Skip to content

Skip to table of contents

Mosiik er a Mera el Ilteet

Mosiik er a Mera el Ilteet

“Molab a uchul a kerruul er a beluulchad el mak a klausechelei er kemiu.”​—LUKAS 16:9.

CHELITAKL: 32, 154

1, 2. Ngera me ngdi melemolem el ngar er ngii a remechebuul el chad er a chelsel tia el beluulechad er chelechang?

CHELECHA el taem, e a tekoi er a keizai a kmal mekngit e diak el tabesul. El ua tiang, te kmal betok a remekekerei el chad el diak el sebechir el metik a urerir. E a rebebil a chemoit a belurir e melukl el mo er aike el merau el beluu. Engdi ngar er a chelsel aika el merau el beluu, e te kmal betok a remechebuul el kiei er ngii. E meliuekl er a beluulechad e tirke el merau a mengal mo merau, e a remechebuul a mengal mo chebuul. Me a ta er a omesuub a mla metik el kmo ngsebechel a 1 el basent er a remerau el chad el mo betok a ududir el sebechel el orekemel a ududir tirke el 99 el basent er a rechad. Me ngmeketeklii el kmo alta e a rebebil er a rechad a kmal mo betok a ududir el sebechir el ousbech el kirel a betok el rak er a klengar, engdi a rebetok el biliol a kmal mo chebuul. Me a Jesus a mle ungil medengelii tiang er sel taem er a ledu el kmo: “A re mechebuul a di blechoel el obengkemiu.” (Markus 14:7) Ngera uchul me tia el kmal diak el tabesul el tekoi a ngar er ngii er chelechang?

2 A Jesus a mle medengei el kmo ngdi ta el Rengedel a Dios a sebechel el sumecheklii tia el blekeradel er a beluulechad el di melisiich a tekoi er a siobai. A Biblia a mesaod el kmo, “a re chad er a omengereker” me a lechub aika el tekoi er a siobai me a balatiks me a dirrek el klechelid a chedal tia el beluulechad er a Satan. (Ocholt 18:3) Me a rechedal a Dios a sebechir el diak bo longesechusem er tir er a tekoi er a balatiks me a klsuul klechelid. Me nguaisei, engdi oumesingd er tirka el chedal a Dios a diak el sebechir el mo cherrungel el ileakl e cheroid er aika el tekoi er a siobai er tia el beluulechad er a Satan.

3. Kede mo mesaod a ngera el ker?

3 Me kid el Kristiano a uchul me ngkired el mo kerekikl el merriter er a uldesued el kirel tia el blekeradel er a siobai er tia el beluulechad. Me ngkired el melatk el kmo: ‘Ngmekera kuusbech a kloklek el meketeklii el kmo ak mui el oumerang er a Dios? Ak mekerang e ngubetak me ngmo diak ksal chelsechusem er a blekeradel er tia el beluulechad el di melisiich a tekoi er a siobai? Ngera el tekoi a ochotii el kmo a rechedal a Dios er chelechang a mui el oumerang er Ngii?’

A CHELDECHEDUCH EL KIREL NGIKE EL MEKNGIT EL TEBECHELEL A UDOUD

4, 5. (a) Ngera dilubech el mo er ngike el tebechelel a udoud? (b) A Jesus ngdilu er a rulebengkel me te mo mekerang?

4 Monguiu er a Lukas 16:1-9. A cheldechedechal a Jesus el kirel ngike el mekngit el tebechelel a udoud a rullid el mo kerekikl el melatk a tekoi. Ngika el chad a mlotelechakl el kmo ngkmal mle meterekakl a ududel a mastang er ngii, me a mastang er ngii a ultebedii me ngmlo diak loureor el mo er ngii. * (Momes er a footnote.) Engdi ngika el chad a ulsiik a rolel e ngsebechel el diak bo lechebuul. Me a uchei er a bo lemerek el oureor e ngulemak a deleuill er ngii me tirke el chad el sebechir el mo ngosuir er a uriul. Me a Jesus a dimlak louchais er tia el cheldecheduch e le ngmle soal a redisaiplo er ngii a bo loruul a chelebirukel el tekoi me lsebechir el mo suobel. E tia el blekeradel a di blekerdelir a rechad er tia el beluulechad, e a Jesus a di uluusbech er tia el cheldecheduch el olisechakl el kirel a ta el klou a ultutelel el tekoi.

5 A Jesus a mle medengei el kmo ngar er a chelsel tia el meringel e chebirukel el beluulechad e a ruumesingd el chedal a mo meringel a rolel a klengar er tir el ua ngike el tebechelel a udoud el di mle mereched el mo chetituokel a rolel a klengar er ngii. Tiaikid a uchul me a Jesus a dilu er tir el kmo: “Molab a uchul a kerruul er a beluulchad el mak a klausechelei er kemiu.” E ngera me ngmillekoi el uaisei? E le sel taem el lengemed aika el ilteet me a kerruul, e tirke el sechelil a Jehovah me a Jesus ‘bo le ngititerir el mor a diak a ulebengelel el delengchokl.’ Me ngera kede suubii er tia el ulekrael er a Jesus?

6. Kede mekerang e medengei el kmo aika el tekoi er a siobai er chelecha el taem a dimlak el tedebechel a moktek er a Dios?

6 Alta e a Jesus a dimlak lesodii sel uchul me ngmillekoi a kerruul er tia el beluulechad el kmo “chebirukel,” engdi a Biblia a meketeklii el kmo a omengereker el melai a betok el udoud a diak el tedebechel a moktek er a Dios. El ua tiang, a Jehovah a milsa Adam me a Eva a lmuut el betok er aike el luluusbech er a chelsel a sers er a Eden. (Genesis 2:15, 16) Me sel taem el Dios a milsterir a rengellitel el chedal a chedaol reng er ngii, e “ng dimlak a tal chad el melekoi el kmo a kloklek a kuk di kloklek, te bai rokui el dilak el ousbech a ikel mlar ngii el kloklir.” (Rel. 4:32) Me a profet el Isaia a dilu el kmo ngmo er ngii a taem el rokui el chad a mo dmeu a rengrir er aike el rokui el tekoi el bo lomekdubech tia el chutem. (Isaia 25:6-9; 65:21, 22) Engdi chelechang el mo lmuut er sel taem, e a rultirakl er a Jesus a kirir el mo “meduch el mengituuk” el belkul a kmo te kiei el ousbech a kerruul me a klalo er tia el beluulechad, e a osisiu el taem e te melasem er a tkurrebab el sebechir el mo oldeu er a rengul a Dios.

A MELEMALT EL USBECHEL A KERRUUL ER TIA EL BELUULECHAD

7. Ngera el ulekrael a ledillii a Jesus el ngar er a Lukas 16:10-13?

7 Monguiu er a Lukas 16:10-13. Ngike el tebechelel a udoud el ngar sel cheldechedechal a Jesus a ulemak a kmes el deleuill er ngii me a rechad el di mlo uchul a klungiolel. Me nguaisei, engdi a Jesus a mle soal a rultirakl er ngii a bo lomak er a kmes el deleuill er tir er a eanged el klikiid er a ngii di el mekngit el moktek. Me ngsoal a bo dodengei el kmo a rolel a usbeched er a tekoi er a kerruul a mo ochotii el kmo ngblak a rengud el mo er a Dios me a lechub e ngdiak. Me ngmekera doruul er tiang?

8, 9. Mosaod a bebil er a rolel e a rebebil a ochotii a blakerreng er tir el ousbech a kerruul er tir.

8 A ta er a rolel e kede ochotii el kmo ngblak a rengud el ousbech a kerruul er kid me a klokled, a sel dolenget el kirel tia el ureor er a berkel a klumech el meliuekl er a beluulechad el Jesus a ulemlaoch el kmo ngmo tmaut. (Mateus 24:14) A ta el kekerei el ngalek el redil er a beluu er a India a mengudel a ududel er a chelsel a kekerei el baks. Ngtilbir er a rengul el mo diak lomechar a toys er ngii me bo lsebechel el mengudel a ududel. Me sera bo lemui tia el baks, e ngmlo tonget ngii el rokui el ududel el kirel tia el ureor er a berkel a klumech. E a kuk ta er a odam er a beluu er a India, a ngar er ngii a sersel er a lius. Ngmesterir tirke el ngar er a obis er a ruliuid a babier el mo tekoi er a Malayalam a betok el lius. E le ngar tia el obis e ngkirir el mo omechar a lius, me ngomdasu el kmo aika el tengetengel a lmuut el meklou a ultutelel er a lomesterir a udoud. Me tiang a mera el rolel a llomeserreng. Me ngdi osisiu, a rudam el ngar er a beluu er a Greece a blechoel el melenget a cheluchul a olib me a dirrek el cheese me a lmuut el bebil er a kall el mo er a telungalek er a Bethel er a belurir.

9 A kuk ta er a odam a kilengei me a rudam er ngii a mlo ousbech er a chetemel el ngar er a Sri Lanka el kirel a miting me a meklou el ongdibel e dirrek el mlo dechor er ngii a blirir tirke el ngar er a mui el taem el omesiou. Tiang a kmal klou el omelenget el loruul er ngii ngika el odam, engdi ngdirrek el kmal klou el ngeso el mo er tirke el publisher el tir a kmal mechebuul el diak a ududir. Me ngar er aike el beluu el merrob er tia el urered, e a rudam er kid a ousbech a blirir el mo ua Blil a Ongdibel. E tiang a mesterir a techellir tirke el pioneer me a relmuut el bebil el metacherbesrir el mo er ngii a blil a miting er tir el diak locheraol.

A rechedal a Dios a ousbech a kerruul er tir el mo uchul a klungiolir a rebebil

10. Ngera bebil er a klungiaol el dengai sel bo debekururau?

10 Chouaika el kerebai el ochotii el kmo a rechedal a Dios a ‘blak a rengrir er a mekekerel tekoi.’ (Lukas 16:10) Te ousbech a kloklir el mo uchul a klungiolir a rebebil. Me ngua ngera uldesuir tirka el sechelil a Jehovah el kirel aika el tengetengir? Ngkmal dmeu a rengrir sel lodengei el kmo a lsekum te mo bekururau, e te mo ngmai a “meral uchul a kerruul” el ngar er a eanged. (Lukas 16:11) A ta el odos er kid a blechoel el melenget el olengeseu er tia el ureor el kirel a Renged a dmu el kmo: “A cherengel a taem el kulenget aike el ngar er ngii er ngak, e ngrullak el mo ungil a uldesuek me a omerellek el bedul a rebebil. Me chelechang e ngmla mo sebechek el mereched el ousubes er a rechad, e mla mo klou a renguk el outekangel a blekerdelir a rebebil, e dirrek el mla mo sebechek el ungil mesmechokl er a uldesuek sel bo lemekngit a renguk, e dirrek el kmal kongei el ngmai a uleklatk el kirel a omerellek.” Me te kmal betok a mla suubii el kmo te nguu a klou el klungiolir sel lebo lebekururau el merous aike el ngar er ngii er tir.​—Psalm 112:5; Osisechakl 22:9.

11. (a) Ngmekerang a blekururau e olechotel a llomeserreng? (b) Ngera meketmeklang er a delongelir a rechedal a Dios er chelechang? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

11 Kede dirrek el ochotii a llomeserreng sel dousbech aike el ngar er ngii er kid el olengeseu er a rebebil sel doldingel a obliil. A bo deuaisei, e alta e ngdiak el sebeched el teloi er a mui el taem el omesiou me a lechub e kede melukl el mo er aike el beluu el ousbech a ngeso, engdi ngdirk sebechel a ulengesuid el mo uchul a klungiolir a rebebil. (Osisechakl 19:17) El ua tiang, a tengetenged a mo olengeseu el omechar a babier, e dirrek el olengeseu er a ureor er a berkel a klumech el ngar er aike el kmal mechebuul el beluu el kmal betekngang a rebeches el chad el kongei er a klemerang e merema soiseb er a ongdibel. Ngar er aika el beluu er a Congo, me a Madagascar, me a Rwanda, e ngkmal meringel a cheral a Biblia. A lebebil e a cheral a sebechel el mo ua ildisel a ududel a chad er a ta el sandei me a lechub e ngta el buil. Ngmlo betok el rak el rudam er kid a blechoel el kirir el melilt el kmo te mo omechar a kall el kirel a telungalek er tir me a lechub e te mo omechar er a Biblia. Engdi ngokiu a tengetengir a rebebil el mle ‘ungilbesul’ er a rengrir e tonget a ududir, e a cheldebechelel a Jehovah a oliuid e merous er a Biblia el mo er a derta el chedal a telungalek er tir me a dirrek el tirke el chad el losuub a Biblia lobengterir el diak locheraol. (Monguiu er a 2 Korinth 8:13-15.) Me tirke el merous me tirke el melai a dul sebechir el mo sechelil a Jehovah.

NGMEKERA E MO DIAK DESAL CHELSECHUSEM ER TIA EL BELUULECHAD EL DI MELISIICH A SIOBAI?

12. Ngmilekerang a Abraham e ochotii el kmo nguluumerang er a Dios?

12 Kid me ngdirrek el sebeched el mo sechelil a Dios sel leblak a rengud el osiik “a meral ilteet” e bo lak desal chelsechusem er tia el beluulechad el di melisiich a siobai. Tiaikid lomeruul a lurruul er ngii a blak a rengul el chad el Abraham. Ngullengesenges er a Jehovah e tilobed er a merau el beluu er a Ur el mo kiei a tento e le ngmle soal el mo sechelil a Jehovah. (Hebru 11:8-10) Ngdi mle blechoel el ultuil a klaumerang er ngii er a Dios el diak el klalo me a kerruul. (Genesis 14:22, 23) Me a Jesus a millisiich er a rebebil el mo oukerebai er tiaikid el rolel a klaumerang. Me a ta el taem e ngdilu er a ta el merau el chad el kmo: “A le soam el mo cherrungel el ungil, e bo moterau a ikel rokui el ngar ngii er kau e mnga udoud el mesterir a re mechebuul, me le bor ngii a klungiaol el kirem er a eanged; e sola e mei me moltirakl er ngak.” (Mateus 19:21) Engdi ngika el chad a dimlak el ua klaumerang er a Abraham. Engdi te ngar er ngii a rebebil el uluumerang er a Dios.

13. (a) Ngera el ulekrael er a Paulus a lebilsang a Timothy? (b) E mekera doltaut er tia el ulekrael er chelecha el taem?

13 A Timothy a chad el uluumerang er a Dios. A Paulus a ulemekedong er a Timothy el “ungil soldau er a Kristus Jesus,” e a uriul e ngdilu er ngii el kmo: “A soldau el oureor, a diak longesengsang er ngii er a tekingir a re di chad el diak le soldau, ele ng soal di kldmokl el mor a ikel lomdasu a merreder er ngii.” (2 Timothy 2:3, 4) Me a rultirakl er a Jesus er chelecha el taem el uldimukl er a kuk betok er a ta el miliol el mui el taem el mesiou, a blak a rengrir el oltaut er tia el ulekrael er a Paulus. Me te oltngakl a ngii di el tekoi el lousbech tia el beluulechad el di melisiich a rechorecherreng el mengesuseu er a rechad. Te dirrek el blechoel el melatk er a omellach er a Biblia el kmo: A “meleng a udoud a sibil a lulleng a udoud er ngii.” (Osisechakl 22:7) A Satan a kmal soal a bo dongoit a rokui el temed me a klisiched el oureor er a chelsel tia el beluulechad er ngii. Me a rebebil a meleng a kmal betok el udoud el mo omechar a blirir me a mlirir me a skulir me a lechub a chebechiielir. Me a lsekum ngdiak dekerekikl, e ngkmal sebeched el mo blals el betok el rak. Engdi a lsekum kede olecholt er a llomeserreng, e kede omekbeot a klengar er kid e diak domals er kid, e dirrek el melasem el mo diak di dongoit a udoud. Ngokiu tiaikid el rolel e kede mo mimokl el mesiou er a Dios, e diak bo desibil tia el beluulechad el di melisiich a siobai.​—1 Timothy 6:10.

14. Ngkired el tibir er a rengud el mo mekerang? Mosaod.

14 A lsekum ngsoad el rullii a klengar er kid el mo beot, e ngkmal kired el nguu a Rengedel a Dios el mo kot. A ta el chad me a bechil a mla er ngii a kmal klou e ungil merael el siobai er tir. Me nguaisei engdi ngmlo sorir el lmuut el mo soiseb er a mui el taem el omesiou. Me te ulterur a siobai er tir me a bilsengir me a lmuut el bebil er a kloklir. E kilengei el mo olengeseu er a ureor er a okedecherul sel klou el obis er kid el ngar er a Warwick, New York. Tiang a kmal mle ileakl el tekoi el kirir e le ngmlo er ngii a techellir el oureor er a Bethel el obengkel a ngelekir el redil me a bechil, e dirrek el mla er ngii a sesei el sandei el ledilak loureor lobengkel a demal me a delal ngii el odam, el tir a dirrek el uluureor er a Warwick. A ta el odos er kid el pioneer er a Colorado, U.S.A., a miltik er a urerel el oureor er a bank el di tedobech el sils. A rechad er a urerel a kmal mle dmeu a rengrir er a urerel me te kilengei el mo dochelii a ududel el edei el chachisois a lsekum ngkongei el oureor el ta el sils. Me nguaisei, engdi tiang a mo uchul e ngmo diak a temel el meruul er a omesiungel me ngultngeklii tia el ongterir a rechad er a urerel. Me aikang a di bebil er a kerebai el rebetok el mesiungel a Jehovah a meruul. Me sel detibir er a rengud el nguu a Rengedel a Dios el mo kot, e ngochotii el kmo kede kmal mengreos er tia el kmes el deleuill er kid me a Dios me a mera el ilteet, el kuk ngaruchei er a ngii di el klalo me a kerruul er tia el beluulechad.

SEL LENGEMED A KERRUUL ME A ILTEET

15. Ngera el ilteet a meskid a kot el klou el deurreng?

15 A bo lebetok a kerruul er kid me a klokled e ngdiak lebelkul a kmo kede nguu a kengei er a Dios. A Jehovah a omekngeltengat er tirke el “mo omdois a ungil el ureor.” (Monguiu er a 1 Timothy 6:17-19.) El ua tiang, a ta el odos er kid el Lucia a mlo medengei el kmo a beluu er a Albania a ousbech a ngeso el kirel a omesiou. Me ngmillukl er a beluu er a Italy el mong er sera 1993. Ngdimlak a urerel engdi nguluumerang el kmo a Jehovah a mo omekerreu er ngii e msang aike el lousbech. Ngmilsuub a tekoi er a Albania e dirrek el mla ngosuterir a kuk betok er a 60 el chad el mo meruul a telbilel a rengrir. Me alta e ngkuk diak bo leuaisei a rolel a omesiunged el rokui er aike el beluu el dosiou er ngii. Engdi a ngii di el tekoi el doruul el olengeseu er a rebebil el mo mesuub el kirel a Jehovah e mo sechelil a tekoi el kmal mekreos er a rengud me ngsoad el melemolem el obang el mo cherechar.​—Mateus 6:20.

A bek el tekoi el doruul el mo er a Jehovah me a Rengedel a mo uchul a mera el deurreng er kid

16. (a) Ngera mo duubech el mo er tia el beluulechad el di melisiich a tekoi er a siobai? (b) Me tiang ngrullid el mo uangera uldesued el kirel a klalo me a kerruul?

16 A Jesus a mileketeklii el kmo tia el blekeradel er a beluulechad el di melisiich a tekoi er a siobai a mo nguemed. Ngdilu el kmo: Me sel lengemed a ilteet me a kerruul, ngdimlak ledu el kmo a lsekum ngmo nguemed. (Lukas 16:9) Me chelecha el taem er a uriul sils e a bebil el bank a mla mechesimer, me a bebil el beluu a kmal mekngit a rolel a keizai er ngii. Engdi a cherengel a taem el mei e nglmuut el kmal mo meringel a blekeradel. A tekoi er a balatiks me a klechelid me a tekoi er a siobai a tedebechel tia el beluulechad er a Satan el mo nguemed. A profet el Esekiel me a Sefania a ulemlaoch el kmo ngmo er ngii a taem el kolt me a silber el kmal meklou a ultutelel er tia el beluulechad el di melisiich a siobai, a mo diak a belkul. (Esekiel 7:19; Sefania 1:18) Ngmo uangera uldesued a lsekum kede medkung e mocha melechesuar el kmo kede mlo ikrii a mera el ilteet e mlo chemau a ilteet er tia el beluulechad? Kede locha mo ua uldesuel a chad el tilengetengii a klengar er ngii el mengereker a kmal betok el udoud, e a uriul e ngmlo medengei el kmo aika el rokui el ududel a diak el mera el udoud. (Osisechakl 18:11) Me aika el tekoi er tia el beluulechad a mo nguemed. Me lak moridii a techellem el ousbech aike el ngar er ngii er kau el omak er a kmes el deleuill er kau er a eanged. E le bek el tekoi el doruul el mo kirel a Rengedel a Jehovah a mo uchul a mera el deurreng er kid.

17, 18. A resechelil a Dios, te omes el beduluchei el kirel a ngera el tekoi?

17 Sel lemei a Rengedel a Dios, e ngmo diak a ngii di el tekoi el doleng me a lechub e bo domals er kid e dolai. A kall a kmal mo betok e diak locheraol, e dirrek el mo diak domechar er a retoktang me a lechub a kar. E a resechelil a Jehovah a mo dmeu a rengrir el ousbech aike el rokui el bo lomekdubech tia el chutem. A kolt me a silber me a meringelchad el bad a di bo dousbech el omesiich e diak bo lerellii a ta el chad el mo merau. Me aike el kot el meringelchad el klekedall el rruul er a kerrekar me a bad me a deel a di mo tada me kede mo ousbech el meruul a klebokel el blid. E a resechelid a mei el olengeseu er kid. Ngdmeu a rengrir el olengeseu er kid el di tada me ngdiak domechar er tir. E kid el rokui a mo dmak el ousbech aike el rokui el tekoi el omekdubech tia el chutem.

18 Tiang a di kekerei el tedebechel aike el diak lemochar el sengk el mo er tirke el omak a klausechelei er tir er a eanged. Me a remengull er a Jehovah el ngar tia el chutem a mo oldiu er a deurreng er sel taem el bo lerenges a tekingel a Jesus el kmo: “Mei, kemiu el ngeltengat er a Demak! Mei e mnguu sel renged el di mla mekedmokl el kiriu er ser a lobeob a beluulchad.”​—Mateus 25:34.

^ par. 4 A Jesus a dimlak ledu el kmo tia el ultelechakl a klemerang me a lechub e ngblulak. Me a tekoi el “ng rirenges” a ultelechakl el medung er a Lukas 16:1 a sebechel el belkul a kmo ngrirenges a blulak el tekoi el kmo ngike el tebechelel a ududel a mle meterekakl a ududel. Me a Jesus a mesaod el kirel a blekerdelel ngika el tebechelel a udoud, el diak losaod el kirel sel uchul me ngmlo diak loureor.