Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 49

CHELITAKL 147 A Diak a Ulebengelel Klengar a Mla Metib

Ngmekera Sebechem el Nguu a Diak a Ulebengelel el Klengar?

Ngmekera Sebechem el Nguu a Diak a Ulebengelel el Klengar?

“A rokui el chad el mesa Ngalek e mo oumera er ngii [a mo] nguu a diak a ulebengelel klengar.”JN. 6:40.

LOLISIICH ER NGII A SUOBEL

Rolel e a rengellitel me a rekuk bebil el sib a ngmai a klungiolir er a tengetengel a Jesus Kristus.

1. Nglocha ngera uldesuir a rebebil el kirel a kiei el mo cherechar?

 TE BETOK el chad omes omengelir e blechoel el melasem el exercise me lsebechir el melemolem el healthy. Me nguaisei engdi te medengei el kmo ngdiak el sebechir el chemiis er a kodall. Te locha omdasu el kmo ngkmal diak a rolel a dekiei el mo cherechar, e dirrek el diak el sorir le te omdasu er a ringelel a cheluodel. Engdi a Jesus a mle positive omesodel el kirel a “diak a ulebengelel klengar” el ua desang er a Johanes 3:16 me a 5:24.

2. Ngera ngmelekoi a 6 el bliongel er a Johanes el kirel a diak a ulebengelel el klengar? (Johanes 6:​39, 40)

2 A ta el taem e a Jesus uleak a mengasireng el rolel e ngmekelii a seked el mle betok el telael a ildisir er a blauang me a ngikel. a Tia mera el mle mengasireng engdi ngmle lmuut el mengasireng a tekoi el ledilung er a ongingil el sils el mo er tia el seked el ulekiuellel el mora Kapernaum er bita er a Galilea. Ngdilu er a seked el kmo a rechad a sebechir el mekiis er a kodall e mo ngar el diak a ulebengelel. (Monguiu er a Johanes 6:​39, 40.) Molatk er a belkul tiang el kirir a resechelim me a rebetik er a rengum el mla mad. A tekingel a Jesus ochotii el kmo tirke el betok el mla mad a sebechir el mekiis, me kau me a rebetik er a rengum a sebechiu el kiei el mo cherechar. Me nguaisei engdi aike el ongingil el tekingel a Jesus el ngar er a 6 el bliongel er a Johanes a dirk meringel er a rebetok el understand er ngii. Ka me dorriter aika el tekingel.

3. Ngera ngdilu Jesus er a Johanes 6:51?

3 Tia el seked er bita er a Kapernaum a miltebengii a connection er a blauang el Jesus a milsterir el mora mana el Jehovah milsterir a ruchelir. Te mle medengei el kmo a Bades omekedong er a mana el “blauang er a eanged.” (Psa. 105:40; Jn. 6:31) Me a Jesus a uluusbech er a mana el uchetemel a ongingil el tekoi el bo lolisechakl er ngii er tir. Alta Dios a uleak a mengasireng el rolel e mesterir a mana, tirke el milengang er ngii a mlad. (Jn. 6:49) Engdi a Jesus a dilu el kmo ngii a “meral blauang er a eanged,” “blauang ra Dios,” e “blauang er a klengar.” (Jn. 6:​32, 33, 35, BT) Ngsilodii a klekakerous er ngii me a mana. Ngdilu el kmo: “Ngak ngii el blauang er a klengar el mlar a eanged el mei. Me ngike el menga er ngii el blauang a mo ngar el diak a ulebengelel.” (Monguiu er a Johanes 6:51.) Tirka el Chijudea a mlo rrau a rengrir. Ngmekera sebechel a Jesus el melekoi el kmo ng “blauang” el mlara eanged el mei e lmuut el ngarbab er a mana el Dios uleak a mengasireng el rolel e mesterir a ruchelir? A Jesus a dilu er tir el kmo: “A blauang el bo kbsang a techel a bedengek.” Ngera mle belkul a tekingel? Ngklou a ultutelel el bo dodengelii e le nger ngii a mo ochotii a rolel e ngsebeched el nguu a diak a ulebengelel el klengar kid me a rebetik er a rengud. Ka me dosaod er a belkul a tekingel a Jesus.

DI NGAR EL BLAUANG ME A TECHEL A BEDENGEL

4. Ngera uchul me a rebebil a kmal mlo mechas a rengrir er a tekingel a Jesus?

4 A rebebil er a rurrenges er a Jesus a kmal mlo mechas a rengrir er a ledu el kmo ‘ngomsa techel a bedengel, [er a] beluulchad me bo le nguu a klengar.’ Tirka te ulemdasu el kmo ngmera el mo msa techel a bedengel me te menga er ngii, me te mo ua longa er a rechad? (Jn. 6:52) Mutebengii a tekoi el ledilechelir a Jesus: “A lsekum ng diak monga er a techel a bedengel a Ngelekel a Chad e diak molim er a rsechel, e ng diak le bor ngii a meral klengar er kemiu.”—Jn. 6:53.

5. Ngera uchul me ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jesus a dimlak lolekoi er a rechad me lolim er a mera el rsechel?

5 Taem er a Noah e a Jehovah ulekebai er a rechad me ngdiak longa rasech. (Gen. 9:​3, 4) Jehovah liluut lomelekl er tia el Llach el mora Israel. Ngii di el chad el menga rasech a “mo okodall.” (Lev. 7:​27, NW, ftn.) A Jesus ullisechakl er a Rechijudea el mo olengesenges er a Llach. (Mt. 5:​17-19) Me ngkmal diak el sebeched el omdasu el kmo ngmo melisiich er a seked er a Rechijudea el mo menga er a mera el techel a bedengel me a lechub e te melim er a mera el rsechel. Me nguaisei engdi aika el tekingel ullisechakl er a rechad er a rolel e te nguu a klengar, el ngii a “diak a ulebengelel klengar.”—Jn. 6:54.

6. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a tekingel a Jesus el kirel a mengang er a techel a bedengel e melim er a rsechel a di okesiu?

6 Ngera mle point er a Jesus? Ngika milengedecheduch lousbech okesiu el ua lurruul er ngii el mo er ngike el redil er a Samaria er a ledu er ngii el kmo: “Ngikel melim er sel ralm el bo kbsang a kmal diak lluut el mo meched a rengul. Sel ralm el bo kumsang a mo ngar a chelsel el ua madedok el mo omsa ralm el omekngar e msa diak a ulebengelel el klengar.” (Jn. 4:​7, 14) b Tia dimlak el belkul a kmo ngika el redil er a Samaria a mo melim er a ileakl el bedengel a ralm e ngmo nguu a diak a ulebengelel el klengar. Ngdi osisiu, a Jesus a dimlak lolekoi el kmo tia seked er a Kapernaum a mo kiei el mo cherechar a lsekum te mengang e melim er a mera el techel a bedengel me a rsechel.

KLEKAKEROUS ER A TEBLO EL BLEKERADEL

7. Ngera te melekoi a rebebil el kirel a tekingel a Jesus el ngar er a Johanes 6:53?

7 A rebebil a kmo a tekingel a Jesus el debetik er a Johanes 6:53 el kirel a menga er a techel a bedengel e melim er a rsechel a kutmeklii a teletelel a doruul er a Chedaol Belsoil er a Rubak e le tiakid el taem e nguluusbech a kmeed el losisiu el tekoi. (Mt. 26:​26-28) Te melekoi el kmo a rokui el chad el mora Chedaol Belsoil er a Rubak a kirir el menga er a blauang e melim er a bilong el le pass er ngii el mora rechad. Tia ngmelemalt? Ngklou a ultutelel a bo dodengelii tiang e le bek el rak e te betok el miliol el chad el meliuekl er a beluulechad el rokir a mo kldibel el meruul er a Chedaol Belsoil. Kede mo omtab a klekakerous er a tekoi el debetik er a Johanes 6:53 me aike el lullekoi a Jesus er a Chedaol Belsoil er a Rubak.

8. Ngera bebil er a klekakerous er aika el teblo el blekeradel? (Dirrek el momes a siasing.)

8 Ka momtab a teblo el klekakerous er aika el blekeradel. A kot, ngera taem me a basio er a longedecheduch a Jesus a tekoi el ngar er a Johanes 6:​53-56? Ngika milengedecheduch er a seked er a Rechijudea er a Galilea er a 32 C.E. Tia mle ta el rak er uchei er a leketmeklii a Chedaol Belsoil er a Rubak er a Jerusalem. Ongerung, aika el tekingel ngmlora rua techang? A ruumesingd er a rurrenges er ngii er a Galilea a di mle sorir el melai a kall er a Jesus el diak el sorir el mesuub el kirel a Jehovah me a Rengedel a Dios. (Jn. 6:26) Sera ledung a Jesus a tekoi el mle meringel er tir a understand e te di mle mereched el loridii a klaumerang er tir er ngii. Mo lmuut er a rebebil er a disaiplo er ngii me te mlo diak loltirakl er ngii. (Jn. 6:​14, 36, 42, 60, 64, 66) Momekesiu er tirkang er tirke el ta el rak er uriul e te ulebengkel a Jesus er a leketmeklii a Chedaol Belsoil er a Rubak er a 33 C.E. Tiakid el taem e ngdi mle tirke el 11 el blak a rengrir el apostol er ngii a ulebengkel alta ngdimlak el lungil understand aike el rokui el lullisechakl. Me nguaisei engdi tirka dimlak el uai tirke el mlara Galilea e le ngmle ulterekokl a rengrir el kmo a Jesus a Ngelekel a Dios el mlara eanged el mei. (Mt. 16:16) A Jesus a dilu er tir el kmo: “Kemiu a di ulebengkek er a chelsel a rokui el ongarm el mler ngak.” (Lk. 22:28) Aika el teblo el klekakerous a ochotii el kmo ngar er a Johanes 6:53 e a Jesus a dimlak lolasem el mesaod a mo meketmokl er a Chedaol Belsoil er a Rubak. E ngar ngii a lmuut el betok el lomeketakl er tiang.

A 6 el bliongel er a Johanes ouchais aike el ledilu Jesus el mora seked er a Galilea (left). Ta el rak er uriul e ngmilengedecheduch er a kekerei el group er a reblak a rengrir el apostol er ngii er a Jerusalem (right) (Momes er a parakurab 8)


KAU A ULDIMUKL ER NGII

9. A tekingel a Jesus er a Chedaol Belsoil er a Rubak ngmora rua techang?

9 A Jesus er a leketmeklii a Chedaol Belsoil er a Rubak e ngmilsterir a rechapostol er ngii a diak omkukel el blauang e dilu er tir el kmo ngomtechei er a bedengel. E milsterir a kob er a bilong e dilu er tir el kmo ngomtechei er a “rasech era beches el telbiil.” (Mk. 14:​22-25, BT; Lk. 22:20; 1 Ko. 11:24) Tia kmal klou a ultutelel. A beches el telbiil a loruul er ngii lobengkel a “blai er a Israel [er a klereng]” el tir a mo ngar er a “rengedel a Dios,” ngdiak lebora rokui el chad. (Heb. 8:​6, 10; 9:15) A rechapostol a dimlak lutebengii tiang er tiakid el taem, me nguaisei ngdi kmedung e te mo mucheluch er a chedaol reng e mo chedal a beches el telbiil e mo er ngii a basio er tir er a eanged lobengkel a Jesus.—Jn. 14:​2, 3.

10. Ngera lmuut el ta er a klekakerous er aike el lullekoi a Jesus er a Chedaol Belsoil er a Rubak me aike el ledilu er a seked er a Galilea? (Dirrek el momes er a siasing.)

10 Mutebengii el kmo aike el lullekoi a Jesus er a temel a Chedaol Belsoil er a Rubak a mlora “kekerel delebechel.” A reblak a rengrir el apostol er ngii el mla er tiang lobengkel a tirke el mle kot el mo chedal tia el kekerei el delebechel. (Lk. 12:32) Ngtir tirke el ledilu er tir a Jesus el mo mengang er a blauang e melim er a bilong er tiakid el kesus. Rekuk bebil el uriul e te mo chedal tia el delebechel a dirrek el kirir el melai aika el klekedall sel longemedaol er a Chedaol Belsoil er a Rubak. Tir tirke el mo nguu a basio er tir er a eanged lobengkel a Jesus. Me tiakid a lmuut el ta er a klekakerous er aike el lullekoi a Jesus er a Chedaol Belsoil er a Rubak me aike el ledilu er a seked er a Galilea er a uchei. Aike el ledilung er a Chedaol Belsoil a mlora kekerei el delebechel er a rechad. Aike el lullekoi er bita er a Galilea a mlora rebetok el chad.

Te di mekesai a mengang er a blauang e melim er a bilong, engdi ngsebechel a ngii di el chad el mo oumerang er a Jesus e nguu a diak a ulebengelel el klengar (Momes er a parakurab 10)


11. Ngera ngdilu Jesus er a Galilea el lochotii el kmo ngdimlak losaod er a di mekesai el chad?

11 A Jesus er a lengar er a Galilea er a 32 C.E., e ngmilengedecheduch er a seked el di mle sorir el melai a blauang er ngii. Me nguaisei engdi a Jesus a millasem lolengeseu er tir el mo mtebengii el kmo ngngar ngii a lmuut el klou a ultutelel er a kall, el ngii a tekoi el sebechel mesterir a diak a ulebengelel el klengar. A Jesus a dirrek el dilu el kmo tirke el mad a sebechir el mekiis er sel uriul sils e mo kiei el mo cherechar. Ngika dimlak lolekoi el kirir a redi mekesai el chad el ua lurruul er ngii er a leketmeklii a Chedaol Belsoil er a Rubak. Ngbai ngar er a Galilea e ngmilsaod er a klengeltengat el sebechir a rokui el chad el nguu. Tiakid a uchul me ngdilu el kmo: “Ngikel menga er ngii el blauang a mo ngar el diak a ulebengelel. A blauang el bo kbsang a techel a bedengek, el kumsa beluulchad me bo le nguu a klengar.”—Jn. 6:51.

12. Ngera kired el meruul er ngii el mo nguu a diak a ulebengelel el klengar?

12 A Jesus a dimlak ledu er a Rechijudea er a Galilea el kmo tia el klengeltengat a mora rokui el chad el ngar me tirke el mo mechell. Ngdi tirke el “menga er ngii el blauang” el tirke el loumerang er a Jesus, a mo ngmai a klungiolir er ngii. A rebetok el melekoi el kmo te Kristiano a omdasu el kmo te mo suobel a di bo ‘loumerang er [a Jesus]’ e lomes er ngii el osebelir. (Jn. 6:29) Me nguaisei engdi a rebebil el chedal tia el seked el uluumerang er a Jesus a mlo diak lolemolem el loltirakl er ngii. E ngerang?

13. Ngera kired el meruul el mo ta er a mera el oltirakl er a Jesus?

13 A ruumesingd el chedal tia el seked a di uleltirakl er a Jesus le ngii el ulemesterir aike el sorir. Te mle sorir a Jesus a lomekungil er tir, lebesterir a tada el kall, e louchais er tir aike el sorir el lorrenges. Me nguaisei engdi a Jesus a mileketeklii el kmo ngdimlak el mei er tia el chutem el me omesterir aike el sorir. Ngmlei el me olisechakl er tir aike el kirir el meruul el mo ta er a mera el oltirakl er ngii. Te mle kirir el kongei er a okedongel el ‘mei er ngii’ loeak a lekengei e lolengesenges a rokui el tekoi el lullisechakl.—Jn. 5:40; 6:44.

14. Ngera kired el meruul me dengai a klungioled er a bedengel me a rsechel a Jesus?

14 A Jesus ullisechakl er tir el kmo sel letengetengii a bedengel me a rsechel e ngmo rullii el mo sebechir el mo kiei el mo cherechar. Ngmle kirir el mo oumerang er tiang. Tia el klaumerang a luluusbech er ngii tirka el Chijudea e dirrek el uaisei el kired er chelecha el taem. (Jn. 6:40) Nguaisei, a bo dengai a klungioled er a bedengel me a rsechel a Jesus el ua losaod er ngii a Johanes 6:​53, e ngkired el mo oumerang er a olubet. Tia el techall a mora rebetok el chad.—Efe. 1:7.

15-16. Ngera el meklou a ultutelel el tekoi a desiluub er a 6 el bliongel er a Johanes?

15 Kede mla suub a betok el tekoi er a 6 el bliongel er a Johanes el kmal meklou a ultutelel e dirrek el melisiich er kid. Kede mesa el kmo a Jesus a kmal betik a rengul er a rechad. Sera lengar er a Galilea e ngulemekungil er a resmecher, ullisechakl el kirel a Renged, e ulterekeklii el kmo ngngar ngii a kelir. (Lk. 9:11; Jn. 6:​2, 11, 12) E sel kot el klou a ultutelel a ngii ullisechakl el kmo ng “blauang er a klengar.”—Jn. 6:​35, 48.

16 Tirke el lulemekedong er tir el “rekuk bebil el sib” a diak longa er a blauang e lolim er a bilong er a Chedaol Belsoil er a Rubak, e diak el kirir. (Jn. 10:​16NW) Me nguaisei engdi te melai a klungiolir er a bedengel me a rsechel a Jesus. Te meruul el uaisei loeak sel lolecholt er a klaumerang er tir er a olubet el tengetengel me a tekoi el leketmokl. (Jn. 6:53) Tirke el melai er a blauang me a bilong ochotii el kmo te chedal a beches el telbiil e ngar ngii omeltkir el mo mengedereder er a Renged el ngar er a eanged. Me a dengellitel el mora eanged me a lechub e dekuk bebil el sib, tia el cheldecheduch er a 6 el bliongel er a Johanes a kmal dmolech a belkul er kid. Ngosisecheklid el kmo a lsoad el nguu a diak a ulebengelel el klengar e ngkirel mo er ngii a mesisiich el klaumerang er kid er a olubet.

CHELITAKL 150 Mosiik er a Dios el Kirel a Osobel

a A Johanes 6:​5-35 a soadel er sel uleak uchei el suobel.

b A ralm el lulsaod er ngii a Jesus a melutk aike el rokui el bla rruul me a loruul a Jehovah me lsebechir a rechad el kiei el mo cherechar.