Skip to content

Skip to table of contents

Kid el Rokui, Bo De Tang el Ua Jehovah me a Jesus

Kid el Rokui, Bo De Tang el Ua Jehovah me a Jesus

“Ng diak di kululuuch el kirir e le merekong . . . Ak ulengit el kmo bo le ta rengrir el rokui. Chedam, bo lobengked el di ua ikau el obengkek me ngak a obengkem.”​—JOHANES 17:20, 21.

CHELITAKL: 16, 31

1, 2. (a) Ngera ngullengit er ngii a Jesus el ngar sel ulebongel el nglunguchel lobengterir a rechapostol er ngii? (b) Ngera me a Jesus a locha millatk el kirel a kltarreng?

 A JESUS a kmal millatk el kirel a kltarreng er sel ulebongel el belsoil er ngii me a rechapostol er ngii. Me sera loluluuch lobengterir, e ngdilu el kmo ngsoal a redisaiplo er ngii a bo le tang, me a lechub e bo loba kltarreng, el uai ngii me a Demal el ngar er a kltarreng. (Monguiu er a Johanes 17:20, 21.) A lsekum a redisaiplo er a Jesus a mo oba kltarreng, e ngmo obeketakl el mora rechad el kmo a Jehovah a ulderchii a Jesus el mei er tia el chutem. Me a rechad a mo sebechir el dongcheterir a remera el disaiplo el okiu a bltikerreng el mocholt er a delongelir, e tiaikid el bltikerreng a rulleterir el mo oba kltarreng.​—Johanes 13:34, 35.

2 Ngsebeched el mo medengelii a uchul me a Jesus a mle betok el taem el losaod el kirel a kltarreng er sel kesus. Ngmiltebengii el kmo, a rechapostol er ngii a dimlak loba kltarreng. El ua tiang, a rechapostol a mle kaititekangel “er a delongelir el kmo ng kol techa er tir a kot el ngarbab” e tiang a diak el ketengir el meruul uaisei. (Lukas 22:24-27; Markus 9:33, 34) E a ta el taem, e a Jakobus me a Johanes a ullengit er a Jesus me bo lebesterir a ngarbab el deruchellir el ngar er bita er ngii el ngar er a Rengedel a Dios er a eanged.​—Markus 10:35-40.

3. Ngera el tekoi a milerrob er a redisaiplo er a Kristus me ngdimlak bo lta rengrir? E ngera el ker a bo dosaod?

3 A urungulel a chad el soal molab a klisiich me a dereder a dimlak di el tekoi el milerrob er a redisaiplo er a Kristus me lak a kltarreng er a delongelir. Sel taem er a Jesus, e ngmle klou a klekakeakl er a rechad el kltui me a omengetukel a uchul. Me a redisaiplo er a Jesus a mle kirir el mengikiid er tir er chouaika el mekngit luldasu. Me ngar tia el suobel e kede mo mesaod aika el ker el kmo: Ngera ngmirruul a Jesus el kirel a omengetukel? Ngmilekera e ngosuterir a rultirakl er ngii el mo tabesul a omerellir el mora rechad, e mo oba kltarreng? Ngmekera kerebil a Jesus me a osisecheklel e ngosukid el melemolem el ngar er a kltarreng?

A OMENGETUKEL EL BEDUL A JESUS ME A RULTIRAKL ER NGII

4. Mosaod er a rolel a omengetukel el Jesus a chirremii.

4 A Jesus a dirrek el chirremii a omengetukel. Sel taem el Filip a uluuchais er a Nathanael el kmo ngmla metik er a Mesias, e a Nathanael a dilu el kmo: “Ng ngeral klungiaol a ngar ngii er a Nasareth?” (Johanes 1:46) A Nathanael a locha mle medengei el kmo a Mesias a mo mechell er a Bethlehem, e le ulaoch el ngar er a Mika 5:2 a uaisei a omesodel. Me nglocha ulemdasu el kmo a Nasareth a diak a ultutelel el beluu me ngdiak el sebechel el mo belual a Mesias. Te dirrek el mla er ngii a rengarbab el chad er a Judea el mle metengel a osengir el mora Jesus e le ngii el mlara Galilea el mei. (Johanes 7:52) A rebetok el chad er a Judea a ulemdasu el kmo a rechad er a Galilea a mechebuul el chad. E a rebebil er tir a millasem el oltuub er a Jesus er a lomekedong er ngii el chad er a Samaria. (Johanes 8:48) A rechad er a Samaria a mle chad er a ngodech el renged, me a klechelid er tir me ngmle ngodech er a klechelid er a rechad er a Judea. Me a rechad er a Judea me a Galilea a dimlak lolengmes er a rechad er a Samaria e dirrek el dimlak lekengei lobengterir.​—Johanes 4:9.

A lsekum ngsorir a redisaiplo er a Jesus el mo melemolem el ta rengrir, e ngmle kirir el melodech a rolel a lomdasu a tekoi

5. Ngera el rolel a omengetukel a lechirremii a redisaiplo er a Jesus?

5 A remengeteklel a klechelid er a rechad er a Judea a dirrek el dimlak a omelengmes er tir el mora rultirakl er a Jesus. E a Refarisi a ulemes er tir el ‘delebeakl’ el chad. (Johanes 7:47-49) A Refarisi a ulemes er a chad el dimlak lebo er a skuul el mo mesuub a tekoi er a klechelid er a rechad er a Judea, e diak loltirakl a siukang er tir el ua lak a ultutelir el chad. (Rellir 4:13) Me a Jesus me a redisaiplo er ngii a chilarm er a omengetukel e le rechad er sel taem a kmal mle mekedidai a rengrir el ulemdasu el kmo te kuk ungil er a rechad el rokui, e a klechelid er tir me a deruchellir a kot el ngarbab. Me tia el omengetukel a dirrek el mla er ngii a lerellii er a uldesuir me a osengir a redisaiplo el bedul a rebebil. Me a lsekum ngsorir el mo melemolem el ta rengrir, e ngmle kirir el melodech a rolel a lomdasu a tekoi.

6. Mosaod a kerebai el ochotii a rolel e a omengetukel a sebechel el ngar er ngii a lerellii er kid.

6 Chelecha el taem, e a beluulechad el dekiei er ngii a di mui er a omengetukel. Me a rechad a locha mo mengetukel er kid, me a lechub e kede kuk mo mengetukel er a rebebil. A odos el pioneer er chelechang er a Australia a dmu el kmo: “A kltui er ngak el bedul a rebecheleleu el chad a milleketek er a cherengel a taem el kumes er a omengetukel el mora rechad er a Aborigines er a uchei me a dirrek el chelecha el taem.” Me tia el kltui er a rengul a dirrek el mlukeroul el mekngit lomeruul el bedulngii a uchul. A odam er kid el ngar er a Canada a mesaod er a uldesuel er a uchei el kmo: “Ak ulemdasu el kmo tirke el chad el melekoi a tekoi er a France a ngarbab el chad.” Tiaikid a uchul me ngmle chetil tirke el chad el melekoi a tekoi er a English.

7. Ngmilekera Jesus el kirel a omengetukel?

7 A rolel a omengetukel er chelechang a dirrek el kmal mesisiich e meringel el mo diak el di ua sel taem er a Jesus. Me ngmilekera Jesus el kirel a chouaika el uldasu? A kot, e ngdimlak a ta el bo longetukel er a rechad. Ngdi mle blechoel lomes er a rechad el di osisiu. Me ngulemerk er a klumech el mora remerau me a remechebuul, me a Refarisi me a dirrek el rechad er a Samaria, el mo lmuut er a rechad er omelai el tax me a rengar a klengit. E a ongerung, ngullisechakl er a redisaiplo er ngii e ullecholt er tir el okiu a kerebai er ngii el kmo ngdiak el kirir el mo mekngit a uldesuir el bedul a rechad me a lechub e bo longetukel er tir.

MO MESISIICH ER A OMENGETUKEL LOBA BLTIKERRENG ME A KLENGARIOURRENG

8. Ngera el klou a ultutelel el omellach a uchetemel a kltarreng er kid? Mosaod.

8 A Jesus a ullisechakl el kirel a klou a ultutelel lomellach el ngii a uchetemel a kltarreng er kid. Ngdilu er a redisaiplo er ngii el kmo: “Kemiu el rokui a di odam.” (Monguiu er a Mateus 23:8, 9.) Me tiang a belkul a kmo kede rokui el rudam e le kede rokui el ngelekel a Adam. (Rellir 17:26) A Jesus a milsaod el kmo a redisaiplo er ngii a dirrek el mle rudam me a rudos e le te rokui el kongei el kmo a Jehovah a Demerir el ngar er a eanged. (Mateus 12:50) Te dirrek el rokui el mla mo chedal a telungalek er a Dios me te ngar er a kltarreng lokiu a bltikerreng me a klaumerang. Tiaikid a uchul me a rechapostol a omekedong er a rebebil Kristiano el rudam me a rudos er tir sel loluches a babier el mora ongdibel er tir.​—Rom 1:13; 1 Petrus 2:17; 1 Johanes 3:13. *​—Momes er a footnote.

9, 10. (a) Ngera me a rechad er a Judea a mle mekedidai a rengrir lomdasu el kmo te kuk ungil er a rechad el rokui? (b) Ngoeak a ngera el rolel e a Jesus a mileketeklii el kmo ngmekngit a lsekum ngmetengel a osenged el mora rengodech el chad? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

9 A Jesus er a uriul er a louchais er a redisaiplo er ngii el kmo ngkirir el mo omes er a derta el chad el rudam me a rudos er tir, e ngmillisiich er a klungel a ultutelel a bo loba klengariourreng. (Monguiu er a Mateus 23:11, 12.) Me kede mla suubii el kmo a lebebil er a taem e a kldidairreng a mlo uchul a klekakeakl er a delongelir a rechapostol. E ngar sel taem er a Jesus, e a rechad a kmal mle mekedidai a rengrir el ulemdasu el kmo te kuk ungil er a rechad el rokui. Me a rebetok el chad er a Judea a uluumerang el kmo te kuk ungil er a rebebil e le tir el mle ngelekel a Abraham. Engdi a Johanes el Chad er a Techolb a dilu er tir el kmo: “A Dios a sebechel el remuul a ikal bad el mo ngelekel a Abraham!”​—Lukas 3:8.

10 A Jesus a ullisechakl el kmo ngmekngit el tekoi a lsekum a rechad a mo mekedidai a rengrir el omdasu el kmo te kuk ungil er a rechad el rokui. Me ngmileketeklii el mora ta el sensei er a llach er a loker er ngii el kmo: “Ng techa ngar bitar ngak?” E sera longer er tia el keril, e a Jesus a uluuchais er a ta el cheldecheduch. A remerechorech a chillebedii a ta el chad er a Judea e choitii er a rael. E a rebebil el chad er a Judea a mle engelakl e mesang ngii el chad, e dimlak bo lengesuir. Engdi a ta el chad er a Samaria a mlo chubur ngika el chad er a Judea me ngilsuir. Me a Jesus a mlo merekui er tia el cheldecheduch er a ledu er ngika el sensei er a llach el kmo ngkmal kirel mo ua omerellel ngike el chad er a Samaria. (Lukas 10:25-37) Me a Jesus a mileketeklii el kmo a chad er a Samaria a sebechel losisecheklterir a rechad er a Judea er a belkul bo lebetik a rengud er a retonari er kid.

11. Ngera me a redisaiplo er a Jesus a mle kirir el mo diak a omengetukel er a uldesuir? E milekera Jesus e ngosuterir el mo medengelii a belkul tia el tekoi?

11 Me a uchei er a lengasech a Jesus el mora eanged, e ngdilu er a redisaiplo er ngii me bo lomerk er a klumech el mora “Judea el rokir, ma Samaria, el mo lmuut er a bek el beluu er a beluulchad.” (Rellir 1:8) Me a redisaiplo er a Jesus a mo sebechir el rullii tia el ureor a lsekum ngmo diak a kldidairreng me a omengetukel er a uldesuir me a rengrir. A Jesus a mle blechoel el mesaod el kirel a ungil blekerdelir a rechad er a ngodech el beluu, e tia el blekerdelel a milengetmokl er a redisaiplo er ngii el mo sebechir el omerk er a klumech el mora rokui el renged. El ua tiang, ngchilat er a ta el merreder er a resoldau el chad er a ngodech el beluu el kirel a mesisiich el klaumerang er ngii. (Mateus 8:5-10) E ngar er a chelsel a belual er a Nasareth, e ngii el Jesus a milsaod er a rolel e a Jehovah a ngilsuterir a rechad er a ngodech el beluu, el ua ngike el melakl dil er a Fenisia el beluu er a Sarefath, me ngike el mle chebedes el chad er a Siria el Naeman. (Lukas 4:25-27) A Jesus a dirrek lulemerk er a klumech el mora redil er a Samaria, e dirrek el kiliei er a beluu er a Samaria el eru el klebesei e le rechad er ngii a mle semeriar lorrenges er a klumech el lulemerk er ngii.​—Johanes 4:21-24, 40.

A REKRISTIANO ER A IRECHAR A MLE KIRIR EL MO MESISIICH ER A ROLEL A OMENGETUKEL

12, 13. (a) Ngmle uangera omerellir a rechapostol er sel taem el Jesus a ullisechakl er a redil er a Samaria? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera ochotii el kmo a Jakobus me a Johanes a dimlak lungil medengelii a tekoi el Jesus a millasem el olisechakl er tir er ngii?

12 Ngdimlak lebeot er a rechapostol el mo mesisiich er a rolel a omengetukel. Te kmal kilebetiekl er sera lekengei a Jesus el olisechakl er a redil er a Samaria. (Johanes 4:9, 27) E ngera uchul? E le tirke el mengeteklel a klechelid er a rechad er a Judea a locha dimlak longedecheduch er a redil sel lengar a buai, e ileakl a lsekum ngredil er a Samaria el mekngit a chisel. A rechapostol a ullengit er a Jesus me lomengur, engdi Jesus a kmal mle semeriar el mengedecheduch er ngika el redil me ngdimlak el klou a ultutelel a blengur er a rengul. A Dios a mle soal a lolisechakl, me sel loruul er a tekoi el soal a Demal el mo lmuut er a lolisechakl er a redil er a Samaria, e ngdi ua kall el longa er ngii.​—Johanes 4:31-34.

13 A Jakobus me a Johanes a dimlak lodengelii a belkul tia el klou a ultutelel el tekoi. Sel taem el redisaiplo a mirrael lobengkel a Jesus er a chelsel a beluu er a Samaria, e te ulsiik er a blai el bo lemechiuaiu er ngii er sel kesus. Engdi a rechad er a Samaria a dimlak lekengei er tir me le bad er a belurir. Me a Jakobus me a Johanes a kmal mlo kesib a rengrir me te ullengit me a Jesus lekengei er tir me lodureklii a ngau el ngar er a eanged el mo tomellii tia el rokir el beluu. Me a Jesus a kmal mlo meringel el mellach er tir. (Lukas 9:51-56) A Jakobus me a Johanes a locha dimlak el sal mo kesib a rengrir oleko tia el tekoi a dilubech er a belurir er a Galilea. Engdi tir a kmal mle kesib a rengrir el omengetukel er a rengrir a uchul. Me a uriul er a Johanes a lomerk er a klumech el mora rechad er a Samaria, e a rebetok er tir a ulerrenges er ngii, me nglocha kmal mlo merur el kirel a omerellel er a uchei.​—Rellir 8:14, 25.

14. Ngmilekera tekoi er a omengetukel e mesmechokl?

14 Telkib er uriul er a Pentekost er a rak er a 33, e ngdilubech a mondai er a chelsel a ongdibel. Sel taem el rudam a mirrous a kelir a remechebuul el melakl dil, e tirke el melakl dil el melekoi a tekoi er a Grik a mlora kemikr er a omerusel a kall. (Rellir 6:1) Tia el rolel a omengetukel a locha dilubech e le tir el millekoi a ngodech el omelekoi. Me a rechapostol a di mle mereched el sumecheklii tia el mondai. Me te millilt er a reteuid el rudam el rredemelel a mo merous a kall el ngar er a tabesul rolel. E tirke el rokui el rudam a uluungakl a ngakl er a Grik me nglocha mlo mechelaod a rengrir tirke el melakl dil el miltemall a rengrir.

15. Ngmilekera Petrus e mo diak longetukel er a rechad? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

15 Ngar er a rak er a 36, e a redisaiplo er a Jesus a ulemuchel lomerk er a klumech el mora rechad er a bek el beluu. E a uchei er tiang, e a apostol el Petrus a di mle blechoel mengoit a temel lobengterir a rechad er a Judea. E sola e a Dios a mileketeklii el kmo a Rekristiano a diak el kirir el mengetukel er a rechad, me a Petrus a mirrekii a klumech el mora Kornelius, el mle soldau er a Rom. (Monguiu er a Rellir 10:28, 34, 35.) E a uriul, e ngii el Petrus a milengoit a taem el obengterir a Rekristiano el tir a dimlak el chad er a Judea, e ulemengur lobengterir. E a sesei el rak er a uriul er a lengar er a mats er a Antiok, e ngmlo diak lomengur el teloi er a Rekristiano el chad er a ngodech el beluu. (Galatia 2:11-14) Me a Paulus a milellach er a Petrus, me a Petrus a kilengei el nguu ngii el omellach. Kede mekera e mo medengei? Sel taem el Petrus a milluches er a kot el babilengel el mora Rekristiano el chad er a Judea me tirke el diak el ngar er a beluu er a Asia Minor, e ngmilsaod er a klungel a ultutelel a bo lebetik a rengud er a rokui el rudam er kid.​—1 Petrus 1:1; 2:17.

16. Ngmlo uangera osengir a rechad el bedul a Rekristiano er a irechar?

16 Me ngbleketakl el kmo ngulekiu a kerebil a Jesus, e a rechapostol a mlo meduch el oubltikerreng el mora “rokui el chad.” (Johanes 12:32; 1 Timothy 4:10) Me alta e te uluusbech er a kemanget el taem, engdi te ngilodech a osengir el bedul a rechad. E tiang a dodengelii, e le tirke el Kristiano er a irechar a blo lodengelterir a rechad el kmo te mle kaubltikerreng. Me ngar er a bekord el rak er a 200, e a chad er a omeluches el Tertullian a milsaod a tekingir a rechad el kirir a Rekristiano el kmo: “Te kaubltikerreng er a delongelir,” e “kltmokl el mo mad el kirel a tang me a tang.” Tirka el Kristiano a mla omail er tir “er a beches el klengar” el belkul a kmo te mla mesuub el mo omes er a rechad el ngar er a tabesul rolel, el ngii a sel rolel a lomes er tir a Dios.​—Kolose 3:10, 11.

17. Ngmekera dongikiid a uldesued me a rengud er a tekoi er a omengetukel? Mosaod.

17 Kid er chelechang a dirrek el locha ousbech er a klou el taem el mo mengikiid a uldesued me a rengud el kirel a omengetukel. A ta el odos er kid er a beluu er a France a mesaod er a rolel e ngkmal mle meringel er ngii el meruul er tia el tekoi. Ngmelekoi el kmo: “A Jehovah a mla osisecheklak er a belkul a bltikerreng, me a rolel e ak ulecholt er ngii, me a rolel a kulecholt er a bltkil a renguk el mora rokui el chad. Engdi ak dirk mesuub el mo diak kungetukel er a rebebil, e tiang a diak lebeot el tekoi. Tiaikid a uchul me ak dirk melemolem el meluluuch el kirel.” E a odos er kid er a Sebangiol a mesaod el kmo a lebebil er a taem, e ngdirk mo oldechelakl a mekngit luldesuel el kirir a rebebil el chad. Ngmelekoi el kmo: “A oumesingd el taem e ak mo mesisiich er tia el tekoi. Engdi ak ungil medengei el kmo ngdirk kirek el oureor el kirel tia el uldesuek. Ak mereng a sulel a Jehovah, e le ngdmeu a renguk el mlo sebechek el mo chedal a telungalek el ngar er a kltarreng.” Me kid el rokui a kired el mo kerekikl er a rolel a domdasu a tekoi. Engdi, ngdirk kired el mengikiid a rengud me a uldesued el kirel a tekoi er a omengetukel?

SEL LEMUKEROUL A BLTIKERRENG, E NGMO DIAK A OMENGETUKEL

18, 19. (a) Ngera ike el uchul e ngkired el mengemedaol er a rokui el chad? (b) Ngmekera e mo sebeched el meruul er tia el tekoi?

18 Ngungil a lak dobes el kmo kede rokui el mle cheroid er a Dios er a uchei. (Efesus 2:12) Engdi Jehovah a ngilikid el mo er ngii loba bltikerreng. (Hosea 11:4; Johanes 6:44) Me a Kristus a dirrek el milekedongid. Ngkiltmeklii a techall me ngmlo sebeched el mo chedal a telungalek er a Dios. (Monguiu er a Rom 15:7.) Me alta ngdiak demecherrungel engdi Jesus a kmal dmeu a rengul el kongei er kid me ngkmal diak el kired el mo omdasu a oltngakl er a ngii di el chad!

Kid a ngar er a kltarreng e kaubltikerreng e le kede osiik er a “llomeserreng el ngar bab el mei” (Momes er a parakurab 19)

19 Me sel lorael a taem el mo kmeed er a ulebengelel tia el mekngit el blekeradel, e a rechad a mengal mo meruul a omeleakl, me a omengetukel me a kltui. (Galatia 5:19-21; 2 Timothy 3:13) Engdi kid el chedal a Jehovah a osiik er a “llomeserreng el ngar bab el mei” el ngii a ngosukid el mo diak dongetukel er a rechad e bai mo melisiich er a budech. (Jakobus 3:17, 18) Ngdmeu a rengud el omak a kmes el deleuill er kid me a rechad er a ngodech el beluu, e kongei a rolel a loruul a tekoi, e dirrek el locha mo soad el mesuub a tekingir. E sel doruul uaisei, e kede mo oldeu er a rengud er a budech el “omaoch el ua omoachel” me a llemelted a mo “ua chedesaoch er a daob.”​—Isaia 48:17, 18.

20. Ngera mo duubech a lsekum a bltikerreng a ngodechii a uldesued me a rolel a domelechesiu a tekoi?

20 Sel taem el ta el odos er kid er a Australia a milsuub er a Biblia, e ngmilekekokil aike el mesisiich el kltui me a omengetukel er a rengul el mo diak. A bltikerreng a ngildechii a rolel a lomdasu e lomelechesiu a tekoi. E a ta el odam el melekoi a tekoi er a France el mlara Canada el mei a mesaod el kmo, chelechang e ngmla mo medengei el kmo a oumesingd el taem e a rechad a ouketui er a rebebil e le tir el diak lodengelterir. Ngsilubii el kmo a “blekerdelir a rechad a mo er ngii el diak lultuil er a kmo ngmilechell er ker el beluu.” Ngika el odam a mlo bechil a redil el melekoi a tekoi er a English! Me aika el blekeradel a meketeklii el kmo a bltikerreng a sebechel mo mesisiich er a omengetukel, e tiang a oldak er kid el rokui el semesemel a diak el sebechel meloched.​—Kolose 3:14.

^ A tekoi el “rudam” a dirrek el uldimukl er ngii a rudos er a chelsel a ongdibel. A Paulus a milluches el mora “rudam” el ngar er a Rom, e ngdi tiang a bleketakl el kmo ngmle uldimukl er a rudos, e le ngulemasech a ngklir a rebebil el rudos er ngii. (Rom 16:3, 6, 12) E ngar aika el mereko el betok el rak, e a The Watchtower a mla omekedong er a Rekristiano el ngar er a ongdibel el ‘rudam me a rudos.’