Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 1

“Tirke el Osiik er a Jehovah a Diak Bo Lolengesonges er a Ungil Tekoi”

“Tirke el Osiik er a Jehovah a Diak Bo Lolengesonges er a Ungil Tekoi”

BADES ER KID ER A RAK ER A 2022: “Tirke el osiik er a Jehovah a diak bo lolengesonges er a ungil tekoi.”​—PSA. 34:10, NW.

CHELITAKL 4 “A Jehovah a Mengkerengek”

NGAR TIA EL SUOBEL *

Mo lmuut er aike el taem el ble lechebangel a ringel a David me ngdirk ulemechesiu el kmo ng ‘diak lengesonges er a ungil tekoi’ (Momes er a parakurab 1-3) *

1. Ngera el meringel el blekeradel a ble lulsiseb er ngii a David?

 A DAVID a chiliis el kirel a klengar er ngii. A mesisiich el king er a Israel el Saul a mle soal lomekoad er ngii. Sera bo lousbech a kall a David e ngmlora mats er a Nob e ullengit a di kleim el blauang. (1 Sa. 21:1, 3) Uriul e ngii me a rechedal a mlo kiei er a ii. (1 Sa. 22:1) Ngmilekera David e soiseb er tia el blekeradel?

2. Ngmilekera Saul e osisebii er a kengaol el blekeradel? (1 Samuel 23:16, 17)

2 A Saul a kmal mle mechechei er a David e le rechad a mle sorir ngii me ngii a mlo kats er a betok el mekemad. Ngdirrek a Saul a mle medengei el kmo a Jehovah a mla otngeklii el king e mla ngiltii a David le ngii el mlo diak lolengesenges. (Monguiu er a 1 Samuel 23:16, 17.) Me nguaisei engdi a Saul a dirk mle king er a Israel me ngmle klou a urrurt er ngii me a rechad el olengeseu er ngii me a uchul a David a mle kirel chemiis. Saul ngulemdasu el kmo ngsebechel torebengii a moktek er a Dios el David a mo king? (Isa. 55:11) A Biblia diak louchais engdi ngsebechel mo ulterekokl a rengud er a ta el tekoi: A Saul a ulelsiseb er ngii er a kengaol el blekeradel. Tirke el omtok er a Jehovah a diak el sebechir el mo mesisiich!

3. Ngmle uangera uldesuel a David alta ngmlara meringel el blekeradel?

3 A David a mle ngariou a rengul el chad. Ngdimlak di lengii el melilt el mo king er a Israel. Ng Jehovah milsa tia el ngerachel. (1 Sa. 16:1, 12, 13) A Saul a mlo omes er a David el cherrouel. Engdi David a dimlak loltelechakl er a Jehovah el kirel a blekeradel el ble lulsiseb er ngii me a lechub e longeremrum el kmo ngdi kesai a kall e ngii a kiei er a ii. Ngbai locha sel taem er a lengar er a ii e nglilechesii tia el klebokel el chelitakl er odanges el bades er chelecha el rak a mengai er ngii: “Tirke el osiik er a Jehovah a diak bo lolengesonges er a ungil tekoi.”​—Psa. 34:10, NW.

4. Ngera el ker a bo donger, e ngera uchul me aika kmal meklou a ultutelel?

4 Chelecha el taem e te betok er a Resioning er a Jehovah a lebebil e ngmo ngesonges a kelir me a siungel a klengar er tir. * Tia dilubech el mora rebetok er a taem er a pandemic. Me kid a medengei el kmo a blekeradel a lmuut el mo meringel er chelecha lolekedang a “kloul ringel.” (Mt. 24:21, BT) Ngkmal lungil a donger aika el eua el ker: Ngoeak a ngera el rolel e a David a dimlak el “bo lolengesonges er a ungil tekoi”? Ngera uchul me ngkired el mesuub el mo ungil a rengud er aike el ngar ngii er kid? Ngera uchul me ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo omekerreu er kid? E mekera sebeched el mengetmokl er kid el kirel a ngar medad?

“NG DIAK A KNGESONGES ER NGII”

5-6. Ngmekera Psalm 23:1-6 e ngosukid el mo medengelii a belkul a tekingel a David el kmo, a rechedal a Dios “a diak bo lolengesonges er a ungil tekoi”?

5 Ngera mle belkul a tekingel a David er a ledu el kmo a remesiungel a Dios “a diak bo lolengesonges er a ungil tekoi”? Ngsebechel ngosukid sel domes a osisiu el tekoi el ngar er a Psalm 23. (Monguiu er a Psalm 23:1-6.) A David omuchel er tia el psalm el kmo: “A RUBAK a mengkerengek, me ng diak a kngesonges er ngii.” Ngar tia el psalm e a David omasech a tekoi el kmal meklou a ultutelel el uai ike el klengeltengat el lengilai er a lekengei er a Jehovah el mo mengkerengel. A Jehovah choitikikii “er a melemalt el rael” e blak a rengul lolengeseu er ngii er a ungil me a mekngit el taem. Ngmedengei el kmo ngmo chobangel a ringel alta ngngar er a “mellekulek el chudel” er a Jehovah. A lebebil e nglocha mo mechitechut a rengul me ngua el “oeak a kmal milkolk” me ngii a mo er ngii a recherrouel. Engdi a Jehovah el Mengkerengel a uchul me ‘ng diak bo el medakt.’

6 Me tiakid a nger er a ker: Ngoeak a ngera el rolel e a David a dimlak el “bo lolengesonges er a ungil tekoi”? Ngika mla er ngii a rokui el ousbech er a tekoi er a klereng. A deurreng er ngii a dimlak lultuil er a klalo. A David a mle dmeu a rengul er aike el bilsang a Jehovah. Sel kot el klou a ultutelel el tekoi er ngii a klengeltengat me a ulekerreuil a Dios er ngii.

7. A doltirakl er a Lukas 21:20-24, e ngera el meringel el omelsemai a blo lechebangel er ngii a rekot el Kristiano el kiliei er a Judea?

7 Ngoeak a tekingel a David e kede mesa klungel a ultutelel a bo lemelemalt a osenged el kirel a klalo er tia el beluulechad. Ngkmal sebeched loldeu a rengud er aike el ngar ngii er kid engdi ngdiak el soad el mechei aikang me lebo lekot el meklou a ultutelel er a klengar er kid. Tia kmal klou a ultutelel el klemerang el rekot el Kristiano er a Judea a mlo medengelii. (Monguiu er a Lukas 21:20-24.) A Jesus a ulemeklatk er tir el kmo ngmo er ngii a taem el mats er a Jerusalem a mo ‘iliuekl er a re soldau.’ Sel leduubech tiang e ngkirir el “chemiis el mor a rois.” A chiis er tir a mo osobel a klengar er tir engdi ngmo kirir el chemoit a betok el kloklir. A ta el Ongkerongel a melekoi el kmo: “Te milechei a sersir ma blirir, e dimlak lesiseb er a blai el mo melai a kloklir. Ngkmal mle mesisiich a rengrir er a ulekerreuil a Jehovah, ma omengull el mo er a Jehovah a mo kuk ngar er a uchei er aike el kora klou a ultutelel el tekoi.”

8. Ngera kede suubii er a tekoi el dilubech el mora rekot el Kristiano el kiliei er a Judea?

8 Ngera sebeched el suub er a tekoi el dilubech el mora rekot el Kristiano el kiliei er a Judea? Sel Ongkerongel el dirk dulsaod er ngii a kmo: “Ngsebechel el mo er ngii a ongarm er a ngar er a medad el klebesei el kirel a osenged el kmo a klokled ma lechub a osobel el mo er tirke el rokui el ngar er a bita er a Dios, ngngerang a kot el klou a ultutelel? Chochoi, ngsebechel mo uchul a bebil el meringel el blekeradel ma ngelsengesed sel dechiis. Ngkired el mo mengedmokl er kid el mo meruul a ngii di el tekoi el ua Rekristiano er a kot el dart el rak el tirke el tilobed er a Judea.” *

9. Ngmekera ulekrael er a Paulus el mora rechad er a Hebru e melisiich er kau?

9 Ka mkora di imagine er a ringelel tia el blekeradel el chemoit a rokui el kloklem e lmuut el omuchel er a klengar er kau er a ngodech el beluu? Tirka el Kristiano a uluusbech er a klaumerang el mo oumera el kmo a Jehovah a mo mesterir aike el lousbech. Engdi ngmla er ngii a dirrek el sebechel ngosuterir. Eim el rak er uchei er a le liueklii a Jerusalem a rechad er a Rom e a apostol Paulus a milsterir a rechad er a Hebru a kmal ungil ulekrael: “Mongeroid a klengar er kemiu er a ngibes er a udoud. Bo lungil a rengmiu er a ikel ngar ngii er kemiu; ele Dios a dilu el kmo, ‘Ng kmal diak bo kchitau ma ka bo kubes er kau.’ Misei e ng sebeched el oumerang e melekoi el kmo, ‘A Rubak a olengeseu er ngak me ng diak bo kmedakt. Ng ngera sebechel a chad el rullii el mer ngak?’” (Heb. 13:5, 6) Me nglocha mle beot er tirke el uleltirakl er tia el ulekrael er a Paulus el mo ungil a rengrir er a mekesai el kloklir er a beches el blirir. Ngmle ulterekokl a rengrir el kmo a Jehovah a mo mesterir aike el lousbech. A tekingel a Paulus ochotii el kmo ngsebeched el mo oba osisiu el ulterekokl el reng.

“BO LUNGILBESUL ER A RENGUD”

10. Ngera ngsilubii a Paulus?

10 A Paulus a milsa Timothy a osisiu el ulekrael, e tia dirrek el mei er kid. Ngmilluches el kmo: “Bo lungilbesul er a rengud a le ngar ngii a biled ma keled.” (1 Ti. 6:8) Tia ngbelkul a kmo ngdiak el sebeched loldeu a rengud er a ungil kall, e mo ungil a blid, me a lechub e domechar a beches el bail? Ngdiak el uaisei. Ngika melekoi el kmo ngkirel mo ungil a rengud er aike el ngar ngii er kid. (Fil. 4:12) Tiakid a lesilubii a Paulus. Sel kot el mekreos el tekoi el dobang a deleuill er kid me a Dios er kid el diak el klokled.​—Hab. 3:17, 18.

A rechad er a Israel a “dimlak a mo olengesonges” er tir er aike el 40 el rak er a lengar er a ked. Kid, ngsebechel mo ungil a rengud er aike el ngar ngii er kid er chelechang? (Momes er a parakurab 11) *

11. Ngera kede suubii er a tekingel a Moses el mora rechad er a Israel el kirel a lebo lungil a rengud er aike el ngar ngii er kid?

11 A tekoi el domdasu el kmo kede ousbech a locha diak losisiu ngii me a osengel a Jehovah el kirel aike el dousbech. Molatk aike el ledilu a Moses el mora rechad er a Israel er a lengar er a ked el 40 el rak: “A RUBAK el Dios er kemiu a ulemekngeltengat a bek el ureriu, ng medengelkemiu el kmo kom merael er tial kloul ked, me ng ulebengkemiu er a ikal 40 el rak me ng dimlak a mo olengesonges er kemiu.” (Dut. 2:7) Ngar er aike el 40 el rak e a Jehovah milsterir a mana el kelir. A bilir el uluubail er a letobed er a Ekipten a dimlak a ta el bo lemechut. (Dut. 8:3, 4) Alta rebebil ulemdasu el kmo ngmle ngesonges engdi Moses ulemeklatk er tir el kmo ngmla er ngii a rokui el lousbech. A Jehovah mo dmeu a rengul sel desuubii el mo ungil a rengud er aike el lomeskid e mo oba omereng el saul kirel, e mo omes el klengeltengat e mereng a sulel el kirel.

BO LULTEREKOKL A RENGUM EL KMO A JEHOVAH A MO OMEKERREU ER KAU

12. Ngera ochotii el kmo a David a dimlak lultuil er a uldesuel e ngbai uluumera el ultuil er a Jehovah?

12 A David a mle medengei el kmo a Jehovah a oba blakerreng el mo er tirke el betik a rengrir er ngii e omekerreu er tir. Me alta David a chiliis el kirel a klengar er ngii er a llechesii a Psalm 34 engdi ngkmal mle mesisiich a klaumerang er ngii me ngmle ulterekokl a rengul el kmo a “anghel er [a Jehovah] a mengkar” er ngii. (Psa. 34:7) A David a locha ulemekesiu er a anghel er a Jehovah el mora soldau el ngar er a ked el blechoel el mengkar el kirel a cheraro. Me alta ngmle mesisiich el chad er a mekemad me a Jehovah a tilbir a kleking el mo er ngii, engdi ngdimlak a ta el bo lultuil er a belechel me a saider er ngii el mo oldechelakl er a recherrouel. (1 Sa. 16:13; 24:12) Ngika uluumerang el lultuil er a Dios el ulterekokl a rengul el kmo ‘tirkel meluu er a RUBAK a bo losebechakl er tir’ a anghel er ngii. Nguaisei a Jehovah diak bo loruul a ongasireng el omekerreu er kid er chelecha el taem. Engdi kede medengei el kmo tirke el oumerang er a Jehovah a lsekum te oriid a klengar er tir e te mo nguu a diak a ulebengelel klengar.

Temel a kloul ringel e a rechedal a Kok er a Makok a locha mo melasem el oldechelakl er kid er a rekeblid. Me nguaisei engdi ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jesus me a rechanghel er ngii a mes aika el omerellir e mo omekerreu er kid (Momes er a parakurab 13)

13. A Kok er a Makok sel bo loldechelakl er kid e ngera uchul me ngmo omdasu el kmo ngdiak a klisiched, engdi ngngera me ngdiak el kired el mo medakt? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

13 Ngkmal di kmedung e ngmo measem a klaumerang er kid er a ulekerreuil a Jehovah. A cheldellel aika el renged er a beluulechad el okedongall el Kok er a Makok sel bo loldechelakl er a rechedal a Dios e kede locha mo omdasu el kmo te mo mekodkid. Ngkmal kirel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah sebechel losebelid e ngii a mo meruul el uaisei. (Ese. 38:10-12) Ngdiak a klekedelled er a mekemad e diak demeduch el oumekemad. Aika el renged a mo omdasu el kmo ngkmal beot er tir odelecheklid. Te diak el uaikid el oumerang el kmo te betok el anghel a iliuekl er a rechedal a Jehovah e kltmokl el mo omekerreu er kid. Aika el renged a diak el sebechir el mtebengii tiang le ngdiak a klaumerang er tir er a Dios. Ngkmal mo mechas a rengrir sel bo loumekemad el kired a rechanghel!​—Och. 19:11, 14, 15.

MONGETMOKL ER KAU ER CHELECHANG EL KIREL A NGAR MEDAD

14. Ngera sebeched el meruul er chelechang el mengetmokl er kid el kirel a ngar medad?

14 Ngera sebeched el meruul er ngii er chelechang el mengetmokl er kid el kirel a ngar medad? A kot e ngkirel mo melemalt a osenged er a klalo er tia el beluulechad e le ta er a klebesei e ngkired el mo imikr er ngii. Ngdirrek el kirel mo ungil a rengud er aike el ngar ngii er kid e metik er a deurreng er a deleuill er kid me a Jehovah. Sel bo dungil medengelii a Dios er kid e ngmo ulterekokl a rengud el kmo ngsebechel lomekerreu er kid er a odelecheklel a Kok er a Makok.

15. Ngera el tekoi el dilubech er a klengar er a David a ulterekeklii a rengul el kmo a Jehovah a kmal diak bo lechitii?

15 Molatk er a tekoi el ngilsuir a David el dirrek el sebechel ngosukid el kutmeklid el kirel a ringel. Ngdilu el kmo: “Mcheremii el kmo ngua ngera el ungil a Jehovah. Ngdmeu a rengul ngike el chad el mo er ngii el kirel a osebechakl.” (Psa. 34:8NW) Aika el tekoi a smodii a uchul me a David a mle sebechel ultuil er a ngelsuil a Jehovah. Ngika mle blechoel el ultuil er a Jehovah e a Jehovah a dimlak a ta el lechitii. A David er a lengeasek e blo loldechelakl er a Goliath e ngdilu er ngii el kmo: “Chelechal sils e a RUBAK a mo oterekeklau er a chimak.” (1 Sa. 17:46) Uriul e a David a mlo mesiou er a Saul el ngii a mle betok el taem el lolasem lomekoad er ngii. Engdi “RUBAK a ulebengkel” a David. (1 Sa. 18:12) A David el milsa ulengesuil a Jehovah er a klengar er ngii a uchul me ngmle ulterekokl a rengul el kmo a Jehovah mo olengeseu er ngii er a ringelel.

16. Ngoeak a ngera el rolel e ngsebeched el “chormii” a ungilreng er a Jehovah?

16 Sel bo deblechoel el ultuil er a ulekrael er a Jehovah e ngmengal mo ulterekokl a rengud er a klisichel lolsobel er kid er a ngar medad. Ngousbech er a klaumerang me kid el kongei el mo ultuil er a Jehovah e mo olengit el melai a ulengelled er a ureor me bo lsebeched el mora assembly me a lechub e ng convention. Me a lechub e kede olengit el melodech a temed er a ureor me bo lsebeched el mora rokui el miting e mengoit er a klou el taem el omerk er a klumech. Omko e a merredeled a kotouar er a ongtid me kede oridii a urered. Kede mo oumerang el kmo a Jehovah a kmal diak lebo lechitid e mo meskid aike el dousbech? (Heb. 13:5) A rebetok el ngar er a mui el taem el omesiou a sebechir louchais a experience er tir el kirel a rolel e a Jehovah ngilsuterir er sel taem er a le kmal lousbech er ngii. A Jehovah a blak a rengul el mora remesiungel.

17. Ngera uchul me ngkmal ungil a bades er a rak er a 2022?

17 A Jehovah obengked me ngkmal diak el kired el mo medakt aike el mo duubech er a ngar medad. A Dios er kid a kmal diak lebo el chitid a lsekum e kede nguu a Renged el mo kot er a klengar er kid. A bades er chelecha el rak a omeklatk er kid el kmo ngkired el mengetmokl er kid er chelechang el kirel aike el meringel el sils el di kmedung e ngmei e mo oumerang el kmo a Jehovah a kmal diak a ta el bo lechitid. A Governing Body a mla ngiltii a Psalm 34:10, NW el mo bades er a rak er a 2022: “Tirke el osiik er a Jehovah a diak bo lolengesonges er a ungil tekoi.”

CHELITAKL 38 Ngmo Smisichau

^ A bades er kid er a rak er a 2022 a mengai er a Psalm 34:10, NW el kmo: “Tirke el osiik er a Jehovah a diak bo lolengesonges er a ungil tekoi.” A rebetok er a remesiungel a Jehovah diak lebetok a ududir me a kloklir. Me ngmekera sebeched el melekoi el kmo ng “diak bo lolengesonges er a ungil tekoi”? E mekera e a bo dodengelii a belkul tia el bades e ngosukid el kutmeklid el kirel a meringel el taem el di kmedu el mei?

^ Momes er “A Ker el Mla er a Remenguiu” el ngar er a October 1, 2014 el Ongkerongel.

^ Momes er a August 1, 1999 el Ongkerongel er a 26 el llel.

^ OMESODEL A SIASING: Alta David a kiliei er a ii el omart er ngii er a King Saul, engdi ngdirk uleba omereng el saul el kirel aike el bilsang a Jehovah.

^ OMESODEL A SIASING: Uriul er a letobed er a Ekipten a rechad er a Israel e a Jehovah milsterir a mana el kelir e ulemekerreu er tir me ngdimlak a ta el bo lemechut a bilir.