Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 5

‘Bltkil a Rengul a Kristus el Kired a Mengedereder er Kid’

‘Bltkil a Rengul a Kristus el Kired a Mengedereder er Kid’

“Bltkil a rengul a Kristus el kired a mengedereder er kemam . . . me ng uchul e tirkel oltirakl er ngii a mo diak di le ngar el kirel a ungil er tir.”​—2 KO. 5:14, 15.

CHELITAKL 13 A Kristus a Kerebai er Kid

NGAR TIA EL SUOBEL a

1-2. (a) Ngmo uangerang a uldesued sel dolatk el kirel a klengar me a omesiungel a Jesus? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

 SEL lemad a betik er a rengud, e kede kmal mo miss er ngii! A uchelel e kede locha di melechesiu er a ringel sel dolatk aike el sils er a uchei er a lemad, tokubets a lsekum e ngmle meringel a kodellel. Engdi cherengel a taem e kede lmuut el mo omelechesiu er a deurreng sel bo dolatk a tekoi lulsisecheklid er ngii me a lechub ngtekoi lurruul me a lechub e ngdilung el melisiich er kid me a lechub e ngrullid el mo smile.

2 Ngdi osisiu, ngmo mekngit a rengud sel donguiu el kirel a Jesus el mlo chuarm e mad. Tokubets sel temel a blsechel a Chedaol Belsoil e kede mengoit a taem el melebedebek er a kerresel a olubet el tengetengel. (1 Ko. 11:24, 25) Me nguaisei engdi ngkmal mo dmeu a rengud sel dolatk aike el rokui el lullekoi e lurruul a Jesus er a lengar tia el chutem. Ngdirrek el kmal melisiich er kid sel dolatk el kirel a loruul er ngii er chelechang me aike el bo loruul el kired er a ngar medad. Sel dolebedebek aikang me a bltkil a rengul el mei er kid e ngodbechid el mo ochotii omereng el saul er kid el ngar er a kakerous el rolel el ua bo dosaod er ngii er tia el suobel.

OMERENG EL SAUL A RULLID EL MO SOAD LOLTIRAKL ER A JESUS

3. Ngera uchul me ngkired loba omereng el saul el kirel olubet?

3 Kede kmal moba omereng el saul sel dolatk er a klengar me a kodellel a Jesus. Sera lengar tia el chutem e ngullisechakl er a rechad el kirel aike el klengeltengat el mo er ngii loeak a Renged. Kede kmal appreciate aika el klemerang er a Renged. Kede oba omereng el saul el kirel olubet e le kede medengei el kmo, nguchul e ngsebechel mo er ngii a kmes el deleuill er kid me a Jehovah me a Jesus. Tirke el olecholt er a klaumerang er tir er a Jesus a dirrek el ngar ngii a omeltkir el mo kiei el mo cherechar e lmuut el mo meseterir a betik er a rengrir el mla mad. (Jn. 5:28, 29; Rom 6:23) Kid a diak derredemelel aika el klengeltengat me a ka el sebeched el kokedir a Dios me a Kristus el kirel aike el bla leruul el kired. (Rom 5:8, 20, 21) Engdi ngsebeched lochotii er tir a omereng el saul. Ngmekera doruul er tiang?

Ngmekera dolebedebek er a kerebil a Maria Magdalene e odbechid el mo olecholt er a omereng el saul? (Momes er a parakurab 4-5)

4. Ngmilekera Maria Magdalene e ochotii omereng el saul er ngii el kirel a lerirellii a Jesus el kirel? (Momes er a siasing.)

4 Molatk er a kerebil a redil er a Chijudea el Maria Magdalene. Ngika kmal mle chuarm er a klou el ringel le reteuid el mekngit el chelid a ulemekcharm er ngii. Ngika locha ulemdasu el kmo ngkmal diak a sebechel ngosuir. Ka molatk er a klou el deuil a rengul er a lodiketerir tirka el mekngit el chelid a Jesus! Omereng el saul er ngii uldbechii el mo ta er a rultirakl er a Jesus e mousbech a temel, klisichel a bedengel, me a kloklel lolengeseu er a Jesus er a omesiungel. (Lk. 8:1-3) Alta Maria uleba kmal klou el omereng el saul el kirel a lerirellii a Jesus el kirel, engdi nglocha dimlak lutebengii el kmo a lmuut lungil sengk el mla er a Jesus a dirk merael el mei. Ngika mo tongetengii a klengar er ngii el kirir a rechad, “me tirkel rokui el mo oumera er [ngii]” a sebechir el mo ngar el diak a ulebengelel. (Jn. 3:16) Me nguaisei a Maria ulechotii omereng el saul er ngii loeak a blakerreng er ngii el mora Jesus. A Jesus er a lechuarm el ngar er a teluo el kerrekar, e a Maria mle dechor er a basio el kmeed er ngii e le ngmle betik a rengul er a Jesus e mle soal melisiich er tirke el mla er isei. (Jn. 19:25) Uriul er a lemad a Jesus, e a Maria me a reteru el redil a mlora debellel lolab a chilt el mo mengilt er ngii. (Mk. 16:1, 2) A blakerreng er a Maria a mlo uchul a betok el klengeltengetel. Uriul er a lebekiis a Jesus e ngmlo mengedecheduch er a Maria. Te di mle kesai er a disaiplo er ngii a ngiluu tia el ileakl el techall.​—Jn. 20:11-18.

5. Ngmekera e sebeched lochotii a omereng el saul er kid el kirel aike el rokui el bla leruul a Jehovah me a Jesus el kired?

5 Kid me ngdirrek el sebeched lochotii omereng el saul er kid el kirel aike el rokui el bla leruul a Jehovah me a Jesus el kired loeak sel dousbech a temed, klisichel a bedenged, me a ududed el mesiou er a Jehovah. El ua tiang, e ngsebeched lolengeseu el omekedechor e maintain aike el basio el kirel a bliochel el omengull.

A BLTKIL A RENGUD EL MORA JEHOVAH ME A JESUS A ODBECHID EL MO BETIK A RENGUD ER A RECHAD

6. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a olubet a sengk el mora derta er kid?

6 Sel dolatk er a klungel a bltkil a rengul a Jehovah me a Jesus el mei er kid, e ngrullid el dirrek el mo betik a rengud er tir. (1 Jn. 4:10, 19) Nglmuut el mo klou a bltkil a rengud sel dutebengii el kmo a Jesus a mlad el kired. A Paulus a miltebengii tiang e ulechotii omereng el saul er ngii er a loluches el mora rechad er a Galatia el kmo: “Ngelekel a Dios . . . ngikel mle betik a rengul er ngak me ng tilengetengii a klengar er ngii el kirek.” (Gal. 2:20) Ngoeak a olubet el tenget e a Jehovah mla omekrael er kau el mo er ngii me bo lsebechem el mo sechelil. (Jn. 6:44) Ngdiak lesal kmal rutechii a rengum sel modengei el kmo a Jehovah a ngar ngii a ungil lilsa er kau, e kilkedir sel kot el ngarbab el char me lsebechem el mo sechelil? Ngdiak lesisichii a bltkil a rengum el mora Jehovah me a Jesus? Ngungil di lekid el oker el kmo, ‘Tia el bltkil a rengul a Jehovah el mei er ngak ngrullak el mo mekerang?’

Bltkil a rengud el mora Dios me a Kristus a odbechid el mo omerk er a klumech er a Renged el mora rokui el chad (Momes er a parakurab 7)

7. Ngua desa er a siasing, kid el rokui ngmekera sebeched lochotii a bltkil a rengud el mora Jehovah me a Jesus? (2 Korinth 5:14, 15; 6:1, 2)

7 A bltkil a rengud el mora Dios me a Kristus odbechid el mo olecholt er a bltikerreng el mora rechad. (Monguiu er a 2 Korinth 5:14, 15; 6:1, 2.) A ta er a rolel e kede ochotii a bltkil a rengud el mo er tir a sel blak a rengud el omerk er a klumech. Kede mengedecheduch er a rokui el chad el de meet er tir. Ngdiak bo lak dongedecheduch er a chad le ngii el chad er a ngodech el beluu, kebliil, merau e ngar ngii a skulel, me a lechub ngdiak a skulel e chebuul. Sel dongedecheduch er a rokui el chad el de meet er tir, kede oureor loltirakl er a moktek er a Jehovah el “soal a rokui el chad a bo le sobel e bo lodengelii a klemerang.”​—1 Ti. 2:4.

8. Ngmekera dochotii a bltkil a rengud el mora rudam me a rudos er kid?

8 Kede dirrek lochotii a bltkil a rengud el mora Dios me a Kristus loeak sel dolecholt a bltikerreng el mora rudam me a rudos er kid. (1 Jn. 4:21) Kede kerekikl er tir e olengeseu er tir er a chelsel a ringelir. Kede mengelaod er tir sel lemad a betik er a rengrir, oldingel er tir sel lsecher, e meruul aike el rokui el sebeched el mo melisiich er tir sel bo lemechitechut a rengrir. (2 Ko. 1:3-7, BT; 1 Th. 5:11, 14) Kede melemolem el meluluuch el kirir e le kede medengei el kmo, “a nglunguchel a melemalt el chad a kmal klou a le rellii.”​—Jak. 5:16.

9. Ngera ta er a rolel e ngsebeched lochotii a bltkil a rengud el mora rudam me a rudos er kid?

9 Kede dirrek lochotii a bltkil a rengud el mora rudam me a rudos er kid loeak sel demeringel loureor me lolemolem el ngar ngii a budech er a delongeled. Kede melasem loukerebai er a rolel a Jehovah ousubes er a rechad. A lsekum a Jehovah kilengei el mechere Ngelekel me ngmad el kirel a kngtid, e kid ngdiak lekired el kltmokl el mo ousubes er a rudam me a rudos er kid sel lebora klengit el bedul kid? Ngkmal diak el soad el mo uai ngike el mekngit el mesiou er a okesiu er a Jesus. Alta mastang er ngii uluusubes er a klou el belsel, engdi ngii a dimlak lekengei lousubes er a kekerei el blsel a ta er a mesiou. (Mt. 18:23-35) A lsekum e ngmlo er ngii a mekngit er a delongelem kau me a ta er a chad er a ongdibel, e kau ngsebechem el me a kot e mo rullii a budech er a delongeliu er a uchei er obora Chedaol Belsoil? (Mt. 5:23, 24) Omoruul el uaisei e ke ochotii a klou el bltkil a rengum el mora Jehovah me a Jesus.

10-11. Te mekera remechuodel e sebechir lochotii el kmo ngbetik a rengrir er a Jehovah me a Jesus? (1 Petrus 5:1, 2)

10 Te mekera remechuodel e sebechir lochotii el kmo ngbetik a rengrir er a Jehovah me a Jesus? A klou a ultutelel rolel a omomesterir a resib er a Jesus aike el lousbech. (Monguiu er a 1 Petrus 5:1, 2.) A Jesus ulemeketakl er tia el tekoi el mora Petrus. Uriul er a lotngeklii a Jesus el edei el taem e a Petrus a locha kmal mle soal prove er a bltkil a rengul el mora Jesus. Uriul er a lebekiis a Jesus e nguleker er a Petrus el kmo: “Simon el ngelekel a Johanes, ngbetik a rengum er ngak?” Ngulterekokl a rengud el kmo a Petrus a locha mo kongei el meruul a ngii di el tekoi el prove er a bltkil a rengul el mora Mastang er ngii. Me a Jesus a dilu er a Petrus el kmo: “Momecheliu er a resib er ngak.” (Jn. 21:15-17NW) A Petrus uluusbech er a klengar er ngii el rokir el omekerreu er a resib er a Rubak lochotii el kmo, ngmera el mle betik a rengul er a Jesus.

11 Remechuodel, ngmekera sebechiu lochotii er aike el sandei loeak uchei me a oeak uriul er a Chedaol Belsoil el kmo, ngklou a ultutelel er kau a tekingel a Jesus el mora Petrus? Ngsebechem lochotii el mora Jehovah me a Jesus el kmo ngkmal betik a rengum er tir loeak sel omblechoel el mengetmokl a temem el mo melisiich er a rudam me a rudos, e meruul a lmuut el betok lolengeseu er a re inactive el lmuut el mei er a Jehovah. (Ese. 34:11, 12) Ngdirrek el sebechem lochotii a klemeriarreng er kau er a remesuub a Biblia me a rebeches el mei er a Chedaol Belsoil, e meruul aike el rokui el sebechem el rulleterir el mo feel el kmo ngkmal dmeu a rengud le ngmlo sebechir el me teloi er kid.

A BLTKIL A RENGUD EL MORA KRISTUS A RULLID EL MO OLECHOLT ER A BLEKEU

12. Ngera me ngmeskid a blekeu sel dolebedebek a tekingel a Jesus er sel kesus er a uchei er a lemad? (Johanes 16:32, 33)

12 Sel kesus er a uchei er a lemad a Kristus e ngdilu er a redisaiplo er ngii el kmo: “A beluulchad a mo omekcharm er kemiu. Ngdi lak kom medakt, e ak mla mo mesisiich er a beluulchad!” (Monguiu er a Johanes 16:32, 33.) Ngera ngilsuir a Jesus el mo olecholt er a blekeu er a lomekdakt er ngii a recherrouel, e mo oba blakerreng el mora kodellel? Ngmle ultuil er a Jehovah. E mle medengei el kmo a rultirakl er ngii a mo chobangel osisiu el tekoi me ngullengit er a Jehovah me longkar er tir. (Jn. 17:11) Ngera uchul me tia meskid a blekeu? E le Jehovah lmuut el mesisiich er a recherroued. (1 Jn. 4:4) Ngdiak a tekoi el mochib er osengel. Ngulterekokl a rengud el kmo a lsekum kede mo ultuil er a Jehovah e ngsebeched el mo mesisiich er a dekted e ochotii a blekeu.

13. Ngmilekera Josef el chad er a Arimathea e ochotii a blekeu?

13 Molatk er a Josef el chad er a Arimathea. A Rechijudea kmal milengull er ngii. Ngika mle chedal a ngarbab el olbiil er a Rechijudea. Me nguaisei engdi ngdimlak loba blekeu er a temel omesiungel a Jesus er tia el chutem. A Johanes a dilu el kmo, ng “mle berrotel el oltirakl er a Jesus, ele ng mle medakt er a re mengeteklir a re chad er a Judea.” (Jn. 19:38) Me alta Josef a mle soal a klumech er a Renged, engdi ngulemart er a klaumerang er ngii er a Jesus er a rechad. Ngika locha mle medakt loridii a basio er ngii er a buai. Alta ngdiak dodengelii a mera luchul, me nguaisei engdi Biblia melekoi el kmo a uriul er a lemad a Jesus e a Josef a “dimlak le medakt e mlor a Pilatus e ullengit er a bedengel a Jesus.” (Mk. 15:42, 43) A Josef a mlo diak lomart el kmo, ngta er a disaiplo er a Jesus.

14. Ngera ungil moruul er ngii a lsekum e ke blechoel el mo medakt a uldesuir a rechad?

14 Kau, ke ua Josef el mo medakt a uldesuir a rechad? Sel omngar er a skuul me a lechub e ngureor, a lebebil e ke mo merur louchais el kmo ke ta er a Sioning er a Jehovah? Kau, ngouuesarech a rengum el mo omuchel lomerk er a klumech me a lechub e ke mo metecholb e le ke melatk a mo uldesuir a rechad el kirem? Lak bechei aika el tekoi me letomer er kau el mo meruul er a tekoi el modengelii el kmo ngmelemalt. Moluluuch el mora Jehovah. Molengit er ngii me lebeskau a blekengem el mo meruul er a soal. Sel momes er a Jehovah longer a nglunguchem, e ke lmuut el mo mesisiich e mo klou a blekengem.​—Isa. 41:10, 13.

DEURRENG ODBECHID EL MO DIAK DEMETOM EL MESIOU ER A JEHOVAH

15. A deurreng er a redisaiplo er a Jesus er a lebo duum er tir ngrirelleterir el mo mekerang? (Lukas 24:52, 53)

15 A redisaiplo a kmal mlo mekngit a rengrir er a lemad a Jesus. Molatk er a blekeradel el lemla er ngii. Tirka dimlak di loridii a betik er a rengrir el sechelirir te dirrek lulemelechesiu el kmo ngdikea omeltkir. (Lk. 24:17-21) Me nguaisei engdi sera lebo el duum er tir a Jesus, e ngmilengoit a taem el lolengeseu er tir el mo medengei a rolel e ngii a uleltaut a ulaoch er a Biblia. Ngdirrek el milseterir a kmal klou a ultutelel lureor. (Lk. 24:26, 27, 45-48) Sera lebora eanged a Jesus er a 40 el klebesei er uriul, e ngmla mo diak el mekngit a rengrir te bai uleba klou el deurreng. Tir el mle medengei el kmo ngngar ngii a Mastang er tir el mle kltmokl el mo olengeseu er tir el meruul er a ureor el bilsterir, a rirelleterir el kmal mo dmeu a rengrir. A deurreng er tir a uldbecheterir el mo diak el metom el oldanges er a Jehovah.​—Monguiu er a Lukas 24:52, 53; Rel. 5:42.

16. Ngmekera sebeched loukerebai er a redisaiplo er a Jesus?

16 Ngmekera sebeched loukerebai er a redisaiplo er a Jesus? Ngsebeched el metik er a deurreng er a omengull er kid el mora Jehovah er a diak di letemel a blsechel a Chedaol Belsoil e ngbai rak el rokir. Tia ousbech er kid el mo nguu a Rengedel a Dios el mo kot er a klengar er kid. El ua tiang, a rebebil a mla remuul a schedule er tir me lsebechir el blechoel lomerk er a klumech, ngar er a miting, e meruul er a omengull el telungalek er tir. A rebebil a mla melilt el diak lolai a bebil el klalo el rekuk bebil omdasu el kmo ngkmal klou a ultutelel. Tiang a mesterir a techall el mo meruul a lmuut el betok er a ongdibel me a lechub e te mo mesiou er a basio lousbech a ngeso er a berkel a klumech. Alta kede ousbech er a ducherreng el mo melemolem el mesiou er a Jehovah, engdi ngii a tibir el kmo ngmo meskid a betok el klengeltengat a denguu a Renged el mo kot er a klengar er kid.​—Osi. 10:22; Mt. 6:32, 33.

Temel a blsechel a Chedaol Belsoil e mongoit a taem el melebedebek aike el bla leruul a Jehovah me a Jesus el kirem (Momes er a parakurab 17)

17. Ngera ke mla rullii er a rengum el mo meruul er ngii er a temel a blsechel a Chedaol Belsoil? (Momes er a siasing.)

17 Kede kmal omes el beduluchei el mo meruul er a Chedaol Belsoil er a Tuesday, April 4. Me nguaisei engdi tia diak el belkul a kmo kede mengiil el mo er tiakid el taem el mo melebedebek el kirel a klengar me a kodellel a Jesus, me a bltkil a rengul ngii me a Jehovah el mei er kid. Mousbech er a bek el techall er a temel a blsechel a Chedaol Belsoil el melatk aikang. El ua tiang, mketmeklii a temem el mo melatk e melebedebek a tekoi el ngar er a “Ulebongel el Sandei er a Klengar er a Jesus er a Chutem,” el debetik er ngii er a 16 el suobel er a Ngeso el Kirel a Omesubel a Tekingel a Dios. Sel moruul er tiang e mosiik a bades el melisiich er a omereng el saul, bltikerreng, blekeu, me a deurreng er kau. E momes a ileakl el rolel e ngsebechem lochotii el mera el ngar er a rengum omereng el saul er kau. Ngsebechel mo ulterekokl a rengum el kmo a Jesus a mo mengreos aike el rokui el moruul el mo melatk er ngii er a temel a blsechel a Chedaol Belsoil.​—Och. 2:19.

CHELITAKL 17 Ngkmal Soak

a A temel a blsechel a Chedaol Belsoil e kede muchelechel el mo melatk el kirel a klengar er a Jesus me a kodellel, me a bltikerreng el ngii me a Demal a mla ochotii el mei er kid. Sel doruul el uaisei e ngodbechid el mo ochotii omereng el saul er kid el mo er tir. Tia el suobel a mo mesaod a rolel e ngsebeched lochotii a omereng el saul er kid el kirel a olubet, e ochotii a bltikerreng er kid el mora Jehovah me a Jesus. Kede dirrek el mo suubii a rolel e kede olecholt er a bltikerreng el mora rudam me a rudos er kid, olecholt er a blekeu, e metik a deurreng el ngar er a omesiunged.