Skip to content

Skip to table of contents

Kau, Ke Omes el Bedul Techang?

Kau, Ke Omes el Bedul Techang?

“RUBAK, ak umes el ekor kau, kau el dengchokl er a kingall er a omerreder er a eanged.”​—PSALM 123:1.

CHELITAKL: 32, 18

1, 2. Ngera belkul a domes el bedul a Jehovah?

 KEDE kiei er a taem er a “uriul sils” el mo er ngii a “blsechel a ringel.” (2 Timothy 3:1, BT) Me a klengar a lmuut el mengal mo meringel er uchei er sel taem el Jehovah a mo okngemedii tia el mekngit el beluulechad, e toketekii a mera el budech er tia el chutem. Tiaikid a uchul me kede mo melatk el kmo, ‘Ngak, a kumes el bedul techang el kirel a ngeso me a ulekrael?’ Kede locha di mereched el onger el kmo el “Bedul a Jehovah,” e tiaikid a kot lungil el nger.

2 Ngera belkul a domes el bedul a Jehovah? E mekera doterekeklii a rengud el mo melemolem lomes el bedulngii sel lebo er ngii a mondai er kid? A irechar e a ta el milluches er a Biblia a milsaod er a klungel a ultutelel a domes el bedul a Jehovah er sel taem el dousbech a ngeso. (Monguiu er a Psalm 123:1-4.) Ngdilu el kmo sel domes el bedul a Jehovah, e kede di ua mesiou el di omes el bedul a mastang er ngii. Lokiu a ngera el rolel? A mesiou a omes el bedul a mastang er ngii me a lechub e ngultuil er ngii el mo msa kelel e dirrek lomekerreu er ngii. Engdi ngdirrek el blechoel lomes el bedulngii me bo lodengei el kmo ngera soal a mastang er ngii a bo loruul, e kmal kirel el mo remuul. Me ngdi osisiu, ngkmal kired el kerekikl el mesuub a Tekingel a Dios er a bek el sils me bo dodengei a soal a Jehovah a bo doruul, e kmal kired el mo remuul. E seikid e ngmo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo ngosukid er sel taem el dousbech a ngeso.​—Efesus 5:17.

3. Ngera sebechel osengkid me ngmo diak domes el bedul a Jehovah?

3 Alta kede medengei el kmo ngkmal kired el blechoel lomes el bedul a Jehovah, engdi lebebil er a taem e kede mo mechesang a bebil er a tekoi. Tiaikid el blekeradel a dilubech el mora kmeed el sechelil a Jesus el Martha. Ngikang a “kmal mlo meriked” el kirel a betok el tekoi. (Lukas 10:40-42) Me a lsekum a blak a rengul el chad el Martha a mlo mechesang a bebil er a tekoi alta e a Jesus a mla er bita er ngii er sel taem, e kede ungil medengei el kmo kid me ngdirrek el sebeched el mo mechesang. Me ngera sebechel osengkid me ngmo diak domes el bedul a Jehovah? Ngar tia el suobel, e kede mo mesaod er a rolel e ngsebeched el mo mechesang el omerellir a rechad a uchul. Kede dirrek el mo suubii a rolel e ngsebeched el melemolem lomes el bedul a Jehovah.

A BLAK A RENGUL CHAD A URRIDII A TECHELLEL

4. Ngera me ngsebechel mo mechas a rengud e le Moses el urridii a techellel el mo soiseb er a Beluu er a Nglat?

4 A Moses a mle blak a rengul lomes el bedul a Jehovah el kirel a ulekrael. E a Biblia a ouchais el kmo “ng mle meduch a rengul el outekangel el ua lulemes er a Dios el ngikel diak le moues.” (Monguiu er a Hebru 11:24-27.) Ngdirrek el mesaod el kmo “ng dirkak a tal profet el ngar a Israel el ua Moses el ble le chachuchau e a RUBAK a mengedecheduch er ngii.” (Duteronomi 34:10) Me alta e a Moses a mle kmeed el sechelil a Jehovah, engdi ngurridii a techellel el mo soiseb er a Beluu er a Nglat. (Ulecherangel 20:12) Ngera dilubech?

5-7. Ngera dilubech er a telkib el taem er a uriul er a letobed er a Ekipten a rechad er a Israel? E milekerang a Moses?

5 Ngdi mle kesai er a eru el buil er a letobed er a Ekipten a rechad er a Israel, e dirrek el uchei er a lebo er a Rois el Sinai, e ngdilubech a ta el klou el tekoi. A rechad a mlo mengeremrum e le ngdimlak a ralm. Te ulemuchel el mengeremrum lomtok er a Moses e mlo kesib a rengrir, me a “Moses a kmal milluluuch el mor a RUBAK el kmo, ‘Ak mekera er tirkal chad? Te di kmedul metechak er a bad.’” (Exodus 17:4) Me a Jehovah a mileketakl a tekoi el mora Moses el kirel loltirakl. Ngdilu er ngii me lenguu a skersel el cholebedii a risois er a Horeb. A Biblia a mesaod el kmo: “Ma Moses a mirruul el ua isei el ngar mederir a re merreder er a Israel.” Me ngtilobed a ralm, me a rechad er a Israel a mlo betok a imelir el ralm, me ngmlo diak a mondai.​—Exodus 17:5, 6.

6 A Biblia a mesaod el kmo a Moses a milengeklii tia el basio el Masa, el belkul a kmo “Melsemai,” e dirrek el Meriba el belkul a kmo “Klautoketok.” E ngera uchul? “Ele re chad er a Israel a uluutoketok e millasem er a RUBAK er ser a loker el kmo, ‘A RUBAK ng obengked ma lechub e ng diak?’”​—Exodus 17:7.

7 Ngmlo uangera uldesuel a Jehovah el kirel a tekoi el dilubech er a Meriba? Ngulemes er tia el tekoi el kmo ngdimlak di blo lomtok er a Moses a rechad er a Israel, e te bai dirrek el mlo omtok er Ngii me sel llemeltel el mengedereder. (Monguiu er a Psalm 95:8, 9.) Me a omerellir a rechad er a Israel a kmal mle mekngit engdi Moses a di mirruul a melemalt el tekoi. Ngulemes el bedul a Jehovah e mle kerekikl loltirakl a ulekrael er Ngii.

8. Ngera dilubech er a ulebengelel a omerollir a rechad er a Israel er a belngel a ked?

8 Me nguaisei, engdi ngera el osisiu el blekeradel a dilubech er a bekord el 40 el rak er a uriul? A rechad er a Israel a merema er a ulebongel er a omerollir er a belngel a ked. Te merema er a basio el kmeed er a Kades, el ngii a oliochel er a Beluu er a Nglat. Tia el basio a dirrek el mlo okedongall el Meriba. * (Momes er a footnote.) E ngera uchul? E le rechad er a Israel a liluut el mo mengeremrum el kmo ngdiak a ralm. (Ulecherangel 20:1-5) Engdi tiaikid el taem e a Moses a rirellii a kmal klou el cheleuid el tekoi.

9. A Jehovah, ngmilsa Moses a ngera el ulekrael? Engdi ngmilekera Moses? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

9 Ngmilekera Moses er sera bo lomtok a rechad? Ngliluut el omes el bedul a Jehovah el kirel a ulekrael. Engdi tiaikid el taem e a Jehovah a dimlak ledu er a Moses me bo longelebed er a risois. Ngdilu er a Moses me lenguu a skersel, e lengititerir a rechad el mora bita er a risois, e longedecheduch er a risois. (Ulecherangel 20:6-8) A Moses, ngmirruul uaisei? Ngdiak. Ngkmal mlo kesib a rengul me nguleldiu er a rechad el kmo: “Morrenges, kemiu el omtok el chad! Ng kiram el oltobed a ralm er tial risois el kiriu?” E sola e dimlak di ble ta el taem el longelebed er a risois, e ngbai mlo eru el taem.​—Ulecherangel 20:10, 11.

A Moses a dimlak lolengesenges a beches el ulekrael el Jehovah milsang

10. Ngmlo uangera blekerdelel a Jehovah el kirel a omerellel a Moses?

10 A Jehovah a kmal mlo kesib a rengul er a Moses. (Duteronomi 1:37; 3:26) Ngera uchul me a Jehovah a mlo uaisei omerellel? A ta er a uchul a ngii el dimlak lolengesenges a beches el ulekrael el Jehovah milsang.

11. Sel blekerdelel a Moses el milengelebed er a risois, ngera me ngsebechel rulleterir a rechad er a Israel el mo omdasu el kmo a Jehovah a dimlak lerellii a mengasireng el tekoi?

11 Nglocha mla er ngii a lmuut el ta er a uchul me a Jehovah a mle kesib a rengul. Aike el risois er sel kot el Meriba a mle granite el kmal medecherecher el bad. Me a rechad a ungil medengei el kmo ngdiak lsebechel a ralm el tuobed er ngii alta e ngmo betok el taem el dongelebed er a risois. Engdi aike el bad er sel ongeru el Meriba a kuk mle ngodech. A oumesingd er ngii a bad el okedongall el limestone. A limestone a diak lsal medecherecher el bad, me a ralm a beot el ngmoech er a delongelel el mo mechudel er a chelsel a chutem. Seikid e ngsebechir a rechad el lomsibs er a bad e ngmai a ralm. Me sel taem el Moses a dimlak longedecheduch er a bad e bai milengelebed er ngii, e tiang, ngmle sebechel rulleterir a rechad er a Israel el mo omdasu el kmo a ralm a di mle ngii el me tuobed, e dirrek el Jehovah a dimlak lerellii a mengasireng el tekoi? * (Momes er a footnote.) Ngdiak dodengei.

A ROLEL E A MOSES A MLO OMTOK

12. Nglocha ngera ta er a mle uchul me a Jehovah a kmal mle kesib a rengul er a Moses me a Aron?

12 Nglocha ngar ngii a lmuut el ta er a uchul e a Jehovah a kmal mlo kesib a rengul er a Moses me a Aron. A Moses a dilu er a rechad el kmo: “Ng kiram el oltobed a ralm er tial risois el kiriu?” Sel taem er a ledu Moses el kmo “ng kiram” e nglocha milsaod el kirel ngii me a Aron. A tekingel a Moses a kmal dimlak lochotii a omengull e le ngdimlak lebsa Jehovah a rokui el chetengakl el kirel a mengasireng el mileketmokl. A Psalm 106:32, 33 a kmo: “Tulengesechii a rengul a RUBAK er a ralm er a Meriba, ma Moses a mlechiseksikt el tir a uchul; tulengesechii a rengul, me ng mlo mekngit a cheldechedechal el mor tir.” * (Momes er a footnote.) (Ulecherangel 27:14) A Moses a dimlak lebsa Jehovah a odanges el Ngii a rredemelel a nguu. Me a Jehovah a dilu er a Moses me a Aron el kmo: “Kemiu el terung a ulemtok er a tekingek.” (Ulecherangel 20:24) E tiang a kmal oberaod el klengit!

13. Ngera me sel rolel a Jehovah er a lomals er a Moses a mle melemalt e tabesul?

13 A Jehovah a milengerechir er a Moses me a Aron a lmuut el betok, e le tirkang a ulemekrael er a rechedal. (Lukas 12:48) A uchei e a Jehovah a dimlak lekengei er a rokui el chedal sel telecheroll er a Israel el mo soiseb er a Beluu er a Nglat, e le tir el ulemtok er ngii. (Ulecherangel 14:26-30, 34) Me ngmelemalt e tabesul el tekoi er a uldesuel a Jehovah el mo omals er a Moses lokiu a osisiu el rolel. Me a Moses a di ua tirke el bebil el mlo omtok, el mlo diak lsebechel mo soiseb er a Beluu er a Nglat.

A UCHELEL A MONDAI

14, 15. Ngera rirellii a Moses el mo omtok er a Jehovah?

14 Ngera rirellii a Moses el mo omtok er a Jehovah? Me deluut lomes a tekoi el medung er a Psalm 106:32, 33 el kmo: “Tulengesechii a rengul a RUBAK er a ralm er a Meriba, ma Moses a mlechiseksikt el tir a uchul; tulengesechii a rengul, me ng mlo mekngit a cheldechedechal el mor tir.” Me alta e a rechad er a Israel a mlo omtok er a Jehovah, engdi ngii el Moses a ngilasech a rengul. Ngdimlak bo lulserechakl a rengul e bai di mle mereched el mengedecheduch el dimlak lomdasu el kirel a telemellel a cheldechedechal.

15 A Moses a mlo diak lomes el bedul a Jehovah e le ngmilechei a omerellir a rechad me ngmlo mengesang er ngii. Sel kot el taem el rechad a milengeremrum el kirel a ralm, e a Moses a mirruul a melemalt el tekoi. (Exodus 7:6) Engdi nglocha kmal mlo mesaul a rengul me a uldesuel e le ngkmal meketeketang el di lomtok a rechad er a Israel. Me a Moses a locha di mlo omdasu el di kirel e mlo diak lolatk er a rolel e ngmsa Jehovah a odanges.

Ngkmal kired el melemolem lomes el bedul a Jehovah e mo blechoel el olengesenges er ngii

16. Ngera me ngkired el melatk a tekoi el leriruul a Moses?

16 Me a lsekum a blak a rengul profet el ua Moses a sebechel mo mechesang e mo rullii a klengit, e ngbelkul a kmo ngbeot er kid el mo uaisei. A Moses a di kmedu el mo soiseb er a Beluu er a Nglat, me kid a dirrek el kmedu el mo soiseb er a beches el beluulechad. (2 Petrus 3:13) Me ngkmal diak lsoad el oridii tia el ileakl el techelled. Engdi ngkmal kired el melemolem lomes el bedul a Jehovah e mo blechoel el olengesenges er ngii, me bo lsebeched el mo soiseb er tia el beches el beluulechad. (1 Johanes 2:17) Ngera el klubeled a denguu er a cheleuid lomerellel a Moses?

LAKO BECHEI A OMERELLIR A REBEBIL ME LECHESENGKAU

17. Ngmekera e mo sebeched el kilmeklii a rengud sel bo lekesib a rengud?

17 Lak di lemereched el ngmasech a rengum sel bo el chetim a tekoi. A lebebil er a taem e kede mo chelebangel a osisiu el mondai. Engdi a Biblia a mesaod el kmo: “Lak bo de mesaul el meruul a ungil, ele di dolemolem el meruul a ungil e kede mo meridm a le me belsechel.” (Galatia 6:9; 2 Thesalonika 3:13) Kid, kede blechoel lomdasu er a uchei er a dongedecheduch a lsekum a tekoi me a lechub a chad a melemolem el lolengasech er a rengud? Kede melasem el omtebechel er a ngesechel a rengud? (Osisechakl 10:19; 17:27; Mateus 5:22) A lsekum a rebebil a ongesechii a rengud, e ngkmal kired el melasem el ‘diak dolaitechei’ me a lechub e kede mecherei a Jehovah me ngii a olecholt er a ngesechel a rengul. (Monguiu er a Rom 12:17-21.) Me tiang ngera belkul? Ngbelkul a kmo ngdiak el kirel mo kesib a rengud, e bai mo klou a rengud el mengiil er a Jehovah el mo sumechokl a tekoi el kirel tia el mondai er kid, er sel taem el Ngii a omdasu el kmo ngkirel. A lsekum kede melasem el melaitechei e diak domes el bedul a Jehovah, e ngolechotel a kmo ngdiak doba omengull el bedulngii.

18. Ngkired el melatk er a ngerang sel doltirakl a ulekrael el dengai?

18 Bom kerekikl loltirakl a beches el ulekrael. Me kid, kede kerekikl loltirakl a beches el ulekrael el Jehovah a mla meskid? Ngkmal diak el kired el di melemolem el meruul a tekoi el uaike el ble deblechoel el meruul e le kid el mla mo smau el meruul. Ngbai kired el mereched el oltirakl a ngii di el beches el tekoi el Jehovah a omeskid lokiu a cheldebechelel. (Hebru 13:17) Ngdirrek el kmal kired el mo kerekikl me lak doruul a tekoi el mo ‘engelakl ra ikel ngara chedaol Llechukl.’ (1 Korinth 4:6, BT) Me sel dekerekikl el oltirakl a ulekrael er a Jehovah e kede ochotii el kmo kede melemolem lomes el bedulngii el kirel a ngeso.

Ngera klubeled el denguu er a omerellel a Moses er sel taem el rechad a riruul a cheleuid el tekoi? (Momes er a parakurab 19)

19. Kede mekerang e diak debechei a cheleuid lomerellir a rebebil me letemellii a deleuill er kid me a Jehovah?

19 Lako bechei a cheleuid lomerellir a rebebil me letemellii a deleuill er kau me a Jehovah. A lsekum kede melemolem lomes el bedul a Jehovah, e ngdiak lemetemall a deleuill er kid lobengkel, me a lechub e bo lekesib a rengud er a omerellir a rebebil. Tiang a kmal klou a ultutelel a lsekum kede ua Moses el ngar ngii a bebil ngerecheled er a chelsel a cheldebechelel a Dios. Me ngkmal kirel a derta er kid el mo blak a rengud loureor e dirrek lolengesenges er a Jehovah me bo lsebeched el mo suobel. (Filipi 2:12) Me nguaisei, engdi sel bo lebetok a ngerecheled, e a Jehovah a mo mengerechir er kid el kirel a betok. (Lukas 12:48) Engdi a lsekum ngmera el betik a rengud er a Jehovah, e ngdiak a ngii di lengerang el sebechel melibas er kid me a lechub e lengikid el mo cheroid er a bltkil a rengul.​—Psalm 119:165; Rom 8:37-39.

20. Ngkired el tibir er a rengud el mo mekerang?

20 Kid a kiei er a meringel el taem el klengar er kid a mui er a omelsemai. Me ngkmal klou a ultutelel el kired el melemolem lomes el bedul a Jehovah el ngike el “dengchokl er a kingall er a omerreder er a eanged” me bo lsebeched el medengei a tekoi el soal a doruul. Ngkmal diak el kired el mechei a omerellir a rebebil me letemellii a deleuill er kid me a Jehovah. A tekoi el dilubech el mora Moses a osisecheklid er a klou a ultutelel tekoi. Me lak bo lekesib a rengud er a cheleuid lomerellir a rebebil, e bai detibir er a rengud el mo melemolem el omes el bedul a ‘RUBAK el Dios er kid, el dimerkmo . . . bo lechebkid.’​—Psalm 123:1, 2.

^ Tia el Meriba a kuk ngodech er sel Meriba el kmeed er a Refidim el ta er a ngklel a Masa. Me nguaisei, engdi aika el eru el basio a dul okedongall el Meriba, e le rechad er a Israel a mla er ngii e uluutoketok me a lechub e te milengeremrum.​—Momes er a map er a 38 el llel a babier el Ngeso el Kirel a Omesubel a Tekingel a Dios.

^ A ta el chad el merriter er a Biblia a kmo a doltirakl a siukang er a rechad er a Judea, e tirke el ulemtok a mesaod el kmo tiang a dimlak el mengasireng el omeruul, e le Moses a mle medengei el kmo tia el risois a ngar ngii a ralm er ngii. Me tirkang a di mle sorir a lluut el rullii a mengasireng el tekoi el kirel a ta er a bedengel a bad. E tiang a mle siukang er tirka el chad el meruul uaisei.

^ Momes er a The Watchtower, October 15, 1987, el Questions From Readers.”