Skip to content

Skip to table of contents

“A Rengedek a Diak Le Ngar Tial Belulechad”

“A Rengedek a Diak Le Ngar Tial Belulechad”

“A uchul mak mlechell el mer tial beluulchad, a mlei el me ouchais er a klemerang.”​—JOHANES 18:37.

CHELITAKL: 5, 28

1, 2. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a beluulechad a kmal mla mo klou a klekakeakl er a chelsel? (b) Ngera el ker a bo donger er tia el suobel?

 A TA el odos er kid er a beluu er a Southern Europe a melekoi el kmo: “Sera kdirk kekerei e ak di ulemes a chelebirukel lomeruul. Me ngkmal mlo chetik a tekoi er a balatiks er a beluak, me ak mlo olengeseu el melisiich a tekoi el rebetok el chad a omes el kmo ngkmal ngodech el uldasu. Me ngmle betok el rak el ksechelil a chad el melisiich a tekoi er a terrorist.” A ta el odam er kid er a Southern Africa a mesaod er a uchul me ngmle blechoel el meruul a uldikel me a koadelchad. Ngmelekoi el kmo: “Ak uluumerang el kmo a kleblilek a ngarbab er a rokui el kebliil, e ak dirrek el mlo chedal a ta er a cheldebechel er a balatiks. Aki mlosisechakl el mo omekoad er tirke el omtok er kemam el lolab a biskang el mo lmuut er tirke el chad er a kleblilam el kongei lolengeseu er a ngodech el cheldebechel er a balatiks.” A odos er kid el kiei er a central Europe a kmo: “Ak milengetukel er a rechad e uluuketui er a rechad er a ngodech el beluu me a lechub e ngtirke el chedal a ngodech el klechelid.”

2 Chelecha el taem, e te di merael el mo betok a rechad el ua uldesuir tirke el tedei el dulsaod er tir. A betok el cheldebechel er a balatiks a ousbech a uldikel me a koadelchad e le ngsorir el mo ileakl er a rebebil. A rechad a blechoel el kakoad el kirel a tekoi er a balatiks. E ngar er a chelsel a betok el beluu, e a rechad a mengal mla mo mekngit a omerellir el mora rechad er a ngodech el beluu. Me ngua ulaoch el medung er a Biblia el kmo a rechad a “diak lousubes a telemellir” a rebebil er chelecha el taem er a uriul sils. (2 Timothy 3:1, 3) Me te mekera Rekristiano e melemolem el ngar er a kltarreng, alta e tia el beluulechad a di melisiich a tekoi er a omeleakl? Ngsebeched el suub a betok er a kerebil a Jesus. A rechad er sel taem er ngii a dirrek el mlo kakeakl el okiu a mesisiich el uldesuir el kirel a tekoi er a balatiks. Me ngar tia el suobel e kede mo medengei a nger er a edei el ker el kmo: Ngera uchul me a Jesus a mle chetil mengesechusem er ngii er a ngii di el cheldebechel er a balatiks? Ngmilekera Jesus e ochotii el kmo a rechedal a Dios a kirir el diak longesechusem er tir er a tekoi er a balatiks? E milekera osisecheklid el kmo ngkmal diak el kired el meruul a uldikel me a koadelchad?

A JESUS, NGULLENGESEU ER TIRKE EL MLE SORIR EL MO ILEAKL ER A REBEBIL?

3, 4. (a) A ruumesingd el chad er a Judea er a taem er a Jesus, ngmle sorir a ngerang? (b) Ngera ngrirellii er a uldesuir a redisaiplo aika el uldasu?

3 A rebetok el chad er a Judea el Jesus a ulemerk a klumech el mo er tir a mle sorir el mo ileakl er a rechad er a Rom. Tirke el chad er a Judea el okedongall el Zealots a millisiich er a cheldebechellir er a balatiks, me te mirruul aike el sebechir el melisiich er tia el uldesuir. Me a rebetok er tirka el Zealots a uleltirakl er a Judas el chad er a Galilea el kiliei er sel taem er a Jesus. Ngika el Judas a mle klsuul el mesias, el ngii a milengeuid a uldesuir a rebetok. A chad er a reksi el Josephus a milsaod el kmo a Judas a ulerrimel er a rechad er a Judea el mo oumekemad lomtok er a rechad er a Rom, e dirrek el milsaod er tirke el chad el kilengei el harau a tax el mora rechad er a Rom el kmo te “bedektall.” Me a rechad er a Rom a milekodir a Judas. (Rellir 5:37) Me a rebebil er tirka el Zealots a liluut el mo mekngit a blekerdelir e le ngmle sorir a lemotaut a uldesuir.

4 A ruumesingd el chad er a Judea a mle semeriar el mengiil er a Mesias el mei. Te ulemdasu el kmo ngika el Mesias a mo ngubeteterir er a chimorir a rechad er a Rom, e lmuut el rulleterir el mo klou el renged. (Lukas 2:38; 3:15) A rebetok er tir a uluumerang el kmo a Mesias a mo toketekii a renged er a Israel er tia el chutem. Me sel leduubech tia el tekoi, e a rokui el chad er a Judea el kiliei er a kakerous el beluu a lmuut el mora Israel. Ngmo lmuut er a Johanes el Chad er a Techolb me ngmle ta el luleker er a Jesus el kmo: “Kau ke ngikel kirel mei malechub e ngkirel dongiil ra kuktang?” (Mateus 11:2, 3, BT) A Johanes a locha dirrek lulemdasu el kmo ngar ngii a ta er a chad el mei el mo ngubeteterir a rechad er a Judea. Me a uriul, e a reteru el disaiplo el mirrael er a rael el mora Emmaus a miltik er a Jesus el mla mekiis er a kodall. Te millatk el kmo a Jesus a ngike el kirel mei el me melubet er a rechad er a Israel. (Monguiu er a Lukas 24:21.) Telkib el taem er a uriul, e a rechapostol a uleker er a Jesus el kmo: “Rubak, ng chelecha e ke mo rullii a Israel el mo oba omengedereder?”​—Rellir 1:6.

5. (a) Ngera me a rechad er a Galilea mle sorir a Jesus a bo el king er tir? (b) Ngmilekera Jesus e sumechokl a uldesuir?

5 A rechad er a Judea a ulemdasu el kmo a Mesias a mo sumechokl a mondai er tir. Tiaikid a locha mle uchul me a rechad er a Galilea a mle sorir a Jesus a bo el king er tir. Te locha ulemdasu el kmo ngika mo kot lungil el mengeteklel a beluu. Ngkmal mle meduch el mengedecheduch, e mle sebechel lomekungil er a resmecher, e omeka er a resongerenger. A rechad a kmal mlo mechas a rengrir er a uriul er a lomeka er a rebekord el 5,000 el chad. Me a Jesus a mlo medengei a uldesuir, e le Biblia a mesaod el kmo: “Ma Jesus ra bocha lodengei el kmo te merekung lomdechem er ngii e meruul er ngii el mo king, e ngulibngii el lmuut el mora rois el di ngiil tang.” (Johanes 6:10-15, BT) Me sel ongingil sils, e a rechad a mlo chelellakl. Seikid e a Jesus a silodii el mo er tir el kmo ngdimlak lemei el omesterir aike el lousbech er a klechad, e ngbai mlei el me olisechakl er tir el kirel a Rengedel a Dios. Ngdilu er tir el kmo: “Lak moureor el kirel a metemall el kall; e bai moureor el kirel a kall el di ngar ngii el diak a ulebengelel.”​—Johanes 6:25-27.

6. Ngmilekera Jesus e meketeklii el kmo ngmle chetil a klisichel a omerreder er tia el chutem? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

6 Telkib el taem er a uchei er a kodellel, e a Jesus a mlo medengei el kmo a rebebil loltirakl er ngii a uluumerang el kmo ngmo omuchel el mengedereder el ua king er a beluu er a Jerusalem. Me ngmilsaod er a okesiu el mo er tir el kirel a udoud me bo el sebechel ngosuterir el mo medengei el kmo tiang a diak lsebechel meketmokl el tekoi. Tia el okesiu a mesaod el kirel “a tal ngarbab el chad” el Jesus, el mo merael el mo er cheroid el kemanget el taem. (Lukas 19:11-13, 15) Ngdirrek el mileketeklii el mora ta el ngarbab el ofiser er a Rom el Pontius Pilatus el kmo ngii el Jesus a diak lekengei el mo omekbitang er a tekoi er a balatiks er tia el beluulechad. Me a Pilatus a uleker er a Jesus el kmo: “Kau ke king er a re chad er a Judea?” (Johanes 18:33) A Pilatus a locha mle bekikl el kmo a Jesus a mo rulleterir a rechad el mo omtok er a rechad er a Rom. Engdi Jesus a ulenger er ngii el kmo: “A rengedek a diak le ngar tial belulechad.” (Johanes 18:36, BT) A Jesus a dimlak lekengei el mo chelsechusem er a tekoi er a balatiks, e le Rengedel a mo meketmokl er a eanged. Me ngdilu el kmo a urerel er tia el chutem a mle “ouchais er a klemerang.”​—Monguiu er a Johanes 18:37.

Kau, ke kerekikl el melatk a mondai er a beluulechad me a lechub a Rengedel a Dios? (Momes er a parakurab 7)

7. Ngera me ngsebechel mo meringel er kid el mo kerekikl me a omerelled me a rengud a diak bo lolisiich a ngii di el cheldebechel er a balatiks?

7 A Jesus a mle ungil medengelii a ngerachel el mloterekokl er ngii. Me kid sel dodengelii a ngerachel el moterekokl er kid, e ngrullid el mo kerekikl me a omerelled me a rengud a diak bo lolisiich a ngii di el cheldebechel er a balatiks. Tiang a diak lebeot el tekoi. A ta el odam el oldingel a ongdibel a melekoi el kmo a rechad er aike el basio a kmal mla lmuut el mo mesisiich a uldesuir el kirel aika el tekoi. Ngkmal mesisiich a uldesuir el kirel a belurir, e dirrek loumerang el kmo a klengar er tir a lmuut el mo ungil a lsekum a chad er a belurir a mo mengedereder er tir. Ngdirrek el dilu el kmo: “Ak kmal oba klou lomereng el saul el kirir a rudam el kerekikl el omekerreu er a kltarreng er a delongelir el Kristiano lokiu sel leblak a rengrir lomerk er a klumech el kirel a ungil chais er a Renged. Te dirrek lomes el bedul a Dios el mo mesmechokl a chelebirukel me a lmuut el bebil er a mondai el dechelebangel er chelechang.”

NGMILEKERA JESUS E MELEMOLEM EL DIAK LOMEKBITANG ER A TEKOI ER A BALATIKS?

8. Ngera el chelebirukel a lechilarm er ngii a ruumesingd el chad er a Judea er a taem er a Jesus?

8 A rechad sel lomes a chelebirukel el meketmokl el meliuekl er tir, e te blechoel mo teloi er a tekoi er a balatiks. Sel taem er a Jesus, e ngmlo klou a nglemuu el kirel a omengkad el tax, el rirelleterir a rechad el mo teloi a kakerous el cheldebechel er a balatiks. Ngike el chad er a Galilea el Judas a ulemtok er a rechad er a Rom, e le tirka el chad a milluches a ngklir a rechad me bo lsebechir rulleterir el mo harau a tax. E kmal mle betok el tax a kirir el harau, el ua kloklir me a chetemir me a blirir. Tirka el chad er a omelai el tax a di milngebirukel, el uchul me ngmlo klou a mondai er a beluu. A lebebil er a taem e te omechar er a rengarbab el chad er a kabelment me bo lsebechel mo er ngii a deruchellir er a beluu e bo lousbech er a klisichir el melai a lmuut el betok el udoud. A Sakeus el ngarbab el chad er a omelai el tax er a beluu er a Jeriko a kmal mlo merau e le ngulerrimel er a rechad el mo harau a betok el udoud el kirel a tax er tir.​—Lukas 19:2, 8.

9, 10. (a) Te milekera recherrouel a Jesus e melasem el mengesuseu er ngii el mo teloi a mondai er a balatiks? (b) Ngera kede suubii er a nger er a Jesus? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

9 A recherrouel a Jesus a millasem el meruul er ngii me bo losaod el kirel a omengkad el tax. Me te uleker er ngii el kirel a dolecha “tax el mor a merreder” el ngii a ta el denarius el kirir a rokui el chad er a Judea el melecha er ngii. (Monguiu er a Mateus 22:16-18.) A rechad er a Judea a kmal mle chetirir el melecha er tia el tax, e le ngulemeklatk er tir el kmo a kabelment er a Rom a mengedereder er tir. Me a “re chedal a cheldebechel er a Herodes” el tirke el melisiich a uldesuel a Herodes el kirel a tekoi er a balatiks, a ulemdasu el kmo a lsekum a Jesus a dmu el kmo ngdiak el kirir el harau a tax, e ngmo sebechir lotelecheklii el kmo ngii a cherrouel a Renged er a Rom. Engdi a lsekum a Jesus a kmo ngkirir el harau a tax, e a rechad a locha mo diak loltirakl er ngii. Me ngmilekera Jesus?

10 A Jesus a mle kerekikl me lak bo lomekbitang el kirel tia el mondai, me ngdilu el kmo: “Bsa merreder er a Rom a kloklel, ma kloklel a Dios, bsa Dios.” (Mateus 22:21) Ngmle ungil medengei el kmo a rebetok el chad er omelai el tax a di mengebirukel, engdi ngdimlak lomdasu el kirel tia el tekoi. Ngbai mle ultaut a osengel er sel mera el rolel e ngsebechel mesmechokl a mondai er a klechad, el ngii a Rengedel a Dios. A Jesus a ulechotii a kerebai el kired. Me ngdiak el kired el mo omekbitang er a ngii di el tekoi er a balatiks, el mo lmuut me a lsekum a ta er ngii a melemalt e tabesul, e a tang a kora cheleuid e diak lemelemalt. A Rekristiano a kirir el di ultaut a osengir er a Rengedel a Dios, me aike el tekoi el Dios a kmo ngmelemalt. Tiaikid a uchul, me ngdiak dolecholt a mesisiich el uldesued el kirel a chebirukel el tekoi, me a lechub e kede mengedecheduch lomtok er ngii.​—Mateus 6:33.

11. Ngmekera dengesuterir a rebebil el mo metik er a mera el llemalt?

11 A rebetok el Sioning er a Jehovah a mla chemoit a mesisiich el uldesuir el kirel a tekoi er a balatiks. El ua tiang, a ta el odos er kid er a beluu er a Great Britain, er a uchei er a bo lodengelii a klemerang, e ngmlo mesuub a suobel el kirel a social studies er a ta el university, e milekdebechii a mesisiich el uldesuel el kirel a tekoi er a balatiks. Ngdilu el kmo: “Ngkmal mle soak el melisiich er a llemeltir a remechedelekelek el chad, e le aki kmal chilarm er a chelebirukel lomeruul. Me alta e ak mle blechoel el mo mesisiich er aike el klaititekangel el kurruul, engdi sel uriul er ngii e ngdi mo seselk a renguk. Ngdimlak kudengei el kmo sel uchul me ngar er ngii a omengetukel er a rechad a omuchel er a chelsel a rengrir a rechad. Me sera kumuchel el mesuub a Biblia, e ak mlo medengei el kmo ngkirek el omuchel el kikidii a renguk.” E mle becheleleu el odos el milsuub lobengkel a ngilsuir el mo ngodechii a rengul. Ngdirrek el dilu el kmo: “Chelechang, e ak mesiou el regular pioneer, el ngar er a ongdibel er a sign language, e dirrek el mesuub el mo mengedecheduch er a rokui el chad.”

“MNGUU A SAIDER ER KAU EL LMUUT EL LOIA ER A BLIL”

12. Ngera el “omkukel a blauang” a lulengelechel er a redisaiplo er ngii a Jesus el kirir el mo mengeroid er tir er ngii?

12 Sel taem er a Jesus, e a remengeteklel a klechelid a mle blechoel melisiich a cheldebechel er a balatiks. El ua tiang, a babier el Daily Life in Palestine at the Time of Christ a mesaod el kmo a rechad er a Judea a mle kakeakl el cheldebechel er a klechelid el di ua cheldebechel er a balatiks. Me a Jesus a milengelechel er a redisaiplo er ngii el kmo: “Bo mkerekikl el mengkar er kemiu er a omkukel a blauang er a re Farisi ma Herodes.” (Markus 8:15) Sel taem el Jesus a millekoi er a ngklel a Herodes, e nglocha milsaod el kirir tirke el uleltirakl er a Herodes. E a kuk ta er a cheldebechel el tir a Refarisi a mle sorir a rechad er a Judea a bo el ileakl el mo diak el cheldereder er a Renged er a Rom. Ngar er a babier er a Mateus, e a Jesus a dirrek el milengelechel er a redisaiplo er ngii el kirir a Resadusi. Tirkang a mle sorir a Rom a lolemolem el mengedereder, e le tiang a mesterir a techellir el mo er ngii a ngarbab el deruchellir. Me a Jesus a milengelechel er a redisaiplo er ngii el mo kerekikl el mengeroid er tir er a “omkukel a blauang” me a lechub a osisecheklel aika el edei el cheldebechel. (Mateus 16:6, 12) E tiang a kora mechas a rengud er ngii el tekoi, e le Jesus a dillii tia el tekoi er a uriul er sel taem el rechad a mle sorir el meruul er ngii el mo king.

A Jesus a ullisechakl er a redisaiplo er ngii me lolemolem el diak lomekbitang

13, 14. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a balatiks me a klechelid a mo uchul a uldikel me a koadelchad me a chelebirukel? (b) Ngera me ngdiak el melemalt el tekoi a doruul a uldikel me a koadelchad er sel taem el bo decharm er a chelebirukel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

13 A lsekum a klechelid a mo omekbitang er a cheldebechel er a balatiks, e ngblechoel el mo uchul a uldikel me a koadelchad. A Jesus a ullisechakl er a redisaiplo er ngii me lolemolem el diak lomekbitang. Tiaikid a uchul me tirke el ngarbab el prist me a Refarisi a mle sorir lomekoad er a Jesus. E le te mle bekikl el kmo a rechad a mo sorir lorrenges er ngii e mo diak loltirakl er tir. E a lsekum ngmo uaisei, e ngmo diak a klisichir el mengedereder a klechelid er tir me a tekoi er a balatiks. Me te millekoi el kmo: “A de bechere me di le ua isei, e a rokui el chad a mo oumera er ngii, ma re merreder er a Rom a mei el torudii a Templo er kid ma beluad!” (Johanes 11:48) Me ngike el Ngarbab el Prist el Kaifas a kiltmeklii a rolel me bo lokodir a Jesus.​—Johanes 11:49-53; 18:14.

14 A Kaifas a milengiil el mo milkolk e sola e uldercheterir a resoldau el mo omdechem er a Jesus. Engdi a Jesus a mle medengei el kmo te melatk el mo omekoad er ngii. Me ngar sel ulebongel el belsilel ngii me a rechapostol, e ngdilu er tir me lengai a bebil er a saider. Ngdi mle teblo el saider a mo sebechel losisecheklterir er a klou a ultutelel el tekoi. (Lukas 22:36-38) Me ngar seikid el kesus, e a remekngit el chad a mlei el mdechemii a Jesus, me a Petrus a kmal ngilasech a rengul er tia el chebirukel lomeruul me ngultebedii a saider e dilbechii a ta er tir. (Johanes 18:10) Engdi Jesus a dilu er a Petrus el kmo: “Mnguu a saider er kau el lmuut el loia er a blil. A rokui el chad el ousbech er a saider a mo mad er a saider.” (Mateus 26:52, 53) Ngera el klou a ultutelel el tekoi el Jesus a ullisechakl er ngii el mora redisaiplo er ngii? Ngkmal kirir el mo diak el chedal tia el beluulechad. E tiaikid el tekoi a lululuuch el kirel a Jesus er a dirk kekesus. (Monguiu er a Johanes 17:16.) Ngdi ta el Dios a ngar ngii a llemeltel el oukerrekeriil a chelebirukel.

15, 16. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a Tekingel a Dios a mla ngosuterir a Rekristiano el mo mengeroid er tir er a klaititekangel? (b) Ngera el kakerous el blekeradel el ngar tia el beluulechad a lomes er ngii a Jehovah?

15 A odos er kid er a Southern Europe el dulsaod er ngii er a uchei a ngiluu a klubelel er a osisiu el tekoi. Ngdilu el kmo: “Ak mla mo medengei el kmo a uldikel me a koadelchad a kmal diak lsebechel el toketekii a llemalt. Ak miltebengii el kmo tirke el meruul a uldikel me a koadelchad a blechoel el mad er a uriul, e a rebetok er tir a di mo kesib a rengrir. Ngkmal dmeu a renguk el mlo sebechek el suubii er a Biblia el kmo ngdi ta el Dios a sebechel toketekii a cherrungel el llemalt er tia el chutem. Me ngar aika el mereko el 25 el rak, e tiaikid el klumech a kulemerk er ngii.” A odam er kid er a Southern Africa a miltechir a biskelengel el oba Tekingel a Dios “el ua ia kedorm el saider.” (Efesus 6:17) Me chelechang e ngomerk er a klumech el kirel a budech el mora rokui el chad, el diak lultuil er a klebliil el lechedal. E a odos el ngar er a central Europe er a bo el ta er a Sioning er a Jehovah, e ngmlo bechil a odam el mle chad er sel klebliil el ngii el odos a kmal uluuketui er ngii. Me tirka el tedei a millodech a klengar er tir e le ngmle sorir el mo ua Kristus.

16 Ngkmal klou a ultutelel el doruul aika el omelodech! E le Biblia a mesaod el kmo a klechad a di ua chedesaoch er a daob el di meluil el diak a ulebengelel, e diak a ta el bo lechelellakl. (Isaia 17:12; 57:20, 21; Ocholt 13:1) Me a tekoi er a balatiks a di meruul er a rechad el mo kesib a rengrir, e mo kakeakl, e uchul a uldikel me a koadelchad. Engdi kid a oba kltarreng e dmak el ngar er a budech. Me a Jehovah sel lomes er a rechad er tia el beluulechad el kakeakl, e ngulterekokl el kmal ungil a rengul el lomes er a kltarreng er a delongelir a rechedal.​—Monguiu er a Sefania 3:17.

17. (a) Ngera edei el rolel e ngsebeched el meleketek er a kltarreng? (b) Ngera kede mo mesaod er ngii er a ongingil el suobel?

17 Ngar tia el suobel e kede mla suubii el kmo ngsebeched el meleketek er a kltarreng el okiu a edei el rolel: (1) Kede oumerang el kmo a Rengedel a Dios a mo sumechokl a rokui el chelebirukel el omeruul, (2) ngkmal diak el kired el mo omekbitang er a tekoi er a balatiks, (3) e ngkired el oltngakl a uldikel me a koadelchad. Engdi a omengetukel a ta er a rolel e ngsebechel metemall a kltarreng er kid. Me ngar er a ongingil el suobel, e kede mo suubii a rolel e ngsebeched el mo mesisiich er a omengetukel el ua tirke el Kristiano er a irechar.