengeseu er a chudelang el mechas, e dirrek el mengetmokl er a Blil a Ongdibel.