Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 2

Ngsebechem el Mo Uchul a ‘Ongelaod’

Ngsebechem el Mo Uchul a ‘Ongelaod’

“Te di tirikal tedel chad era chelsir ar ulab a botk chobengkek loureor el kirel a rengedel a Dios, me te mla mo ongolodek.”​—KOL. 4:11, BT.

CHELITAKL 90 Dedak el Kasisiich er a Delongeled

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera el meringel el blekeradel a lecharm er ngii a rebetok el blak a rengrir el mesiungel a Jehovah?

MELIUEKL er a beluulechad, e a rebetok el mesiungel a Jehovah a chuarm a betok el ringel, el rulleterir el mo bekikl e dirrek el mekngit a rengrir. Tia el blekeradel, ngsebechem el mesang er a chelsel a ongdibel er kau? A rebebil a chuarm a oberaod el secherir me a lechub e te ngar a klengiterreng e le ngmla mad a betik er a rengrir, me a lechub a ta er a chederir me a lechub e ngkmeed el sechelirir a mla mo diak losiou er a Jehovah. Ngdirrek el ngar ngii a rebebil el outekangel a meklou el telemellel a beluu. Tirka el rudam me a rudos a kmal lousbech a ongelaod. Me ngmekera dolengeseu er tir?

2. Ngera uchul me a lebebil er a taem e a apostol Paulus a mlo ousbech a ongelaod?

2 A apostol Paulus a mlo chelebangel a betok el kakerous el ringel. (2 Ko. 11:23-28) Ngdirrek el mle kirel loutekangel er a “toched” er a bedengel, el locha mle rektel. (2 Ko. 12:7) Ngdirrek el mle kirel loutekangel er a kngtil a rengul e le Demas el odam el uluureor lobengkel a chilitii e merael e le ngmlo “betik a rengul er tial belulechad.” (2 Ti. 4:10, BT) A Paulus a mle ta er a rengellitel el Kristiano el mle blak a rengul lolengeseu er a rebebil, engdi a lebebil er a taem e ngdirrek el mlo mechitechut a rengul.​—Rom 9:1, 2.

3. A Paulus, ngilai a ongelaod me a ngeso er a rua techang?

3 A Paulus a ngilai a ongelaod me a ngeso el luluusbech. Luleak a ngera el rolel? A Jehovah a ulterekokl el uluusbech er a chedaol reng el millisiich er ngii. (2 Ko. 4:7; Fil. 4:13NW) A Jehovah a dirrek el milengelaod er ngii lokiu a rekldemel el Kristiano. A Paulus a milsaod el kirir a rekldemel er a ureor el ‘ongolodel.’ (Kol. 4:11, BT) Ngulemasech a ngklir a rebebil er tir el Aristarkus, me a Tikikus, me a Markus. Tirkang a millisiich er a Paulus, e ngilsuir el loutekangel. Me ngera el blekeradel a rirelleterir tirka el tedei el Kristiano el mo uchul a ongelaod? Ngmekera doukerebai er tir er sel taem el dolasem el mengelaod e dolisiich er a rebebil?

OBA BLAKERRENG EL UA ARISTARKUS

Ngsebeched el mo ua Aristarkus el blak a rengud el mora rudam me a rudos er kid er a taem er a “chelebuul” (Momes er a parakurab 4-5) *

4. Ngoeak a ngera el rolel e a Aristarkus a ulechotii el kmo ngmle blak a rengul el sechelil a Paulus?

4 A Aristarkus a Kristiano el chad er a Thesalonika el beluu er a Masedonia, el mle blak a rengul el sechelil a Paulus. Kede omuchel el menguiu el kirel a Aristarkus, er sel taem el Paulus a mlo oldingel er a Efesus er sel ongedei el omerollel er a klemissionari. Ngulebengkel a Paulus er sera lobdechem er a remekngit el chad. (Rel. 19:29) E sera bo lemimokl, e ngdimlak di lulsiik a klungiolel, e ngbai uleba blakerreng e kiliei lobengkel a Paulus. Sesei el buil er a uriul, el ngar a beluu er a Gris, e ngii el Aristarkus a millemolem lobengkel a Paulus alta e a rumtok a millemolem el melasem lomekoad er a Paulus. (Rel. 20:2-4) Ngar a bekord el 58 C.E., er sel taem el Paulus a mlodurokl el mo kelebus er a Rom, e a Aristarkus a ulebengkel el ngar tia el kemanget lomerael, me te dilak el terung er a lobriid a diall el lebla er ngii. (Rel. 27:1, 2, 41) Ngdirrek el sel taem er a lekerd er a Rom, e ngmle telkib el taem el lobengkel a Paulus el kelebus. (Kol. 4:10) Me ngdiak lemechas a rengud a lsekum a Paulus a ngilai a omelisiich me a ongelaod er ngika el blak a rengul el sechelil!

5. A doltirakl er a Osisechakl 17:17, e ngmekera e sebeched el mo ungil el sechelei?

5 Me kid a sebeched el mo ua Aristarkus, sel bo dungil sechelirir a rudam me a rudos er kid el diak di el ike el ungil taem e ngdirrek el ngar a taem er a “chelebuul.” (Monguiu er a Osisechakl 17:17.) Ngmo lmuut er a bo lemerek a ringel me a rudam me a rudos er kid a dirk ousbech a ongelaod. A Frances, * el mlad a demal me a delal er a di chelsel a edei el buil a delongelel, el mle smecher el kasinoma, a kmo: “Ak melatk el kmo a ringel el bo decharm er ngii a rullid me kede chuarm el kemanget el taem. Me ak kmal mereng a sulir a reblak a rengrir el sechelik el mle medengei el kmo ngdirk chuarm a uldesuek, alta e ngmla mo kemanget el taem er a lemad a demak me a delak.”

6. A blakerreng er kid, ngrullid el mo mekerang?

6 A reblak a rengrir el sechelei a kongei el mengoit a temir me a klisichir el olengeseu er a rudam me a rudos er tir. El ua tiang, a retoktang a silbedii a odam el Peter el kmo a rektel a kmal merechedang el sebechel el mo uchul a kodellel. Me a bechil el Kathryn a dmu el kmo: “A rubekel el ngar a ongdibel er kemam a ngilikemam el mora appointment er a Peter me ngmlo sebecham el mo medengei a chisel a secherel. Te tilbir er seikid el taem el kmo te mo olengeseu er kemam el outekangel er tia el meringel el blekeradel, e lilemelemii a telbilir.” Me ngmera el uchul a ongelaod sel lengar ngii a remera el sechelid, el tir a sebechir lolengeseu er kid el outekangel a ringeled!

MO BEKONGERACHEL EL UA TIKIKUS

Ngsebeched el mo bekongerachel el ua Tikikus, er sel taem el lecharm a meringel blekeradel a resechelid (Momes er a parakurab 7-9) *

7-8. A doltirakl er a Kolose 4:7-9, e ngmilekera Tikikus e ochotii el kmo ngmle bekongerachel el chad?

7 A Tikikus el Kristiano el chad er a Asia el ta er a rengedel a beluu er a Rom, a kmal mle blak a rengul lolengeseu er a Paulus. (Rel. 20:4) Ngar a bekord el 55 C.E., e a Paulus a kiltmeklii a rolel e te millai a ngeso el udoud el mo olengeseu er a Rekristiano er a Judea, e dirrek el locha tiltkii a Tikikus el mo olengeseu el meruul er tia el klou a ultutelel el ureor. (2 Ko. 8:18-20) E a uriul el ngar sel kot el taem el bo lekelebus er a Rom a Paulus, e a Tikikus a mlo mesiou el ileakl el oderchelel ngii el Paulus. Ngmle ngerechelel el merous a babilengel me a dirrek el klemechel a Paulus el mo melisiich er tirke el ngar aike el ongdibel er a beluu er a Asia.​—Kol. 4:7-9.

8 A Tikikus a millemolem el blak a rengul el sechelil a Paulus. (Tit. 3:12) Ngdiak el rokui el Kristiano er sel taem a mle bekongerachel el ua omerellel a Tikikus. Ngar a bekord el 65 C.E., er sel ongeru el taem el lekelebus a Paulus, e ngmilluches el kmo a rebetok el Kristiano el sechal er a beluu er a Asia a dimlak lsorir lobengkel a Paulus, e le te locha mle medakt er a rumtok. (2 Ti. 1:15) Me nguaisei, engdi a Paulus a mle sebechel lultuil er a Tikikus, me ngmilsang a lmuut el ta er a ngerachel. (2 Ti. 4:12) Me a Paulus a kmal uleba omereng el saul el bedul ngika el mle ungil sechelil el Tikikus.

9. Ngoeak a ngera el rolel e ngsebeched el oukerebai er a Tikikus?

9 Ngsebeched loukerebai er a Tikikus el mo ungil e bekongerachel el sechelei. El ua tiang, ngdiak di detibir el mo olengeseu er a rudam me a rudos er kid el ousbech a ngeso, e kede dirrek el kongei el meruul aike el sebeched el olengeseu er tir. (Mt. 5:37; Lk. 16:10) Sel lodengei tirke el ousbech a ngeso el kmo ngsebechir lultuil er kid, e ngmera el mo mechelaod a rengrir. A ta el odos a mesaod el kmo, “Ngklou a rengum e le ke medengei el kmo ngii el chad el kilengei lolengeseu er kau a me duum er sel taem el ledillii el kmo ngmei.”

10. Te rua techang a sebechir tirke el outekangel a ringel me a kngtil a rengrir el mo er tir, e ngmai a ongelaod el ua losaod a Osisechakl 18:24?

10 Tirke el outekangel a ringel me a kngtil a rengrir a blechoel metik a ongelaod lokiu sel longedecheduch er a resechelirir el tir a oumerang er tir. (Monguiu er a Osisechakl 18:24.) A uriul er a lemesuld a ngklel a ngelekel el sechal, e a Bijay a dilu el kmo, “Ngkmal mle kirek louchais aike el ngar a renguk el mora chad el kuumerang er ngii.” A Carlos el urridii a techellel er a omesiou er a ongdibel el cheleuid lomerellel a uchul, a kmo, “Ak kmal uluusbech er a rechad el kungedecheduch er tir e ulterekokl a renguk el kmo ngdiak bo lomdasu a mekngit el bedul ngak.” Me ngmlo mengedecheduch er a remechuodel, el tir a ngilsuir el mo outekangel er a mondai er ngii. Ngdirrek el mo mechelaod a rengul sel lodengei el kmo a remechuodel a diak bo louchais er a rechad a tekoi el luluuchais er tir.

11. Ngoeak a ngera el rolel e ngsebechem el mo ungil sechelei?

11 Ngkired el omekeroul er a kllourreng a lsekum ngsoad el mo ungil sechelei el loumerang er kid a rechad. A uriul er a lemechoit er a bechil a Zhanna, e ngmlo mechelaod a rengul er a louchais aike el ngar a rengul el mora rekmeed el sechelil. Ngmelekoi el kmo, “Ngmle klou a rengrir lorrenges er ngak, alta e ak di ulemelekl a osisiu el tekoi.” Kau me ngdirrek el sebechem el mo ungil sechelei sel bo mkerekikl e mungil rongesii a chad.

KONGEI EL MO MESIOU ER A REBEBIL EL UA MARKUS

A ungil lomerellel a Markus a ngilsuir a Paulus el mo sebechel loutekangel, me ngdirrek el sebeched el ngosuterir a rudam er kid er a taem er a chelebuul (Momes er a parakurab 12-14) *

12. Ngtecha Markus, e ngmilekera e ochotii el kmo ngsoal mesiou er a rebebil?

12 A Markus a Kristiano el chad er a Judea el mlara Jerusalem. A chedal el Barnabas a mle merael chisel el missionari. (Kol. 4:10) A telungalek er a Markus a mle ungilbesrir, me nguaisei, engdi a Markus a dimlak lomes a udoud me a klalo el meklou a ultutelel. Chelsel a klengar er ngii e ngulechotii el kmo ngdmeu a rengul mesiou er a rebebil. El ua tiang, ngar a kakerous el taem e ngmilsiou lobengkel a apostol Paulus, me a apostol Petrus, el merekui a ngerechelir. Ngii el Markus a locha uluungerachel lomechar a kall, e osiik a blai el bo lekiei er ngii. (Rel. 13:2-5; 1 Pe. 5:13) A Paulus a milsaod er a Markus el ta er a ‘chobengkel loureor el kirel a rengedel a Dios’ el ngii a mlo uchul a ‘ongolodel.’​—Kol. 4:10, 11.

13. Ngoeak a ngera el rolel e a 2 Timothy 4:11 a ochotii el kmo a Paulus a uleba omereng el saul el bedul a omesiungel a Markus?

13 A Markus a mlo ta er a kot el kmeed el sechelil a Paulus. El ua tiang, sel ulebongel el taem el blo lekelebus a Paulus er a beluu er a Rom, el bekord el 65 C.E., e ngmilluches er a ongeru el babilengel el mora Timothy. Ngar tia el babilengel e ngullengit er a Timothy me lenguu a Markus me lobengkel el mora Rom. (2 Ti. 4:11) A Paulus a ulterekokl el uleba klou lomereng el saul el kirel a blakerreng er a Markus er a uchei, me ngmle soal a bo lobengkel er tiaikid el meringel el taem er a klengar er ngii. A Markus a ullengeseu er a Paulus er aike el lousbech er a bedengel, el locha ulsiik a kelel me a dirrek el klekedall el luluusbech el meluches a babilengel. Me a ngeso me a omelisiich el lengilai a Paulus a ulterekokl el ngilsuir el mo outekangel aike el ulebongel el sils er a klengar er ngii el mo lmuut er a kodellel.

14-15. Ngokiu a ngera el rolel e a Mateus 7:12 a ngosukid el mo meduch lolengeseu er a rebebil?

14 Monguiu er a Mateus 7:12. Sel taem el decharm er a meringel tekoi, e kede kmal mo oba omereng el saul el bedul tirke el kongei lolengeseu er kid er aike el dousbech! A Ryan, el demal a mle accident el mad a kmo, “Ngkmal betok a tekoi el kired el meruul er a bek el sils, e mo diak el sebeched el kutmokl er sel taem el lecharm a uldesued me a rengud. Me ngkmal mo uchul ongelaod a lsekum e ngar ngii a chad el ngosukid er a tekoi el kired el meruul, alta engdi mekekerei el tekoi.”

15 A lsekum kede mo kerekikl lomtab, e ngmo sebeched el ngosuterir a rebebil. El ua tiang, a ta el odos a kilengei el ngosuir a Peter me a Kathryn, el mora rokui el appointment er tir. Tirka el terung a mla mo diak lsebechir lomekall, me ngika el odos a kiltmokl a rolel e ngmlo sebechir a rudam me a rudos er a ongdibel el kaingeseu el oltak er tir e merader er tir. Me ngmlo uangera tia el tekoi? A Kathryn a kmo, “Tia el berraod el ki ble mchellungel er ngii a mlo diak.” Me lak mobes el kmo ngsebechem el mo uchul a ongelaod el mora rebebil a lsekum ke kongei el rullii a di telkib el tekoi el kirir.

16. Ngera kede suubii er a rolel a dongelaod er a rebebil lokiu a kerebai er a Markus?

16 A disaiplo el Markus el kiliei er a taem er a Jesus, a kmal mle mechesang el Kristiano. Ngmle betok a ngerechelel el kirel a omesiungel el mora Jehovah, el uldimukl er a omelechesel a Ebangkelio el oungakl er a ngklel. Me nguaisei, engdi ngii el Markus a milengoit a temel el mengelaod er a Paulus, e ngii el Paulus a mle ungil medengei el kmo ngsebechel lolengit a ngeso er a Markus. A Angela el mle kirel loutekangel er a lokodir a ta er a chedal a telungalek er ngii, a dirrek el kmal uleba omereng el saul el kirir tirke el kilengei el mengelaod er ngii. Ngmelekoi el kmo, “Sel lekengei a resechelid lolengeseu, e ngmera el mo beot er kid el mo er tir. Te kongei lolengeseu e diak lemedakt el meruul er ngii.” Me ngungil a dolatk el kmo, ‘Ngak, te medengelkak a rechad el kmo ak kongei lolengeseu er a rekldemek er a klaumerang?’

KONGEI EL MENGELAOD ER A REBEBIL

17. Ngokiu a ngera el rolel e kede otireklii a 2 Korinth 1:3, 4 el mengelaod er a rebebil?

17 Ngbeot er kid el meseterir a rudam me a rudos er kid el lousbech a ongelaod el lousbech a ongelaod. Ngdirrek el sebeched lousbech a osisiu el rolel a ongelaod el dengilai el mo mengelaod er tir. A Nino el odos el mlad a delal mechas a dmu el kmo: “A Jehovah a sebechel mengelaod er a rebebil el ousbech er kid a lsekum kede kongei er Ngii.” (Monguiu er a 2 Korinth 1:3, 4.) A Frances el dulsaod er ngii er a uchei a kmo: “Ngkmal klemerang a tekoi el medung er a 2 Korinth 1:4. Ngsebeched lousbech aike el tekoi el milengelaod er kid el olengeseu er a rebebil.”

18. (a) Ngera uchul me a rebebil a bekikl el mo mengelaod? (b) Ngokiu a ngera el rolel e ngsebeched el mo mengelaod er a rebebil? Ka mosaod.

18 Ngkired losiik a rolel e kede olengeseu er a rebebil alta e kede bekikl. El ua tiang, kede locha bekikl e le ngdiak dodengei el kmo kede mo kmo ngerang me a lechub e kede mo mekerang er sel taem el chad a ousbech a ongelaod. A ta er a remechuodel el Paulus a melatk a ngelsurir a rebebil er sel taem er a lemad a demal. Ngdmu el kmo, “Ak mle medengei el kmo ngmle meringel er tir el me mengedecheduch er ngak, ngdimlak lodengei el kmo ngera te mo dmung. Me nguaisei, engdi ak kmal mereng a sulir el kilengei el me olengeseu e dirrek el mengelaod er ngak.” Me ngdi osisiu, a uriul er a klou el desiu, e a odam el Tajon a dilu el kmo: “Ngkmal diak lsebechek el lmatk a rokui el klumech el luldurokl a rechad el mei er ngak er a uriul er a desiu, engdi ak kmal oba klou lomereng el saul el mlo sebechir el lotkak er sel taem.” Ngmo uchul a ongelaod el mora rebebil sel dochotii el kmo kede omekerreu er tir.

19. Ngera rullau me ngsebechem el mo uchul a ‘ongelaod’?

19 Chelecha el di lolekeda ulebongel er tia el mekngit el blekeradel, e a blekerdelel a beluulechad a di merael mo mekngit me a klengar a mengal mo meringel. (2 Ti. 3:13) Me kede rokui el mo ousbech a ongelaod e le kid el diak demecherrungel me kede mo remuul a cheleuid. A apostol Paulus a mlo sebechel loutekangel e melemolem el blak a rengul el mo lmuut er a ulebongel er a klengar er ngii, e le ngilai a ongelaod er a rekldemel el Kristiano. Mada me bo leblak a rengud el ua Aristarkus, e bo deua Tikikus el mle bekongerachel, e dirrek el bo deua Markus el kilengei el mesiou er a rebebil. Sel doruul uaisei, e ngmo sebeched el ngosuterir a rudam me a rudos er kid me te melemolem el blak a rengrir.​—1 Th. 3:2, 3.

^ par. 5 A apostol Paulus a chilarm a betok el meringel el tekoi er a chelsel a klengar er ngii. E ngar a chelsel aika el taem, e a rebebil el kldemel er a ureor a mlo uchul a ongelaod el bedulngii. Kede mo mesaod a edei el ileakl el blekeradel el rirelleterir tirka el kldemel er a ureor el mo ungil mengelaod er a rebebil. Kede dirrek el mo mesaod a rolel e ngsebeched el oukerebai er tir el meruul a tekoi el mo mengelaod er a rebebil.

^ par. 5 A bebil el ngakl el ngar tia el suobel a mlengodech.

CHELITAKL 111 Aike el Luchul a Deuil a Rengud

^ par. 56 OMESODEL A SIASING: A Aristarkus me a Paulus el outekangel er a lobriid a diall.

^ par. 58 OMESODEL A SIASING: A Tikikus el olab a babilengel a Paulus el mora ongdibel.

^ par. 60 OMESODEL A SIASING: A Markus el olengeseu er a Paulus er aike el lousbech.