Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 50

“Ke Mo Obengkek el Ngar a Baradis”

“Ke Mo Obengkek el Ngar a Baradis”

“Ak kmal dmu er kau el kmo chelechal sils e ke mo obengkek el ngar a Baradis.”​—LK. 23:43.

CHELITAKL 145 A Telbilel a Dios el Baradis

NGAR TIA EL SUOBEL a

1. Ngera ngdilu Jesus er ngike el dengerenger el mla er bita er ngii er a uchei er a lemad? (Lukas 23:39-43)

 JESUS me tirke el teru el dengerenger el mla er bita er ngii, a chilarm er a kmal klou el ringel e mengiil el mad. (Lk. 23:32, 33) Tirka el teru el dengerenger a millekoi a mekngit er a Jesus, me ngbleketakl el kmo te dimlak el disaiplo er ngii. (Mt. 27:44; Mk. 15:32) Engdi ta er tir a milengodech a uldesuel. Ngdilu el kmo: “Jesus, sel bo msiseb er a Rengedem, e lak mobes er ngak!” Me a Jesus a dilu er ngii el kmo: “Ak kmal dmu er kau el kmo chelechal sils e ke mo obengkek el ngar a Baradis.” (Monguiu er a Lukas 23:39-43.) Ngdiak olechotel a kmo ngii el chad a kilengei er a klumech el kirel a “Rengedel a eanged,” el lulemerk er ngii a Jesus. Me a Jesus a dimlak ledu er ngii el kmo ngmo er a Renged el ngar er a eanged. (Mt. 4:17) A Jesus a milsaod el kirel a Baradis er tia el chutem er a ngar medad. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el uaisei?

Ngera sebeched el melekoi el kirel ngike el dengerenger el chad el milengedecheduch er a Jesus, me a mle klemedengei er ngii? (Momes er a parakurab 2-3)

2. Ngera ochotii el kmo ngike el chad lulebult a chad er a Chijudea?

2 Ngika el chad lulebult a locha mle Chijudea. Ngika dilu er ngike el kuk ta er a dengerenger el kmo: “Kau ng diak medakt er a Dios? A blals el mngiluu a di ua isel blals el le ngiluu.” (Lk. 23:40) A Rechijudea milengull er a di chimo el chelid, engdi rechad er a renged uluumerang a betok el chelid. (Exo. 20:2, 3; 1 Ko. 8:5, 6) A lsekum tirka el dengerenger el chad a mle chad er a ngodech el renged e a keril ngii el chad a mle, “Kau ng diak medakt er a rechelid?” Me a lmuut kung, Jesus a dimlak el mei el kirir a rechad er a renged e ngbai kirir a “ririid el sib er a re chad er a Israel.” (Mt. 15:24) A Dios uluuchais er a rechad er a Israel el kmo ngmo olekiis er a rulekoad. Me ngika el chad lulebult a locha mle medengelii tiang, e ua doltirakl er a tekingel, nguluumerang el kmo a Jehovah mo okisii a Jesus el mo mengedereder er a Rengedel a Dios. Me a omeltkel ngii el chad a Dios bo lokisii.

3. Jesus er a losaod el kirel a Baradis, e ngike el dengerenger el chad ngera nglocha millatk er ngii? Mosaod. (Genesis 2:15)

3 Me ngika el dengerenger el chad, el chad er a Chijudea a uchul me nglocha mle medengei el kirel a Adam me a Eva me a Baradis el Dios a kiltmeklii el kirir. Me nglocha uluumerang el kmo a Baradis losaod er ngii a Jesus a klebokel el sers el ngar tia el chutem.​—Monguiu er a Genesis 2:15.

4. A tekingel a Jesus el mora ta er tirke el dengerenger ngkirel rullid el mo melatk a ngerang?

4 A tekingel a Jesus el mo er ngika el dengerenger el chad a kirel rullid el mo melatk er a klengar el mo er ngii er a Baradis. E ngar ngii a sebeched el suub el kirel a Baradis, er a budech lomengederederel a King Salomon. E kede medengei el kmo a Jesus el ngike el kuk ngarbab er a Salomon me tirke el mo mengedereder lobengkel a mo rullii tia el chutem el mo baradis. (Mt. 12:42) Me ngbleketakl el kmo a “rekuk bebil el sib” a ungil a bo lesemeriar el kirel aike el kirir el meruul me lsebechir el kiei el mo cherechar er a Baradis.​—Jn. 10:16, NW.

NGMO UANGERANG A KLENGAR ER A BARADIS?

5. Omomdasu e ngmo uangerang a klengar er a Baradis?

5 Omomdasu e ngmo uangerang a klengar er a Baradis? Ke locha melatk er a klebokel el park el ua sers er a Eden. (Gen. 2:7-9) Ke locha mo melebedebek er a ulochel a Mika el kmo a rechedal a Dios a mo kiei “er bita er a dellemelir el bilong ma kerrekar er tir el fig.” (Mik. 4:3, 4) Ke locha dirrek el mo melatk a bades er a Biblia el mesaod el kmo ngkmal mo betok a kall. (Psa. 72:16; Isa. 65:21, 22) Me ke locha imagine er kau el ngar er a klebokel el sers el dengchokl er bebul a tebel el mui er a betok lungil kall. E melungel a ungil a bul dellomel me a bung. Kede dirrek lorrenges er a resechelim me a telungalek er kau el uldimukl er tir tirke el milekiis el chacherchur. Tia diak di leberrous el tekoi. Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a blekeradel a mo uaisei er tia el chutem. Ngdirrek el ngar er a Baradis e kede mo oldeu a rengud er a ungil ureor!

Kede mo meruul er a klou a ultutelel lureor lolisechakl er a remo mekiis (Momes er a parakurab 6)

6. Ngera kede mo meruul er a Baradis? (Momes er a siasing.)

6 A Jehovah milebid el soad loldeu a rengud er a urered. (Oli. 2:24) Kede kmal tokubets el mo mechesang er a temel a Ta el Telael el Rak er Omengederederel a Kristus. Tirke el suobel er a kloul ringel me a rebetok el miliol el mo mekiis a mo ousbech a bail, kall, me a delengchokl. Tia mo klou el ureor el kired e mo uchul a deuil a rengud. Ngdi ua Adam me a Eva el mle kirir el mengetmokl er a delengcheklir er a sers, kid me kede mo oba ileakl el techall el meruul er a beluulechad el rokir el mo Baradis. Ka molatk er a deurreng el dirrek el mo er ngii sel bo dolisechakl er a rebetok el miliol el mo mekiis el mo medengelii a Jehovah me a moktek er ngii, e molisechakl er a reblak a rengrir el mlad er a uchei er a taem er a Jesus el mo medengei a lmuut el betok.

7. Ngera sebechel mo ulterekokl a rengud el kirel, e ngerang?

7 Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a klengar el mo er ngii er a Baradis er a ngar medad a mo budech, ngar ngii aike el rokui el dousbech, e chelderoder. E ngerang? E le Jehovah mla meskid olechotel a mo klengar el ngar cheungel a omengederederel a Ngelekel. A cheldecheduch el kirel a omengederederel a King Salomon ochotii tiang.

OMENGEDEREDEREL A KING SALOMON OCHOTII A MO TELETELEL A KLENGAR ER A BARADIS

8. Mekera Psalm 37:10, 11, 29 e tilaut er a uriul er a King David a llechesii? (Momes er a “A Ker el Mla er a Remenguiu” el ngar tia el Ongkerongel.)

8 King David a mlukreng el mo meluches el kirel a mo klengar el ngar cheungel a mellomes e blak a rengul king el mo mengedereder. (Monguiu er a Psalm 37:10, 11, 29.) Kede blechoel el menguiu er a Psalm 37:11 el mora rechad sel dosaod el kirel a baradis el mo er ngii er a ngar medad. E ngar ngii a ungil luchul me kede meruul el uaisei e le Jesus ulemelekl aika el tekoi er a cheldechedechal el ngar er a rois. Tia belkul a kmo ngngar ngii otutel er a ngar medad el klebesei. (Mt. 5:5) Engdi tekingel a David a dirrek el mesaod er a mo klengar er a taem er a King Salomon. A Salomon er a longedereder er a Israel e a beluu el “ungil a chetemel e ungil a dellomel er ngii” a kmal mle budech e milloseb. A Dios a dilu el kmo: “A lsekum kom oltirakl a llechuk e oltaut a tekingek . . . , Ak mo meskemiu a budech er a belumiu, me ng sebechiu el mechiuaiu el diak kom medakt er a ngii di le chad.” (Lev. 20:24; 26:3, 6) Aika el telbiil a tilaut er a temel omengederederel a Salomon. (1 Kr. 22:9; 29:26-28) E a Jehovah tilbir el kmo tirke el mekngit a “mo diak.” (Psa. 37:10) Me a Psalm 37:10, 11, 29 a mla er ngii otutel er a irechar me a dirrek el ngar medad.

9. Ngera ngdilu kuin er a Siba el kirel omengederederel a King Salomon?

9 A chisel a budech me a desebel a renged er a Israel el ngar cheungel a Salomon a mlora dingal a kuin er a Siba. Me ngika mla er cheroid e merael el mora Jerusalem le ngmle soal mesa er a medal. (1 Ki. 10:1) Uriul er a lorriter er a rengedel a Salomon e ngdilu el kmo: “Ak rirengesii a diak bo le tedobech er ngii . . . Te meral ngeltengat a re chedam! Te meral ngeltengat a re mesiungem el di blechoel el ngar medam me torrenges a mellomes el omelekingem!” (1 Ki. 10:6-8) Engdi blekeradel er cheungel a omengederederel a Salomon a di mle olechotel a bo loruul er ngii a Jehovah el kirir a rechad loeak omengederederel a Ngelekel er a Jesus.

10. Ngoeak a ngera el rolel e a Jesus a lmuut el ngarbab er a Salomon?

10 A Jesus a lmuut el ngarbab er a Salomon er a rokui el rolel. A Salomon a dimlak el cherrungel e riruul a kmal oberaod el cheleuid el mlo uchul a ringel el mora rechedal a Dios. Engdi a Jesus a cherrungel el Mengedereder el diak loruul a cheleuid. (Lk. 1:32; Heb. 4:14, 15) Jesus a mlo mesisiich a kmal meringel el omelsemai er a Satan. Me a Kristus a mla ochotii el kmo ngkmal diak lebo lerellii a mekngit me a lechub e ngngii di el tekoi el mo melemall er a rengar cheungel. Ngngii a kot lungil King.

11. Ngtecha mo olengeseu er a Jesus el mengedereder?

11 Jesus a ngar ngii a re 144,000 el mo mengedereder lobengkel lomekerreu er a rechad e oltaut er a moktek er a Dios el kirel tia el chutem. (Och. 14:1-3) Tirka uluutekangel a betok el ringel me a omelsemai er a le sechal me a redil me te melechesiu aike el lomelechesiu a rechad el kiei er a chutem. Me ngngera te kmal mo meruul er ngii tirka el mo mengedereder lobengkel a Jesus?

NGERA TE MO MERUUL A RENGELLITEL?

12. A Jehovah ngmla mesterir a re 144,000 a ngera el ureor?

12 A ureor el bo loruul a Jesus me a remengedereder lobengkel a lmuut el klou er a ureor lurruul a Salomon. A Salomon a di ulemekerreu er a rebetok el miliol el chad el kiei er a chimo el beluu. Me nguaisei engdi tirke el mengedereder er a Rengedel a Dios a mo omekerreu er a rebetok el biliol el chad el kiei er a beluulechad el rokir. Jehovah mla mesterir a re 144,000 a mera el ileakl el techall!

13. Ngera el ileakl el ngerachel a bo loba remo mengedereder lobengkel a Jesus?

13 Tirka el 144,000 a mo mesiou el king e prist el ua Jesus. (Och. 5:10) Ngar cheungel a Llach er a Moses e a reprist a mle ngerechelir olengeseu er a rechad me te melemolem el ungil a bedengir e kmeed er a Jehovah. A llach a mle “chungel a ikel mereku lungil tekoi,” me ngsebeched el melekoi el kmo tirke el mo mengedereder lobengkel a Jesus a mo olengeseu er a rechedal a Dios me te melemolem el ungil a bedengir e kmeed er a Jehovah. (Heb. 10:1, BT) Ngkired el di mengiil el mo mesa el kmo tirka el king e prist te mekera bo longedecheduch er tirke el ngar er a beluulechad. Alta ngdiak dodengei el kmo ngera ngmo kutmeklii a Jehovah, engdi ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo tirke el mo ngar er a Baradis er tia el chutem a mo ngmai a ulekrael lousbech.​—Och. 21:3, 4.

NGERA KIRIR A “REKUK BEBIL EL SIB” EL MERUUL ME LSEBECHIR EL MO KIEI ER A BARADIS?

14. Ngera deleongel er a “rekuk bebil el sib” me a rudam er a Kristus?

14 A Jesus a millekoi el kirir tirke el mo mengedereder lobengkel el kmo te “kekerel delebechel.” (Lk. 12:32) Ngika dirrek el millekoi el kirel a kuk ta er a bliongel er a rechad el kmo te “rekuk bebil el sib.” (Jn. 10:16NW) Aika el teblo el bliongel a dmak loureor e mo melemolem el uaisei er sel taem el beluulechad a mo baradis. Ngar tiakid el taem e tirke el rokui el chedal a “kekerel delebechel” a mla mora eanged e a “rekuk bebil el sib” a mo nguu a techall el mo oldeu a rengrir er a klengar el mo cherechar er tia el chutem. Engdi ngngar ngii a kirir a “rekuk bebil el sib” el meruul me bo lsebechir el mo kiei er a Baradis.

Mo lmuut er chelechang me ngsebeched el mengetmokl er kid el mo kiei er a Baradis (Momes er a parakurab 15) b

15. (a) A “rekuk bebil el sib” ngmekera loureor lobengterir a rudam er a Kristus? (b) Ngmekera sebechem loukerebai er ngika el odam el ngar er a stoang? (Momes er a siasing.)

15 Ngike el dengerenger el chad lulebult a mlad er a uchei er a lenguu a techall el mo ochotii omereng el saul er ngii el kirel a lerirellii a Kristus el kirel. Engdi kid a “rekuk bebil el sib” a betok a techelled el mo olecholt er a omereng el saul er kid el mora Jesus. El ua tiang, kede ochotii a bltkil a rengud el mo er ngii loeak omerelled el mora rengellitel el rudam er ngii. A Jesus a dilu el kmo ngmo oukerrekeriil er a resib loltirakl omerellir el mora rudam er ngii. (Mt. 25:31-40) Ngsebeched lochotii a support er kid el mora rudam er a Kristus loeak sel doba blakerreng lolengeseu er tir lomerk e meruul er a remo disaiplo. (Mt. 28:18-20) Me ngsoad el mo ungil lousbech aike el klekedall er omesuub el mla meketmokl el ua Mkiei el Mo Cherechar! el babier. A lsekum e ngdiak a chad el mosuub lobengkel, e kau ngsebechem el rullii a turrekong er kau el mo offer er a omesubel a Biblia el mora rokui el chad el sebechem?

16. Ngera kirir tirke el mo kiei er cheungel a Renged el meruul?

16 Ngdiak a belkul dongiil el mo er sel debora Baradis el mo blekerdelir a rechad el Jehovah soal a lekiei er a Baradis. Chelechang e ngsebeched loureor el mo honest el ngar er a tekinged me a omerelled e mo tabesul er a tekoi el doruul. E sebeched loba blakerreng el ngar er a deleuill er kid me a Jehovah, bechid, me a rudam me a rudos. A lsekum kede olengesenges er a Jehovah er chelecha el mekngit el beluulechad, e ngmo beot er kid olengesenges er ngii er a Baradis. Ngdirrek el sebeched el mekeroul a duch me a blekeradel el ngii ochotii el kmo kede mengetmokl er kid el mo kiei er a Baradis. Momes er a suobel el “Kau, Ke Kltmokl el Mo ‘Oudiukes ra Belulechad’?” el ngar tia el Ongkerongel.

17. Ngkirel di mekngit a rengud el kirel a klengit el durruul er a ngar er a mong? Mosaod.

17 Ngdirrek el kired el mo diak di de feel guilty el kirel oberaod el klengit el durruul er a ngar er a mong. Nguaisei, ngdiak dousbech er a olubet el tenget el ua luchul me ngsebeched el “[durengud el] mo meruul a klengit.” (Heb. 10:26-31) Engdi ngsebechel lulterekokl a rengud el kmo a lsekum kede mera el mla obult er a oberaod el klengit, osiik er a ngeso el bla leketmeklii a Jehovah, e melodech a blekerdeled, e ngmla ousubes er kid. (Isa. 55:7; Rel. 3:19) Molatk a tekingel a Jesus el mora Refarisi: “Ngak a dimlak kmei el me omekedo er a re diak a telemellir el chad; ak bai mlei el me omekedong er a re ngar ngii a kngterir.” (Mt. 9:13) A olubet a kmal mesisiich el sebechel dokedek a rokui el kngtid.

NGSEBECHEM EL KIEI EL MO CHERECHAR ER A BARADIS

18. Ngera locha soam el mo mesaod lobengkel ngike el dengerenger el chad el mlad lobengkel a Jesus?

18 Ngsebechem el imagine er kau el ngar er a Baradis el mengedecheduch er ngike el dengerenger el chad el milengedecheduch er a Jesus? Kom locha mo kauchais er a omereng el saul er kemiu el kirel a tengetengel a Jesus. E ke locha mo olengit er ngii me louchais a lmuut el betok el kirel aike el ulebongel el sikang er a Jesus er tia el chutem me a uldesuel er a nger er a Jesus el kirel ongtil. E ngii a locha mo oker er kau el kmo ngmle uangerang a klengar er a uriul sils er a beluulechad er a Satan. Ngmera el mo ileakl el techall el dosuub er a Tekingel a Dios lobengterir a rechad el ua ngikang!​—Efe. 4:22-24.

Odam el temel a Ta el Telael el Rak er Omerreder e ngdmeu a rengul mesuub el lmuut el mo meduch lousbech er tia el duch er ngii el le kmal lulemes el beduluchei el kirel (Momes er a parakurab 19)

19. Ngera uchul me ngkmal diak bo lechetid a klengar er a Baradis? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

19 Ngkmal diak bo lechetid a klengar er a Baradis. Kede di mo blechoel el meet er a rebeches el chad e ngar ngii a urered el meskid a deurreng. Ngaruchei er ngii, a bek el sils e ngsebeched el lmuut el mo ungil medengelii a Demad el ngar er a eanged e oldeu a rengud er aike el bla lebeskid. Ngkmal diak a ulebengelel a tekoi el bo dosuub el kirel a Jehovah e dirrek el betok a bo dosuub el kirel a blebelel. A klemengetel a klengar er kid a mo dochelir a bltkil a rengud el mora Dios. Kede mera el oba omereng el saul el mora Jehovah me a Jesus el mla meskid tia el telbiil el kmo ngsebeched el kiei el mo cherechar er a Baradis!

CHELITAKL 22 A Renged a Mla Meketmokl​—Me Le Mei!

a Kau ke blechoel el melatk er a klengar el mo er ngii er a Baradis? Ngmo melisiich er kid a doruul el uaisei. Sel di bo deblechoel el melatk aike el bo loruul a Jehovah el kired er a ngar medad, e ngmo chemolt a klemeriarreng er kid sel dolisechakl er a rechad el kirel a beches el blekeradel. Tia el suobel a mo ngosukid el smisichii a klaumerang er kid er a telbilel a Jesus el kirel a baradis el merael el mei.

b OMESODEL A SIASING: Odam el urungulel a mo olisechakl er a remo mekiis el chelecha ngolisechakl er a rechad.