Skip to content

Skip to table of contents

A Ker el Mla er a Remenguiu

A Ker el Mla er a Remenguiu

Ngsebechel a Kristiano el mo ouboes er a kekerei me a lechub e ngklou el boes, el mo omekerreu er ngii er a rebebil er a rechad?

A Rekristiano a oltirakl a omellach er a Biblia sel lolilt a tekoi el bo loruul el mo omekerreu er tir. E aika el omellach a meketeklii el kmo ngdiak el kirel a Kristiano el ousbech a klekedall el ua mekekerei me a meklou el boes el omekerreu er tir er a rebebil er a rechad. Ka molatk aika el tekoi el beldukl er iou:

A Jehovah a omes er a klengar el kmal mekreos. A David el milluches er a psalm a milsaod el kirel a Jehovah el kmo: “Kau a uchelel a rokui el klengar.” (Psalm 36:9) Me tiang a belkul a kmo a Kristiano el soal el omekerreu er ngii me a kloklel a kmal kirel el kerekikl me lak bo lechelsechusem er a rsechel me a kodellel a ta er a chad.​—Duteronomi 22:8; Psalm 51:14.

Ngmera el tekoi, a ngii di el klekedall el lousbech er ngii a chad a sebechel el mo uchul e ngmechesechusem er a rsechel a ta er a chad. Me nguaisei, engdi a boes a sebechel el rullii me ngbeot er ngii el mekodir a chad, alta e ngmle durengul me a lechub e ngdimlak. * (Momes er a footnote.) Me a chad el oldechelakl a dirrek el mo bekikl a lsekum ngmesekau loba boes, me ngulterekokl el mo rullii a blekeradel el mengal mo kdekudel, e dirrek el sebechel el mo uchul a kodellel a chad.

Sel kesus er a uchei er a kodellel a Jesus e ngdilu er a rulebengkel me te ngilai a oles, el dimlak lebelkul a kmo te olab el mo omekerreu er tir. (Lukas 22:36, 38) Ngbai mle soal a Jesus el olisechakl er tir er a ta el tekoi. Ngmle soal a rulebengekel a bo lodengei el kmo ngdiak el kirir el meruul a uldikel, el mo lmuut er a taem el bo lechelebangel er a rebetok el chad el olab a saider. (Lukas 22:52) A uriul e a Petrus a ngiluu a saider el tomellii a mesiungel a ngarbab el prist, me a Jesus a milellach er ngii el kmo: “Mnguu a saider er kau el lmuut el loia er a blil.” E a uriul e ngmileketeklii tia el omellach el ngii a omekrael er a Rekristiano er chelechang el kmo: “A rokui el chad el ousbech er a saider a mo mad er a saider.”​—Mateus 26:51, 52.

A ulaoch el medung er a Mika 4:3, el kirir a rechedal a Dios a kmo, a rechad a “mo toiot a saider er tir el mo osib, ma biskelengir a le teot el mo oles er omengemkimd el dellomel.” Me a rechad a ungil medengei el kmo a remera el Kristiano a chad er a budech. Te oltirakl er aike el llechul a Dios el ledillii a apostol el Paulus el kmo: “Lak momtechei er sel mekngit el oba mekngit” e bai “bor a ikel sebechiu el kie el ngar a budech kemiu ma rokui el chad.” (Rom 12:17, 18) Alta e a Paulus a mlo chuarm el omerellir “a re merechorech,” engdi ngdimlak a ta el bo loruul a tekoi el melemall a omellach er a Biblia el di millasem el mo omekerreu er ngii. (2 Korinth 11:26) Ngbai kmal mle mui el oumerang er a Dios e dirrek el mle ungil medengei el kmo a ulekrael er Ngii el ngar er a Biblia, “a kuk ungil er a betok el klekedall er a mekemad.”​—Olisechakl 9:18.

Ngar er a osengir a Rekristiano e te omes er a klengar el kuk mekreos er a ngii di el klalo. Kede ungil medengei el kmo a “klengar er a chad a diak lultuil er a ildisel a kloklel.” (Lukas 12:15) Me a lsekum kede ungil mengedecheduch er a merechorech el oba boes, e diak a ngera el lerellii, e ngkired el oltirakl er a ulekrael er a Jesus el kmo: “Lak molaitechei er a chad el mo mekngit er kemiu.” E tiang a locha belkul a kmo kede mecherei ngike el mekngit el chad me ngremuul aike el soal meruul. (Mateus 5:39, 40; Lukas 6:29) * (Momes er a footnote.) Ngmera el tekoi, ngkired el mo er a tkurrebab el sebeched el oibngid er a remekngit el chad. Nglocha sebechir el mo diak loldechelakl er kid a lsekum kede otireklii a ulekrael er a Biblia, el mo mengeroid er kid er aike el tekoi el “leues a chad e nguibes er ngii.” (1 Johanes 2:16) Ngdirrek el mo uchul a ulekerreuid a lsekum a rechad er a tonari er kid a mo medengei el kmo kid a Sioning er a Jehovah el chad er a budech.​—Osisechakl 18:10.

A Rekristiano a kmal mengull a uldesuir a rederta el chad. (Rom 14:21) A rebebil el rudam me a rudos a locha mo kibetiekl me a lechub e te mo mesibas a lsekum te mo medengei el kmo a ta er a Kristiano el odam er tir a ngar er ngii a bosel el lousbech er ngii el omekerreu er ngii er a rebebil er a rechad. Me alta e ngmla meruul a babilengel a bosed, engdi kid el betik a rengud er a rudam er kid a uchul, me ngkmal diak el soad el meruul a tekoi el dodengei el kmo ngsebechel el mo melibas er tir.​—1 Korinth 10:32, 33; 13:4, 5.

A Rekristiano a sorir el mo ungil kerebai el kirir a rebebil. (2 Korinth 4:2; 1 Petrus 5:2, 3) Me a lsekum a Kristiano a ngar er ngii a bosel el lomekerreu er ngii er a rebebil el chad, e a remechuodel a mo kirir el mellach er ngii el oltirakl er a Biblia. Engdi lsekum ngchetil el orrenges e di soal louboes, e ngii el chad a mo diak lungil el kerebai. E tiang a mo uchul e ngmo diak el sebechel el meruul a ngii di el ngerachel me a lechub e ngileakl el ngerachel er a chelsel a ongdibel. E tiang a dirrek el uleklatk el mo er tirke el Kristiano el olab a boes sel lengar er a urerir. Me ngbai ungil a lsekum te mo melasem el osiik er a kuk ta er a ureor. *​—Momes er a footnote.

A Kristiano a kmal kirel el di ngii el melilt a tekoi el mo omekerreu er ngii me a telungalek er ngii, me a kloklel me a dirrek el urerel. Engdi ngii di el omelilt el loruul a kirel el mengai a uchetemel er a omellach er a Biblia. Ngika el mellomes a rengul el Dios er kid a meskid aika el omellach, e le ngkmal betik a rengul er kid. Tiaikid a uchul me a Rekristiano el kmes a deleuill er tir me a Jehovah a ngiltii el diak bo louboes el melasem el omekerreu er tir er a rebebil er a rechad. Te ungil medengei el kmo a lsekum te mo ultuil a klaumerang er tir er a Dios, e mo oltirakl a omellach er a Biblia er a klengar er tir, e te mo nguu a mera el ulekerreu el mo cherechar.​—Psalm 97:10; Osisechakl 1:33; 2:6, 7.

Sel taem er a kloul ringel, e a Rekristiano a mo ultuil er a Jehovah el kirel a ngeso, e diak lolasem el di tir el omekerreu er tir

^ par. 3 A Kristiano a locha mo mecherar a (kekerei me a lechub e ngklou el bosel) el lousbech er ngii el omoes a odimel me a lechub e ngomekerreu er ngii er a tebelik el charm. Engdi sel taem el diak lousbech er ngii e ngkmal kirel el otobed a tama er ngii, e toreklii tia el bosel, e loia er a chelsel a ungil el chelseches el basio. Me a lsekum ngkiei er a beluu el mekull a boes er ngii, me a lechub a kabelment er ngii el beluu a diak lekengei er a chad el mo ouboes, e ngkmal kirel a Kristiano el mo oltirakl a llach er sel beluu.​—Rom 13:1.

^ par. 6 A lsoam el suubii a rolel e ngsebechem el di kau lomekerreu er kau er a chad el olterebek, e momes er a suobel el How to Prevent Rapeel ngar er a March 8, 1993, el Awake!

^ par. 2 A lsoam a lmuut el omesodel a ureor el ousbech a boes, e momes er a The Watchtower er a November 1, 2005, er a 31 el llel; me a July 15, 1983, er a 25-26 el llel.