Skip to content

Skip to table of contents

Omerellem el Mora Redil Ngdi Ua Omerellel a Jehovah el Mo er Tir?

Omerellem el Mora Redil Ngdi Ua Omerellel a Jehovah el Mo er Tir?

NGNGAR ngii a ileakl el techelled el mesiou lobengterir a rebetok el blak a rengrir el redil. E kede kmal appreciate e betik a rengud er a derta er tirka el blak a rengrir el odos el kmal meringel loureor! a Me rudam ngsoad el mora tkurrebab el klisiched el mo ungil e melemalt a omerelled el mo er tir e ochotii omengull el mo er tir. Engdi kid el diak demecherrungel a uchul me nglocha mo meringel er kid a meruul er tiang a lebebil er a taem. Me a rekuk bebil er a odam a mo chobangel a lmuut el bebil er a omelsemai.

A rebebil a mlukeroul el siukang er tir omes er a redil el ngariou er tir. El ua tiang, a Hans el circuit overseer er a Bolivia a kmo: “A rebebil sechal a mlukeroul el siukang er tir e a resechal a klou a klisichir me a uchul me a rebebil er tir a metengel osengir er a redil.” A Shengxian el ta er a remechuodel er a Taiwan a kmo: “Ngar er a beluu el kkiei er ngii e a rebetok el sechal a feel el kmo a redil a diak el kirir el lolsiseb er tir er a tekingir a resechal. A lsekum a sechal ouchais er a uldesuel a redil el kirel a kmung ngerang, e tirke el bebil er a sechal a metengel osengir er ngii.” A rekuk bebil er a resechal olecholt a kltui er tir el mora redil el ngar er a kuk bebil er a rolel. El ua tiang, te locha mo melekoi a ngellakel el diak lochotii omengull el mora redil.

Engdi kede kmal oba omereng el saul el resechal a diak el rrengodel er a siukang el lemlukeroul er ngii. Ngsebechel a sechal el suubii el mo diak lomdasu el kmo ngkuk ngarbab er a redil. (Efe. 4:​22-24) Ngsebechel meruul er tiang loeak a loukerebai er a Jehovah. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod omerellel a Jehovah el mora redil, rolel a resechal a sebechir el suubii el moba omerellel a Jehovah el mora redil, me a rolel a remechuodel a sebechir el ochotii a ungil kerebai er olecholt omengull el mora rudos.

NGUA NGERA OMERELLEL A JEHOVAH EL MORA REDIL?

A Jehovah kutmeklii a cherrungel el kerebai er a omerelled el mora redil. A Jehovah chubechub el Chedam el betik a rengul er a rengelekel. (Jn. 3:16) Me a reblak a rengrir el odos a ngelekel el redil el mekreos er osengel. Molatk aika el rolel e a Jehovah ochotii el kmo ngbetik a rengul er a redil e olecholt omengull el mo er tir.

Ngdiak longetukel. A Jehovah a milebii a sechal me a redil el lokesiul. (Gen. 1:27) Ngdimlak lebebii a sechal el lmuut el mellomes me a lechub e nglmuut el betok a dechal er a redil. Me ngii a diak el soal a sechal el ngaruchei er a redil. (2 Kr. 19:7) Ngmilebii a sechal me a redil losisiu el sebechir el omtab a klemerang er a Biblia e olecholt a blekerdelel. A Jehovah dirrek el di osisiu osengel el kirel a klaumerang er a resechal me a redil, a loba omelatk el mo kiei er a baradis el chutem el mo cherechar me a lechub e bo losiou el king e prist el ngar er a eanged. (2 Pe. 1:​1, BT) Ngbleketakl el kmo a Jehovah diak longetukel er a redil.

Ngorrenges er tir. A Jehovah soal mo medengei aike el lomelechesiu e lebekikl el kirel a redil. El ua tiang, ngulerrenges e ulenger er a nglunguchel a Rahel me a Hana. (Gen. 30:22; 1 Sa. 1:​10, 11, 19, 20) Jehovah dirrek lulemekrael er a remeluches er a Biblia el mo lmuches er a chelsel a Tekingel a cheldecheduch el mesaod er a resechal el lulerrenges er a redil. El ua tiang, a Abraham ullengesenges a ulekrael er a Jehovah me ngulerrenges a tekingel a bechil er a Sara. (Gen. 21:​12-14) King David a ulerrenges a tekingel a Abigail. E mle feel el kmo ng Jehovah ulderchii el mo mengedecheduch er ngii. (1 Sa. 25:​32-35) A Jesus, el mle cherrungel lolecholt a blekerdelel a Demal a ulerrenges er a delal er a Maria. (Jn. 2:​3-10) Aikang ochotii el kmo a ta er a rolel e a Jehovah ochotii omengull el mora redil a sel lorrenges er tir.

Ngoumerang er tir. El ua tiang, a Jehovah uluumerang er a Eva e milsa ngerachel el mo olengeseu el omekerreu er tia el chutem el rokir. (Gen. 1:28) Tia ulechotii el kmo ngulemes er a Eva el diak el ngariou er a Adam e ngbai klou a ultutelel el ngeso el mo er ngii. A Jehovah dirrek el ulemekngerachel er a profet Debora me a Hulda el mo omesterir a rechedal a ulekrael, luldimukl er a mengeteklel a Israel me a king. (Men. 4:​4-9; 2 Ki. 22:​14-20) Chelecha el taem e a Jehovah omekngerachel er a Rekristiano el redil el mo meruul er a urerel. Tirka el blak a rengrir lodos a mesiou el publisher, pioneer, e missionari. Te olengeseu el design, omekedechor, e maintain a Blil a Ongdibel me a branch er kid. A rebebil er tir a mesiou el ngar er a Bethel, e a rekuk bebil a mesiou er a obis er a ruliuid a babier. Tirka el odos a ua klou el urrurt er a resoldau el lousbech er tir a Jehovah el meruul er a soal. (Psa. 68:​11NW) Me ngbleketakl el kmo a Jehovah diak lomes er a redil el kmo te mechitechut e diak a sebechir el remuul.

NGMEKERA RUDAM E SEBECHIR EL SUUBII EL MOBA OMERELLEL A JEHOVAH EL MORA REDIL?

Rudam, a lsoad el mo medengei el kmo omerelled el mora redil el Kristiano a di ua Jehovah e ngkired el mo honest el merriter er a uldesued me a omerelled. Kede ousbech a ngeso el meruul er tiang. Ngdi ua mesil er a X-ray el sebechel lochotii el kmo ngklsakl a heart er a chad, ngdi osisiu a ungil sechelid me a Tekingel a Dios a sebechel ngosukid el mo medengei a mekngit el uldasu el kirel a redil el berrotel er a chelsel a rengud. Ngmekera dengai aika el ngeso?

Moker er a ungil sechelim. (Osi. 18:17) Ngsebeched el mora sechelid el doumerang er ngii el kmo ngungil a blekerdelel e oba tabesul el uldasu e oker er ngii chouaika el ker: “Ngera uldesuem el kirel omerellek el mora rudos? Omomdasu te feel el kmo ak mengull er tir? Omomdasu e ngngar ngii a lmuut el bebil er a rolel e ngsebechek el mo ungil omerellek el mo er tir?” A lsekum a sechelim ouchais er kau a bebil el tekoi el sebechem loureor el kirel e lak bo el chetim. Bai mkengei el meruul omelodech.

Mosuub er a Tekingel a Dios. A kot lungil rolel e kede mo medengei el kmo ngungil omerelled el mora rudos a sel bo dorriter er a uldesued me a omerelled el lousbech er a Tekingel a Dios. (Heb. 4:12) Sel dosuub er a Biblia e kede mo medengelterir a resechal el mle ungil omerellir el mora redil me a resechal el dimlak lungil omerellir el mo er tir. Ngsebeched el compare aika el omerellir er a omerelled. Me a lmuut kung sel de compare a bades er a Biblia e ngolekebai er kid me ngdiak bo dousbech a bades el support a cheleuid el uldesued el kirel a redil. El ua tiang, a 1 Petrus 3:7 (BT) a kmo a rebechiil el sechal a kirir el mengreos er a rebechiil el redil le te “mechitechut er kemiu el klekedall.” b Tia ngbelkul a kmo a redil a ngariou er a sechal e diak el mellomes a rengul me a diak el sebechel meruul a tekoi el ua sechal? Ngkmal diak! A domekesiu aika el lolekoi a Petrus er a Galatia 3:​26-29 e ngomeketakl er ngii el kmo a Jehovah a melilt er a redil me a resechal el mo mengedereder lobengkel a Jesus er a eanged. Sel dosuub er a Tekingel a Dios e doker er a ungil sechelid er a uldesuel el kirel a omerelled el mora redil, e ngsebeched el mo medengelii a ungil rolel e kede ochotii omengull el mora rudos er kid.

NGMEKERA REMECHUODEL A LOLECHOLT OMENGULL EL MORA RUDOS?

A rudam er a ongdibel a dirrek el sebechir el suubii el mo ungil omerellir el mora rudos er a rolel e te ochotii omengull el mo er tir loeak a loltirakl er a kerebai er a remechuodel. Te mekera remechuodel e kutmeklii a ungil kerebai er olecholt omengull el mora rudos? Molatk a bebil er ngii.

Te chemat er a rudos. Apostol Paulus a kiltmeklii a ungil kerebai el kirir a remechuodel. Ngchilat er a rebebil er a odos er mederir a rokui el chad el ngar er a babilengel el mora ongdibel er a Rom. (Rom 16:12) Ngsebechem el imagine er a deurreng el blo lolechesuar tirka el odos er a lemechuiu a babilengel a Paulus el mora ongdibel? Ngdi osisiu, a remechuodel a bekururau er a rolel a lechat er a rudos er a ungil blekerdelir me a ureor el loruul el kirel a Jehovah. Tia rulleterir a rudos el mo medengei el kmo a ongdibel olecholt omengull el mo er tir e mengreos er tir. A tekingel a ta er a remechuodel el melisiich er tir a locha sel kmal lousbech er ngii tirka el odos el mo melemolem el mesiou er a Jehovah loba blakerreng.—Osi. 15:23.

Chemat

A remechuodel sel lechat er a rudos e ng specific a tekoi el lechat er tir el kirel e melekoi el mera el ngar er a rengrir. E ngerang? A odos el Jessica a kmo: “Ngungil tekoi sel ledu rudam er a odos el kmo ‘good job.’ Engdi ngkmal smisichemam sel lechat er kemam a rudam el kirel a ileakl el tekoi, el ua olisechakl er a rengelekam el mo dengchokl e diak longerodech er a temel a miting me a lechub te chemat er kemam el mo oltak er a chad el mesuub er a Biblia el mei er a miting.” A remechuodel sel lechat er a rudos el kirel a specific el tekoi e te rulleterir el mo feel el usbechall e mekreos er a ongdibel.

Te orrenges er a rudos. Rengariou a rengrir el mechuodel a mtebengii el kmo ngdiak di el tir el tang a ngar ngii a ungil idea er tir. Choua tirkaikid el mechuodel olengit er a rudos me louchais a suggestion er tir, e kerekikl lorrenges sel longedecheduch a rudos. Sel loruul el uaisei a remechuodel e te melisiich er a rudos, ngdirrek el mo uchul a klungiolir. Ngoeak a ngera el rolel? A Gerardo el ta er a remechuodel el mesiou el ngar er a Bethel a kmo: “Ak mla metik el kmo sel kullengit er a rudos el kirel a uldesuir e ngngosukak el mo ungil loureor. Ngblechoel el tir a mla meruul er a ureor el kemanget el taem er a rudam.” Ngar er a chelsel ongdibel e te betok er a rudos a pioneer me te medengelterir a rechad el kiei er a beluu. A Bryan el ta er a remechuodel a kmo: “A rudos a kmal betok a sebechir el offer er a cheldebechel. Me mngai a klungiolem er a experience er tir!”

Orrenges

A remellomes a rengrir el mechuodel a kmal diak loltngakl a suggestions er a rudos. E ngerang? A Edward el ta er a remechuodel a kmo: “A uldesuel a odos me a experience er ngii a sebechel ngosuir a odam el mesa cherrengelel a tekoi e dirrek el ngosuir el mo ungil understand a feelings er a rechad.” (Osi. 1:5) Mo lmuut me a lsekum a mechuodel a diak lousbech er a suggestion er a odos me ngdirk sebechel mereng a sulel er a suggestion er ngii me ngii el share a klemedengei el lodengei.

Te train er a rudos. A remellomes a rengrir el mechuodel a dirrek losiik a techall el sebechir el train er a rudos. El ua tiang, e ngsebechir losisecheklterir a rudos el mo meduch loltobed er a miting er a odingel lomech aike el taem el bo lak a telecholb el lodam el sebechel loltobed er a miting er odingel. Ngsebechir el train er tir el mo meduch lousbech a dongu me a lechub e ngmesil me bo lsebechir lolengeseu a ureor el omekedechor me a lechub e ngureor el maintain a basio el kirel a omengull. Ngar er a Bethel e a rudam a mla train er a rudos el mo meruul a kakerous el tekoi el ua maintenance, ocheral a klalo, accounting, programming, me a lmuut el bebil. A remechuodel sel le train er a rudos e te ochotii el mo er tir el kmo te oumerang er tir el meruul a tekoi.

Train

A rebetok el odos ousbech aike el training el lengilai er a remechuodel el olengeseu er a rebebil. El ua tiang, a rebebil er a rudos ousbech a training er tir er a construction el lolengeseu er a rebebil lomekedechor a blirir er a uriul er a leduubech a tellemall er a beluu. A rekuk bebil lodos el mla mosisechakl er a rolel a domerk er a klumech er a buai ousbech aika el klemedengei er tir el train er a lmuut el bebil er a rudos me lsebechir el dirrek el mo teloi er a ureor. Ngera uldesuir a rudos el kirir a remechuodel el mle train er tir? A odos el Jennifer a kmo: “Sera kulengeseu loureor er a okedecherul a ta er a Blil a Ongdibel e a ta er a odam el ulemekrael a milengoit er a temel el train er ngak. Ngulemtab a urerek e chilat er ngak el kirel. Ngkmal mle soak loureor lobengkel le ngrirellak el mo feel el kmo ngoumerang er ngak e ngar ngii a ultutelek.”

KLUNGIOLEL A DERELLETERIR A RUDOS EL MO FEEL EL KMO TE TELUNGALEK ER KID

Kede kmal di ua Jehovah el betik a rengul er a reblak a rengrir el odos er kid! Me kede rulleterir el mo feel el kmo te telungalek er kid. (1 Ti. 5:​1, 2) Kede kmal mengreos er tir e dmeu a rengud el loureor el lobengterir. E kmal mo dmeu a rengud sel lodengei el kmo ngbetik a rengud er tir e support er tir. A odos el Vanessa kmo: “Ak mera el mereng a sulel a Jehovah le ngak el chedal a cheldebechelel, el mui er a rudam el kmal mla smisichak.” A odos el ngar er a Taiwan a kmo: “Ak mera el loba omereng el saul el Jehovah me a cheldebechelel a omes er a redil me a feelings er tir el kmal meklou a ultutelel. Tia smisichii a klaumerang er ngak e rullak el lmuut el mo appreciate er a ileakl el techellek el chedal a cheldebechelel a Jehovah.”

A Jehovah locha kmal proud sel lomes er a reblak a rengrir el sechal el Kristiano el mengreos e mengull er a redil el uai ngii. (Osi. 27:11) Benjamin el ta er a remechuodel er a beluu er a Scotland a kmo: “Rebetok er a resechal er a beluulechad a diak longull er a redil. Me ngsomam a redil sel lesiseb er a Blil a Ongdibel e te feel er a difference.” Me debora tkurrebab el klisiched el loukerebai er a Jehovah el loba bltikerreng me a omengull el ngar omerelled el mora rudos, el tir a kmal redemelel.—Rom 12:10.

a Ngar tia el suobel e a “rudos” a melutk er a rudos el Kristiano ngdiak losaod er a chedal a telungalek er a chad.

b A lsoam a komakai lomesodel a tekoi el “mechitechut er kemiu el klekedall” e momes er a suobel el “A Kerresel a ‘Mechitechut er Kemiu el Klekedall’” el ngar er a October 1, 2006 el Ongkerongel me a “A Ungil el Ulekrael el Kirir a Rekaubuch” el ngar er a June 1, 2005 el Ongkerongel.