Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 51

CHELITAKL 3 Ke Klisicham e Omeltkam e Blekengam

A Iuechel a Medam a Mekreos er a Jehovah

A Iuechel a Medam a Mekreos er a Jehovah

“Iuechel a medak a ngar a record er kau. Ng diak le ngar a babier er kau?”PSA. 56:8.

LOLISIICH ER NGII A SUOBEL

A Jehovah a ungil medengei a ringel el domelechesiu e mo meskid ongelaod el dousbech er ngii.

1-2. Ngera el teletael a uchul me kede mo lmangel?

 KEDE rokui el ngar ngii a taem e kede lilangel. Sel leduubech a kmung ngerang el rullid el kmal mo dmeu a rengud e kede locha mo lmangel er a deurreng. Ke ulterekokl el lilangel er a leduubech a tekoi el kmal ileakl er a rengum el ua cherellel a ngelekem, sera omletkii a kmal ungil memory er kau, me a lechub ngsera omesa sechelim el meketeketa er a lak omesang.

2 Me nguaisei engdi oumesingd el taem e kede lmangel le kid el chuarm me a lechub e ngkmal mekngit a rengud. El ua tiang, kede locha lmangel sel lsal kmal tomellii a rengud a chad. Kede lmangel er a ringel el dechuarm er ngii le kid el smecher me a lechub e ngmla mad a betik er a rengud. Ngar choua ikakid el taem e kede locha mo feel el ua Jeremia er a letemellii a Jerusalem a rechad er a Babilon. A Jeremia a dilu el kmo: “A iuechel a medak omaoch . . . a iuechel a medak a di omaoch el diak bo lak.”—Kle. 3:​48, 49.

3. Ngera ngmo feel er ngii a Jehovah sel lesterir a remesiungel el chuarm? (Isaia 63:​9NW)

3 A Jehovah medengei a ildisel a taem er a klengar er kid el bla delangel er aike el meringel el tekoi el dilubech. A Biblia olterekokl er a rengud el kmo a Jehovah a medengei a meringel el blekeradel el lechelebangel a remesiungel e orrenges er kid sel delangel e doluluuch el lolengit a ngeso er ngii. (Psa. 34:​15NW) Me nguaisei a Jehovah a diak di lomes e lorrenges er kid. Ngdi ua betik a rengul el Chedam el kmal mo mekngit a rengul sel lomes er kid a rengelekel el lmangel e di mereched el me ngosukid.—Monguiu er a Isaia 63:​9, NW. a

4. Rua techa el kerebai er a Biblia a bo dosaod er tir, e ngera kede mo suub el kirel a Jehovah?

4 Ngar er a Tekingel el Biblia e a Jehovah ouchais er kid a blo le feel er ngii er a llangel a rechedal me a rolel e ngngilsuterir. Kede mo merriter a tekoi el dilubech el mora Hana, David, me a King Hesekia. Ngera uchul me te lilangel? Ngera ngmirruul er ngii a Jehovah? E mekera kerebai er tir e mengelaod er kid a lsekum kede lmangel le ngkmal mekngit a rengud, ngngar ngii a chad el kmal mla tomellii a rengud, me a lechub e kede feel el kmo ngdiak a hope er kid?

LMANGEL LE NGKMAL MEKNGIT A RENGUD

5. Ngmle uangerang a feeling er a Hana?

5 A Hana a mlo chobangel a betok el tekoi el luchul me ngmlo lmangel el kmal mekngit a rengul. A ta er a ringel el ble lechelebangel er ngii a Hana a bechil a mla er ngii a lmuut el ta er a bechil el ngklel a Penina el kmal uluuketui er ngii. Me a lmuut kung, a Hana mle kebai e a Penina mla er ngii a rengelekel. (1 Sa. 1:​1, 2) A Penina a mle blechoel el melumk e omekrur er ngii el diak sebechel lomechell. Ngmo uangerang feeling er kau okmo ke mle Hana? A Hana a “kmal mle mekngit a rengul” me ngdi mo ‘lmangel e di mo diak lomengur.’—1 Sa. 1:​6, 7, 10.

6. Ngmilekera Hana e osiik ongelaod?

6 Ngmilekera metik ongelaod a Hana? A ta er a tekoi el ngilsuir a ngii el mlo mengull er a Jehovah er a chedaol tento. Ngar er a locha bita er a siseball er a mekesekesel a chedaol tento e “ng kmal lilangel er a loluluuch el mor a RUBAK.” Ngullengit er a Jehovah el kmo: “Mesekak ngak el mesiungem! Mesa chelebulek, e mletkak! Lak mobes er ngak!” (1 Sa. 1:10b, 11) A Hana uluuchais er a Jehovah aike el mlara rengul me a uldesuel. Ngulterekokl a Jehovah el kmal mlo mekngit a rengul er a lomes a iuechel a medal ngika el mekreos el ngelekel el redil!

7. Ngera el ongelaod a lengiluu a Hana lengii el milekengii a rengul el mora Jehovah?

7 Ngmlo uangerang a feeling er a Hana er a loluluuch louchais er a Jehovah aike el mlara rengul e lolterekokl er a rengul a Ngarbab el Prist Eli? A Bades a kmo: “[Ngmirrael], me ng mlo telkib el omengur el dikea le mekngit a rengul.” (1 Sa. 1:​17, 18) Me alta ngdimlak lemengodech a meringel el blekeradel er a klengar er a Hana, engdi ngmlo ungil a rengul. Ngngiluu a berredel el msang a Jehovah. A Jehovah milsa ringelel, rirenges a lengelel, e a uriul e ngulemekngeltengat er ngii me ngmlo sebechel el mo oungalek.—1 Sa. 1:​19, 20; 2:21.

8-9. Ngua losaod a Hebru 10:​24, 25, ngera uchul me ngklou a ultutelel a debora miting? (Dirrek el momes er a siasing.)

8 Klubeled. Kau, ke chelebangel er a meringel el blekeradel luchul me ke mo lmangel er a kngtil a rengum? Nglocha mla mad a chedal a telungalek er kau me a lechub e ngsechelim. Ngar choua ikakid el taem e nglocha soam el di kau el tang, e tiang a normal. Me nguaisei, ngua Hana el miltik ongelaod me a omelisiich er a lebora chedaol tento, ngsebechem el metik ongelaod sel obora miting, mo lmuut me a lemekngit a feeling er kau. (Monguiu er a Hebru 10:​24, 25.) Sel dorrenges a bades el mechuiu er a miting e a Jehovah sebechel mtechei a negative el uldesued er a ungil. Tia sebechel ngosukid el mtebechel a feelings er kid, mo lmuut me a lsekum e ngdiak lemereched el mengodech a blekeradel el dengar er ngii.

9 Ngar er a miting er kid e a rekldemed er a klemerang a melisiich er kid e ochotii er kid el kmo ngkmal betik a rengrir er kid. E mo ungil a rengud sel dobengterir. (1 Th. 5:​11, 14) Molatk er a ta el special pioneer el odam el bechil a mlo smecher. Ngkmo: “Ak dirk mo lmangel. A lebebil e ak mo dengchokl er a corner e lmangel. Engdi a miting a mera el uchul a klou el ongelaod el mei er ngak. A ungil el tekingir a rudam me a rudos el mei er ngak a kmal mengelaod er ngak. Alta ngkmal mo ouedikel a renguk er a uchei er ak bora miting, engdi ak blechoel el mo feel better sel kbong.” Sel dengar er a miting e a Jehovah sebechel lousbech er a rudam me a rudos er kid lolengeseu er kid.

A rudam me a rudos er kid a sebechir el chemolodid (Momes er a parakurab 8-9)


10. Ngmekera sebeched el loukerebai er a Hana a lsekum e ngkmal imis el mo mekngit a rengud?

10 A Hana dirrek el milechelaod a rengul er a loluluuch louchais er a Jehovah aike el ngar er a rengul. Kau me ngdirrek el sebechem el ‘loterekokl a ikel rokui el tekoi el suebek a rengum er [a Jehovah],’ e medengei el kmo ngmo rongesau. (1 Pe. 5:7) A odos el remerechorech a milekodir a bechil a kmo: “Ngmera el mlo imis el mekngit a renguk e mlo feel el kmo ngkmal diak el sebechek el lmuut el metik er a deurreng. Engdi bek el taem el kululuuch el mora Demak el Jehovah el kmal betik a rengul er ngak, e ngmo ungil a renguk. A lebebil e ngmo diak el sebechek el smodii a tekoi el kulemelechesiu er ngii engdi ngmle understand er ngak. Sel sal kmal mo mekngit e suebek a renguk, e ak meluluuch el lolengit er a budech. E seikid e ak mo omelechesiu er a budech el mei er a uldesuek me a renguk e mo sebechek el melemolem el meruul aike el kirek el meruul.” Sel omlangel louchais er a Jehovah a ringelel a rengum, e a Jehovah dirrek el kmal mo mekngit a rengul e kmal understand er kau me a ringelem. Mo lmuut me a lak bo lecheroid tia luchul a kngtil a rengum, a Jehovah sebechel chemolodau e ngosukau el mo omelechesiu er a budech. (Psa. 94:19; Fil. 4:​6, 7) Ngdirrek el mo omekngeltengat er a blakerreng er kau loutekangel.—Heb. 11:6.

LMANGEL LE NGNGAR NGII A CHAD EL KMAL MLA TOMELLII A RENGUD

11. Ngmle uangerang feeling er a David el kirel a meringel el blekeradel el leblo el chebangel?

11 A David a mle kirel loutekangel er a klengar er ngii a betok el meringel el blekeradel el mlo uchul me nglilangel. Te kmal mle betok a rechad el uluuketui er ngii. Mo lmuut er a rechad el luluumerang er tir me te mlo melasem el melemall er ngii. (1 Sa. 19:​10, 11; 2 Sa. 15:​10-14, 30) A ta el taem e ngmilluches el kmo: “Ak mechitechetong er a lengelek; ng bek el kesus el le dekims a dukllek er a iuechel a medak; ma chillek a deblechelech er a iuechel a medak.” Ngera uchul me a David a mlo feel el uaisei? Ngdilu el kmo: “Rokui el cherrouek a uchul.” (Psa. 6:​6, 7) Aika el mekngit el omerellir a rebebil a kmal ulemekringel er a rengul a David me ngdi mlo diak el sebechel el stob el lmangel.

12. Ngua lolekoi a Psalm 56:​8, ngera ngmle ulterekokl a rengul a David er ngii?

12 Me alta ngkmal mle meringel a klengar er a David me nguaisei engdi ngmle ulterekokl a rengul el kmo a Jehovah a betik a rengul er ngii. Ngmilluches el kmo: “A Jehovah mo rongesii a lengelek.” (Psa. 6:8) A lmuut el ta er a taem e ngliluches a klebokel el tekoi el debetik er ngii er a Psalm 56:8. (Monguiu.) Aika el tekoi a meketeklii el kmo a Jehovah kmal betik a rengul er kid e omekerreu aike el bo de feel. A David a dilu el kmo a Jehovah ua loluches a ildisel a iuechel a medal er a babier. Ngmle ulterekokl a rengul el kmo a Jehovah omtab e diak lobes a ringelel. A David a mle ulterekokl a rengul el kmo a Demal el ngar er a eanged a dimlak di lodengei a tekoi el blo lechebangel, ngdirrek el understand a lerellii el mo er ngii.

13. Ngera sebechel mengelaod er kid sel letemellii a rengul a chad? (Dirrek el momes er a siasing.)

13 Klubeled. Kau, ngmera el oberaod a rengum er a ringel e le chad el muluumerang er ngii a kmal mla tomellii a rengum? Nglocha kmal chelam a rengum e le chad el mle kirem el mo bechil me a lechub e ngbechim a mla choitau, me a lechub a betik er a rengum a mla mo diak losiou er a Jehovah. Odam el bechil a mlora laokreng e choitii a kmo: “Ngkmal mle meringel er ngak oumerang el kmo tia el tekoi a mla duubech el mei er ngak. Ngkmal mlo mekngit a renguk, kesib a renguk, e feel el kmo ngmera el diak a usbechellek.” A lsekum e ngngar ngii a chad el kmal mla tomellii a rengum, e lemechelaod a rengum el kmo a Jehovah kmal diak bo lechitau. Ngika el odam a kmo: “Ak mla mesa el kmo alta deleuill er kid me a rechad a sebechel metemall, engdi Jehovah Risois er kid. Ngii di el tekoi el duubech e ngdiak lebo er ker. Ngkmal diak bo lechiteterir a reblak a rengrir el chedal.” (Psa. 37:28) Lak mobes el dirrek el kmo a Jehovah betik a rengul er kau el ngaruchei er a ngii di el chad. Alta ngkmal mo meringel sel letemellii a rengum a chad, engdi a Jehovah dirkak el mengodech a uldesuel el kirem. Ke kmal mekreos er ngii. (Rom 8:​38, 39) A point a kmo: Alta chad a mo mekngit er kau, a Demam el ngar er a eanged a betik a rengul e kau.

A babier er a Psalm olterekokl er a rengud el kmo a Jehovah a kmeed er tirke el chelam a rengrir (Momes er a parakurab 13)


14. Ngera ngolterekokl er a rengud er ngii a Psalm 34:18?

14 A lsekum ngngar ngii a chad el kmal mla tomellii a rengum e a tekingel a David el debetik er ngii er a Psalm 34:18 a sebechel chemolodii a rengum. (Monguiu.) A ta el reference a mesaod el kirel “tirkel di dikea omeltkir” el kmo ngsebechel melutk el kirir “tirke el mla mo diak a ngerang el lomes el beduluchei el kirel.” Ngmekera Jehovah el kirir tirke el feel el uaisei? Ngdi ua betik a rengul el chedam me a lechub e ngchedil el omechull e mengelaod er a ngelekel el kmal mekngit a rengul, a Jehovah a “kmeed” er kid e ochotii a klechubechub er kid e kltmokl el me olengeseu er kid sel dikea omeltked, e le chad a kmal mla tomellii a rengud me a lechub e ngmla choitid. Ngkmal soal mengelaod er kid a lsekum e ngmecham a rengud me a lechub e kede mo feel el kmo ngdiak a ultuteled. E meskid a betok el sebeched el lomes el beduluchei el kirel, el ngii a ngosukid loutekangel a mondai el dechelebangel er chelechang.—Isa. 65:17.

LMANGEL LE KEDE FEEL EL KMO NGDIAK A HOPE ER KID

15. Ngera me a Hesekia kmal mlo mekngit a rengul e lmangel?

15 A King Hesekia er a Juda er a le 39 a rekil e ngkmal mlo smecher. A Jehovah dilu er a profet Isaia me bo losumech el mo er ngii el kmo ngmo mad er a secherel. (2 Ki. 20:1) Me a lerenges aika el tekoi a e ngkmal mlo mekngit a rengul me ngkmal lilangel. Ngkmal mle meringel el meluluuch el mora Jehovah.—2 Ki. 20:​2, 3.

16. Ngmilekerang a Jehovah er a llangel e loluluuch el mo er ngii a Hesekia?

16 A Jehovah er a lerengesii a nglunguchel a Hesekia e leues a iuechel a medal e ngkmal mlo chubur me ngdilu er ngii el kmo: “Ak mla remenges a lengelem e mes a iuechel a medam, mak mo omekungil er kau.” Ngoeak a Isaia e a Jehovah tilbir el mo er ngii el kmo ngmo komengetii a klengar er ngii e osebelii a Jerusalem er chimorir a rechad er a Asiria.—2 Ki. 20:​4-6.

17. Ngmekera Jehovah e melisiich er kid sel lengar ngii a oberaod el sechered? (Psalm 41:​3NW) (Dirrek el momes er a siasing.)

17 Klubeled. Kau, ngngar ngii a secherem el kora diak a hope el kirel? Moluluuch louchais er a Jehovah aike el ngar er a rengum mo lmuut me a omlangel el meluluuch el mo er ngii. A Biblia olterekokl er a rengud el kmo a “Chedam ra klechubechub, el Dios er a bek longelaod” a mo mengelaod er kid er a chelsel a rokui el ringeled. (2 Ko. 1:​3, 4, BT) Ngkmal diak bo de expect er a Jehovah el choroid a rokui el mondai er kid engdi ngkmal sebeched el ultuil er ngii el mo melisiich er kid. (Monguiu er a Psalm 41:​3, NW. b) Ngoeak a chedaol er ngii e a Jehovah meskid a klisiich, llomeserreng, me a budech el mo outekangel. (Osi. 18:14; Fil. 4:​13NW) Ngdirrek el melisiich er kid loeak a omeltked el mengai uchetemel er a Biblia el kmo, a ngar medad e ngmo okngemed a rokui el bedengel a secher.—Isa. 33:24.

A Jehovah mo onger a nglunguched loeak sel lebeskid a klisiich, llomeserreng, me a budech (Momes er a parakurab 17)


18. Ngera el bades a bla betik er ngii el kmo ngkmal mengelaod er kau sel omchebangel er a kmal meringel el blekeradel? (Momes er a baks el “ Sebechel Chemolodid Sel Delangel.”)

18 A tekingel a Jehovah a silsichii a Hesekia. Ngdirrek el sebeched el metik a osisiu el tekoi er ongelaod er a Tekingel a Dios. A Jehovah mla lemuches a tekingel er a Biblia el sebechel mengelaod er kid e ngosukid el mo chelellakl a rengud sel bo dechebangel a meringel el blekeradel. (Rom 15:​4, BT) A ta el odos er a West Africa er a lebo lsecher el Kasinoma e ngmle blechoel el mo lmangel. Ngkmo: “A ta el bades el kmal melisiich er ngak a Isaia 26:3. Alta ngdiak a cherrungel el klisiched er a ringel el bo dechebangel, tia el bades a olterekokl er a renguk el kmo a Jehovah sebechel meskid a budech el ngosukid el mo chelellakl a rengud e outekangel a ngii di el ringel.” Ngngar ngii a bades el bla betik er ngii el kmo ngkmal mengelaod er kau sel omchebangel a blekeradel el kmal el meringel, me a lechub e ngdiak a hope el kirel?

19. Ngera sebeched el lomes el beduluchei el kirel?

19 Kid a kiei er a kmal ulebongel er a uriul sils me kede expect el kmo ngmo er ngii a lmuut el betok el ringel luchul me kede mo chuarm e lmangel. Engdi ngua bla desang er a kerebil a Hana, David, me a King Hesekia, a Jehovah mes a iuechel a medad el ruebet e kmal mo mekngit a rengul. A iuechel a medad a kmal mekreos er ngii. Me sel dechebangel a kmal meringel el blekeradel, e ngkmal soad el meluluuch louchais er a Jehovah aike el rokui el ngar er a rengud. E lak doleakl er kid er a rudam me a rudos er kid er a ongdibel. E dolemolem el mengelaod er a rengud lousbech er a Tekingel a Dios. Ngkmal sebechel mo lulterekokl a rengud el kmo, a doutekangel loba blakerreng e a Jehovah mo omekngeltengat er kid. A uldimukl er a klengeltengat er ngii a telbilel el kmo, ngmo er ngii a taem e ngmo smuld el mo diak a rokui el chiuosech el ruebet er a medad lekid el kmal mekngit a rengud, ngngar ngii a chad el kmal mla tomellii a rengud, me a lechub e kede feel el kmo ngdiak a hope er kid. (Och. 21:4) Seikid e sel delangel e ngdi chiuosech er a deurreng.

CHELITAKL 4 “A Jehovah a Mengkerengek”

a Isaia 63:​9, NW: Ngmle meringel er ngii aike el rokui el ringelir. Me a oderchelel a mlo olsobel er tir. Me ngoeak a bltikerreng me a klechubechub er ngii e ngliluut el omechar er tir e milengider er tir el mo er bab e menguoku er tir er sel klteketel a taem el ledak er a irechar.

b Psalm 41:​3, NW: Jehovah mo smisichii a lesecher el ngar er a dukllel; Temel el smecher e ngmo oidii a dukllel.