Skip to content

Skip to table of contents

“Bo le Beskau Sel Moureng er Ngii, e Lotaut a Rokui el Uldesuem!”

“Bo le Beskau Sel Moureng er Ngii, e Lotaut a Rokui el Uldesuem!”

“Mosiik er a deuil a rengum el obengkel a Rubak e ng mo meskau sel msal oureng er ngii.”​—PSALM 37:4.

CHELITAKL: 11, 140

1. Ngera kirir a remekekerei el chad el melilt el mo meruul el kirel a ngar mederir el klebesei? Ngera sebechel ngosuterir me ngmo diak lebekikl? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

KEMIU el mekekerei el chad a locha medengei el kmo nguchul a llomeserreng a lsekum ko melib a tekoi el somiu el mo meruul er a uchei er a cho bo er a kemanget el omerael. Me a klengar a di ua kemanget el omerael, e a taem el momuchel el melib el kmo ngsoam el mo er ker, a chelecha el taem el dirk mkekerei. Engdi tia el omelilt a diak lekora di beot el tekoi. A kekerei el redil el Heather a kmo: “Ak kora bekikl, sel kulatk el kmo ngkirek el melilt aike el tekoi el bo kuruul er a chelsel a klengar er ngak.” Me a lsekum ke dirrek el omdasu el uaisei, e molatk a tekingel a Jehovah el kmo: “Lak medakt e ak ubengkem. Ngak a Dios er kau, me lak a ngeral bo medakt er ngii. Ak mo rullau el mo mesisiich, e ngosukau.”​—Isaia 41:10.

2. Ke mekera e mo medengei el kmo a Jehovah a soal a bo ledeu a rengum er a klengar er kau?

2 A Jehovah a melisiich er kau el mo ungil melilt a tekoi el kirem er a ngar medam. (Olisechakl 12:1; Mateus 6:20) Ngkmal soal a ledeu a rengum. E tiang a kmal mo bleketakl el okiu aika el tekoi el bla lebeob el sebechem el orrenges e dirrek el omes. A Jehovah a dirrek el omekerreu er kid el okiu a lmuut el bebil er a rolel. Ngmeskid a ulekrael e dirrek el osisecheklid er a kot lungil rolel a klengar. Me ngkmal mo mekngit a rengul a lsekum a rechad a oltngakl aika el melemalt el ulekrael er ngii. Ngdmu er tirke el chetirir el olengesenges a ulekrael er ngii el kmo: “Kom millilt el diak molengesenges er ngak e bai meruul a mekngit. . . . [A remesiungek a] mo ungil a rengrir, e kemiu a mo merur. Te mo mengitakl er a deurreng, e kemiu a mo lmangel el chelam a rengmiu.” (Isaia 65:12-14) Me sel bo dungil melilt a tekoi er a klengar er kid, e ngmo uchul a omengebkellel a ngklel a Jehovah.​—Osisechakl 27:11.

A TEKOI EL MOLIB EL MO UCHUL A DEUIL A RENGUM

3. Ngera el tekoi a soal a Jehovah obo moruul?

3 Ngera el tekoi a soal a Jehovah obo moruul? A lsekum ngsoam el mo dmeu a rengum e ngkmal kirem el mo ungil medengelii a Jehovah e mo mesiou er ngii. Tiakid a rolel e a Jehovah a ulemeob er a rechad. (Psalm 128:1; Mateus 5:3) A charm a ulebeob el di omengur e melim e mo oungalek. Engdi Jehovah a kmal soal obo molib er a rolel a klengar er kau el mo uchul a deuil a rengum e dirrek el mo er ngii a mera el belkul. Ngika el Ulemeob a “Dios er a bltikerreng” e dmeu a rengul el Dios, e ulemeob er a rechad el “okesiul.” (2 Korinth 13:11; 1 Timothy 1:11; Genesis 1:27) Me ngmo dmeu a rengum a lsekum ke mo oukerebai er ngika el betik a rengul el Dios. A Biblia a kmo: “Ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai.” (Rellir 20:35) Ngmla ta el mchermii tia el tekoi? Tiang a klemerang el tekoi el kirel a klengar. Me a Jehovah a kmal soal obo molib a tekoi el kirel a klengar er kau er a ngar medam el klebesei el ultuil er a bltkil a rengum el mo er a rechad me ngii el dirrek.​—Monguiu er a Mateus 22:36-39.

Ngmo dmeu a rengum sel molecholt er a bltikerreng

4, 5. Ngera rirellii a Jesus el mo dmeu a rengul?

4 A Jesus Kristus a kiltmeklii a cherrungel el kerebai el kirir a remekekerei el chad. Sera dirk lekekerei e ngdirrek el mililil el teloi er a resechelil. Me ngua losaod a Tekingel a Dios el kmo ngar er ngii a “belsechel a deurreng” me a “belsechel a ngloik.” (Olisechakl 3:4) A Jesus a dirrek el ullekes er a deleuill er ngii me a Jehovah el okiu sel longuiu e losuub a Bades. Me sera bo el 12 a rekil e tirke el chellimosk el sensei el mla er a templo a kmal mlo imis el mechas a rengrir “er a llemesel a rengul a longer er tir.”​—Lukas 2:42, 46, 47.

5 Me sera bo leklou el chad a Jesus, e a omerellel el di mirruul a soal a Dios a mle uchul a deuil a rengul. El ua tiang, a Dios a mle soal a bo ‘lomerk ra ungil klumech el morar mechebuul’ e bo lomekungil a ‘osengir a remeiko.’ (Lukas 4:18) E a Psalm 40:8 a mesaod er a uldesuel a Jesus el kmo: “Dios er ngak, ng kmal soak el meruul a tekingem!” Me a Jesus a kmal mle dmeu a rengul el olisechakl er a rechad el kirel a Demal. (Monguiu er a Lukas 10:21.) A ta el taem er a bo lemerek a Jesus el mengedecheduch er a redil el kirel a mera el omengull, e ngdilu er a redisaiplo er ngii el kmo: “A kall el kunga er ngii a sel kutireklii a soal ngikel ulderchak e krekir sel ureor el le bilskak.” (Johanes 4:31-34) Me a Jesus a kmal mle dmeu a rengul e le ngulechotii a bltkil a rengul el mo er a Dios me a rekuk bebil. Me a lsekum ke mo meruul el uaisei e ngdirrek el mo dmeu a rengum.

6. Ngera me ngungil el mongedecheduch er a rebebil el kirel a tekoi el molatk el mo meruul er a ngar medam el klebesei?

6 A rebetok el Kristiano a ulemuchel el mesiou el pioneer er sel taem er a dirk lemekekerei el chad, e tiang a rirelleterir el mo dmeu a rengrir. Me ngdiak el soam el mengedecheduch er tir el kirel a tekoi el molatk el mo meruul? “A lak a ngesou er a uldasu e ng mecheuid a uldasu, e ngdi le betok a ngesou er a uldasu e a uldasu a mo ungilbesul.” (Osisechakl 15:22) Tirka el rudam me a rudos a locha mo subedau el kmo a pioneer a meskau a kot el ungil skuul el sebechel mo ngosukau er a rokui el tekoi er a klengar er kau. A Jesus a siluub a kmal betok er a Demal er sera dirk lengar er a eanged. E sel taem er a lengar er a chutem e ngmillemolem el mesuub a tekoi. Ngkmal mle dmeu a rengul sel lomerk er a ungil chais lobengterir a rebebil e dirrek el millemolem el blak a rengul er chelsel a meringel el taem er a klengar er ngii. (Monguiu er a Isaia 50:4; Hebru 5:8; 12:2) Me bo desa sel uchul me a mui el taem el omesiou a sebechel el mo uchul a deurreng er kau.

A UCHUL ME NGKOT LUNGIL LUREOR SEL DORUUL ER A REMO DISAIPLO

7. Ngera me a rebetok el mekekerei el chad a dmeu a rengrir el meruul er a remo disaiplo?

7 A Jesus a oldurech er kid el mo meruul er a remo disaiplo e dirrek el mo olisechakl er a rechad. (Mateus 28:19, 20) Ngkmal mo ungil a klengar er kau e le ngmo uchul a odanges el mo er a Dios, a lsekum ke tibir el mo meruul er tia lureor. Ke ousbech er a klou el taem el mesuub me bo lsebechem el mo meduch er a tekoi el soam el mo meruul er ngii. A odam el Timothy el ulemuchel el pioneer er a dirk lengeasek a kmo: “Ngkmal soak el mesiou er a Jehovah el mui el taem, e le tiang a rolel e a kuchotii a bltkil a renguk el mo er Ngii. Me a kot el uchul e ngmle meringel er ngak el omuchel a omesubel a Biblia lobengkel a chad, engdi uriul e ak millukl el mo er a ta er a territory, e di mle chelsel a ta el buil e ak mlo mesuub lobengterir a rebebil el chad. E a ta er tir a ulemuchel el mei er a Blil a Ongdibel. E sera bok merek er a eru el buil el ngar er sel Skuul el Kirir a Rumerk er a Rengedel a Dios, e ak ngiluu a beches el ngerechelek, e ngar tia el basio e ngmlo sebechek el omuchel el mesuub lobengterir a reteua el chad. Ngkmal soak el mesuub lobengterir a rechad, sel kumes er a chedaol reng er a Jehovah e melodech a klengar er tir.” * (Momes er a footnote.)​—1 Thesalonika 2:19.

8. Ngera te mla remuul a rebebil mekekerei el chad me bo el sebechir el mengedecheduch er a rebetok el chad?

8 A rebebil el mekekerei el chad a mla suubii a ta er a bedengel a omelekoi. El ua Jacob er a beluu er a North America el milluches el kmo: “Sera dirk el 7 a rekik, e a rebetok el classmate er ngak a mle chad er a Vietnam. Me ngkmal mle soak louchais er tir el kirel a Jehovah, me a telkib el taem er a uriul e ak rirellii er a uldesuek el mo mesuub a tekingir. Me a oumesingd el omesubek er tia el tekoi a okiu sel kumekesiu a tekoi er a Merikel el mo er a tekoi er a Vietnam el ousbech er a suobel er a Ongkerongel. Ak dirrek el mlo sechelirir a rebebil er tirke el ngar er a ongdibel el melekoi a tekoi er a Vietnam. Me sera bo el 18 a rekik e ak ulemuchel el pioneer. E a uriul e ak mlo er sel Skuul el Kirir a Rumerk er a Rengedel a Dios. E tiang a kmal ngilsukak el mo sebechek el ungil el meruul er a beches el ngerachel el mloterekokl er ngak, me chelechang e ak di chimo el odam el mesiou el ta er a remechuodel el ngar er a ongdibel el melekoi a tekoi er a Vietnam. A rebetok el chad er a Vietnam a kmal mechas a rengrir er ngak el mlo sebechek el suubii tia el tekingir. Me te kongei er ngak el mo tmuu er a blirir, me ngblechoel el mo sebechek el omuchel a omesubel a Biblia lobengterir. Me a rebebil er tir a mla olengeriakl el mo metecholb.​—Momekesiu er a Rellir 2:7, 8.

9. Ngera ngosisecheklid er ngii tia el ureor el meruul er a remo disaiplo?

9 A ureor el meruul er a remo disaiplo a olisechakl er kau el mo ungil el chad er a ureor, e mo ungil mengedecheduch er a rechad, e dirrek el suub a betok el rolel e ngmo ulterekokl a uldesuem me a cheldechedecham. (Osisechakl 21:5; 2 Timothy 2:24) Engdi ngaruchei er ngii el rokui, e tia el ureor a mo uchul a deurreng er kau, e le ke mesuub el mo meduch el ocholt a tekoi el moumerang el okiu a Bades. Ngdirrek el mo sebechem el mesuub er a rolel e ke mo oureor el kmeed er a Jehovah.​—1 Korinth 3:9.

10. Ngmekera e mo dmeu a rengum el teloi er a ureor el meruul er a remo disaiplo, alta e ngmeringel el obetik er a resemeriar el ngar er a territory er kau?

10 Ngsebechel el mo dmeu a rengud el teloi er tia el ureor el meruul er a remo disaiplo, alta e kede ngar er a territory el di kesai a rechad el sorir el mesuub er a Biblia. Tia el lureor er omeruul el disaiplo a ngerechelel a rokir el ongdibel el mo dmak e meruul er ngii. Me alta e ngdi ta el odam me a lechub a odos a mo metik er a chad el mesuub e mo ta er a disaiplo, engdi kid el rokui a dmeu a rengud e le kede dilak el osiik er a rechad. El ua tiang, a Brandon el mla mo 9 el rak el losiou el pioneer er a basio el di kesai el chad a kongei el mesuub er a Biblia a kmo: “Ngkmal soak lomerk er a klumech er a ungil chais e le tiaikid a tekoi el Jehovah a soal a doruul er ngii. Ak ulemuchel el mesiou el pioneer er a uriul er a ktobed er a skuul. E kmal dmeu a renguk el melisiich er a remekekerei el rudam er a ongdibel e kumes er tir el olengeriakl er a omesiungir. Me sera ktobed er a Skuul el Kirir a Rumerk er a Rengedel a Dios, e ngmloterekokl er ngak a beches el ngerechelek. Me ngmera el tekoi, ngdirkak betik er a chad er a territory el mesuub e mo olengeriakl el mo metecholb, engdi a rebebil a mla metik er tir. Me ngkmal dmeu a renguk el mlo sebechek el mo teloi er tia el ureor el meruul er a remo disaiplo, e blak a renguk el meruul er ngii.”​—Olisechakl 11:6.

BO LOMEKRAEL ER KAU A TEKOI EL MOLIB EL MO MERUUL

11. Ngera el rolel a omesiou el mo er a Jehovah el remekekerei el chad a dmeu a rengrir el meruul?

11 Ngkmal betok a techall el kirel a omesiunged el mo er a Jehovah. El ua tiang, a rebetok el mekekerei el chad a olengeseu a ureor el kirel a okedecherul a blai. E betok el dart el Blil a Ongdibel a kirel mo er ngii e dirrek el kmal usbechall. E aika el basio a mengebkall er a ngklel a Jehovah, me a lsekum ke mo olengeseu el omekedechor e ngkmal mo dmeu a rengum. Ngdirrek el mo dmeu a rengum loureor lobengterir a rudam me a rudos er kau. E mo sebechem el suub a betok lungil tekoi, el ua sel bo meduch loureor el oltirakl er a mera el rolel a ureor, e dirrek el mo meduch lobengterir tirke el medal a ureor el loureor.

Tirke el mo soiseb er a mui el taem el omesiou a mo ngmai a betok el klengeltengat(Momes er a parakurab 11-13)

12. Ngmekera omesiou el pioneer e mo uchul a lmuut el bebil er a techall er a omesiou?

12 A odam el ngklel a Kevin a kmo: “Sera dirk kekerei e a kuluureng el mo mesiou er a Jehovah el mui el taem er a ta er a klebesei. Me sera bo el 19 a rekik e ak mlo pioneer. Ak kuluureor el di tedobech el taem lobengkel a daiksang el odam. Me ak mlo meduch el mengado a blai, e meruul a mado me a chesimer. E a uriul e ngmlo eru el rak el kteloi er a relief team el kirel a telemellel a hurricane el omekedechor a Blil a Ongdibel me a blirir a rudam me a rudos. Me sera krenges el kmo ngar er ngii a ureor er a okedecherul a blai er a South Africa, e ak mlo apply e ngiluu a kengei. Me ngar tia el beluu er a Africa e ak ngar er a ta el ureor er a okedecherul a Blil a Ongdibel el mo er a tang er a di chelsel a sesei el sandei. E tirke el kimdak el loureor a di ua telungalek er ngak. Aki dmak el kiei, e dmak el mesuub a Biblia, e dirrek el dmak loureor. Ak dirrek el kmal dmeu a renguk el oldingel a obliil er a bek el sandei el teloi er a rudam er ngak el chad er tia el beluu. Me a tekoi el kullatk el mo meruul er sera dirk kekerei a mera el uchul deurreng er ngak el dimlak a ta el kumdasu el kmo ngmo uaisei.”

“Me a tekoi el kullatk el mo meruul er sera dirk kekerei a mera el uchul deurreng er ngak el dimlak a ta el kumdasu el kmo ngmo uaisei.”

13. Ngera me a rebetok el mekekerei el chad a dmeu a rengrir el mesiou er a Jehovah el ngar er a Bethel?

13 A rebebil el mle pioneer a mesiou el ngar er a Bethel er chelechang. Me a omesiou el ngar er a Bethel a uchul a deurreng, e le klengar er tir a di mesiou er a Jehovah. E a telungalek er a Bethel a olengeseu el meruul e oltobed a Biblia, me a babier el mo olengeseu er a rechad el mo sebechir el mo medengelii a klemerang. A odam el Dustin el ta er a mesiou el ngar er a Bethel a kmo: “Ak rirellii a turrekong er ngak el mo teloi er a mui el taem el omesiou er sera dirk el 9 a rekik, e ulemuchel el pioneer er sera ktobed er a skuul. Me a uriul er a ta el rak me a tedobech, e ak mlokedong el mo mesiou el ngar er a Bethel, e mlo mesuub el mo meduch el orrael er a printing press, e a uriul e ak milsuub el mo meruul er a ureor el computer programming. Ngar er a chelsel a Bethel e ngkmal dmeu a renguk el lorrenges a beches el tekoi el kirel a rechedel tia el lureor el meruul er a remo disaiplo el meliuekl er a beluulechad. Me ngkmal imis el soak tia el omesiungek el ngar er a Bethel, e le tekoi el doruul er ngii a olengeseu er a rechad el mo kmeed er a Jehovah.”

NGERA KE MELATK EL MO MERUUL ER A KLENGAR ER KAU?

14. Ngera sebechem el remuul er chelechang me bom kltmokl el kirel a mui el taem el omesiou?

14 Ke mekerang e kutmeklau el kirel a mui el taem lomesiou? A lsekum ngsoam el mo er a tkurrebab el sebechem el mesiou er a Jehovah, e ngkirem el mo ua blekerdelir a rungil Kristiano. Ke mo mesuub er a Tekingel a Dios er a bek el sils, e mo dmolech el melebedebek a tekoi el mosuub e dirrek el mo ochotii a klaumerang er kau er aika el tekoi el mosuub er a bek el temel a miting. E sel temem el dirk ngar er a skuul, e ngsebechem el omekeroul aika el blekeradel el okiu sel mouchais er a rebebil el kirel tia el ungil chais. E mosuub el mo meduch el olecholt a klemeriarreng el mo er a rechad el okiu sel mungil mengedecheduch, e morrenges er tir sel longer er kau. Ngdirrek el sebechem el kongei el mo meruul a bebil el tekoi er a chelsel a ongdibel el ua omengetmeklel, e dirrek el omtechei aike el utechioll er a Blil a Ongdibel. A Jehovah a kmal dmeu a rengul el ousbech er tirke el ngariou a rengrir e kongei el oureor. (Monguiu er a Psalm 110:3; Rellir 6:1-3) A apostol el Paulus a ulemekedong er a Timothy el mo mesiou el ua missionari e le “ngii a ungil a chisel rar udam.”​—Rellir 16:1-5, BT.

Sel temem el dirk ngar er a skuul, e ngsebechem el omekeroul aika el blekeradel el okiu sel mouchais er a rebebil el kirel tia el ungil chais

15. Ngera sebechem el rullii me bo el sebechem el metik er a urerem el mo olengeseu er kau el pioneer?

15 A ruumesingd el mesiou el mui el taem a kirir el mo er ngii a urerir. (Rellir 18:2, 3) Me nglocha sebechem el mesuub el mo meduch er a ta er a bedengel a ureor me bo lsebechem el metik er a urerem er sel basio el mkiei er ngii. Mongedecheduch er a odam el oldingel a ongdibel me a rebebil el pioneer el kirel a tekoi el molatk el mo meruul, e molengit a ngeso er tir. Seikid e ke mo rullii a tekoi el oltirakl er a tekoi el losaod er ngii a Biblia el kmo: “Moterekeklii a urerem er a Rubak, e a ikel momdasu a mo mekedmokl.”​—Osisechakl 16:3; 20:18.

16. Ngmekera omesiou el mui el taem e kutmeklau el kirel a lmuut el bebil er a ngerachel er a uriul?

16 Ngsebechel el mo ulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a soal a bo el ‘sebechem el mo nguu’ a mera el deurreng er a ngar medam el klebesei. (Monguiu er a 1 Timothy 6:18, 19.) Me a omesiou el mui el taem a sebechel ngosukau el mo ungil Kristiano sel mteloi er a rebebil el ngar tia el mui el taem el omesiou. A rebetok a dirrek el mla metik er ngii el kmo a bo deteloi er tia el mui el taem el omesiou er sel taem el dirk demekekerei, e ngar er ngii a lengesuir er kid sel bo debechiil. Te blechoel tirke el milsiou el pioneer er a uchei er a bo lebechiil el mo melemolem el pioneer er sel taem el bo lebechiil.​—Rom 16:3, 4.

17, 18. A tekoi el molatk el mo meruul, ngera ngrullii er a uldesuem?

17 A Psalm 20:4 a mesaod el kirel a Jehovah el kmo: “Bo le beskau sel moureng er ngii, e lotaut a rokui el uldesuem!” Me chelecha el molatk a tekoi el soam el mo meruul, e bo mkerekikl el melatk el kmo ngera soam el mo meruul el kirel a klengar er kau. Molatk el kmo ngera el tekoi a loruul a Jehovah er chelecha el taem, me ngkuk ngera sebechem el remuul el kirel tia el urerel. Tiaikid a ungil rolel e ngmo sebechem el melilt a tekoi el bo moruul el mo uchul e ke odeuir a rengul.

18 Sel mousbech er a klengar er kau el mesiou er a Jehovah, e moldanges er ngii, e ngkmal mo dmeu a rengum. Ke mo metik er a “deuil a rengum el obengkel a Rubak e ng mo meskau sel msal oureng er ngii.”​—Psalm 37:4.

^ par. 7 Tia el skuul a mla mengodech a ngklel el mo Skuul el Kirir a Rumerk er a Rengedel a Dios.