Skip to content

Skip to table of contents

Ngmle Sebechel el Nguu a Kengei er a Dios

Ngmle Sebechel el Nguu a Kengei er a Dios

KEDE mesiou er a Jehovah e dirrek el soad el nguu a kengei me a klengeltengat er ngii. Engdi ngmekera e mo sebeched el nguu a kengei er a Dios? Ngar er a taem er a Biblia, e a rebebil el chad a rirebet er a oberaod el klengit, engdi te liluut el nguu a kengei er a Dios. E a rekuk bebil a mle ungil a blekerdelir er a uchelel engdi uriul e te urridii a kengei er a Dios. Me kede kora mo melatk el kmo, “Ngera ngmengerechir er a derta er kid a Jehovah?” A blekerdelel a Rehoboam el king er a Juda a sebechel ngosukid el mo onger er tia el ker.

NGULEMUCHEL EL MEKNGIT

A Salomon el demal a Rehoboam a mle king er a Israel el 40 el rak. (1 King 11:42) A uriul er a lemad, e a Rehoboam a tilobed er a Jerusalem e merael el mora Sikem el mo king. (2 Kronika 10:1) Me ngikang, ngmle medakt el mo ongingil el king? A Salomon a mirrael chisel el kirel a llemesel a rengul. Me ngdi mle telkib el taem er a uriul e a Rehoboam a mlo kirel el ochotii el kmo, ngmellomes a rengul el sebechel sumecheklii a ta el oberaod el mondai me a lechub e ngdiak.

A rechad er a Israel a kmal mle chuarm me te ulderecheterir a rumtechei er tir el mo olengit er a Rehoboam el kmo: “A demam a milekberaod a chelngelam. Ma lsekum ke remuul a ikal meringel el omesiungel a demam ma chelngelam el mo kebekakl, e aki mo mesiou er kau.”​—2 Kronika 10:3, 4.

Ngmle meringel er a Rehoboam el rullii a omelilt er ngii. A lsekum ngkongei a ongterir a rechad, e ngii me a telungalek er ngii me tirke el kiei er a blil a king a locha mo diak el sebechir el meruul a bebil el sorir el tekoi el bla bo lsau er ngii. Me nguaisei, engdi a lsekum e ngdiak lekengei a ongterir a rechad, e te locha mo omtok er ngii. Me ngmilekerang? Ngulemuchel el mengedecheduch er a remeklou el chad el tir a ullengeseu er a demal. Me te dilu er ngii me lorrenges a tekingir a rechad er a beluu. Engdi a Rehoboam a mlo mengedecheduch er tirke el le telbesebasech e bai kilengei el mo mekngit a omerellel el mora rechad. Me ngdilu er tir el kmo: A “demak a milskemiu a oberaod el chelungel, e ngak a remuul el lmuut el mo oberaod. Ngmilngelebed er kemiu el olab a di chelebed, e ngak a mo mengelebed er kemiu el olab chelebed er a kerbou.”​—2 Kronika 10:6-14.

Me ngsebechem el suubii a klou a ultutelel el tekoi er tia el blekeradel er chelechang? Chelecha el taem e te ngar ngii a rebetok el meklou el chad er a delongeled el mla mesiou er a Jehovah el betok el rak, e tir a dirrek el sebechir el ngosukid el mo ungil melilt a tekoi el bo doruul. Mada me bo lemellomes a rengud e dekengei lorrenges er tir.​—Job 12:12.

“TE ROKUI EL ULLENGESENGES ER A TEKINGEL A RUBAK”

A Rehoboam a milengudel er a resoldau er ngii el mo oumekemad er tirke el mlo omtok er ngii el kebliil. Me nguaisei, engdi Jehovah ulderchii a profet el Semaia el mo dmu er tir el kmo: “Lak moltobed er a mekemad el omtok er a re kmal bebil er kemiu, el chad er a Israel. A re bek el chad bo lerei ele sel mla duubech a ngak a meruul er ngii.”​—1 King 12:21-24. *​—Momes er a footnote.

Ngmle beot er a Rehoboam el mo olengesenges er a Jehovah? Ngmo uangera uldesuir a rechad el bedul ngika el beches el king? Ngdilu er tir el kmo ngmo mengelebed er tir loba “chelebed er a kerbou,” engdi ngmlo diak a ngera el sebechel rullii el kirel tia el kmal klou el ultok! (Momekesiu er a 2 Kronika 13:7.) Me ngbai kilengei ngii el king me a resoldau er ngii el ‘olengesenges er a tekingel a RUBAK e liluut el mo kairirei’ el dimlak lomekerreu a uldesuir a rechad el bedulngii.

Me ngera kede suubii er tia el tekoi? Ngblechoel mo uchul a llomeserreng sel dolengesenges er a Dios el mo lmuut er a taem el rechad a melenguul er kid e le kid el meruul uaisei. A Dios a di mo blechoel lomekngeltengat er kid sel dolengesenges er ngii.​—Duteronomi 28:2.

A Rehoboam, ngmlukngeltengat el kirel a blekongesenges er ngii? A Rehoboam a dirk millemolem el mengedereder a kebliil er a Juda me a Benjamin, e dirrek el tilbir el mo meleketek a beches el mats er a chelsel aika el beluu. Ngdirrek el tileketek a bebil beluu el “kmal mo mesisiich.” (2 Kronika 11:5-12) E a ngaruchei er ngii, ngkilengei el mo olengesenges a llechul a Jehovah el telkib el taem. Aike el teruich el kebliil a ulemuchel el mengull a bleob el chelid a uchul, me a rebetok er tir a mirrael el mora Jerusalem el mo olengeseu er a Rehoboam me a mera el omengull. (2 Kronika 11:16, 17) Me ngii el ullengesenges er a Jehovah a uchul, me a rengedel a mirrael el mo mesisiich.

A REHOBOAM A MLORA KLENGIT E ULUUCHEL ER A RENGUL

Sera lorael mo mesisiich a rengedel a Rehoboam, e ngmlo rullii a ta el ngodech el tekoi. Ngmlo diak lolengesenges a llechul a Jehovah e ulemuchel mengull a klsuul el chelid! E ngera uchul? A delal el mle chad er a Amon, ngmilengesuseu er ngii el mo meruul el uaisei? (1 King 14:21) Ngdiak dodengei, engdi a renged a mlo oltirakl er tia el mekngit el blekerdelel. Me a Jehovah a milecherei a King el Sisak er a beluu er a Ekipten me ngilai a betok el mats er a renged er a Juda. Tiang a dilubech alta e a Rehoboam a riruul aika el mats el kmal mlo mesisiich!​—1 King 14:22-24; 2 Kronika 12:1-4.

Tia el blekeradel a mirrael el lmuut el mo meringel er sel taem el Sisak me a resoldau er ngii a mle oumekemad er a Jerusalem el beluu el longedereder er ngii a Rehoboam. Me ngar tiaikid el taem e a profet el Semaia a dilu klemechel a Dios el mora Rehoboam me a remengeteklir a rechad er a Judea el kmo: “Kom chilitak mak choitemiu el mor a chimal a Sisak.” Me ngmilekera Rehoboam el kirel tia el tekoi? Ngkmal mlo ungil a uldesuel! A Biblia a mesaod el kmo: “Ma king ma re mengeteklel a Israel a ngilai a rengrir el mer iou e kilengei el kmo, te mlor a klengit, me te dilu el kmo, ‘A RUBAK a melemalt.’” Me seikid e a Jehovah a ulsebelii a Rehoboam, me a Jerusalem a dimlekea lemetemall.​—2 Kronika 12:5-7, 12.

Me a uriul er tiang, e a Rehoboam a millemolem el mengedereder er a renged er a Juda. E a uchei er a lemad, e ngmilsterir a rengelekel el sechal a betok el sengk. Nglocha mle soal el mo ulterekokl a rengul el kmo tirka el ngelekel a diak bo lomtok er a ngelekel el ngii a ta er tir el sechal el Abia, el ngii a kirel mo ongingil el king. (2 Kronika 11:21-23) Me a omerellel a ulechotii el kmo nguleba llomeserreng el meruul a tekoi er tiaikid el taem el diak el ua sera dirk el kekerei el chad.

A REHOBOAM, NGMLE UNGIL ME A LECHUB E NGMLE MEKNGIT?

Alta Rehoboam a mirruul a bebil el ungil tekoi, engdi Biblia a mesaod el kirel a omengederederel el kmo: ‘Ngdi mirruul a mekngit.’ E ngera uchul? E le “ng dimlak er a rengul a osiik er a RUBAK.” Me a Jehovah a dimlak ledeu a rengul er a omerellel.​—2 Kronika 12:14.

A Rehoboam a dimlak a kmes el deleuill er ngii lobengkel a Jehovah, me ngkuk mle ngodech er a David

Me ngera sebeched el suubii er a klengar er a Rehoboam? Ngullengesenges er a Dios a lebebil er a taem e mirruul a bebil lungil tekoi el mora rechedal a Jehovah. Engdi ngdimlak a kmes el deleuill er ngii lobengkel a Jehovah me a mesisiich el urungulel el soal loldeu er a rengul. Tiaikid a uchul me ngmlo diak loruul a llemalt e ulemuchel el mengull a klsuul chelid. Me ke locha mo melatk el kmo: ‘Sel taem el Rehoboam a kilengei a omesmechokl er a Jehovah, e ngmirruul er tia el tekoi e le ngii el mera el uluuchel er a rengul er a cheleuid el leriruul e mle soal loldeu er a rengul a Dios? Me a lechub ngdi mirruul uaisei e le rechad el dilu er ngii el kmo ngkirel mo meruul er ngii?’ (2 Kronika 11:3, 4; 12:6) E a uriul e ngliluut el mo meruul a mekngit. Me a omerellel a kmal mle ngodech er a omerellel a demal el rubak el King el David! Ngmera el tekoi, a David a riruul a cheleuid el tekoi, engdi ngmera el uluuchel er a rengul el kirel a kngtil. E ngar er a chelsel a klengar er ngii e ngmera el mle betik a rengul er a Jehovah me a mera el omengull.​—1 King 14:8; Psalm 51:1, 17; 63:1.

Ngsebeched el suub a betok el tekoi er tia el cheldecheduch er a Biblia. Ngungil el tekoi a lsekum a rechad a osiik aike el ousbech a telungalek er tir, e dirrek el meruul a ungil el mora rechad. Engdi a lsekum e ngsoad el nguu a kengei er a Jehovah, e ngkired el mo mengull er ngii el oeak sel rolel el odeuir a rengul, e kirel el mo er ngii a mesisiich el deleuill er kid lobengkel.

Me a lsekum ngsoad el mo otutii tia el turrekong, e ngkirel el mo dmolech a bltkil a rengud el mora Jehovah. El di ua ngau, a lsekum ngsoad a lolemolem el melilial a ngau e ngkired el melemolem el melecha idungel er ngii. Me ngsoad el melemolem el melisiich er a bltkil a rengud el mora Dios lokiu sel dosuub er a Tekingel er a bek el sils, e dolebedebek er ngii, e deblechoel el meluluuch. (Psalm 1:2; Rom 12:12) E tiaikid el rolel a bltikerreng a rullid el mo soad loldeu er a rengul a Jehovah er a chelsel a bek el tekoi el doruul. Ngdirrek el rullid el mera el ouuchel er a rengud sel deruul a cheleuid, e mo sebeched lolengit er a Jehovah me lousubes er kid. Seikid e ngdiak bo deua Rehoboam, e kede bai mo melemolem el blak a rengud el ngar er a mera el omengull.​—Jude 20, 21.

^ A Salomon el dimlak lolemolem el blak a rengul a uchul, me a Dios a di mla melekoi el kmo a renged a mo obii el mo erung.​—1 King 11:31.