Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 48

CHELITAKL 97 A Klengar a Ultuil er a Tekingel a Dios

Mengasireng el Rolel e Ngmlo er Ngii a Blauang

Mengasireng el Rolel e Ngmlo er Ngii a Blauang

“Ngak a blauang er a klengar. Ngikel mer ngak a kmal diak bo le sengerenger.”JN. 6:35.

LOLISIICH ER NGII A SUOBEL

Merriter er a 6 el bliongel er a Johanes el mesaod er a Jesus er a lechoisois a ildisel a blauang me a ngikel el kirel a seked, me aike el desuub er ngii.

1. A blauang ngmle uangerang a klungel a ultutelel el mora rechad er a taem er a Biblia?

 A BLAUANG a ta er a kot el klou a ultutelel el kall er a taem er a Biblia. (Gen. 14:18; Lk. 4:4) Ngkmal mle klou a ultutelel me a lebebil e a Biblia ousbech er a “blauang” el mesaod a rokui el kall. (Mt. 6:​11NW) A Jesus uluusbech a blauang el ngar er aike el teblo el kot el merael a chisel el mengasireng el tekoi el leriruul. (Mt. 16:​9, 10) Kede metik er a ta er ngii er a 6 el bliongel er a Johanes. Kede mo merriter er ngii e omes aike el sebeched el suub e oltaut er ngii er chelecha el taem.

2. Ngera dilubech me te mlo ousbech a betok el kall?

2 A rechapostol a kmal mle mechesang el lomerk er a klumech. Me a bocha lemerek e a Jesus a ngilititerir loeak a bos el mo imuul er a Daob er a Galilea el mo olengull. (Mk. 6:​7, 30-32; Lk. 9:10) Te mlora basio er a Bethsaida el diak a rechad er ngii. Engdi ngdi mle telkib e a rebetok el telael el chad a mlei el me omes er a Jesus. A Jesus a dimlak el ignore er tir. Ngbai milengoit a taem el olisechakl er tir el kirel a Renged e ulemekungil er a resmecher. Ngii el mocha kebesengei a uchul me a rechapostol a mlo melechedech el kmo tirka el chad te mo metik a kelir er ker. A rebebil er tir a locha di mle mekesai a kall el lolab me a ruumesingd er tir a kirir el mo soiseb er a beluu el omechar a kall. (Mt. 14:15; Jn. 6:​4, 5) Ngera ngmo meruul er ngii a Jesus?

MENGASIRENG EL TEKOI EL DILUBECH LUCHUL E NGMLO ER NGII A BLAUANG

3. A Jesus ngerang ngdilu er a rechapostol er ngii? (Dirrek el momes er a siasing.)

3 A Jesus a dilu er a rechapostol er ngii el kmo: “Ngdiak lousbech el merael; kemiu bo besterir a kelir.” (Mt. 14:​16NW) Tia meringel e le tirka mle 5,000 el sechal e a bo luldimukl er tir a redil me a rengalek e ngkirir el omekang er a re locha 15,000 el chad. (Mt. 14:21) Me a Andreas a dilu el kmo: “Ng ngar ngii a buik el ngar tiang el olab a kleim el blauang ma erul ngikel. Ngdi ikei a kmal ngesonges er tirkal rokui el chad.” (Jn. 6:9) A blauang el rruul er a barley a mle blechoel el kelir a remechebuul me a rebebil, e a ngikel a ulterekokl el mle cheltuul el ulsar. Me nguaisei engdi aika el lullab ngika el buik a kmal diak el sebechel mekelterir chouaisei a ildisir el chad!

A Jesus milsterir a rechad aike el lousbech er a bedengir me a tekoi er a klereng (Momes er a parakurab 3)


4. Ngera sebeched el suub er a Johanes 6:​11-13? (Dirrek el momes a siasing.)

4 A Jesus a mle soal lomtechakl er tia el seked me ngdilu er tir me bo el dengchokl er a chudel e lobii el mo betok el bliongel. (Mk. 6:​39, 40; monguiu er a Johanes 6:​11-13.) Kede menguiu el kmo a Jesus a mirreng a sulel a Demal el kirel a blauang me a ngikel. A Jesus er a loruul el uaisei e ngulechotii el kmo ng Dios ingii a milsterir aika el kall, me ngulechotii omereng el saul er ngii el kirel. Tia kmal ungil uleklatk el mei er kid el mo oltirakl er a kerebil a Jesus loeak sel doluluuch er a uchei er a domengur, a di lekid el tang me a de iliuekl er a rechad. Me a Jesus a mlo merek el meluluuch e remous a kall me a rechad ulemengur el kmal mo ungil a rengrir. Ngdirrek el mlo er ngii a der me a Jesus a dimlak el soal a bo le klekool. Nguldak ngii el kall el locha bo lousbech er a uriul el taem. A Jesus a kutmeklii a ungil kerebai el kired el kmo, ngkired el mo ungil lousbech aike el ngar ngii er kid. A lsekum koungalek, e ngsebechem lousbech er tia el cheldecheduch losisecheklterir a rengelekem er a klungel a ultutelel omoluluuch er a uchei er omomengur, omomtechakl er a rechad, e bo bekururau el merous aike el ngar ngii er kau el ua lurruul er ngii a Jesus.

Di lekau el oker, ‘Ngak, a kultirakl er a kerebil a Jesus e meluluuch er a uchei er a kumengur?’ (Momes er a parakurab 4)


5. A rechad er a leues aike el mengasireng el tekoi el leriruul a Jesus er tiakid el sils e ngera mlo sorir el meruul er ngii, engdi ngera ngmirruul er ngii a Jesus?

5 Me a rechad a kmal mle sorir a rolel a lolisechakl a Jesus me a mengasireng el tekoi el lurruul lomekungil er a resmecher. Te mle medengei a tekingel a Moses el kmo a Dios a mo oderchii a ileakl el profet el mo er tir, a uchul me te locha mlo melatk el kmo, ‘A Jesus, ngkakid el profet?’ (Dut. 18:​15-18) A leuaisei e ngika kmal sebechel mo ungil merreder e sebechel mo mesterir a rokui el chad er a Israel a kelir. Tia uchul me a seked a mle sorir el “orreked er ngii e orrimel er ngii el mo king.” (Jn. 6:​14, 15) A lsekum a Jesus a mecherei tia el tekoi me ngduubech e ngmo olsiseb er ngii er a balatiks er a Rechijudea el mla er cheungel omengederederel a Rom. Engdi ngkmal diak bo loruul er tiang. Kede menguiu el kmo a Jesus a ‘ngilseklii e mlo ngmasech er a bukl.’ Me alta ngmlo chobangel a orimel er a rebebil, engdi ngkmal dimlak lekengei el mo olsiseb er ngii er a tekoi er a balatiks. Tia kmal klou a ultutelel el suobel el kired!

6. Ngmekera dochotii el kmo ngsoad loltirakl er a kerebil a Jesus? (Dirrek el momes er a siasing.)

6 Alta rechad a diak bo lolengit er kid el mo mekdubech a kall e omekungil er a resmecher loeak a mengasireng el rolel, e lolasem el meruul er kid el mo king, me nguaisei engdi te locha mo melisiich er kid el mo teloi a tekoi er a balatiks el ua mo sengkio me a lechub e kede support er a chad el tir omdasu el kmo ngmo kutmokl a ungil tekoi. Engdi ngbleketakl a kerebai er a Jesus. Ngika kmal dimlak lekengei el mo ulsiseb er a tekoi er a balatiks, e dirrek el dilu el kmo: “A rengedek a diak le renged er tial beluulchad.” (Jn. 17:14; 18:36) A Rekristiano er chelecha el taem a kirir el mo oba uldesuel a Jesus e oukerebai er ngii. Kede support, omerk, e meluluuch el kirel ngii el Renged. (Mt. 6:10) Ka me deluut el lomes er tia el cheldecheduch e desa el kmo ngngera dirrek el ta er a tekoi el sebeched el suub er ngii.

A Jesus dimlak lolsiseb er ngii er a balatiks er a Rechijudea me a rechad er a Rom e kutmeklii a kerebai el kirir a rultirakl er ngii (Momes er a parakurab 6)


“BELKUL A BLAUANG”

7. Ngera ngmirruul er ngii a Jesus me a rechapostol? (Johanes 6:​16-20)

7 Uriul er a lokelii a seked a Jesus e ngdilu er a rechapostol er ngii me te lmuut el mora Kapernaum el ngar er a bos e ngii a ngilseklii el mora bukl, me a seked a dimlak el sebechel rullii el mo king. (Monguiu er a Johanes 6:​16-20.) Me a rechapostol a dirk mlara kereker e ngii mo er ngii a mesisiich el eolt me a meklou el daob. E a Jesus a merael er bebul a daob el merema er tir. Ngdilu er a Petrus me dirrek el lorael er bebul a daob. (Mt. 14:​22-31) Sera lengasech er a bos a Jesus e ngmlo diak a eolt. Ngkmal mlo mechas a rengrir a redisaiplo me te dilu el kmo: “Kau a meral Ngelekel a Dios!” a (Mt. 14:33) Ngutebengall el kmo a redisaiplo a dillii tiang er a uriul er a lorrael er bebul a daob ngdiak el sel taem er a loeak a mengasireng el rolel e lukdubech a blauang. A Markus a mesaod el kirel tiang el kmo: ‘[A rechapostol] a dimlak lutebengii a belkul a blauang ngbai dirk mle cheldeng a rengrir.’ (Mk. 6:​50-52) Chochoi, te dimlak lutebengii a klungel a klisiich el Jehovah milsang a Jesus el mo meruul a mengasireng el tekoi. Kedeb el taem er uriul er tiang e a Jesus a liluut el mesaod er tia el mengasireng el rolel e ngmilekdubech a blauang e ouchais er kid er a lmuut el ta er a tekoi el desuubii er ngii.

8-9. Ngera uchul me a seked ulsiik er a Jesus? (Johanes 6:​26, 27)

8 Tia el seked el lulekelii a Jesus a ulechotii el kmo te di mle sorir el melai aike el lousbech. Te milekerang? A bo lekuk e te mlo mtebengii el kmo a Jesus me a rechapostol er ngii a mla merael. Me a seked a ngilasech er a bebil el bos el mlei el ngar er a Tiberias e mirrael el mora Kapernaum losiik er a Jesus. (Jn. 6:​22-24) Te mirruul er tiang le ngmle sorir lorrenges a lmuut el betok el kirel a Renged? Ngdiak. Te di millatk er tir lousbech a kall. Kede mekerang e medengei?

9 Momtab a dilubech er a lebetik er a Jesus er bita er a Kapernaum. A Jesus a dilu er tir el kmo te di mle osiik er ngii le ngsorir a kall. Ngdilu el kmo “kom milenga blauang el kmal mlo medinges” el ngii a “metemall el kall.” Ngmillisiich er tir el mo oureor el kirel a “kall el di ngar ngii el diak a ulebengelel.” (Monguiu er a Johanes 6:​26, 27.) A Jesus a dilu el kmo a Demal a mo mesterir tiakid el kall. Nglocha kmal mlo rrau a rengrir er a lerrenges el kmo ngngar ngii a kall el sebechel mesterir a diak ulebengelel el klengar! Ngera el kall a sebechel rullii tiang, e mekera sebechir el nguu a rurrenges er a Jesus?

10. Ngera el “urerel a Dios” a mle kirir tirka el chad el mo medengelii?

10 Tirka el Chijudea mle sorir el mo medengei el kmo ngngera kirir el meruul el mo nguu tia el kall. Te locha millatk a ‘ureor’ er a Llach er a Moses. Me nguaisei engdi a Jesus a dilu er tir el kmo: “A urerel a Dios a cho bo moumerang er ngikel lulderchii a Dios.” (Jn. 6:​28, 29, BT) A Jesus a mla mesaod el mo er tir er a uchei el kmo a klaumerang er tir er ngike el lulderchii a Dios a lousbech er ngii el “mo ngar el diak a ulebengelel.” (Jn. 3:​16-18, 36) Nglmuut el mo mesaod er uriul a rolel e ngsebeched el nguu a diak a ulebengelel el klengar.—Jn. 17:3.

11. Te milekera Rechijudea e ochotii el kmo te kmal di mle sorir el melai a kall? (Psalm 78:​24, 25)

11 Tirka el Chijudea dimlak el sorir tia el beches el osisecheklel a Jesus el kirel a beches el “urerel a Dios.” Te dilu er a Jesus el kmo: “Ng ngeral mengasireng el tekoi cho bo mruul maki mes e mo oumera er kau?” (Jn. 6:30) Te dilu el kmo a ruchelir er a taem er a Moses a ngilai a mana, el ngii a mle ua blauang el kelir er a bek el sils. (Neh. 9:15; monguiu er a Psalm 78:​24, 25.) Ngbleketakl el kmo te kmal di mle sorir a kall. Me a Jesus er a losaod el kirel a “meral blauang er a eanged,” el ngii a diak el ua mana le ngsebechel mesterir a diak a ulebengelel el klengar, e ngdimlak ta el loker er ngii er a belkul. (Jn. 6:32) Ngkmal di mle ulturk osengir er aike el lousbech er a bedengir me te dimlak el lomtab aike el lullisechakl er tir a Jesus me bo lsebechir el nguu a diak a ulebengelel el klengar. Ngera sebeched el suub er tiang?

SEL KIREL EL KOT EL KLOU A ULTUTELEL ER KID

12. Ngmilekera Jesus e ochotii el kmo ngera sel kot el klou a ultutelel?

12 Tiakid a klou a ultutelel el tekoi el desuubii er a 6 el bliongel er a Johanes. Tekoi er a klereng a kirel sel kot el klou a ultutelel er kid. Molatk el kmo tiakid sel ledillii a Jesus el mora Satan er a longarm er ngii. (Mt. 4:​3, 4) E ngar sel Cheldecheduch el Ngar er a Rois e ngmillisiich er a klungel a ultutelel a bo lengar er ngii a ungil el deleuill er kid me a Dios. (Mt. 5:3) Me ngsebeched el di kid loker, ‘A rolel a klengar er ngak ngochotii el kmo nglmuut el klou a ultutelel er ngak a deleuill er ngak me a Jehovah me a lechub aike el kuusbech er a bedengek?’

13. (a) Ngera uchul me ngdiak a kngtil a doldeu a rengud er a kall? (b) Ngera kired el mo kerekikl er ngii? (1 Korinth 10:​6, 7, 11)

13 Ngdiak el mekngit a doluluuch lolengit aike el dousbech er a bedenged e doldeu er a rengud er ngii. (Lk. 11:3) A Biblia a kmo ngungil a chad a “longang e lolim . . . el oldeu er a rengul er a meringel urerel” e le “ngmlara Dios el mei.” (Oli. 2:​24, NW; 8:15; Jak. 1:17) Me nguaisei engdi ngkired el mo kerekikl me a klalo er tia el beluulechad a diak bo lekot el klou a ultutelel er a klengar er kid. A apostol Paulus a millisiich er tiang er a loluches el mora Rekristiano. Ngmilsaod a tekoi el lurruul a rechad er a Israel er a ked luldimukl er ngii a tekoi el dilubech er a Rois Sinai. Ngmilengelechel er tir me “lak bo [le] ngibes a mekngit el ua itir [el rechad er a Israel].” (Monguiu er a 1 Korinth 10:​6, 7, 11.) A rechad er a Israel a milecherei a ngibes er a kall me ngmult el mo “mekngit” a kall el Jehovah uleak a mengasireng el rolel e ngmesterir. (Ule. 11:​4-6, 31-34) Me sera longull er a kolt el ngelekel a kerbou e te dirrek lulechotii el kmo nglmuut el klou a ultutelel er tir a kall, ilumel, me a tametereng. (Exo. 32:​4-6) A Paulus a milsaod er a kerebai er tir el olachidnger el kirir tirka el Kristiano el kiliei er sel taem er a ulebongel er a Jerusalem me a templo el dilubech er a 70 C.E. Chelechang e kede kiei er a ulebongel er tia el mekngit el blekeradel, me ngkmal klou a ultutelel a delia er a rengud aika el tekingel a Paulus.

14. Ngera sebeched el expect er ngii er a kall er a beches el blekeradel?

14 A Jesus er a ledu er kid el mo meluluuch el kirel a “[keled] el blauang el kirel chelecha el sils” e ngdirrek el dilu el kmo doluluuch me “bo le motaut a [soal a Dios] er a beluulchad el ua ingii er a eanged.” (Mt. 6:​9-11NW) Omomdasu e ngmo uangerang a beluulechad er tiakid el taem? A Biblia ouchais el kmo a ungil kall a mo uldimukl er a soal a Dios. Ngua lolekoi a Isaia 25:​6-8, ngmo betok a ungil kall er cheungel omengederederel a Rengedel a Jehovah el bo loldeu a rengrir a rechad er ngii. Me a Psalm 72:16 a dirrek el melekoi el kmo: “Bo le betok a redechel a wheat er a beluu; ma ikel bukl di bo le medekedek er a dellomel el kall.” Kau, ke omes el beduluchei el mo ousbech a bebil er aika el redechel a wheat el meruul er a kot el soam el blauang me a lechub e ke melasem a beches el recipe? Ngdirrek el sebechem el lomes el beduluchei el mo melalem a sersem er a bilong e oldeu er a rengum er ngii. (Isa. 65:​21, 22) A rokui el chad er a chutem a mo oldeu a rengrir er aikang.

15. Ngera te mo mesuub tirke el mekiis? (Johanes 6:35)

15 Monguiu er a Johanes 6:35. Ka mluut el melatk er tirke el milengang a blauang me a ngikel er a Jesus. Ke locha mo meet er a rebebil er tir er a okiis. Alta te dimlak lochotii a klaumerang er a irechar, nglocha ngar ngii a rebebil er tir el mo mekiis. (Jn. 5:​28, 29) Tirka kirir el mo suubii a belkul a tekingel a Jesus el kmo: “Ngak a blauang er a klengar. Ngikel mer ngak a kmal diak bo le sengerenger.” Ngkirir el mo toketekii a klaumerang er tir er a olubet el tengetengel a Jesus, el tilengetengii a klengar er ngii el kirir. Tiakid el taem e a remekiis me a rokui el ngalek el mechell er tiakid el taem a mo suubii a klemerang el kirel a Jehovah me a moktek er ngii. Ngmera el mo taem er a klou el deurreng sel bo deteloi er tia el prokuram er osisechakl! Nglmuut el klou el deurreng a denguu sel bo dolengeseu er a rebebil el mo er ngii a deleuill er tir me a Jehovah er aike el ungil el kall er a beches el blekeradel.

16. Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

16 Kede mla smodii a telkib er a 6 el bliongel er a Johanes engdi a Jesus a ngar ngii a lmuut el betok el soal lolisechakl er kid el kirel a “diak a ulebengelel klengar.” A Rechijudea a mle kirir el rongesii tiang me kid el dirrek. Kede mo melemolem el mesaod er a 6 el biongel er a Johanes er a ongingil el suobel.

CHELITAKL 20 Kulderchii a Mekreos el Ngelekem

a A lsoam a komakai el lomesodel tia el cheldecheduch e momes er a 131 el llel a Jesus—The Way, the Truth, the Life me a 185 el llel a Imitate Their Faith.